Tolle

Jeg ville amputere et ben, hvis jeg var dig.

Skals -
1) Jeg sender fakturaen for uaftalt reklame til EMS BodyPOWER® Denmark A/S med dig som attention - ok?
2) NEJ - konceptet giver ikke det samme som 3 timers træning (hvor er referencerne?).
3) NEJ - til de fleste af de andre claims I har på jeres hjemmeside.

Fair nok, vi er nok rimeligt enige.
Som du måske kan huske har jeg døjet noget med knæet, og gør det stadig lidt. Det jeg har fundet ud af virker for mig, er at når jeg får lidt ondt, så skal jeg løbe ud i terræn, og gerne meget ujævnt. Det virker af en eller anden årsag...
Men som du selv siger, der er nok mange veje til målet... :)

Jeg er i nogen grad enig, for bruger selv det argument mod paleo diæten :-)
På den anden side er det ikke gigt vi diskuterer, men skader som viser sig meget hurtigt, dvs inden for uger til måneder. Dermed er argumentet om kortere livstid ikke så frygteligt relevant. Antiloper render vel ikke rundt med konstant skinnebensbetændelse, springerknæ, løberknæ, etc?
Jeg forsøgte ellers netop at undgå at konkludere ret meget. Med evolutionen har skabt fødderne til at løbe med, og løbe lange distancer, fordi at menneskets fordel er at vi kan svede over det meste af kroppen. Vi kan dermed løbe lang hurtigere dyr ned, fordi de overopheder, mens at vi kan blive ved med at løbe og svede. Så jeg tror bestemt at vore fødder burde kunne klare at løbe uden/med minimalt fodtøj, hvis de trænes op til det, og uden at vi havde brug for fysioterapeuter (som evolutionen først udviklede senere ;-). Men jeg siger ikke at det er den hellige gral. Jeg siger heller ikke at hællandinger er det, men at der mangler evidens til at drage konklusioner for og imod begge dele.
Jeg har løbet i mange ting, fra udtrådte Nikes der var et nummer for store til nu mine minimalist trailfutter, og de fleste km løber jeg stadigvæk som hællander. Jeg har ikke noget mål om at afskaffe hællandingerne i mit eget løb, fordi jeg netop ikke tror at nogen af delene er den hellige gral, men at kroppen har godt af at blive brugt varieret :-) Så folk skal gøre det de har det godt med, det der virker for dem. Det der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig :-)

Nej, det er du ikke den eneste der har undret sig over... ;)

Undskyld er jeg den eneste der undrer mig over hvordan i al verden man kan have klienter og så have behov for at efterspørge metode på et fora på et motionssite. Har man en klient formoder jeg, at man udbyder en faglighed indenfor det man udbyder til andre mennesker.

Kalorieantallet er fint. 2500 er ca. 1000 kcal under det beregnede ligevægtsindtag UDEN motion, så det er lige før det er for lidt endda.

Den vil jeg se efter, tak!
Bestilt! - Tak! :-)

Det er ved at være noget tid siden. Begge de læger som har haft fingre i mine knæ kom frem til irritation af patellasenen/springerknæ udløst af overtræning. Fyssen mumlede noget om dårlig sporing af knæskallen pga svage muskler og overtræning.
Jeg mærkede kun noget til det når jeg gik på trapper/stigninger eller var ude at løbe. Det sidste måtte jeg stoppe med, men kunne fortsætte med at køre på mtb.
Fyssen satte mig på kropsvægt et benssquats 3x12 hver dag, og så ville hun have mig til at lave en øvelse hvor at man ligger ned på siden, med let bøjede ben, og så løfter man det øverste en anelse og rotere det, til knæet peger op af, mens at hoften holdes helt i ro. Skal kunne mærkes på røven, da der sidder en muskel som rotere benet der. 3x12. Senere kom hun dynamiske lounges på, plus lidt træning med vippebrætet.
Jeg konverterede det hele til bulgarsk et benssquat med vægtstang tilbage i juni, og puttede diverse anden bentræning på, bla dynamiske lounges med vægtstang. Specielt den første handler om knæ og støttemuskulaturen, samt aktiv balance.
Jeg bøvlede med det i to år, og nu er det et halvt år siden at jeg var ved fyssen, og det har virkeligt gjort en forskel. Her et halvt år senere kan jeg gå op af en trappe uden at kunne mærke noget, så er nok 95% af vejen.

