Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen

Træningsprogrammer

Vælg et program fra listen
Nytårstale 2008-2009
Redaktørens blog
Godt Nytår!2008 var et aldeles fremragende år for Motion-online og 2009 bliver endnu bedre ...

Det er ingen hemmelighed, at aktiviteten på Motion-online er meget afhængig af mit engagement i andre projekter. I 2008 skete der det væsentlige, at jeg ændrede på min arbejdssituation, så jeg nu har mulighed for at kunne bruge endnu mere tid på Motion-online. Det er fortsat rigtig sjovt og samtidig er Motion-online stille og roligt blevet en rigtig god forretning.

Derfor har 2008 været et år hvor der er sket rigtig meget på sitet, både med design og indhold - og dermed også trafikken. Der forekommer dog stadig perioder hvor tingene ligger stille og det er der især en god grund til. Jeg hader nemlig den mentalitet der præger de fleste andre kommercielle indholdssites - at der for enhver pris skal være noget nyt - helst flere gange om dagen.

"Hvis du ikke har noget at sige, så lad være med at sige noget"

Det største problem på nettet er at kunne skille skæg fra snot. Problemet bliver ikke mindre af at mange af de gamle medier, især aviserne, ser nettet som deres økonomiske livline. De har også set at "sundhed" er et af de meget efterspurgte emner. Store medier er desperate efter at producere nyheder. Da der reelt ikke er så meget nyt at fortælle falder kravene til kvalitet og eksklusivitet. Man laver gerne aftaler med andre sites, så man kan kopiere deres indhold og ofte i en mere luftig udgave end den oprindelige. Men nettet bliver ikke rigere af at de samme ting ligger flere steder.

Jeg hjælper ofte journalister med "ekspertviden" og ganske tit har det været til historier så tynde, at jeg aldrig kunne drømme om selv at lægge dem på Motion-online. Efterspørgslen er der åbenbart, men er det medierne eller er det faktisk brugerne der stiller så lave krav?

Nytårsforsættet må Motion-online må nødvendigvis være ikke at forfalde til det lette og hurtige stof. Forhåbentlig bliver det kommende system til sundhedsprofilering et godt eksempel på dette. Motion-onlines sundhedsprofil er en seriøs mulighed for at lave en all-round sundhedsstatus på sig selv - og f.eks. bruge den som et springbræt til sundt 2009 ;-)

Godt nytår!
Morten Zacho
Motion-online

 



Kommentarer (2)add comment

Hansi skrev:


Jeg troede du havde lavet designet helt om, så er det bare adblocker der gør den så smuk og enkel ;-)
04. januar 2009

lasse skrev:


wise words of wisdom :)
03. januar 2009

Skriv kommentar
smaller | bigger

busy