Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,407
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    77

Kermit last won the day on March 21

Kermit had the most liked content!

About Kermit

  • Birthday 09/06/1985

Contact Methods

  • Website URL
    http://

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Kgs. Lyngby
  • Interesser
    Cykling, musik, biler

Previous Fields

  • Træningsformål:
    Motion og konkurrence

Recent Profile Visitors

28,557 profile views

Kermit's Achievements

Medlem

Medlem (7/7)

967

Reputation

  1. Kermit

    Got legs?

    Fedt at høre. Jeg synes også selv at metoden virker ret tiltalende, netop fordi jeg jo ikke er deprimeret af så meget andet end at jeg overtænker alting. Så et værktøj der kan hjælpe med at håndtere tanker og minimere tiden jeg bruger på at tænke på det jeg ikke bør tænke på, er genial. Tak for at række ud - det kan sagtens tænkes at jeg vil benytte mig af det.
  2. Fedt. Jamen det bliver Hurtig Joakim løbet d. 6. april. Der er ikke rigtig nogen forventninger, fordi jeg har været væk fra det så længe og ikke aner hvordan jeg er ift. de andre. Samtidig ligner det at der er samkørsel mellem D og C, og når det så også er sæsonens første løb på Sjælland, så skal det næsten bare ende i kaos. Så det kan være alt fra en sejr, til at komme ind 4 minutter efter feltet
  3. Kermit

    Got legs?

    Det går markant bedre, og det skal jeg nok lige vende tilbage til på et senere tidspunkt. I går udnyttede jeg det gode vejr, tog min S-Works SL6 ud med Enve hjul og GP5000S dæk og kørte ud mod Flyvestation Værløse. Det er helt vanvittigt hvor godt den cykel kører. Ude på Flyvestationen fik jeg kørt min sædvanlige opvarmning med 2x3 minutter progressiv til bunden af zone 5, og så 2x12 sekunders 80-90% sprint. Menuen stod på 2x12 minutter FTP og så et 15 minutters sweet spot interval. Vinden var ret massiv, så i medvinden fløj jeg afsted, og da jeg så drejede om på den modsatte side, så var det ned på lille klinge og bare køre igennem. Da jeg var ved at være færdig med første interval kunne jeg se en skikkelse der var ved at overhale mig. Da jeg fik kigget nærmere var det en VM trøje, og da jeg så cyklen var fra Trek, gav det hurtigt mening. Det var Albert Philipsen der var ude og træne. Shit han er et bæst. Han lå og kørte noget der lignede 30/30 intervaller, men ude af sadlen hver gang. Selvom jeg lå og trådte 285-300 watt, og han kørte stop and go, så forsvandt han stille og roligt ud i horisonten. 10 minutters pause, og så gentage intervallet. Første interval var 285 watt, og andet var på 284 watt. Jeg er begyndt at kigge relativt lidt på mine watt, og mere køre efter følelse, og det fungerer ret godt i den her slags intervaller. Efter andet interval så jeg Albert køre modsat, og jeg tænkte lidt at chancen for lige at lege fanboy og få en selfie var forpasset, men så kunne jeg se at han lavede en uvending lige bag mig, og så lod jeg ham komme op på siden. Spurgte ham om jeg måtte få et billede med ham, og det var han super cool med. Vi snakkede lidt hurtigt, for min bedste veninde arbejder sammen med hans mor, og han kørte jo for Tscherning Cycling Academy der udspringer fra Ordrup CC. Jeg ønskede ham held og lykke med sæsonen, og så kørte han afsted. Jeg gik samtidig igang med at køre det sidste planlagte interval i sweet spot, og endte noget højere end planlagt. Jeg skulle have ramt 250 watt, men endte på 260 efter de 15 minutter. Lidt afrulning, og så blev jeg grebet af tanken om at køre en medvindsspurt ned ad bakke, for lige at se hvad den kunne presses op på. Så jeg gjorde mig klar, og så fra omkring 42-43 km/t begyndte jeg at spurte og maxede ud på lige over 64 km/t. Dét er altså en fed fornemmelse. Herefter kørte jeg lige en omgang og vendte så snuden hjemad. Kørte over Kirke Værløse og så op til drive in bioen i Lynge. Den bakke kan bare noget helt særligt. Ind til Farum og så hjem igennem Hareskoven. Ned mod Bagsværd havde jeg en gut i hjulet, og jeg tænkte at jeg godt lige ville have en sidste spurt, der virkelig trak tænder ud. Så opad bakken mod Lyngby, langs Bagsværd Sø, trykkede jeg til og holdt på i omkring 25 sekunder. Så var der heller ikke så meget tilbage i tanken. Jeg endte på 89 km, og lige under 3 timers træning. 220 TSS. Jeg har de seneste dage gået og tænkt lidt over den udvikling der har været i Ordrup CC fra da jeg startede. Dengang var der ikke noget elite, intet junior, intet dame. Det var teknisk set bare en motionsklub der havde en licensafdeling, uden at det rigtig blev vildere end det. Få år efter, var vi nogle stykker der var rykket op i C og B, der begyndte at blive kørt resultater ind i Master klasserne, og ungdommen begyndte at spire lidt. Der var mange snakke om hvordan vi som klub sikrede fremtiden, for hvis ikke de unge kom til, så ville vi stille og roligt dø ud. Vi havde en ret ambitiøs bestyrelsesformand der søsatte en masse ting, herunder et kvindehold der blev ret stort, og et forsøg på at lave et samarbejde med et par andre klubber om at talenthold. Sidstnævnte døde vidst lidt. For et par år siden blev talentholdet så til noget, og Tscherning Cycling Academy holdet er jo et af de bedste hold i Danmark, og har jo lige sendt Albert videre til Treks development team. Det er drevet af Michael Allan Hansen, som rigtig mange "ældre" kender. Jeg ved faktisk ikke om han stadig kører løb, men det gjorde han i hvert fald indtil nogle år siden, og han var en snu ræv. De har et super fedt setup som tingene er nu. For en uges tid siden blev OCC's damehold så præsenteret ved et stort arrangement hos Jan Nygaard. Tror de hedder Team Sydbank - Bach Advokater eller noget i den dur, og har det vildeste setup jeg har set længe. De har nogle virkelig dygtige etablerede ryttere, og et par rigtig spændende talenter. Deres trikot er vanvittig flot, og der mangler ingenting. Noget af en udvikling fra da jeg startede og de fleste ryttere rodede rundt i D klassen, inklusiv mig selv.
  4. Så fedt. Hvornår satser du på at køre det første licensløb?
  5. Kermit

