Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    294

Everything posted by Henrik S.

  1. Det er - desværre - ikke engang løgn. Der kommer indimellem sådan nogle små pop-up-skavanker, men heldigvis lærer man også med alderen bare at vente på, at det går over af sig selv :)
  2. Tak, jamen allerede dagen efter (i går) var det nærmest væk, og i dag skal der vist en lille løbetur til igen. Det er virkelig underligt med de der små 'fibersprængninger'. Har prøvet det tidligere for heldigvis lang tid siden, og da gjorde det også super naller. I fredags så jeg mig omkring for alternativ transport, så slemt var det. Der var ingen alternativer, så jeg måtte lunte hjem og sige av, av, av hele vejen. Et brusebad med skiftevis koldt/varmt vand, en ispose på og lidt Voltaren over natten, og så var det nærmest væk. Nu tester jeg det lidt forsigtigt i dag med en løbetur, og så må vi se.
  3. Så ser man lige mig ude på en uskyldig løbetur rundt om Damhusengen. Jamen, er det ikke ...? Jo, minsandten, en lille fiber-et-eller-andet i venstre lægmuskel. Det er sgisme lang tid siden, jeg har prøvet det sidst. Og så kommer det som et lyn fra en klar himmel. Meget mærkeligt lige nu, hvor jeg egentlig føler mig grundlæggende stærk. Nå, det plejer ikke at tage mange dage, så vi må se. Har intet hastværk.
  4. Det blev alligevel til lidt cykling i sidste uge, nemlig om mandagen, 2. pinsedag. Ikke de lange løbedistancer hen over ugen, men dog lidt løb inkl. to visitter til FW. Søndag tog pokker ved mig, og jeg løb 20,5 km i de flade futter. Det gik egentlig fint nok, og tempoet var pænt, selv jeg godt kunne mærke i benene, at det var på den lange side stadigvæk. Hentede mig en blodvabel på grund af ??? måske en løs sok ... Der er prikket hul på vablen, så de kommende dage bliver med plaster under den ene fod. Ellers alt godt.
  5. Det virker som om, jeg er landet i et fornuftigt spor med grundtræningen. Der har ikke været tid til en cykeltur i den forgangne uge, men en del løbeture og to besøg i FW med en rundtur i maskinparken. Det er blevet til 50 km i alt, hvad der egentlig er meget fornuftigt. Lørdag lagde jeg et Parkrun ind på træningsturen, med 22:51 for de 5 km, og dagen efter løb jeg over 15 km i et fornuftigt tempo. Det hele afviklet meget komfortabelt i mine nye Leguano-sko og med ben og fødder, der følger fint med. Det her bliver mønstret sommeren over, suppleret med lidt cykelture i ny og næ. På lidt længere sigt leger jeg med en plan om at lægge flere kilometer på til efterår og vinter, når jeg ikke gider cykelturene længere. Det kunne jo være sjovt at løbe et forårsmaraton i de flade futter. Jeg har tidligere i perioder faktisk løbet op til 30 km i flade sko, så det er langt fra umuligt. Men det kræver fortsat grundtræning og så en vinter med flere af de rigtig lange ture. Lurer på, om det skulle være Hannover Marathon, som jeg har løbet før. Det er glimrende arrangement, og næste år ligger det allerede den 26. marts. Det ville passe perfekt til planen. Nå, det er fremtidsplaner, og de er som bekendt altid sjove at have i baghovedet. Jeg har for længst indset, at jeg trives bedst ved at have et langtidsmål som en gulerod foran næsen. By the way, hvad angår sundhed, så bruger jeg jo sådan et Parkrun til lige at prøve nogle ting. I lørdags handlede det bl.a. om at lære at lægge langsomt ud, og det gik fint Desuden lå jeg på en puls på 133/min, og der har jeg jo tidligere oplevet lidt med bøvl med 'at få luft nok', men det var der ikke noget af denne gang. Jeg tror, det er fordi blodtrykket er under kontrol.
  6. Halvmaraton er en fin distance, der ikke smadrer en fuldstændigt, meeeeen den er stadig 'halvlang'. Jeg løb jo Copenhagen Half lidt impulsivt sidste efterår og lavede den klassiske med at lægge for hårdt ud. Hold nu kæft, den blev hård at komme igennem med en del gang før, under og efter depoterne Derfor lyder dine overvejelser helt rigtige: Læg superlangsomt ud, tag det som en hyggetur, nyd stemningen, glem tiden. Så kan det blive en dejlig måde at løbe ugens lange tur på. I den sammenhæng er det nok i virkeligheden meget godt at løbe og skæve lidt til løbeuret for at holde tempoet nede. Jeg begyndte jo at løbe lidt igen i efteråret 2010 efter fem år med cykeltræning. For sjov skyld løb jeg maraton i København i maj 2012 uden ambitioner om noget som helst. Det blev simpelthen en super oplevelse. Langsomt, men næsten samme tempo hele vejen og stort set uden ømme ben bagefter.
  7. Lyder som en fed tur. Det næste bliver vel en coast-to-coast-tur over alle bjergpassene i Pyrenæerne lige om lidt?
  8. Intet nyt fra den her kant. Løb alle dagene på nær søndag, hvor cyklen blev fundet frem til en overskuelig 42 km-tur. Den gik lidt hurtigere end sidst, selv om gennemsnitspulsen røg helt ned på 97/min. Der skal faktisk kun en enkelt ugentlig tur til at holde en vane kørende, så ugerne hen over sommeren bliver grundtræning med så mange, små løbeture som muligt i de flade og så en enkelt, ugentlig cykeltur for at holde det vedlige på et minimum. Budgetraceren gør det stadig fint, og størrelsen er lige i øjet. Som skrevet tidligere skal jeg bare op på en distance, så jeg kan trille frem og tilbage til fritidshuset, når den tid kommer. Sådan en cykeltur kan jo noget, når vejret er godt, og man kommer lige lidt længere omkring end på løbeturene. Og der er vitterligt intet at mærke i løbebenene her om mandagen. Sjovt som cykling og løb belaster benene vidt forskelligt. Løbemæssigt går det ud på at holde grundformen og så stille og roligt bevæge træningen i to retninger - hurtighed og længde. Jeg er begyndt at lægge lidt småintervaller ind på nogle af turene, og maxdistancen hedder nu omkring 12-14 km. Begge dele skal øges hen over sommeren. For god ordens skyld løb jeg jeg lige en coopertest den anden dag, og med 2615 meter var den egentlig lidt bedre end forventet. Det har sjovt nok kostet lidt at komme tilbage i de flade denne gang. Jeg løber i Merrell Vapor Glove, men mine fødder er blevet lidt sartere i perioden med skumgummi under fusserne, så småsten og lignende har simpelthen gjort ondt at løbe på. Jeg prøvede mine Xero-løbesandaler (som har 2 mm mere sål), og så var der ingen problemer. Det har ført til, at jeg prøveløber et par tyske Leguano-sko, og det virker som det helt rigtige. https://www.leguano.dk/product-page/barfodssko-leguano-beat
  9. X2 Bare det var mig. Danmarks dejligste terræn.
  10. Tak for det. Jeg sidder dog på kontoret og er flittig. Man er vel freelancer, der skal jo smør på brødet :)
  11. Ja, så langsomt går det, når jeg er ud på 42 km-ultracykling. Til gengæld kan man ikke sige, at gennemsnitspulsen er oppe under loftet. Det er vist det, der hedder 'turistkørsel' indtil videre
  12. Der er skønt ude midt på Sjælland. Ruten til Skjoldenæsholmløbet har altid været en favorit. Jyder ser ofte hele Sjælland som en slags København, det er en stor fejl.
  13. Det hviler indtil videre. Var ude at trille i går, og jeg må tilstå, at den Cervélo gør det udmærket. Med en ugentlig tur, er der vist ingen grund til at opgradere lige nu, så jeg holder mig i skindet og nøjes med budgetraceren indtil videre.
  14. Om alt ellers går vel, har vi i øvrigt købt en lille bitte knaldhytte af et fritidshus i det sjællandske, nord for Sorø. Det er jo win-win på flere måder, rent motionsmæssigt. Dels er der en 70-75 km derned, så jeg kan klare en del af træningen ved simpelthen at hoppe på den nyerhvervede racercykel derned - den distance burde jeg kunne klare om nogle uger, og det er altså en fin rute. Dels er området virkelig godt til løbeture i det kuperede terræn. Jeg er ret glad for naturen midt på Sjælland og skal nok finde nogle gode ruter.
  15. Du tænker, jeg skal bruge det gode, gamle argument: Livet er kort, og jeg vil fortryde det, hvis jeg ikke gør det?
  16. Uha, det er farligt at lukke lidt op for cykelposen, for nu dukkede der lige et Storck-alustel på eBay i min størrelse, men jeg binder hænderne på ryggen og holder mig til mit lavprisprojekt. Aluminium var jo det 'oprindelige materiale' for Storck, som de specialiserede sig i. De importerede i starten amerikanske Klein til Europa, startede selv ud med alu og laver i øvrigt stadig nogle eminente stel i aluminium.
  17. Har holdt benene i gang hele ugen med små løbeture og et enkelt besøg i Fitness World. I dag stod den så på ugens enlige tur på raceren, og det var allerede en helt anderledes oplevelse end sidste weekend uden øm bagdel og med let øget distance og hastighed. Jeg mødte også en lille gruppe motionister, som jeg lå bagved på et stykke med modvind. Det var ret hyggeligt. På billedet er de dog trukket fra ude på Edelgavevej.
  18. Mindre end intet nyt herfra. Er lagt ned af arbejde, så det bliver bare til små, daglige og symbolske løbeture for at holde bentøjet i gang på et minimum. Det passer i virkeligheden fint med at være tilbage i de flade, så stilen bliver kørt stille og roligt ind. Sjovt med en 9 km-tur mandag efter at have været tilbage på cyklen i weekenden. Det havde ingen indflydelse på løberiet overhovedet.
  19. Fik cyklet både lørdag og søndag. Hhv. 30 og 36 km Bagdelen var ubeskrivelig øm søndag morgen, men det gik nu hurtigt over. Og i morges var lårene godt stegte, men det tilskriver jeg de enorme distancer På trods af disse udfordringer kan jeg nu godt mærke, at cykelfornemmelsen ikke er langt væk. Så det kan fint blive et supplement fx en gang om ugen. Og jeg kan notere mig med tilfredshed, at jeg stadig kan indstille cyklen pr. øjemål. Hverken styr, saddel eller andet skal ændres.
  20. Mission accomplished. Første lille testtur overstået, og alt fungerer, som det skal. Stellet er ikke helt håbløst og har nogle vinkler, så det virker levende, selv om det i sagens natur er 'hårdt' at sidde på som alustel typisk er. I højre skiftegreb skal den lille vippearm, hvor man skifter ned bagpå, lige overtales, før det griber fat og skifter. Der er vist eneste lille anke. Sådan et sæt 10-speed Shimano-greb kan sikkert fås til små penge på DBA. Men jeg venter, indtil jeg en dag vil skifte kabler også. Indtil videre kører jeg på den, som den er. Det fungerer fint nok.
  21. Programmet ser da stadig godt og varieret ud :)
  22. Jeg kan i øvrigt gøre regnestykket op mit budgetprojekt med Cervélo'en. Oven i de 3500 kroner for cyklen kommer der to gange 19 kroner til krankbolte (venstre pedalarm). Plus et nyt sæt spacere til forgaflen, så frempinden kan strammes forsvarligt, samt et sæt Look Keo-klamper, som jeg sjovt nok ikke havde nogen liggende af. Pumpe, reserveslanger, cykelsko og -tøj har jeg jo i forvejen, så jeg bliver billigt kørende. Den skal prøves i weekenden, og det bliver med mobilen i baglommen, så jeg kan ringe hjem, hvis der knækker kæde og kabler Med 8,7-8,8 kg er den i øvrigt langt fra en letvægter. Komponenterne er ikke fra øverste hylde, og jeg er lidt usikker på, hvor meget de der Cane Creek-hjul vejer. Der var friske Vredestein-dæk med, som jeg har sat på, men de er vist heller ikke på niveau med GP-dækkene. Har endnu ikke fundet en vægt på selve rammen, men den lå vist relativt lavt (alt taget i betragtning).
  23. Det er rigtigt. Det er der mange, der glemmer, når de taler om hans principper. Træningsprogrammet blev godt spidset til efterhånden, men hans indledende træningsuge (til langdistanceløbere, fra hans bog 'Løb med Lydiard') bød på 9-10 timers løb om ugen, hvor det meste er aerob træning kombineret med 'let fartleg'. Den uge skulle man gentage (med hans egne ord) 'Så længe som muligt'. Senere kommer der alle mulige intervaller, fartleg, 'vindsprint', testløb og konkurrencer oven i, så man skal ikke fortolke det som udelukkende endeløse lange, langsomme ture, slet ikke. Der gik bare lidt gøgl og gejl i at blære sig med voldsomme træningsmængder back in the day. Det gav respekt med 180-200 km-uger