Hvor har du din max puls fra? Er den testet, eller bare beregnet ud fra en formel?
Mht glykogen indtag, så kan du sagtens løbe en halvmarathon uden at indtage noget. Jeg har kun behov for indtag ved løb over 2 timer.

Det kan du nok have ret i. Når jeg loader filen op på det træningssoftware jeg anvender, og skriver hvad jeg har lavet - kan jeg ofte se at den retter kcal mængden til, så det kan være at der er taget lidt højde for det dér. Men det er klart at det vil altid være et ca..

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2013

Så blev det tid til at stå distancen. 14 måneders træning og planlægning skulle stå sin prøve! Efter en nat med ikke alt for meget søvn, stod jeg op kl. 0500 på løbsdagen. Michael havde været så venlig at melde sig om chauffør, så Annette og jeg kunne blive kørt direkte til start. Kl. 0600 var vi ved start, og jeg gik i gang med at forberede mig. Lige se om cyklen stadig var der, og løbe skiftezonen igennem for at være sikker på at jeg kunne finde min cykel når tiden kom til det.

Jeg smuttede om på den modsatte side og varmede lidt op i det 19grader varme vand, faktisk en god temperatur at svømme med våddragt i. kl. 0700 stod jeg klar ved start og så profferne blive sendt af sted, der var nu kun 15min til jeg skulle i vandet. Spændingen var ved at være stor, men jeg følte egentlig en god ro i maven. Jeg følte mig klar, og ved at der ikke var meget jeg kunne have gjort bedre.

Go – svømningen var i gang, og jeg lagde ud i roligt tempo, jeg valgte tidligt at svømme mit eget løb. Og så kom første advarsel, mit knæ begyndte at gøre ondt efter 4-500m, og jeg tænkte bare pis, der er sku langt hjem så. Men som en hjælp fra naturen, kom en sød lille brandmand lige forbi og brændte mig i hele den venstre side af ansigtet, og ned på halsen – det var selvfølgelig surt, men til gengæld fjernede det fokus fra knæet, og jeg mærkede ikke mere til det resten af svømmeturen… Ansigtet blev ved med at brænde indtil cykelturen var overstået – men det måtte jeg bare blokere mentalt

Svømningen gik rigtig fint, som sagt i mit eget tempo – men jeg crawlede hele vejen, og ingen behov for pauser ud over lige at se op for at orientere mig. Det var ret nemt at svømme lige, da markeringerne var gode på ruten. Jeg kom op ad vandet efter 1:24:11. Satte tempoet ned de sidste 100m for at få pulsen ned og gøre klar til at være svimmel, som jeg plejer når jeg kommer op ad vandet. Der var dog ingen problemer med det, og jeg kom hurtigt op ad vandet, og videre igennem skiftezonen.
I T1 (skiftezone 1), snuppede jeg min pose, og løb ind og flåede våddragten af og ned i posen hvor jeg havde taget sko ud af – løb videre og smed posen i den dertil opstillede container. Videre til cyklen, på med hjelm og strømper og snuppede cyklen og løb med skoene i hånden videre. Det måtte man så ikke, så blev bedt om at tage dem på. Brugte 5:06 i skiftezonen, hvilket var ok – havde satset på 5min.

Op på cyklen og ud på ruten, igennem de snørklede gader igennem indre København. Efter 4-5 km tabte jeg min ene drikkedunk, men kørte videre. Og så efter et par km mere, tabte jeg mit reparations kit, med Co2 og slanger i. Det kunne jeg ikke bare lade ligge, hvis nu jeg skulle bruge det – så måtte stoppe og samle alle stumperne op som lå over det hele… Nå kom hurtigt på cyklen igen, og videre ud af København. Op ad Strandvejen lå jeg på over 40 km/t i medvinden, og det gik rigtig godt – jeg tænkte flere gange at jeg skulle passe på ikke at forcere og risikere at gå kold. Den ene kilometer tog den anden, og jeg holdte et snit på ca 36,5 km/t de første 100km. Men så begyndte det at blæse op og regnen kom, så tempoet gik lidt ned. Jeg passede også hele tiden på ikke at køre for hårdt. Mit højre knæ begyndte nu at brokke sig og gjorde ondt – jeg var dog ikke så bekymret, da det føltes som om det var i musklen, og det blev aldrig helt vildt. De sidste 10km ind i København, tog jeg den med ro for at gøre mig klar til løbet. Jeg drak og spiste så jeg havde depoterne fyldte og klar. Jeg nåede ind i T2 (anden skiftezone) med en cykel tid på 5:06:49 hvilket er et snit på 35,2 km/t – helt klart godkendt!

Hurtigt igennem T2 og skiftede cykelsko ud med løbesko – skiftede også lige t-shirt og strømper, til noget tørt, det var rart. Efter 3:29 min var jeg ude på løberuten.
Løbet startede godt, og smerterne i knæet gik faktisk væk. Men allerede efter små 10km begyndte den velkendte og ventede smerte i venstre knæ. Det blev kun værre og værre, men som sagt var det egentligt ventet. Jeg havde dog håbet på at jeg kunne ”nøjes” med at løbe med denne smerte de sidste 10km og ikke 32km. Jeg måtte bare arbejde med at mentalt blokere det ude, og det blev en prøvelse som jeg sjældent har været presset ud i, men løbet skulle løbes – sådan var det bare! Det lykkedes at løbe de første 30km uden at holde pause, men i et rent smerte helvede som bare blev værre. På den sidste runde, måtte jeg virkelig arbejde med at fortsætte. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle løbe imellem depoterne og måtte gå igennem dem – det blev sådan en slags gulerod hver gang jeg var i løb, kunne jeg bare se frem til næste depot hvor jeg lige kunne gå de 70-100m igennem.

Da jeg så endelig nærmede mig målet, fik jeg fornyet energi, og det var som om knæ kunne være knæ, og jeg forsøgte at se anstændig ud i opløbet.

Efter 10 timer 31 minutter og 32 sekunder, løb jeg igennem den vildeste opløbsstrækning jeg nogensinde har været i – og kunne nu kalde mig IRONMAN!

Kan nu se tilbage på et fuldstendigt vildt løb, og fantastisk rejse igennem viljestyrke og gå-på mod. Nåede godt nok ikke mit oprindelige mål, men er dog stadig glad og stolt over at det lykkedes at kæmpe mig igennem imod dårlige odds. Nu skal der lige restitueres og så skal jeg i tænkeboks om det er noget jeg skal prøve at gøre bedre…

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2013

Så blev det tid til at stå distancen. 14 måneders træning og planlægning skulle stå sin prøve! Efter en nat med ikke alt for meget søvn, stod jeg op kl. 0500 på løbsdagen. Michael havde været så venlig at melde sig om chauffør, så Annette og jeg kunne blive kørt direkte til start. Kl. 0600 var vi ved start, og jeg gik i gang med at forberede mig. Lige se om cyklen stadig var der, og løbe skiftezonen igennem for at være sikker på at jeg kunne finde min cykel når tiden kom til det.

Jeg smuttede om på den modsatte side og varmede lidt op i det 19grader varme vand, faktisk en god temperatur at svømme med våddragt i. kl. 0700 stod jeg klar ved start og så profferne blive sendt af sted, der var nu kun 15min til jeg skulle i vandet. Spændingen var ved at være stor, men jeg følte egentlig en god ro i maven. Jeg følte mig klar, og ved at der ikke var meget jeg kunne have gjort bedre.

Go – svømningen var i gang, og jeg lagde ud i roligt tempo, jeg valgte tidligt at svømme mit eget løb. Og så kom første advarsel, mit knæ begyndte at gøre ondt efter 4-500m, og jeg tænkte bare pis, der er sku langt hjem så. Men som en hjælp fra naturen, kom en sød lille brandmand lige forbi og brændte mig i hele den venstre side af ansigtet, og ned på halsen – det var selvfølgelig surt, men til gengæld fjernede det fokus fra knæet, og jeg mærkede ikke mere til det resten af svømmeturen… Ansigtet blev ved med at brænde indtil cykelturen var overstået – men det måtte jeg bare blokere mentalt

Svømningen gik rigtig fint, som sagt i mit eget tempo – men jeg crawlede hele vejen, og ingen behov for pauser ud over lige at se op for at orientere mig. Det var ret nemt at svømme lige, da markeringerne var gode på ruten. Jeg kom op ad vandet efter 1:24:11. Satte tempoet ned de sidste 100m for at få pulsen ned og gøre klar til at være svimmel, som jeg plejer når jeg kommer op ad vandet. Der var dog ingen problemer med det, og jeg kom hurtigt op ad vandet, og videre igennem skiftezonen.
I T1 (skiftezone 1), snuppede jeg min pose, og løb ind og flåede våddragten af og ned i posen hvor jeg havde taget sko ud af – løb videre og smed posen i den dertil opstillede container. Videre til cyklen, på med hjelm og strømper og snuppede cyklen og løb med skoene i hånden videre. Det måtte man så ikke, så blev bedt om at tage dem på. Brugte 5:06 i skiftezonen, hvilket var ok – havde satset på 5min.

Op på cyklen og ud på ruten, igennem de snørklede gader igennem indre København. Efter 4-5 km tabte jeg min ene drikkedunk, men kørte videre. Og så efter et par km mere, tabte jeg mit reparations kit, med Co2 og slanger i. Det kunne jeg ikke bare lade ligge, hvis nu jeg skulle bruge det – så måtte stoppe og samle alle stumperne op som lå over det hele… Nå kom hurtigt på cyklen igen, og videre ud af København. Op ad Strandvejen lå jeg på over 40 km/t i medvinden, og det gik rigtig godt – jeg tænkte flere gange at jeg skulle passe på ikke at forcere og risikere at gå kold. Den ene kilometer tog den anden, og jeg holdte et snit på ca 36,5 km/t de første 100km. Men så begyndte det at blæse op og regnen kom, så tempoet gik lidt ned. Jeg passede også hele tiden på ikke at køre for hårdt. Mit højre knæ begyndte nu at brokke sig og gjorde ondt – jeg var dog ikke så bekymret, da det føltes som om det var i musklen, og det blev aldrig helt vildt. De sidste 10km ind i København, tog jeg den med ro for at gøre mig klar til løbet. Jeg drak og spiste så jeg havde depoterne fyldte og klar. Jeg nåede ind i T2 (anden skiftezone) med en cykel tid på 5:06:49 hvilket er et snit på 35,2 km/t – helt klart godkendt!

Hurtigt igennem T2 og skiftede cykelsko ud med løbesko – skiftede også lige t-shirt og strømper, til noget tørt, det var rart. Efter 3:29 min var jeg ude på løberuten.
Løbet startede godt, og smerterne i knæet gik faktisk væk. Men allerede efter små 10km begyndte den velkendte og ventede smerte i venstre knæ. Det blev kun værre og værre, men som sagt var det egentligt ventet. Jeg havde dog håbet på at jeg kunne ”nøjes” med at løbe med denne smerte de sidste 10km og ikke 32km. Jeg måtte bare arbejde med at mentalt blokere det ude, og det blev en prøvelse som jeg sjældent har været presset ud i, men løbet skulle løbes – sådan var det bare! Det lykkedes at løbe de første 30km uden at holde pause, men i et rent smerte helvede som bare blev værre. På den sidste runde, måtte jeg virkelig arbejde med at fortsætte. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle løbe imellem depoterne og måtte gå igennem dem – det blev sådan en slags gulerod hver gang jeg var i løb, kunne jeg bare se frem til næste depot hvor jeg lige kunne gå de 70-100m igennem.

Da jeg så endelig nærmede mig målet, fik jeg fornyet energi, og det var som om knæ kunne være knæ, og jeg forsøgte at se anstændig ud i opløbet.

Efter 10 timer 31 minutter og 32 sekunder, løb jeg igennem den vildeste opløbsstrækning jeg nogensinde har været i – og kunne nu kalde mig IRONMAN!

Kan nu se tilbage på et fuldstendigt vildt løb, og fantastisk rejse igennem viljestyrke og gå-på mod. Nåede godt nok ikke mit oprindelige mål, men er dog stadig glad og stolt over at det lykkedes at kæmpe mig igennem imod dårlige odds. Nu skal der lige restitueres og så skal jeg i tænkeboks om det er noget jeg skal prøve at gøre bedre…

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2013

Så blev det tid til at stå distancen. 14 måneders træning og planlægning skulle stå sin prøve! Efter en nat med ikke alt for meget søvn, stod jeg op kl. 0500 på løbsdagen. Michael havde været så venlig at melde sig om chauffør, så Annette og jeg kunne blive kørt direkte til start. Kl. 0600 var vi ved start, og jeg gik i gang med at forberede mig. Lige se om cyklen stadig var der, og løbe skiftezonen igennem for at være sikker på at jeg kunne finde min cykel når tiden kom til det.

Jeg smuttede om på den modsatte side og varmede lidt op i det 19grader varme vand, faktisk en god temperatur at svømme med våddragt i. kl. 0700 stod jeg klar ved start og så profferne blive sendt af sted, der var nu kun 15min til jeg skulle i vandet. Spændingen var ved at være stor, men jeg følte egentlig en god ro i maven. Jeg følte mig klar, og ved at der ikke var meget jeg kunne have gjort bedre.

Go – svømningen var i gang, og jeg lagde ud i roligt tempo, jeg valgte tidligt at svømme mit eget løb. Og så kom første advarsel, mit knæ begyndte at gøre ondt efter 4-500m, og jeg tænkte bare pis, der er sku langt hjem så. Men som en hjælp fra naturen, kom en sød lille brandmand lige forbi og brændte mig i hele den venstre side af ansigtet, og ned på halsen – det var selvfølgelig surt, men til gengæld fjernede det fokus fra knæet, og jeg mærkede ikke mere til det resten af svømmeturen… Ansigtet blev ved med at brænde indtil cykelturen var overstået – men det måtte jeg bare blokere mentalt

Svømningen gik rigtig fint, som sagt i mit eget tempo – men jeg crawlede hele vejen, og ingen behov for pauser ud over lige at se op for at orientere mig. Det var ret nemt at svømme lige, da markeringerne var gode på ruten. Jeg kom op ad vandet efter 1:24:11. Satte tempoet ned de sidste 100m for at få pulsen ned og gøre klar til at være svimmel, som jeg plejer når jeg kommer op ad vandet. Der var dog ingen problemer med det, og jeg kom hurtigt op ad vandet, og videre igennem skiftezonen.
I T1 (skiftezone 1), snuppede jeg min pose, og løb ind og flåede våddragten af og ned i posen hvor jeg havde taget sko ud af – løb videre og smed posen i den dertil opstillede container. Videre til cyklen, på med hjelm og strømper og snuppede cyklen og løb med skoene i hånden videre. Det måtte man så ikke, så blev bedt om at tage dem på. Brugte 5:06 i skiftezonen, hvilket var ok – havde satset på 5min.

Op på cyklen og ud på ruten, igennem de snørklede gader igennem indre København. Efter 4-5 km tabte jeg min ene drikkedunk, men kørte videre. Og så efter et par km mere, tabte jeg mit reparations kit, med Co2 og slanger i. Det kunne jeg ikke bare lade ligge, hvis nu jeg skulle bruge det – så måtte stoppe og samle alle stumperne op som lå over det hele… Nå kom hurtigt på cyklen igen, og videre ud af København. Op ad Strandvejen lå jeg på over 40 km/t i medvinden, og det gik rigtig godt – jeg tænkte flere gange at jeg skulle passe på ikke at forcere og risikere at gå kold. Den ene kilometer tog den anden, og jeg holdte et snit på ca 36,5 km/t de første 100km. Men så begyndte det at blæse op og regnen kom, så tempoet gik lidt ned. Jeg passede også hele tiden på ikke at køre for hårdt. Mit højre knæ begyndte nu at brokke sig og gjorde ondt – jeg var dog ikke så bekymret, da det føltes som om det var i musklen, og det blev aldrig helt vildt. De sidste 10km ind i København, tog jeg den med ro for at gøre mig klar til løbet. Jeg drak og spiste så jeg havde depoterne fyldte og klar. Jeg nåede ind i T2 (anden skiftezone) med en cykel tid på 5:06:49 hvilket er et snit på 35,2 km/t – helt klart godkendt!

Hurtigt igennem T2 og skiftede cykelsko ud med løbesko – skiftede også lige t-shirt og strømper, til noget tørt, det var rart. Efter 3:29 min var jeg ude på løberuten.
Løbet startede godt, og smerterne i knæet gik faktisk væk. Men allerede efter små 10km begyndte den velkendte og ventede smerte i venstre knæ. Det blev kun værre og værre, men som sagt var det egentligt ventet. Jeg havde dog håbet på at jeg kunne ”nøjes” med at løbe med denne smerte de sidste 10km og ikke 32km. Jeg måtte bare arbejde med at mentalt blokere det ude, og det blev en prøvelse som jeg sjældent har været presset ud i, men løbet skulle løbes – sådan var det bare! Det lykkedes at løbe de første 30km uden at holde pause, men i et rent smerte helvede som bare blev værre. På den sidste runde, måtte jeg virkelig arbejde med at fortsætte. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle løbe imellem depoterne og måtte gå igennem dem – det blev sådan en slags gulerod hver gang jeg var i løb, kunne jeg bare se frem til næste depot hvor jeg lige kunne gå de 70-100m igennem.

Da jeg så endelig nærmede mig målet, fik jeg fornyet energi, og det var som om knæ kunne være knæ, og jeg forsøgte at se anstændig ud i opløbet.

Efter 10 timer 31 minutter og 32 sekunder, løb jeg igennem den vildeste opløbsstrækning jeg nogensinde har været i – og kunne nu kalde mig IRONMAN!

Kan nu se tilbage på et fuldstendigt vildt løb, og fantastisk rejse igennem viljestyrke og gå-på mod. Nåede godt nok ikke mit oprindelige mål, men er dog stadig glad og stolt over at det lykkedes at kæmpe mig igennem imod dårlige odds. Nu skal der lige restitueres og så skal jeg i tænkeboks om det er noget jeg skal prøve at gøre bedre…

KMD IRONMAN COPENHAGEN 2013

Så blev det tid til at stå distancen. 14 måneders træning og planlægning skulle stå sin prøve! Efter en nat med ikke alt for meget søvn, stod jeg op kl. 0500 på løbsdagen. Michael havde været så venlig at melde sig om chauffør, så Annette og jeg kunne blive kørt direkte til start. Kl. 0600 var vi ved start, og jeg gik i gang med at forberede mig. Lige se om cyklen stadig var der, og løbe skiftezonen igennem for at være sikker på at jeg kunne finde min cykel når tiden kom til det.

Jeg smuttede om på den modsatte side og varmede lidt op i det 19grader varme vand, faktisk en god temperatur at svømme med våddragt i. kl. 0700 stod jeg klar ved start og så profferne blive sendt af sted, der var nu kun 15min til jeg skulle i vandet. Spændingen var ved at være stor, men jeg følte egentlig en god ro i maven. Jeg følte mig klar, og ved at der ikke var meget jeg kunne have gjort bedre.

Go – svømningen var i gang, og jeg lagde ud i roligt tempo, jeg valgte tidligt at svømme mit eget løb. Og så kom første advarsel, mit knæ begyndte at gøre ondt efter 4-500m, og jeg tænkte bare pis, der er sku langt hjem så. Men som en hjælp fra naturen, kom en sød lille brandmand lige forbi og brændte mig i hele den venstre side af ansigtet, og ned på halsen – det var selvfølgelig surt, men til gengæld fjernede det fokus fra knæet, og jeg mærkede ikke mere til det resten af svømmeturen… Ansigtet blev ved med at brænde indtil cykelturen var overstået – men det måtte jeg bare blokere mentalt

Svømningen gik rigtig fint, som sagt i mit eget tempo – men jeg crawlede hele vejen, og ingen behov for pauser ud over lige at se op for at orientere mig. Det var ret nemt at svømme lige, da markeringerne var gode på ruten. Jeg kom op ad vandet efter 1:24:11. Satte tempoet ned de sidste 100m for at få pulsen ned og gøre klar til at være svimmel, som jeg plejer når jeg kommer op ad vandet. Der var dog ingen problemer med det, og jeg kom hurtigt op ad vandet, og videre igennem skiftezonen.
I T1 (skiftezone 1), snuppede jeg min pose, og løb ind og flåede våddragten af og ned i posen hvor jeg havde taget sko ud af – løb videre og smed posen i den dertil opstillede container. Videre til cyklen, på med hjelm og strømper og snuppede cyklen og løb med skoene i hånden videre. Det måtte man så ikke, så blev bedt om at tage dem på. Brugte 5:06 i skiftezonen, hvilket var ok – havde satset på 5min.

Op på cyklen og ud på ruten, igennem de snørklede gader igennem indre København. Efter 4-5 km tabte jeg min ene drikkedunk, men kørte videre. Og så efter et par km mere, tabte jeg mit reparations kit, med Co2 og slanger i. Det kunne jeg ikke bare lade ligge, hvis nu jeg skulle bruge det – så måtte stoppe og samle alle stumperne op som lå over det hele… Nå kom hurtigt på cyklen igen, og videre ud af København. Op ad Strandvejen lå jeg på over 40 km/t i medvinden, og det gik rigtig godt – jeg tænkte flere gange at jeg skulle passe på ikke at forcere og risikere at gå kold. Den ene kilometer tog den anden, og jeg holdte et snit på ca 36,5 km/t de første 100km. Men så begyndte det at blæse op og regnen kom, så tempoet gik lidt ned. Jeg passede også hele tiden på ikke at køre for hårdt. Mit højre knæ begyndte nu at brokke sig og gjorde ondt – jeg var dog ikke så bekymret, da det føltes som om det var i musklen, og det blev aldrig helt vildt. De sidste 10km ind i København, tog jeg den med ro for at gøre mig klar til løbet. Jeg drak og spiste så jeg havde depoterne fyldte og klar. Jeg nåede ind i T2 (anden skiftezone) med en cykel tid på 5:06:49 hvilket er et snit på 35,2 km/t – helt klart godkendt!

Hurtigt igennem T2 og skiftede cykelsko ud med løbesko – skiftede også lige t-shirt og strømper, til noget tørt, det var rart. Efter 3:29 min var jeg ude på løberuten.
Løbet startede godt, og smerterne i knæet gik faktisk væk. Men allerede efter små 10km begyndte den velkendte og ventede smerte i venstre knæ. Det blev kun værre og værre, men som sagt var det egentligt ventet. Jeg havde dog håbet på at jeg kunne ”nøjes” med at løbe med denne smerte de sidste 10km og ikke 32km. Jeg måtte bare arbejde med at mentalt blokere det ude, og det blev en prøvelse som jeg sjældent har været presset ud i, men løbet skulle løbes – sådan var det bare! Det lykkedes at løbe de første 30km uden at holde pause, men i et rent smerte helvede som bare blev værre. På den sidste runde, måtte jeg virkelig arbejde med at fortsætte. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle løbe imellem depoterne og måtte gå igennem dem – det blev sådan en slags gulerod hver gang jeg var i løb, kunne jeg bare se frem til næste depot hvor jeg lige kunne gå de 70-100m igennem.

Da jeg så endelig nærmede mig målet, fik jeg fornyet energi, og det var som om knæ kunne være knæ, og jeg forsøgte at se anstændig ud i opløbet.

Efter 10 timer 31 minutter og 32 sekunder, løb jeg igennem den vildeste opløbsstrækning jeg nogensinde har været i – og kunne nu kalde mig IRONMAN!

Kan nu se tilbage på et fuldstendigt vildt løb, og fantastisk rejse igennem viljestyrke og gå-på mod. Nåede godt nok ikke mit oprindelige mål, men er dog stadig glad og stolt over at det lykkedes at kæmpe mig igennem imod dårlige odds. Nu skal der lige restitueres og så skal jeg i tænkeboks om det er noget jeg skal prøve at gøre bedre…

Pause strategi er helt sikkert nødvendigt. Jeg er dog en af dem der helst ikke skal stoppe for meget. Så min plan er at rykke ud med 6,5kmt de første 30km, så pause og nye sokker. Næste 30km med 6,0kmt også pause med nye sokker. Herfra er det formentlig overlevelse og farten skal bare holdes over 5,0kmt frem til min. 100km også er der indhentet tid nok til de sidste 20km kan lides med et lavere tempo.
Da jeg går ca. 5km laps, så har jeg mulighed for at tanke op med mad og drikke hver runde og skal derfor kub slæbe det vand der skal til rundt på de 5km.

Mon ikke trådstater enten kom godt igang med sine mange træningspas eller droppede ideen. Der er trods alt gået over 5 år.

Din kostplan er en insulin bombe der er tæt på at selvdetonere, du får næsten dobbelt så meget kulhydrat som protein & fedt tilsammen.
Start med at halvere dit kulhydratsindtag, det er mere en rigeligt, med mindre du er maraton løber og er ude på at carbloade (men selv i det tilfælde er det nogle dårlige kulhydratskilder du bruger). Dernæst vil jeg anbefale dig at erstatte kulhydraten i din kostplan med sundere alternativer. Broccoli = fantastisk, bananer = super, men udover det er der ikke nogle overvejende gode kulhydratskilder i din madplan.
Forsøg at holde dig fra grøntsager med stivelse, dog er sweetpotatoes helt fint, men ellers hold dig til: spinat, kålsorter, grønnebønner, asparges, tomater, gulerødder, selleri, alt der er grønt.
Lige pt kører dit blodsukker som en ruchebane som starter med de 100g gryn & laktose (mælkesukker) om morgenen og slutter af med et festfyrværkeri som aftensmåltid.
Juice er det værste du kan drikke inden du går i seng, det får dit blodsukker til stige i vejret som en raket, og tvinger din bugspytskirtel til at producere ekstra meget insulin for at få fjernet sukkeret igen.
Når du sover forbrænder du ikke nær så meget som når du er vågen, derfor i stedet for at forbrænde sukkereret som glykose, bliver sukkeret lavet om til triglycerider, med andre ord, det sætter sig som fedt.
Udover det indeholder juice en helvedes masse fruktose, som din lever nu skal kæmpe med at nedbryde præcis som den gør når den nedbryder alcohol. Alcohol og fruktose er noget nær molykulært identiske og for store mængder sætter din lever på overarbejde.
Fruktose kan i modsætning til glykose kun blive nedbrudt af din lever, hvor glykose kan blive brugt som brændstof af samtlige celler i din krop, dog gør overdreven indtag af glykose at din krop bliver forceret til at opbevare det som fedt, da det er begrænset hvor meget du kan nå at forbrænde på en dag.
Så den korte den lange er: stop med at spise sukkerig mad tæt på sengetid, ISÆR frugtjuice, da de manglende fibre (juice indeholder ingen fibre) som ellers er en del af appelsinen, gør at sukkeret bliver optaget lynhurtigt og dermed forårsager et kæmpe spike i dit blodsukker.
I stedet for at drikke juice, vil jeg anbefale smoothies, da det er blendet frugt MED alle fibrerne, men dog stadig ikke lige før senge tid.
Du spiser i øvrigt heller ikke noget fedt, formentlig det mest essentielle makronæringstof af dem alle. Begyndt at spise æg, smør (kan anbefale Osted's Mejeri smør, noget af det eneste Omega 3 rige smør du kan få i Danmark), kokosmælk, kokosolie, avokado, oliven, fed fisk, fiskeolie, valnødder, nødder generelt (dog ikke mere end et par håndfulde om dagen, da alle nødder undtagen Macademia er propet med Omega 6 som ikke er godt i store mængder).
Frygt ikke at fedtet vil få dig til at tage på, fedt indeholder ikke sukker og har ingen signifikant indflydelse på insulin udskillelse, i modsætning til hurtige kulhydrater (juice, mel, pasta, brød).
Selv for meget protein kan forårsage for meget insulin udskillelse, (pga aminosyrerne Leucine og Serine) men det er helt fint i forbindelse med træning, så længe du ikke også propper dig med kulhydrater så som gryn, pasta, brød, juice.
Mht. til nat snack; spis en lille håndfuld mandler, evt. med havsalt / ristede, det stabiliserer dit blodsukker hvilket er perfekt lige inden du skal sove.
Jeg kunne blive ved, men ved ikke engang om du svarer på denne her rant så indtil da klapper jeg i, kan sagtens komme med links og dokumentation hvis du vil vide mere :)
Håber det kunne bruges,
Go sommer!

Jeg startede egentlig med træningen i august sidste år, og deltog i en enkelt tri sprint. Har så drosler lidt ned i december, for at nu køre op igen.
Lige nu er cyklen skiftet ud med en spiningscykel hjemme i stuen. Der kører jeg pas på 1-2 timer, og det er planen at jeg øger tiden lidt hen over de næste par måneder.
I sommers kørte jeg 150-200 km/uge da jeg var oppe på max. Det er ikke meget, og jeg regner med at komme op på 200-300 km/uge når det bliver varmt nok til at jeg gider ud på landevejen igen :-) Det er også cykling jeg hænger mest i, så hvis det skal blive en god tid, så skal der arbejdes med det. Som jeg ser det, er det på cykeldelen der virkelig kan hentes minutter på en ironman.
Og ja, det er sku dyrt at deltage i løb - det er helt vanvittigt... Jeg leder også efter nogle mindre løb der ikke er for dyre, bare for træningens skyld. Jeg gad godt med til Challenge Aarhus 1/2 IM, men det er også dyrt...

Er selv i gang med at se på nyt ur. Du skal være opmærksom på at Garmins ure ikke kan måle puls i vand, det kan Polars RCX5, hvor du så desværre skal have en ekstern GPS i lommen... For mig står valget imellem Garmin 910xt og Polar RCX5
Garmin fordele:
Komplet multisports ur med indbygget GPS, kan måle distancer i svømmehal indendørs.
Garmin ulemper:
Kan ikke måle puls i vand. Er stort og kan ikke benyttes som ur.. Har tendens til at dugge på indersiden når det har været i vandet!
Polar fordele:
Kan måle puls i vand. Er fladt og kan bruges som ur.
Polar ulemper:
Skal have ekstern GPS eller fodpod for at måle distance.
Prisen er næsten den samme, så det er ikke det der afgør det...
Måske der er andre der kan komme med flere fordele/ulemper (?)