    Got legs?

    I går var jeg et smut på hjemmetræneren, og skulle egentlig have kørt 2 timer zone 2. Men mit hoved var der bare slet ikke. Så det blev til en time og 10 minutter, og så hoppede jeg af. I dag formåede jeg så at vågne tidligt, og var ude af døren inden kl. 8 på cyklen. Endelig en dag med tørre veje fra morgenstunden af, og udsigt til tørvejr mens jeg var ude. Der var lidt sol oppe da jeg kørte afsted, og selvom vinden var kølig, så varmede solen faktisk okay meget. Kørte op til Farum, og så røg vindvesten på, for så varmt var det hele ikke. Igennem Høvelte ud til Stumpedyssevej, og så Kongevejen op mod Hillerød og igennem Grønholt, og videre igennem Karlebo og ud til Strandvejen. Kørte ind i landet ved Vedbæk og op af Soldaterbakken som den bliver kaldt i OCC, eller Sandbjergvej som den blev kaldt i HCM. Kørte et par omgange oppe ved Sandbjerg, og så kørte jeg ud på Kongevejen mod Holte. Her fik jeg kørt nogle sprinter til at afslutte træningen. På vej ned af bakken mod Holte kiggede jeg ned på styret og tænkte at det sad lidt skævt. Kørte hjem via Virum og Frederiksdal, og da jeg kom hjem kunne jeg se at jeg faktisk kunne rykke styret en anelse. Så tænker at jeg har hevet for hårdt i det under sprinten, og det skal der altså lige strammes lidt op på :D I alt nåede jeg op på 3 timer og 10 minutter og 89 km. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig voldsomt til at få nogle hurtigere dæk på min Elves, for de der Pirelli Cinturato er ikke ligefrem de hurtigste dæk.
  6. Kermit

    Got legs?

    Lidt opdatering herfra. Det bølger lidt frem og tilbage, men overordnet set har jeg haft det bedre i dag end tidligere. Jeg valgte i går at gå på jagt efter nogle lydbøger der kunne hjælpe mig med at få styr på mine tanker og generelt komme tættere et stærkere sind. Den ene var "Nuets Kraft" af Eckhart Tolle, den anden Mark Mansons "Kunstens at være fucking ligeglad", og den sidste, som så er den jeg er gået igang med først er "Lev mere tænk mindre" af Pia Callesen. Bogen handler om Metakognitiv terapi, som går lidt imod den klassiske kognitive terapi, hvor essensen er at man snakker sig ud af sine problemer og udfordringer. I den metakognitive tanke mener man at det ikke er en optimal form, for hvis man bliver ved med at snakke om det, så bliver man også ved at tænke på det. De sammenligner det med at få et sår på kroppen, og blive ved med at pille i det. Hvis man gør det, så hele såret aldrig. Hvis man derimod lader såret være, så hele det af sig selv. Så deres filosofi er at man skal bruge mindre tid på at tænke og gruble, for det er det der i sidste ende gør os deprimerede. De understreger også at det ikke er triggertankerne der er udfordringen, men alle de tanker der kommer bagefter, der hvor man begynder at analysere eller prøve at bearbejde triggertanken. Så man skal minimere eller systematisere tiden hvor man tænker og grubler over ens triggertanker, og i stedet lade sig distrahere af andre ting når tankerne kommer på de "forkerte" tidspunkter. Jeg kan ret godt lide filosofien, og har faktisk også booket tid hos en psykolog der praktiserer metakognitiv terapi ikke så langt fra hvor jeg bor. Så mandag skal jeg der forbi, og så bliver det spændende at se hvordan det føles kontra normal kognitiv terapi. I bogen nævner de også at hvis man er igang med et kognitivt forløb, så skal man ikke bruge metoderne fra bogen, da de vil være modproduktive. Jeg prøvede nogle af filosofierne i går, og det er ret svært, men modsat føler jeg faktisk også at de hjælper mig med at have mindre ondt i maven.
  7. Kermit

    Got legs?

    Dagens træning blev 2 timer på hjemmetræneren. Først en times tid i Zone 2, og så over i 2x 10 minutter 40/20 intervaller. De var ret lede i dag, og så efterfølgende afrulning. Jeg var også så heldig at jeg fandt en lokal psykolog der havde en tid allerede i dag, så hende var jeg faktisk forbi i dag. Den første seance er på en måde altid den "værste" for mig, for det er der jeg skal prøve at give hende så meget indblik i hvem jeg er og hvad mine udfordringer er. Og det hele bliver bare hurtigt komplekst. Men det gik rigtig godt, og jeg føler bestemt at hun er en person jeg føler mig tryg hos og kan finde nogle gode løsninger med. Ulempen var dog at det var relativt sent på dagen, og de fleste der har været til en psykolog eller terapeut, ved at man jo ikke er afsluttet når man går derfra. Man har lige siddet i 45 minutter og vendt vrangen ud på sig selv, så hører tiden op, og så går man hjem. Så for mit vedkommende var jeg et ret stort følelsesmæssigt rod da jeg kom hjem, og følte mig ret alene (var jeg også da ungerne var hos bedsteforældre, og min kone var på arbejde). Derfor vil jeg nok gerne have nogle tider tidligere på dagen fremadrettet, men jeg læste også om et sted hvor de kombinerede terapi med en slags meditation efterfølgende. Jeg aner ikke hvordan man mediterer, men jeg tænkte at min løsning måske kunne være at have et ritual når jeg kom hjem med at jeg lagde mig på gulvet og lavede nogle vejrtrækningsøvelser og på den måde fik en afslutning på seancen og også lukket hullet.
  8. Kermit

    Got legs?

    Tak for det. Det er lidt sjovt du siger det, for det fik jeg også engang at vide af en anden psykolog. Hun introducerede mig til begrebet om begavede børn, og spurgte ind til en række ting som jeg godt kunne nikke genkendende til. F.eks. det med at være god i skolen, uden at være super god. Og her var det reelt set evnen til at gennemskue tingene, og lave opgaven med minimal indsats, men at det også blev kedeligt i længden. Det er egentlig også en tilgang jeg er blevet meget opmærksom på efter jeg er kommet på arbejdsmarkedet, for jeg har en tendens til at blive god til mit arbejde, så begynder det at blive rutinepræget, og så begynder jeg at kede mig i det. Så der er ingen tvivl om at der er noget om snakken, og det går ret godt i spænd med det jeg egentlig har oplevet. Og du har helt ret i at det faktisk giver en ro, at der er en slags "forklaring" på hvorfor det er at jeg overtænker mange situationer.
  9. Kermit

    Got legs?

    Tak, og du har ret. Det er på en måde rart at få andre øjne på hvordan man løser en svær opgave.
  10. Kermit

    Got legs?

    Nu er jeg generelt ret åben når jeg skriver herinde, og det her bliver et af de meget åbne indlæg. I går skulle jeg have trænet, men det blev droppet, for mentalt var jeg virkelig i ubalance. Det har været under opsejling længe, og mandag aften endte jeg med at gå i 2,5 time efter aftensmad for at få en form for ro på. Tirsdag startede med at jeg skulle have vores bil på værksted og ordnet hjul, og min tålmodighed var meget lav. Kom ud på arbejde, og startede med at tage min computer og sætte mig et andet sted end ved mit bord. Jeg havde ikke lyst til at være blandt andre, og det er bare lidt svært når man er i et team med 10-12 andre, men også når man er i et hus med 1400 medarbejdere. Jeg sendte en mail til min chef og nærmeste kollega om at jeg var off og i dårligt humør, så jeg ville holde mig for mig selv. De var forstående, men efter 45 minutter valgte jeg at skrive til min chef at jeg måtte tage en sygedag for jeg kunne slet ikke samle mine tanker. Reelt set havde mit hoved kørt på overarbejde længe. Jeg er desværre typen der tænker ekstremt meget, jeg er enormt opmærksom på min omgivelser, på mig selv, og jeg tænker hurtigere end de fleste, også når jeg ikke skal. Jeg har altid haft vilde problemer med selvtillid og har altid haft et sind der til tider kan trække mig helt ned. Det går tilbage til folkeskolen i 5. klasse, hvor jeg reelt set havde de første tanker om ikke at være her mere fordi jeg havde nogle problemer jeg ikke kunne finde et svar på. Det har egentlig fulgt mig lige siden, trods utallige psykolog og terapeuttider. Alt ramlede bare for mig. Der var ingen panik eller angstanfald, ingen blackouts eller noget, men bare et hoved der ikke kan stoppe med at tænke. Jeg var ulykkelige, jeg hadede mig selv, og jeg var i virkeligheden ekstremt ked af det. Ked af de tanker jeg havde. Endte med at blive samlet op af en af mine bedste venner, og så sad jeg og snakkede med hende i flere timer og fik grædt ud. Virkeligheden er at jeg det seneste år har haft for meget fokus på at hjælpe andre igennem svære tider, og har reelt set glemt mig selv i det. Sidste år var enormt hårdt for mig mentalt, men uden at jeg har tænkt over det. For nogle uger siden havde jeg så en kollega der behandlede mig dårligt og havde et udfald på mig, som sad i mig længe. Alle mulige tanker om fremtiden, økonomi, pension, børn, rigtigt og forkert og meget mere. Det hele ramlede. Da jeg kom hjem fra min bedste ven var jeg i markant bedre humør, langt mere optimistisk, men også enormt træt. Jeg havde hovedpine, og havde det som om jeg havde et bånd rundt om hovedet der bare strammede. Sov fantastisk, og har egentlig været træt i dag, men markant mere i balance. Jeg ser ret alvorligt på sådan noget her, så derfor hev jeg også allerede i går fat i min sundhedsforsikring og fik en henvisning til en psykolog, som jeg også allerede har fået en tid hos. Jeg har i hvert fald brug for nogle værktøjer til hvordan jeg kan håndtere det bedre. Jeg elsker stoicismen, og forstår tankegangen bag, men har svært ved at føre det ud i livet. Tanken om at ting man ikke kan ændre på skal man lade passere, er fantastisk, og i virkeligheden nok også det jeg skal blive bedre til. Jeg har bare ikke knækket koden til hvordan jeg udfører det i praksis. Som jeg snakkede med min ven om i går - vi har begge lært at cykle, men metoden vi har lært det på har været forskellig. Sådan er det også her. Så lang post, men nogle gange er det også bare en lettelse at være åben. Træningen jeg ikke fik klaret i går, fik jeg så derimod klaret i dag. 3x12 minutter over/under intervaller, hvor 2 minutter er ved 88% og 1 minut ved 105%. En super fed måde at køre intervaller på, og jeg havde egentlig glemt hvor meget jeg elsker den slags intervaller.
  11. Kermit

    Got legs?

    En weekend med træning. Fredag blev til 1,5 time med 3 intervaller af 8 minutters FTP tempo på hjemmetræneren. Lørdag blev til 3 timer på landevejen, hvor jeg egentlig bare kørte nordpå og så ud til Strandvejen. Søndag 2 timers styrketræning med en overraskende mængde power i stængerne. Og så fik jeg også meldt mig til første licensløb på Flyvestationen d. 6. april.
  12. Kan kun forholde mig til at jeg har kørt SRAM siden 2010 eller sådan noget, og udover første generation, har jeg ikke haft udfordringer med forskifteren. Har også haft en cykel efterfølgende med Shimano på, hvor jeg ikke synes skiftet er hverken bedre eller ringere. Det er bare anderledes.
  13. Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147
  14. Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer.