The Biggest LoserTV-anmeldelse

“The Biggest Loser” – kontroversiel kombination af Ubberup højskole, Robinson og benhård træning. Amerikansk underholdning når det er værst – eller bedst?

Af Morten Zacho, cand. scient.

Det er interessant, som specielle trends pludselige kan dominere sendefladen på TV. Reality shows og boligprogrammer er på få år blevet en del af den vestlige verdens daglige hjernevask, og som en underkategori til reality-genren har programmer om overvægtige menneskers kamp mod vægten vundet stor popularitet. I Danmark har især programserien “Farvel fedt” fra Ubberup Højskole været populær – og flere af deltagerne er efterfølgende blevet faste figurer i de kulørte ugeblade – lidt alá “Stjerne for en aften”.

Det nyeste skud på stammen er den amerikanske serie “The Biggest Loser”, der i foråret 2005 har været vist på TV danmark under titlen “Tab og Vind”. Serien har bragt genren et skridt videre og på fornem vis kombineret vægttab med Robinson (at deltagerne i det rigtige Robinson også har et markant vægttab er en helt anden historie).

Seriens koncept er at et rødt og et blåt hold overvægtige konkurrerer mod hinanden på et isoleret landsted. Det hold, der hver uge har tabt færrest kg, skal stemme en deltager hjem. Efter 9 uger er der kun 3 personer tilbage og disse skal fortsætte vægttabet i de hjemlige omgivelser i yderligere 12 uger. Den person, der har tabt sig mest, bliver så “The Biggest Loser” og vinder 250.000 dollars.

Ryan blev “The Biggest Loser”. På grafen nederst på siden kan man se hans vægttabskurve for de første 9 uger på landstedet, hvor han tabte ca. 40 kg. I de følgende 12 uger tilbage i sit normale liv tabte Ryan yderligere 15 kg.

Udover det åbenlyst kontroversielle i konceptet, så fortjener serien faktisk også positiv opmærksomhed – specielt på grund af en usædvanlig progressiv tilgang til fysisk træning for overvægtige. Holdene fik hver tildelt en træner, der både skulle organisere deltagernes træning, motivere dem og vejlede dem i diæt og gode vaner.

Holdene blev kørt igennem nogle mildt sagt ekstreme træningsrutiner. Som udgangspunkt trænede de 3 gange om dagen af en times varighed – og der var ikke tale om gåture, men benhård blandet fysisk træning. Man skal selvfølgelig huske at tage det forbehold, at deltagerne på forhånd var screenet for ikke at have diverse hjertelidelser osv., så man skal passe på med uden videre at anbefale samme ambitionsniveau til alle. Ikke desto mindre bidrog programmerne til at synliggøre, at overvægtige med fordel kan træne r…. ud af bukserne og få gode resultater med det.

Træningen bestod af en cocktail af gode elementer. Dels havde den et stort omfang, så mængden af kalorier forbrændt var høj. Dertil bestod træning af en masse intensiv konditions- og styrketræning, som bidrog til at holde muskelmassen oppe, stofskiftet oppe og øge arbejdskapaciteten markant. Endelig havde mange træningsseancer det primære formål at flytte grænser for den enkelte. At vænne sig til at sige “jeg kan godt” og opdage at kunne dobbelt så meget som man selv tror (og 10 gange så meget som ens mor tror).

Et eksempel på en træningsuge for det røde hold. Generelt havde 3 timers træning pr. dag 6 dage om ugen.

Der var naturligvis også stort fokus på diæten. Jeg skal ikke gå i detaljer med det her, men bare konstatere at der blev fulgt nogle fornuftige retningslinier. Det var et mål, at deltagerne skulle ligge omkring 1100-1500 kcal om dagen, men konceptet var således indrettet, at hverdagen var fyldt med fristelser – eksempelvis slikskåle der stod fremme, den enkeltes livret i køleskabet osv. Det varierede derfor sikkert en del, hvor meget kalorieindtaget undervejs var for hver person. Pointen med fristelserne var at lære personerne at modstå disse, så når de efter ugerne i det beskyttede miljø ikke blev blæst tilbage af et reality-chok af doughnuts og fastfood.

I det hele taget havde programmerne mange tiltag der var præget af typisk amerikansk pædagogik. Udviklingen for hver enkelt deltager blev i bogstaveligste forstand skåret ud i pizza. En af de bemærkelsesværdige episoder gik ud på, at deltagerne skulle løbe så hurtigt de kunne på en 400 m bane. Efter en pause fik de at vide, at de skulle løbe igen – og den person, der slog sin forrige tid med flest sekunder, fik 100 dollars.

Et par dage senere skulle de til den vigtige uge-konkurrence, hvor en deltager kunne vinde et 30″ fladskærms-TV plus immunitet fra hjemstemningsrunden. Ved løbebanen blev de mødt af nogle full-size papfigurer, der viste dem som de så ud, da serien startede. Ved siden af hver papfigur lå en portion af hver enkelts livret svarende til det vægttab de havde haft indtil da (20 kg pizza, 20 kg chokoladekage etc.). Konkurrencen bestod i, at hver enkelt fik en vægtvest på der svarede til deres hidtidige vægttab. De skulle så løbe 400 meter igen, og den der fik den tid, der var tættest på sin tid fra tidligere på ugen, vandt konkurrencen.

Det var tydeligt, hvilken overvældende oplevelse det var for alle deltagerne at blive konfronteret med både de visuelle og de funktionelle forskelle deres vægttab havde gjort. Banalt, men alligevel en effektiv påvirkning af den enkeltes motivation til ikke at forfalde til deres tidligere livsstil.

Maurice var den tungeste deltager i programmet. Han røg ud som nr. 4, dvs. så han lige nøjagtig ikke kom med i finalen. Det var producerne nok godt tilfredse med, fordi selvom Maurice tabte 25 kg på 9 uger, så kunne man overhovedet ikke se det på ham med hans startvægt på ca. 200 kg. Selv i et program som dette, så blev den mest overvægtige gang på gang udstillet som “klassens tykke dreng”. Ham der taber konkurrencerne og som de andre er lidt trætte af at skulle have med.

Serien havde mange andre gode pointer, men som helhed er det interessandt, at hård træning af overvægtige bliver gjort til mainstream underholdning. TV er i høj grad med til at sætte standarder for hvad der opfattes som normalt – og reality shows påvirker nok de rigtige sofakartofler mere end Sundhedsstyrelsens kampagner gør.

Det er selvfølgeligt uundgåeligt, at der kommer en dansk pendant til serien og TV danmark er netop nu ved at hverve deltagere til den danske udgave af “Tab og Vind”. På den ene side er det fint, at der bliver sat fokus på fysisk aktivitet, sund kost og overvægt – også selvom det er i en reality-indpakning. På den anden side kan man nære en stille frygt for at TV danmark ikke magter at håndtere det tilstrækkeligt seriøst. Det er tidligere set (selv hos DR), at “sundhedsprogrammer” bliver produceret uden synderlig bekymring om hvad der findes af dokumenteret viden.

Under alle omstændigheder kan du til den tid kigge ind på dette website og læse en fair, men ubarmhjertig vurdering af resultatet. 😉

Figuren viser de enkelte deltageres vægttab mens de var isoleret på landstedet. Der blev stemt en person hjem hver uge, hvorfor kurverne ikke er lige lange. De fleste deltagere tabte omkring 2,5 kg pr. uge. Tre af mændene, herunder vinderen, lå på omkring 4,5 kg vægttab pr. uge.

 

Diskutér evt. denne artikel her!

Links:

The Biggest Loser – NBC

Tab og Vind på TV danmark

Similar Posts

7 Comments

  1. The Biggest loser – typisk amerikansk og kan man bruge det til noget? ja, min første tanke da jeg så den første udsendelse i den første serie. ( den 3. er netop startet). Jeg er svært overvægtig og havde totalt opgivet muligheden for at ændre på dette, på trods af høje blodsukker, træthed og depressioner. Med en vægt på næsten 165 kg og blot 169 cm – var bare det at overleve dagen på arbejdet til tider uoverskueligt og efterhånden var sandheden for mig – at det er farligt at bevæge sig – man dør af det og det er møj ubehageligt!. Men the biggeste loser satte faktisk mig igang med at ændre på først opfattelsen og siden i handling. At Maurice som der refereres til – den største fyr i serien nogensinde – formår at dyrke hård fysisk træning, at løbe op ad et bjerg. Det er fandme grænseoverskrid ende. Og når han kan – så kan jeg også!! Nu har jeg motioneret dagligt i 13 måneder samt lagt min kost om efter sundhedsstyrels ens anbefalinger – og sørme om det virker. Jeg er stadig stor, vejer nu 132 kg men jeg er i god form. Jeg går til spinning x 3 ugentlig og følger fint med alle de andre trods mine 50 kg overvægt – jeg styrketræner x 2 ugentligt, cykler på arbejdet hver dag og går ca. 5 km med hunden 4 dage om ugen. Jeg har et liv igen og tænk – det var et amerikans realitiy show som satte mig igang. ja, hvem skulle have troet dette – ihvertfald ikke mig.
    Så – nogengange er det ikke pjecer, kampagner, OBS spot eller hvad vi nu udsættes for af korrekte og velmenende informationer som virker. Nogen gange er det at se – det er muligt for andre for så er det vel også muligt for mig!!
    Pia S. :-*

  2. Skide Flot Pia! Det giver mig endnu mere blod på tanden hver gang jeg ser det program, jeg har altid været slank og atletisk, men jeg bruger programmet til at hive op i mig selv og sige, at et sundt liv, leves aktivt. Og det giver mig 1000 ting igen, jeg får det liv jeg ønsker mig.
    Man skal leve for noget, ellers falder man for alt.
    Jeppe

  3. Rigtig flot Pia . Er virkelig overrasket over at nogle amerikanske programmer virker på nogen. 🙂 Igen rigtig flot klaret. har om overvigtige i skole lige nu og har brug for at interv nogle som har taget kampen op mod sin vagt. og hvordan de gjorde og hvor langt de er nået nu, fordi virkelig mange indtil idag lever stadig som du gjorde men er ikke kommet videre som du er , så ville være glad for hvis du havde 5 min til at svare på nogle sprøgsmål. Hvis du selvfølgelig har tid og lyst . vi kan gøre det over en mail 🙂 Hilsen sandra.

  4. Uanset metoden, så er det det værd, hvis man en deltager kan smide 55 kg på 21 uger. Det er godt nok effektivt 🙂 Meget handler om vilje og hvis man skal “hjælpes” lidt på vej, så er det også fint nok! Det hele handler ifølge http://www.sundhedslex.dk/overvaegt.htm livsstilsændrin ger. Spørgsmålet er så om deltagerne ikke ryger tilbage til deres gamle livsstil, når programmet er færdigt. Vinderen har hvert fald 250.000 dollars til at spise sig ekstra fed for 🙂

  5. det var et program som var være at kigge på, dem som er og var med til det er dygtig og utrolig dygtig og gode til at får folk til at tabe sig på en god måde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *