Henrik S.

Tak, jeg klager heller ikke, men det hører med i billedet, at min puls altid ligger i den lave ende, og det har den gjort i mange år. Det gode er, at hjertet ikke ligefrem er på overarbejde på en langtur. Bagsiden er, at jeg virkelig kæmper for at presse pulsen op, når der skal lidt mere fart på. Jeg har tænkt over, om det måske er de mange år med cardio, der slår igennem, eller om jeg bare er bygget sådan. Da jeg gik i gymnasiet (og var cykelrytter) skrev tre af os årsopgave om konditionstræning og testede bl.a. nogle ishockeyspillere (danmarksmestre fra Vojens) og nogle roere, mens jeg selv var forsøgsperson som repræsentant for 'langdistancesport'. Og dengang havde jeg en maxpuls på et pænt stykke over 200, så det har jeg da haft engang. Men det er 44 år siden(!), og jeg har ganske vist holdt mig i form siden, men måske den megen cardio + alder bare har givet mig sådan en dieselmotor, der ikke rigtig kan snøvle sig sammen til at banke hurtigere. Jeg mener at have læst, at max-pulsen ikke nødvendigvis er så aldersbetinget, som man tror. Ensidig fokusering på cardio/langdistance skulle være i stand til at sænke max-pulsen, og hvis det står til troende, kan det måske være en medvirkende årsag. Jeg har måske simpelthen et mindre 'vindue' at boltre mig i? Nå, man altså keep on truckin', en dieselmotor kommer også frem

Jeg synes i det hele taget, at mange 'oplevelsesting' er stukket af i pris, fra biografbilletter til koncertbilletter. Har lige tilmeldt mig to halvmaratonløb, og selv om jeg ikke lige kan huske prisen i hovedet, så noterede jeg mig, at det var blevet en pebret affære. Går ud fra, der gælder det samme for cykelmotionsløb.

Var det ikke dig, der kiggede på en BYD Seal på et tidspunkt? Biler.tv har testet den.

Tillykke med den nye cykel (og med det bedre helbred). Ja, der går sgu altid lige en tur eller to, før indstillingen er lige i øjet. Du må jo lige rapportere om forskelle/fremskridt med det nye stel og det nye setup.

Ah, kan se af min logbog, at det faktisk kun er fem fulde uger, hvor jeg har haft lidt mere momentum i løbetræningen, så er niveauet faktisk mere end okay. Har lige talt efter, og der hele ni uger til Den Grønne Halvmaraton, så det skal jeg nok blive klar til. Det bliver ingen rekordtid, men mindre kan også gøre det. Ved ikke, om jeg har skrevet det, men har faktisk også sikret mig et startnummer til Cph Half i september. Jeg løb det for en 2-3 år siden, og det gik virkelig dårligt, så der har jeg lige en plet, der skal vaskes af. Her i marts begynder løbsserien, der hedder RAC-Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen en gang om måneden). Det har jeg tænkt mig at bruge som målepunkt.

Uha, det har været en uge med hele tre dage uden løb eller anden træning. Det er jo ikke så godt, men nogle gange kan arbejde og aftaler stå i vejen. Har dog nået min bakketræning onsdag og et enkelt besøg i Puregym. Kan godt mærke, at to besøg om ugen i centret med lidt styrketræning er minimum, så det skal jeg huske at holde fast i. De tre off days gav så til gengæld lidt overskud søndag, så jeg satte distancen op til 18,1 km. Jeg skal - som sædvanlig - lige mentalt vænne mig til længere ture, men nu er barren i hvert fald hævet lidt og er ikke så langt fra halvmaraton. Det foregik i et civiliseret tempo omkring 5:40/km og med en jævn puls, der i løbet af turen gik fra 110 til 120. Det er jo ikke fordi, hjertet er på overarbejde, men her var målet også udelukkende at løfte distancen. Nu har jeg holdt skruen i vandet i en ... hvad ... 5, 6, 7 uger ... og der begynder at komme lidt mere vejgreb i træningen. Jeg kan begynde at give mig selv lidt trætte ben, så det går fremad. Jeg holder stadig anklen i skak, og den var mindre øm efter denne uges søndagstur end sidste søndag. Kort fortalt: Arbejdet skrider som sædvanlig fremad på to fronter: distance og intensitet.

Velkommen tilbage, Mugge. Ja, vi er en lille flok, der stadig udveksler betragtninger om dette og hint på dette forum. Måske vi falder over hinandens tæer en dag i Frederiksberg Have

Uha, læs Vanedyr af Nicklas Brendborg, så får et anstrengt forhold til alt, hvad der hedder præfabrikeret mad ...

Jamen, alle de der forskere siger jo også, at kost og motion stadig er vigtigt, der er bare nogle individer, hvor det er virkelig op ad bakke, fordi de også skal kæmpe med noget genetisk disponering, der ikke er så fordelagtig. I alle mine år i folkeskolen (og tro mig, her er vi mange år før 80'erne) havde vi altid to, tre, fire klassekammerater, der var overvægtige ('klassens tykke drenge/piger'). Junkfood, præfabrikeret mad og langt mere stillesiddende tidsfordriv har alt sammen bidraget til, at overvægten har bredt sig, og hér spiller de gode vaner naturligvis en rolle.

Den store udfordring er bare, at man kan have lyst til en anden vægt end den, som generne dikterer (åbenbart, ifølge forskerne), og så har vi balladen. Kost og motion er naturligvis stadig vigtigt, men generne kan drille og gøre det til en kamp. De seneste artikler er bag betalingsmuren, men her er en lidt ældre artikel, hvor Torben Hansen også udtaler sig: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-overvaegt-er-sjaeldent-selvforskyldt/

Uha, jeg er til gengæld spinkelt bygget med tændstikarme. Hvis jeg røg op på 85 kg, ville de ekstra kilo sidde som en lille tyndfed vom foran. Det ville ikke være kønt

Ja, jeg er vist også landet der, hvor det ikke optager mig så meget mere, så længe kroppen dur til det, den skal. Hvad angår billedet, så var jeg også seriøst brugt. Det var eneste gang, jeg præsterede at komme alene hjem. Foran et halsende felt. På flad vej ved Tønder. I side-/modvind. Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen

Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.

HVAD MED VÆGTEN? Efteråret gik jo med et absolut minimum af træning, men det betød sjovt nok ikke så katastrofalt meget for vægten. Så kom julen, hvor jeg spiste temmelig frit uden at tænke på kalorierne, og så hoppede den op på den friske side af 79 kg. Det var der ikke noget mærkeligt i. Nu holder jeg mere fast i træningen inkl. lidt styrketræning, spiser mindre end i juledagene og er tilbage ved de gode vaner med aldrig at spise noget efter aftensmaden etc. Men kiloene rasler ikke af. Vægten ligger inden for et enkelt kilo, nemlig 77,1-78,1 (som regel målt lige efter træning og frokost midt på dagen). Nu betyder vægten faktisk noget, når man løber og ikke cykler. Og jeg har noget med runde tal, så det kunne være fint med en vægt på 75 kg ligeud. Men jeg ved ikke, om jeg kan pine mig derned, og jeg har egentlig heller ikke lyst til det, for jeg tror, min 'naturlige' vægt ligger lige her omkring, hvor den er. Dels tænker jeg, at man skal se sig selv i spejlet: Ser det nogenlunde fornuftigt ud? Dels tror jeg, man skal tjekke sit velbefindende. Er der krudt til træningen? Og nogle aktuelle artikler i avisen underbygger min fornemmelse. Professor Torben Hansen har forsket i vægt og gener, og han kan underbygge, at ens gener betyder langt, langt mere for vægten, end man egentlig skulle tro. For nogle mennesker kræver det ganske enkelt overmenneskelige anstrengelser at pine sig lang ned i vægt. Og forskeren Christoffer Clemmensen følger op med at fortælle om bagsiden af at gå på kur. Stofskiftet bliver dramatisk nedsat, kroppen vil kæmpe for at komme op på sin naturlige vægt igen, og hvis man ikke passer på, tager den de nødvendige kilo på som fedt. Det er interessant læsning.

Endnu en uge med lidt løb hver dag på nær mandag, som begynder at ligne en fridag Det er blevet til to besøg i Puregym som sædvanlig og bakketræning onsdag - denne gang med 6 x op og ned ad Pile Allé (Valby Bakke), så det faktisk kunne mærkes lidt i lårbasserne. Søndagsturen blev kun 10 km i denne omgang, da jeg lørdag morgen løb over til Damhusengen og for første gang i et år (?) løb med i det ugentlige Park Run. Fart er der intet af, så det blev til 25:09 for de 5 km, men det er jo typisk for der, hvor jeg er nu. Der begynder at tegne sig en fornuftig grundform, men benene kan ikke flyttes hurtigere. Hvis ellers jeg kan holde styr på den ømme ankel, skal jeg egentlig bare fortsætte med det, jeg gør: en lidt længere tur om ugen plus en dag eller to med lidt mere fart på. Så skal det nok komme. EDIT: Jeg har faktisk ikke løbet et Park Run siden den 4. juni 2022(!) kan jeg se på hjemmesiden. Det beviser, hvor svært det nogle gange er at holde styr på den mest aktuelle fortid.

Apropos larm fra naboer: Kender du dem her? De er fandeme sjove og svarer 1:1 til de forestillinger, jeg selv har haft med larmende overboer

ALT, hvad du skriver der, er sort snak for mig, men jeg noterer mig, at du er tilfreds

Same-same-yada-yada Og dog, ikke helt, for i denne uge har jeg sprunget hele to dage over pga. arbejdsmæssig travlhed. Men det er stadig blevet til to besøg i Puregym, en dag med lidt bakketræning og en god søndagstur, som nu runder de 15 km, hvor jeg prøver at variere tempoet lidt undervejs.

Jeg har tidligere været forfalden til jævnligt at kaste en pose slik i kæften, men det er jeg fuldstændig holdt op med. Vi har aldrig slik i huset, men torsdag i sidste uge var jeg for en sjælden gangs skyld i biffen, og der er det ligesom en del af konceptet at guffe Tappsy og Salte Fisk, der bliver skyllet ned med Cola. Hold nu kæft, hvor gav det halsbrand, når man ikke er vant til det længere. Det er jo også en mærkelig samling kemikalier at proppe sig med. Jeg nægter så også at have dårlig samvittighed over at falde i en gang imellem, men ligesom man kan blive lidt tipsy af et enkelt glas vin, hvis man er afholdende, så slår sådan noget slik altså også hårdt, hvis man ikke er vant til det.

Ikke meget at berette. Ugen har været præcis som forrige uge - dog med en fridag sidste mandag. Jeg fejrer det ved også at holde træningsfri denne mandag. Både onsdag og søndag bød på lidt længere ture end forrige uge. Mærker det lidt i anklen, men ikke noget faretruende. Den er vist stadig under kontrol.

For første gang i ... fire? ... måneder er det blevet til en uge med lidt aktivitet hver dag. Ikke i noget imponerende tempo, men alligevel Mandag og fredag løbeture på 5-7 km. Tirsdag og torsdag jogging til PureGym og lidt styrketræning. Onsdag forsøgte jeg mig med lidt bakkeløb på Valby Bakke Lørdag jogging til PureGym med 40 min. på en spinningcykel Søndag 12-13 km ved Furesøen på 'vaskebrættet' Der er ikke blevet slået rekorder, men jeg prøver mig først og fremmest også lidt forsigtigt frem for at se, om jeg kan holde den tibialis anterior i skak på trods af aktivitet hver dag. Den ømmer og smerter stadig lidt, men det virker, som om styrkeøvelserne er nok til at holde det på et rimeligt niveau. Vi må se i de kommende uger.

Købte sidste år engang et smartwatch sammen med en telefon, men kom aldrig rigtig i gang med at bruge det. Nu har jeg i en periode haft det på døgnet rundt, og appen til uret har en meget sjov måde at stille sine data op på. Under søvn laver den fx denne her graf med opvågningstider øverst og sengetider nederst. Om ikke andet må jeg da få en eller anden præmie for ensartet døgnrytme

Uha, det er velsignet lang tid siden, jeg har prøvet det. Men de gange, jeg har været i USA, er jeg altid rumlet rundt de følgende dage efter hjemkomsten, som var jeg både fuld og med tømmermænd på samme tid. Det har jeg altid haft respekt for og har simpelthen ikke forstået, hvordan langdistancepiloter kan klare det. Men deres trick er jo nok slet ikke at tilpasse sig tiden på destinationen, før de flyver hjemad igen.

Korrekt, det var ligesom hans ting at løbe i splitshorts til vintercross og den slags. Nogle gange dog med en T-shirt under en singlet, nogle gange med løbehandsker, men altid med pandebånd

Ja, det er heller ikke lige mig. Jeg er som regel pakket rimeligt godt ind, hvad enten jeg cykler eller løber. Modsat cykling kan man dog næsten altid holde varmen, når man løber, men jeg tænker heller ikke, at sådan et underafkølet knæ performer optimalt. I 'gamle dage' gik der ofte konkurrence i at stille op i splitshorts og kortærmet trøje (dog ofte med handsker) til vinterens konkurrencer på landevej og til cross. Og i ultraverdenen ser det også ud til, at man helst skal være sparsomt klædt på i vinterkulden. Anton Krupicka løb gerne i bar overkrop uanset vejret: