Fedmens anatomi

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.
I den vestlige verden har vi en voldsom udvikling i forekomsten af fedme. Konsekvenserne er store – både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er naturligvis vigtigt at finde frem til metoder, der effektivt kan give varige vægttab for det enkelte individ, men som helhed bliver fedmeproblemet kun løst, hvis man finder frem til de underliggende mekanismer.

 

”Hvis en mand har en hammer, tror han alting er søm”
Lidt firkantet set, så afhænger problem og løsning af brillerne der ser: fysiologer vil se fedme som et resultat af inaktivitet, diætister ser kosten som det væsentligste, psykologer ser problemet i sindet og endelig vil en sociolog pege på udviklingstræk i det moderne samfund.

Udviklingen af fedme i USA siden 1985. Farvekoden viser hvor mange procent af befolkningen i hver stat der har et BMI på over 30. Lyseblå: <10%, blå: <15%, mørkeblå: <20%, rød: <25%, orange: > 25%

De nævnte fagfelter er alle væsentlige, men som det beskrives i det nedenstående er det også tydeligt, at ingen af felterne i sig selv kan forklare fænomenet. En fuld forståelse opnås kun gennem en tværfaglig tilgang og en erkendelse af problemets multi-faktorielle kompleksitet.

Genetik og evolution
Meget forskning går ud på at belyse eventuelle genetiske faktorer bag fedmen og der er ingen tvivl om at visse individer har en markant disponering for at blive fede sammenlignet med andre. Det er imidlertid sådan, at vores gener ikke har forandret sig i mange tusinde år og derfor kan forklaringen på den øgede fedmeforekomst ikke findes her.

Evolutionen har programmeret os til at opsøge kalorier, lagre disse effektivt og derefter spare mest mulig på dem. Det var hensigtsmæssigt for urmennesket at have en appetit og nogle smagspræferencer, som fik os til at stræbe efter næringsholdige svært tilgængelige fødevarer i naturen. I forhold til det moderne samfund er dette ikke et heldigt design. Man kan sige, at evolutionen har gjort os til lette ofre for den magelige konsumkultur vi har i dag. Evolutionen er det imidlertid for sent at ændre på.

Kosten
I princippet er det ganske banalt: fedme er et resultat af at individet indtager flere kalorier end der bruges. Fed mad har en høj kalorietæthed og kulhydratrig kost øger risikoen for overspisning. Hvis en person skal tabe sig, er det nødvendigt at diæten reguleres. Kosten spiller afgjort en central rolle, men hvis man kigger på hvorledes f.eks. englændernes kost har ændret sig gennem de seneste dekader, så er der ingen relation til fedmeudviklingen i samme periode – hverken i forhold til fedt- eller energiindhold i maden. Tilgængeligheden er ekstra kalorier har været der hele tiden, og siden 2. verdenskrig har det moderne menneske principielt haft uhindret mulighed for overspisning.

Fysisk aktivitet
Hvis man bruger færre kalorier end man indtager, bliver man fed. Samfundsudviklingen går i retning af at vi rører os mindre. Arbejdsprocesser automatiseres, vi transporteres af maskiner og underholdning foregår i stigende grad siddende foran en skærm. Fysisk aktivitet har vist sig at spille en afgørende rolle for at kunne vedligeholde et vægttab samt til at forebygge vægtøgning. På den anden side set, så er der masser af mennesker, der rører sig meget lidt uden at blive fede. Der er også masser af mennesker der rører sig en hel del og som alligevel bliver fede. Den normale appetitregulering vil normalt tilpasse kalorieindtaget til aktivitetsniveauet. Hvis fysisk inaktivitet skal føre til fedme, kræver det at denne naturlige automatpilot slås ud af kurs – at ”noget” får individet til at indtage mere end den biologiske trang tilsiger.

Fedmepyramiden. Fedme på individ eller samfundsniveau er umiddelbart et resultat af dysfunktion i toppen af pyramiden. Denne dysfunktion vil næsten altid være forankret i dysfunktion i lavere dele af pyramiden og hvis det er tilfældet, vil problemet være tilbagevendende uanset midlertidige justeringer i toppen.

Psykologien
Dette felt er hidtil blevet voldsomt undervurderet sammenlignet med det fokus, der er på motion og kost. En del forskning peger på, at udviklingshændelser i barndommen kan føre til fedme i voksenlivet. Hvis man som barn har oplevet svigt eller krænkelser, kan dette manifestere sig som et følelsesmæssigt hul eller en ”sult” der ikke kan tilfredsstilles. Det, at lade de fede søde kalorier strømme ind i munden, bliver en erstatning for den maternale tryghed, der for altid vil være det krænkede barns savn. Endvidere kommer det adipøse korpus til at virke som et værn eller en stødpude mod omverdenen – ikke bare fysisk, men også psykologisk. Man beskytter sit inderste ved at være stor.

Uanset barndommen, så kan svigt og krænkelser senere i livet udløse samme mekanismer (”at have behov for at være lidt god ved sig selv efter en svær dag”). Kalorieindtaget kan også udvikle sig til en generel sublimeringsadfærd overfor andre typer af utilfredsstillede behov.

Naturligvis er disse psykologiske mekanismer ikke forklaringen for alle fede, men for de individer, hvor fedmen er forankret i sådanne aspekter, kan man give kost- og motionsråd fra nu af og til dommedag uden at løse problemet.

Uanset hvordan fedmen er opstået hos den enkelte, så vil der knytte sig særlige psykologiske aspekter til det at være fed. For de fleste vil fedmen være en lige så integreret del af identiteten som f.eks. hudfarve og køn. Kroppen kan ændres, men hvis sindet ikke følger med, vil tilbagefaldet være uundgåeligt.

Sociologien
Det moderne samfund har åbenlyst ændret sig på en måde, så det enkelte individs fysiske adfærd er blevet påvirket. Dertil vil visse ændringer i samfundsstrukturer påvirke individets selvopfattelse. I ”gamle dage” hvor lokalsamfund var den udbredte sociale struktur, var den sociale tryghed forankret heri. Globaliseringen har bevirket, at verden opfattes som en uendelig mængde af muligheder. Dette er en luksus, men også en potentiel uoverskuelighed, der truer den personlige tryghed. Jævnfør afsnittet om psykologi er det nærliggende at denne utryghed disponerer for overdreven fødeindtagelse.

Dertil træffer det moderne menneske mange valg ud fra mulighedens tilstedeværelse frem for nødvendigheden. Informationssamfundet betyder, at vi bombarderes med budskaber hver dag. En overvældende del af dem er kommercielt betingede. Dygtige mennesker bruger mange ressourcer på at få os til at konsumere mere end vores behov egentlig dikterer. Så selv den mindste naturlige eller psykologiske sult får konstant massiv opbakning af reklamer, slagtilbud og tilgængelighed. Rotter der ikke har andre tilbud end rottepiller bliver ikke fede. Ikke at DET er en ønskelig model, men de frie markedskræfter har konsekvenser.

Endelig er der effekten af den almindelige sociale arv, som også kendes fra andre sammenhænge. Forældres dårlige kost- og motionsvaner (som igen bunder i deres personlige historie) videreføres til børnene.

Sammenfatning
Man skal naturligvis fortsætte de almindelige tiltag man gør for at forbedre befolkningens kost og motionsvaner, men en fundamental ændring i udviklingen opnås kun gennem en erkendelse af de underliggende psykologiske og samfundsrelaterede mekanismer. Dette afspejles også på individ-niveau, hvor de svære tilfælde af fedme kun kan behandles gennem en socio-psykologisk tilgang kombineret med de traditionelle livsstilsændringer.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 1. august 2005

Diskutér evt. denne artikel her!

 

Referencer

Prevalence of obesity, diabetes, and obesity-related health risk factors, 2001.
Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, Dietz WH, Vinicor F, Bales VS, Marks JS.
JAMA. 2003 Jan 1;289(1):76-9. (+1999;282:16 og 2001;286:10)

Aetiology of overweight and obesity in children and adolescents.
Maffeis C.
Eur J Pediatr. 2000 Sep;159 Suppl 1:S35-44.

Behavioral and psychological factors in the assessment and treatment of obesity surgery patients.
Greenberg I, Perna F, Kaplan M, Sullivan MA.
Obes Res. 2005 Feb;13(2):244-9.

Binge eating, body image, depression, and self-efficacy in an obese clinical population.
Cargill BR, Clark MM, Pera V, Niaura RS, Abrams DB.
Obes Res. 1999 Jul;7(4):379-86.

Binge eating disorder, weight control self-efficacy, and depression in overweight men and women.
Linde JA, Jeffery RW, Levy RL, Sherwood NE, Utter J, Pronk NP, Boyle RG.
Int J Obes Relat Metab Disord. 2004 Mar;28(3):418-25.

Environmental and lifestyle influences on obesity.
Brantley PJ, Myers VH, Roy HJ.
J La State Med Soc. 2005 Jan;157 Spec No 1:S19-27.

Obesity and the built environment.
J Am Diet Assoc. 2005 May;105(5 Suppl 1):S110-7.
Booth KM, Pinkston MM, Poston WS.

Food and activity preferences in children of lean and obese parents.
Int J Obes Relat Metab Disord. 2001 Jul;25(7):971-7.
Wardle J, Guthrie C, Sanderson S, Birch L, Plomin R.

The challenge of preventing and treating obesity in low-income, preschool children: perceptions of WIC health care professionals.
Arch Pediatr Adolesc Med. 2002 Jul;156(7):662-8.
Chamberlin LA, Sherman SN, Jain A, Powers SW, Whitaker RC.

Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies.
Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL.
Am J Clin Nutr. 2001 Nov;74(5):579-84.

Childhood sexual abuse and obesity.
Gustafson TB, Sarwer DB.
Obes Rev. 2004 Aug;5(3):129-35. Review.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *