mugge

Wow..
Her gik jeg og troede at MOL forum døde med den gamle hjemmeside. Den nye har jeg ikke så meget pænt at sige om.
For dem der måtte huske mig startede jeg ud med at hygge løfte nogle vægte, og blev så bidt af løb, efter at have løbet min første Maraton i 2014 i København.
Siden da er det blevet til 30+ maraton, og nogle ultra løb.
Mit sidste Ultra løb var 24 timers løb i Sæby, hvor jeg fik løbet 174,8 kilometer på de 24 timer. Jeg poster min løbsberetning herunder, hvis man ikke kan sove og har brug for at falde i søvn.
 
Mine forberedelser til løbet var gået ganske okay. Selvom jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere 20+ km back to back ture. Men en ugentligt mængde på omkring 110-120 km som top, var det arbejde og privat liv + den gamle krop syntes at kunne bære, så det var der den toppede.
Kort før Sæby begyndte jeg at døje lidt med nogle ømme baglår, der af en eller anden grund pludseligt ville vise tænder. Det betød at jeg ugen op til Sæby løb meget lidt, og fik en grundig behandling af min dygtige massør Dennis Hansen.
Lidt dioder med strøm til at massere musklen, og lidt akupunktur fik nogenlunde styr på ømheden, men det gav mig da nogle bekymringer omkring løbet, og om det var noget der pludseligt ville vise sig efter nogle timer.
Dagen op til løbet fik jeg carboloadet ret fornuftigt, med glukose sirup og vand i fornuftige mængder, sammen med noget 32Gi energi drik og almindelig mad og rigeligt med vand, så følte mig egentligt ret godt klar på det punkt. Maven og kroppen havde det god, lige på nær de små ømme baglår.
Jeg havde også fået pakket, og syntes egentligt jeg havde fået det med jeg skulle. Både skifte tøj, og regntøj var der pakket. Det skulle så vise sig at jeg glemte ekstra vaseline, hvilket jeg kom til at ærge mig over senere.
På raceday valgte jeg at løbe i mine Fusion kompression tri-tights, som jeg har løbet meget i, og som normalt funger helt optimalt. Sko var gorun 4 der er en lidt letter racing sko, og som ekstra sko var der medtaget Sketchers ultra road 2 sko. Sokken blev en Injiin tåsok i ultra versionen. Toppen var en tætsiddende kompressions t-shirt, så der ikke var noget der kunne skave. Men for en sikkerheds skyld var der kommet tape på brystet.
Jeg valgte at løbe uden puls bælte, da jeg ikke ville løbe efter den alligevel, og for at udelukke en evt. kilde til slidmærker.
Jeg havde også pakket en skotøjs æske med min energi, piratos, og koffein piller. Energien var 50 grams breve med 32Gi Endure, som jeg havde trænet på op til løbet.
På raceday blev jeg kørt til Sæby af min kæreste, så jeg var der godt 45 minutter før løbet, hvilket var god tid til af få nummer og chip på, og få sat min energi og skiftetøj i depotet. Jeg havde valgt at have en kuffert til skiftetøj og sko, da det var nemmer at have overblikket over, frem for en sporttaske, hvor det normalt kan blive rodet rundt. Det fungerede helt efter planen, og de ting jeg vidste jeg fik brug for under løbet, som fx pandelampe, lagde jeg i min skotøjsæske, så jeg ikke skulle lede efter det om natten.
Vejret var rigtigt fint på dagen, solskin men ikke for varmt eller blæsende, så alt i alt helt perfekt vejr.
Jeg lagde efter planen stille og roligt ud, og fulgte mit eget tempo. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle løb/gå fra starten, og de første 2-2.5 time løb jeg hele tiden. Efter planen drak jeg 2-3 mundfulde energi drik hver gang jeg var i depot. Som det nogle gange er med ultraløb kan man godt være lidt for hurtig i starten, og den første time løb jeg da også lidt over 10 km, hvilket var hurtigere en planlagt, men heller ikke voldsomt for hurtigt.
Efter en kort snak med en erfaren flerdags ultraløber om min løb/gå plan, blev jeg rådet til at gør det så tidligt som muligt, for at udnytte effekten bedst muligt, så efter godt 22-25 kilometer satte jeg uret til at alarmere med 4 minutters løb og 1 minut gå. Den plan fulgte jeg så ret slavist indtil jeg fik problemer med at løbe pga. knæ smerter senere i løbet.
Egentligt er der ikke så meget at sige om løbet de første godt 11-12 timer. Jeg følte mig ret godt kørende, og mit løbe/gå taktik virkede godt. Maven fungerede, og de kakao mælk jeg havde valgt at tage med som supplering til 32GI drikken, gjorde det godt ud for fast føde. Noget jeg ikke har så gode erfaringer med, og som gjorde at jeg fik maveproblemer sidste år til 12 timers løbet og måtte udgå efter 8 timer.
Selvom jeg havde lavet en løs plan for antal kilometer osv. pr time, valgte jeg blot at løbe "mit eget" løb, og jeg havde godt overskud i de minutter jeg løb. Faktisk ramte jeg 105,311 kilometer på 12 timer, hvilket "kun" er 4 kilometer mindre en jeg løb på min 12 timers debut, og det immervæk med løbe/gå og uden at føle mig presset som jeg gjorde til min debut.
Det lykkedes mig faktisk ret godt ikke at tænke for meget på hvor meget jeg havde løbet, eller hvor længe 24 timer faktisk er det meste af tiden. Jeg fokuserede på at tage en runde af gangen, og at være positiv. Jeg havde trods alt selv valgt at deltage i løbet, og det var jo kun for sjov.
Jeg havde så også fået en god omgang podcasts med, og havde valgt at høre den danske pophistorei fra 1984 til i dag. God nok havde jeg fået sat på shuffle så årstallene kom lidt tilfældigt, men kombinationen af tale og musik fungerede godt som underlægning i den boble jeg fik skabt omkring mig mentalt.
Jeg skal ikke nægte at der var et tidspunkt hvor jeg følte at mit A mål på 190 kilometer nok var inde for række vidde. Jeg havde egentligt lidt frygtet hvordan jeg ville havde det når natte for alvor faldt på, men jeg oplevede egentligt ikke et stort fald i energien på det tidspunkt. Eneste flue i suppen, var at der kom en ordentligt omgang tung sommer regn, der gjorde at jeg nåede at blive ret våd. Det hjalp så heller ikke at jeg åbenbart ikke havde fået smurt nok vaseline på, så jeg var for at sige det ærligt, en smule øm i bagdelen. Selvom jeg havde lånt noget vaseline af en af dem der løb 3 maratons på 24 timer. En af de ting der gør den slags løb til en særlig oplevelse er måske netop at man kan spørge om nogle har vaseline, og det har de fleste så.
Da regnen var stilnet af, fik jeg skiftet overtøjet med en lang tight løbetrøje, og en løbejakke, da der var noget natte koldt. Jeg kan faktisk ikke huske præcis hvornår det var på natten, men jeg skiftete ikke tight, hviklet jeg nok burde have gjort. Det gjorde i hvert fald ikke tingene bedre at løbe i våde bukser, men jeg tænkte faktisk ikke på at få skiftet lige der, og senere magtede jeg det ikke.
Ved 2 tiden om natten kunne jeg godt mærke at kroppen begyndte at blive træt, og jeg havde også lidt vanskeligheder med appetitten på det tidspunkt. Men det lykkedes mig fortsat at holde mig nogenlunde til energi planene. Jeg havde styr på at få blandet en flaske på forhånd, så jeg ikke skulle rode for meget med det, men det tog lidt mere tid i depotet hver gang jeg skulle stå stille og rode med det hver time.
Det var efter en omgang roden med energi og tøj i depotet omkring 3 tiden, at jeg fik nogle ret massive udfordringer. Da jeg skulle sætte i løb, fik jeg en massiv smerte i ydersiden af højre knæ. Som om nogle havde jaget et rustent søm ind i det og vredet det godt rundt. Det gjorde helt utroligt ondt. På det tidspunkt var jeg omkring de 125-130 kilometer, og der havde ikke været noget at mærke op til. Min første tanke var at det var det samme problem jeg havde haft til mit første 12 timers løb, hvor jeg fik ondt i knæet efter 80 kilometer, men hvor det lykkedes mig at få gang i det igen og få løbet smerten væk.
Det skulle dog vise sig ikke lige at være så nemt denne gang. Det lykkedes mig dog at begynde at gå, selvom det gjorde helt utroligt ondt. Jeg vurderede dog umiddelbart at der ikke var gået noget i "stykker" eller faldet noget vigtigt af, og at jeg derfor ikke behøvede at stoppe.
Jeg fandt dog rimeligt hurtigt ud af at det ikke var muligt at løbe mere, da det udløste for mange smerter. Det var dog til at håndtere når jeg gik. Jeg erfarede også ret hurtigt, og på det sure måde, at hvis jeg ikke havde benene i nogle lunde konstant bevægelse, gjorde det helt utroligt ondt at komme i gang igen. Noget jeg desværre ikke helt kunne undgå resten af løbet, og som kostede en god del viljestyrke at overvinde.
Held i uheld ville at en af de kvindelige 24 timers løbere, også var rendt ind i lidt udfordringer samtidigt, så vi havde et par timer hvor vi slog følgeskab, og begge to var ret dårlige til hovedregning. Jeg havde faktisk opgivet at gå efter et kilometer mål, men var blot opsat på at opfylde mit hovedmål, der var at være på banen og i gang i de 24 timer.
Havde vi løbet DM ville det efter reglerne ikke være tilladt at følges ad på banen som jeg læser reglerne, med da det vår den åbne del vi løb gjorde et ikke noget. Min kvindelige medløber var overraskende tæt på at opgive på et tidspunkt, men jeg havde så meget mentalt overskud på det tidspunkt, at det lykkedes mig at få hende til at tage en tur mere og se hvordan det gik.
Det lykkedes hende faktisk at komme i gang med at løbe igen, og hun kom da godt op i kilometerne som afslutning. Det var under alle omstændigheder dejligt ikke at være alene i redningsbåden hele vejen.
Jeg havde med vilje ikke taget nogle Ipren med, da jeg ikke ville friste mig selv, men jeg skal gerne indrømme at havde jeg haft dem på det tidspunkt var de blevet spist, så jeg er ikke bedre en de fleste på det punkt. Jeg er dog glad for at de ikke var med til at friste mig i et svagt øjeblik.
Den eneste fordel ved at komme konstant ned at gå, var at appetitten ret hurtigt vendte tilbage, og at jeg derfor valgte at tage nogle sandwitch i depotet, sammen med noget varm the. Det var virkeligt skønt og gave en herlig energi.
Som jeg husker det foregik det meste af løbet efter klokken 6 for mit vedkommende alene. Jeg blev faktisk ikke voldsomt træt eller udmattet som sådan, også selvom jeg sammenlagt kun havde taget 400 mg koffein. Mest fordi at jeg har erfaret at for store mængder giver maveproblemer og hjertebanken. Alt fungerede egentligt som det skulle, lige på nær mit knæ.
Jeg holdt dog fast i de positive tanker, og havde tagen en sætning fra filmen, The Martian til mig. Man tager et problem ad gangen, og løser det. Når man har løst alle problemerne kommer man hjem. Sådan oplever jeg egentligt lidt ultraløb. Man kan planlægge så meget man vil, men der vil være ubekendte undervejs. De skal løses en af gangen, og så må bare se.
Selvom løbet var rimeligt godt organiserede var mit største irritations punkt at der ikke var en skærm man kunne se sine løbetider på. Jeg havde undervejs manuelt lappet mine omgange, men der gik rod i nogle omgange hvor jeg ikke fik trykket på knappen.
Dog var der om morgenen god hjælpe at hente fra dem der sad i tidtager teltet, hvor der specielt var en person, som jeg ikke fandt ud af hvem var, der løbende holdt mig opdateret med hvor langt jeg var. Til min overraskelse fandt jeg ud af at det faktisk ikke var urealistisk at nå mit mål om 100 miles, og heller ikke mit mål om at ramme de 169 kilometer der svare til godt 4 maratons.
De sidste 6 timer husker jeg bedst som nogle timer hvor jeg virkeligt skulle æde mig selv. Både fordi jeg var fysisk træt, men også fordi mit knæ gjorde ondt. Mit træning i at gå er slet ikke på niveau med mit løbetræning, og selvom det lyder mærkeligt syntes jeg det er hårde at gå hurtigt, en at løbe langsomt. Men som før sagt var løb ikke en mulighed, da jeg var bange for hvor mange som det ville udløse i knæet.
De sidste 2 timer valgte vejret så at vise sig fra den trælse side, og det begyndte at regne igen. Jeg fik dog varmt tøj på og fik kontrol over det. Men det var da ikke det sjoveste i verden.
Med godt 50 minutter igen, stod min Søn og Kæreste som tilskuere. Jeg var rimeligt tyndslidt der, og var nød til at råbe at jeg bare gik videre, da jeg ellers var bange for at jeg begyndte at hyle.
Jeg kunne på det tidspunkt se at jeg kunne nå op på de 88 omgange som jeg havde sat som B mål fra starten.
Efter 23 timer 47 minutter og 49 sekunder krydsende jeg mål porten for 88 gang. Da det stod ned gad jeg simpelthen ikke mere, og var ligeglad med at hente de få meter der skulle til for at komme over 175 kilometer.
Jeg var endelig i mål, om i benene, træt i hoved og sikkert rød i røven. Men helt utroligt tilfreds med at det lykkedes mig at holde skruen i vandet hele vejen, og bevare det gode humør, på trods af at jeg havde 8-9 timer hvor tingene ikke gik efter mine planer.
Efterfølgende har jeg selvfølgeligt tænkt. Hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg ikke havde fået ondt i knæet? Min taktik med at løbe og gå virkede helt utroligt godt, og gjorde at jeg kunne håndtere energien bedre i år en de foregående år. Dog havde jeg begyndende kvalme før jeg blev tvunget til at gå.
Havde jeg kunne løbe lidt mere, var de 190 kilometer bestemt realistiske. Jeg var kun 15 kilometer fra mit A mål, og havde jeg kunne holde mig til en omgangtid omkring de 15-16 minutter og ikke 20-23 minutter var de nok hentet.
Jeg har også spekuleret lidt på hvorfor mit knæ spassede sådan ud. Jeg har ikke trænet løbe/gå voldsomt meget, og det er muligt at den skiftende belastning kombineret med at man konstant har højresving, har givet belastningen. Det gør da at jeg fremover skal overveje hvordan jeg træner til så lange distancer, og om jeg ikke burde styrketræne lidt mere.
Det skal dog siges at efter godt 4-5 dage var jeg faktisk ikke øm længere. Efter min 12 timers debut var jeg betydeligt mere ramt.
Alt i alt er jeg rigtigt godt tilfreds med min debut. Jeg håndterede de udfordringer jeg mødte så godt jeg kunne, og 175 kilometer? Det er sgu heller ikke så ringe endda som en debut.
Det var vist alt for nu. Måske en lidt rodet beskrivelse. Det kan være jeg får redigeret lidt i den senere men det må være for nu.
Slutteligt vil jeg gerne sig mange tak til alle de herlige løbe nørde derude. Mange af jer var med i Sæby, enten på 24 timer, enkelt maraton, 12 timer osv. Det er en helt særlig oplevelse at løbe med så mange herlige mennesker. Tak for det.

Jeg har i dag modtaget mit certifikat fra Søfartsstyrelsen! 

Jeg vil nok foreslå, at du drøfter det med din læge. Øvelser som lunges, squat og englehop vil kunne være hårde ved dine ankler.

Uha, det kan jeg godt følge. Jeg er mast, hver eneste gang vi har været ude i den centrifuge, der hedder boligmarkedet. Og jeg sværger hver gang, at det gør vi aldrig igen. Sidste var for knap 2,5 år siden, og processen gik egentlig fint, men hold op, hvor det slider.
Har dog lært, at man aldrig skal forelske sig alt for stærk i en bestemt bolig, for den kan altid blive snuppet for næsen af en. Det har vi også prøvet et par gange, hvor vi ærgrede os gule og blå. Men det hører med til historien, at vi også hver gang er endt i noget, der egentlig viste sig at være bedre end den hotte boligdrøm, der brast.
Krydser fingre for, at I finder noget godt ...
 

Ja jeg syntes også jeg har set nok på hende og hendes sideplanke.

Dagens træning var også hård. 
15,1 km march i militærTERRÆN med 25kg: 02:38:00. 
God damn mine trapzimus er ømme. Fuck. 
I dag var jeg oppe til min femte og næstsidste eksamen. Jeg fik 12. Jeg har faktisk fået 12 i fire ud af de fem eksamner jeg har været oppe i. Den femte fik jeg 10 i. Jeg har spurgt mig selv om hvad fanden der foregår men kan ikke svare. 
Ost

Fed dysse på radio-prøven! 
Jeg bestod med lethed. Det gjorde de fleste. Men en enkelt ung tøs måtte se sig slået, da censor vendte tommelfingeren nedad! Trist, men det er jo vilkårene. 
Bagefter skyllede jeg halsen på Casablanca. Servitricerne var dog for unge til at kunne huske ham den tatoverede bartender, som røg i brummen. Men der skulle jo også nødig blive for megen snakken i krogene igen! 

Faktisk er det ret tit der bliver lavet kropshævninger i loftbøjlerne. Har dog aldrig set andet end yngre mænd fedte med et par stykker. Gad godt se deres fjæs efter dine 14
 

Ca...skal huske at notere ned...
Tirsdag d. 20. september 2016
Cykling 28 km
Onsdag d. 21. september 2016
Cykling små 20 km?
I Valby Vandkulturhus med Thore-bassen.
Torsdag d. 22. september 2016
Cykling 5 km
Lege-aftale med kammerat fra børnehaven med hjemme
Fredag d. 23. september 2016
Cykling 16 km?
Dertil lige 20 min i kajakklubben inden kursusstart:
pullups: 10-10-8?
Back+side extensions: 3x15-15-15
DB pres - incline: 1x10x12, 1x8x16, 1x6x16, 1x5x16?
Kursus-dag med fokus på katte-sygdomme (kroniske smertesyndromer, endokrin update, komplekse geriatriske patienter og opdatering ang nyt lægemiddel). Virkelig godt og inspirerende - og ret underholdende samtidig! Dertil dejligt at "catche up" med gamle og nye kolleger - selvom der var sparsomt med tid til det - da det faglige var prioriteret højt :-).
Lørdag d. 24. september 2016
Lækker dag i Hillerød.
Skovtur med veninde og alle vores unger samt hund. "Hjemlig hygge" i deres hus og have, hvor Thore bl.a. nød at prøve at "ride" en lille støttet tur på hendes vædder. Så blev det aften - og det var så den dag...
Søndag d. 25. september 2016
Praktisk formiddag med brødbagning, og andre husalfe-tjanser, der ikke ordner sig af sig selv ;-)
Pullup: 1x10?
Hele eftermiddagen booket til "lege-aftale" med besøg af 4 børn fra Lauges 1. klasse.
Stuen blev straks indtaget med kamp med gaffatapevåben af 3 ivrige drenge - inden der var klar til afgang udendørs og "krudte af".
Jeg blev "lokket med" til både fangeleg og stikbold samt holdt i gang af diverse andre gøremål, så der var glæde og harmoni (??) mellem både piger og drenge og "bette Thore"...
Hura for det gode septembervejr.
Aften: hele Core-programmet.
Samt nogle sæt chins: 1x8xbw+12, 2x6xbw+12
og pistols: 3x10 på hvert ben - yeah.
 
Mandag d. 26. september 2016
Cykling ca 20 km
Lang arbejdsdag!
Svømning i Vestbadet: ca 50 min - i en fyldt svømmehal med kun to baner til "offentlig brug"  - lige inden luk. Til slut trænede tri-holdet ved siden af - kunne godt bruge lidt undervisning og træningsselskab...mon det er værd at undersøge nærmere...selvom blev advaret om, at det er en dyr sport...mht udstyr.. Har endnu ikke prøvet open-watersvømning - ved ikke helt hvad jeg vil synes om det...men vil gerne prøve det...
Tirsdag d. 27. september 2016
Cykling 28 km
Onsdag d. 28. september 2016
Morgenpullups 1x12
Cykling 17 km
Mødte en flok flinke, unge fyre i toget lige inden jeg skulle af, hvoraf en begyndte på et par enkelte pullups - og de andre stod lidt lade ved siden af...
Fik overtalt mig selv til at udnytte ventetiden i toget og tog et sæt på 14 pullups i de praktisk indrettede "loftsbøjler" - de så lidt imponerede ud - og spurgte straks, hvor meget jeg kunne løfte i bænkpres - hvad har det med hinanden at gøre? ;-)
Aften: pullups: 3x6xbw+12 kg
Pistols: 2x10
Lidt bold-øv - baglår m.m

Hej Mugge,
Tusind tak for dit søde indslag! Dejligt, at der stadig er lidt "kød" på for andre ;-)
Jeg kan jo også nyde, at jeg ikke er så "tungt bygget" til kropsvægtøvelser ;-) Klø bare på selv - der er stadig mulighed for fremskridt og forbedringer!
Kh Tina

Jeg er fortsat imponeret (og lidt misundelig) over, hvad du kan med Chin-ups. Det er god inspiration at læse don log.

Boston 2017
Er lige landet hjemme igen efter en lang rejse og alt for lidt nattesøvn på flyveren, så det bliver bare et kort livstegn herfra.
Jeg overlevede løbet, selv om det kom til at foregå i slow motion. Allerede ved 4-5 km havde jeg det præcis, som man normalt har det omkring de 32 km. Med andre ord: Lår som telefonpæle, så jeg måtte sætte den i slæbegear og tøffe hele vejen hjem på ikke mindre end 4:09. Det er godt nok en lang dag på kontoret, men der var ikke andet at gøre, hvis jeg skulle hele vejen hjem til målstregen på Boylston Street. Kan ikke rigtig gennemskue, hvad det skyldtes, men nok primært varmen (den havde sneget sig op over 26 grader, da vi løb af sted i min gruppe). Derudover måske tidsforskel, dum døgnrytme og spændthed? Nok en kombination, men altså who cares, når der er så meget at opleve undervejs.
Det er simpelthen et fantastisk løb med en utrolig stemning og opbakning. Alt er organiseret til perfektion - fra nummerafhentning og Marathon Expo over pasta party på rådhuset aftenen inden løbet og til den traditionelle tur ud til startstedet i kolonner af gule skolebusser, perfekt forplejning undervejs og efter løbet med masser mad og drikke samt afterparty om aftenen på Fenway Park, som hjemmebane for The Boston Red Sox.
Opbakningen er over al forventning, det er én lang havefest med masser af tilskuere langs hele ruten og masser af traditioner undervejs. Det gælder fx bakken forbi Wellesley College cirka halvvejs, hvor pigerne fra skolen danner en Scream Tunnel - ja, den lever op til sin navn - og uddeler kys til løberne. Det gælder også Newton Hills og Heartbreak Hill, hvor tilskuerne flokkes i tusindvis og tydeligvis har en fest. Der er festmusik fra store højttalere, og der bliver grillet til den store guldmedalje.
Jeg vil svinge mig op til at sige, at det var en oplevelse for livet, så det var sgu turen værd. Og så er Boston alle tiders by at være i nogle dage. Nærmest hyggelig og med en - for USA - meget lang historie.
By the way: Dagen efter løbet var det højest en 8-9 grader. Det svinger helt vildt i den by.
Godt pigerne var på plads på den varme mandag:

Det var nogle heftige intervaller. 12x600 m. Det må da være benhårdt. Respekt.

Godt at læse, du fik nyheder, der gik i din retning, og bedrede dit humør.

Tak for inputs. Ved ikke om det er en paragraf i Murphys lov men jeg fik en tjeneste-post i går. 
4/9 er sidste dag på fjern & regional, inden jeg skal på tvangsferie (søgte ikke noget og på fjern skal man åbenbart holde sommerferie). Derefter en kortere omskoling tilbage til S-tog  Med til aftalen er at jeg skal møde op til 3 introaftener for lokoførere der søger fra S-tog til fjern og "skræmme" dem så de overvejer en ekstra gang.
Jeg skal godt nok gennem sommeren men nu er der en afklaring og det var den afklaring jeg ønskede mig. Håber jeg så stille og roligt igen bliver mig selv igen..... Humøret er i hvert fald i klar bedring allerede nu.
Den første tid tilbage på S-tog vil jeg køre i reserven og få alt det folk søger ferie, fridage og lægger sig syge på. Men da man søger turnus hver december er det kun et par måneder. Hvis jeg ikke bliver trukket i anciennitet i "handlen for at vende tilbage", og det tror jeg ikke jeg gør, så har jeg ok muligheder. Det eneste jeg nok ikke er gammel nok til, er at køre fast morgen men bare igen at kunne se mere end 5 døgn frem i tiden, bliver dejligt. 
 
Btw en fantastisk dag på cykelbanen med lille fremmøde og fri leg den sidste time. Masser af antrit og spurter. Lårene er trådt totalt i smadder. Fik snakket en sprinttræner om sommer-styrketræning og det jeg har gang i er slet ikke så tosset.

Fine resultater

Månedsstatus for marts 2017:
Jeg havde høje ambitioner - og har langt hen af vejen nået dem.
Jeg har ikke været god til at skrive dagligt eller noget der minder om. Det ser jeg ikke i sig selv som et problem. Om der kommer en update dagligt eller kun en gang om ugen må være lige o.k. Eller stort set i hvert fald. Det giver lidt ekstra fordi det er mere frisk i hukommelsen. Og jeg dermed lettere kan uddybe og skrive kommentarer. Men langt langt vigtigere. Jeg er for presset og det er værre end symptomet, at jeg ikke får skrevet hver dag.
Jeg ved ikke helt hvad jeg gør ved det.

Mine mål for marts var:
At tangere (eller slå) min 8RM PR i BP (60 kg - opnået 4. april 2003 (og 11. april 2003) - men med en kropsvægt på 100,5 kg. Kørte dog også 57½ kg med 93,8 kg den 10. maj 2014 og igen den 12. juni samme år med 91,7 kg).
Det er lykkedes rigtig fint. Dog burde det være bedre, - hvis ikke jeg var blevet syg.
At øge min squat - men den er allerede tung! Og der er meget langt op til min PR, - så det bliver ikke i marts! Men måske kan jeg nå op på 70 kg - eller næsten?
Synes det gik godt. Omend tungt og hårdt.
At øge min dødløft - men den er allerede tung! Og der er meget langt op til min PR, - så det bliver ikke i marts! Men over 100 kg for 6 sæt8 reps?
Synes det gik over forventning. Omend jeg er gået ned i sæt.
At få mine hjælpeøvelser i system igen - og komme på niveau med hvad jeg var før skaden, - eller i hvert fald næsten. Jeg glæder mig til at se hvad jeg kan i assisted dips og pullups - nu hvor jeg har tabt mig betragteligt.
Synes det er gået godt med at komme igang. Der mangler lidt på styrken, - men det kommer. Måske ikke helt så hurtigt da jeg nu er blevet syg, men det skal nok komme.
Planen er at nå op på ca. 93 kg i morgenvægt i slutningen af marts.
Virkede fint indtil jeg blev syg. Faktisk rigtig godt synes jeg. Mangler en smule på styrken, men ikke meget.
Men nu er jeg jo så gået noget ned i vægt. Hvilket mest er positivt. Noget af idéen skulle jo også være at træne i energioveskud. Men lige nu træner jeg ikke.
Jeg håber at nå op på at træne mere end eller i hvert fald cirka 30 gange i FW (30 gange, ikke dage. Nogle dage vil jeg træne mere end én gang. Planen er som udgangspunkt at træne styrke morgen og så 2-3 gange om ugen at få et aften-cardio sæt. Måske bare 10-15 minutter), 4-5 gange i AK Nordland. Så det er nok an ambitiøs plan.
Jeg har, indtil jeg blev syg, været meget god til at træne ofte. Jeg har ikke kigget noterne igennem, men jeg tror over 1 gang dagligt i gennemsnit (kun en lille bitte smule over, men dog).
Fokus på foden
Har jeg haft - og skal fortsat have.

Så alt i alt er det træls at været blevet syg, men bortset fra det super.
Mine måle for april bliver:
At starte på 1. cyklus (alt hidtil må så være 0. cyklus) og så køre med 6 træninger om ugen - startende forsigtig og så god progression. At gå ned i vægt igen. Jeg tænker at 3 kg er realistisk tab. Med accept af at vægten lige skal stabilisere sig i starten efter faste. Måske skal jeg på påske rejse med min far. Det vil jeg gerne, men det er træls i forhold til træning. Det vil jeg dog acceptere. Mine planer længere frem er fortsat som i feb-statusen.
Links til tidligere månedsstatus:   I dette meget lange indlæg er der status fra april, maj, juni og juli 2003
Marts 2006
Februar 2014 Marts 2014  April 2014 Maj 2014

Oktober 2016
Februar 2017

Så blev det tid for mig til at starte en log.
Hvor hyppigt den vil blive benyttet og hvor længe den overlever, det tør jeg ikke sige.
"Fornyligt" smed jeg krykkerne efter 4 uger med en stress fraktur i underbenet.
Så lige pt bærer træningen præg af dette, med lave vægte og korte løbe ture.
24/
Squat
10x20kg.
5x50kg.
14x2x57,5kg. P. 60.
*fin teknik og ingen gener. Perfekt!
T2B
14x3.
*udført i squat pauserne. Strict og flot. Kipping er for tøser! Bum!
Wod "Frank"
5 thrusters m. 32kg.
10 pull ups.
10 clapping push ups.
Tid: 2:34.
Idag 25/
Løb
3km opvarmning i 5:00-5:10 tempo.
6 x 100m bakke sprint. P gang ned.
1km afjog.
*første rigtige løbetur siden stress frakturen. Oprindeligt skulle det bare have været en rolig jogging tur.
Men vejret var skøn-herligt, benene var gode og uden gener og lungerne trængte til at bestille noget.

1200 kalorier om dagen lyder som lidt i underkanten. Få hellere 1400-1500. Med 1200 kalorier vil du miste meget muskelmasse, selvom du  dyrker styrketræning, når vi taler om et lidt længerevarende forløb. Et kalorieunderskud på 500 kalorier om dagen er en god rettesnor. Men fin kombination med styrketræning og gang.  

1200 kalorier om dagen lyder som lidt i underkanten. Få hellere 1400-1500. Med 1200 kalorier vil du miste meget muskelmasse, selvom du  dyrker styrketræning, når vi taler om et lidt længerevarende forløb. Et kalorieunderskud på 500 kalorier om dagen er en god rettesnor. Men fin kombination med styrketræning og gang.  

Jeg kender ikke en dyt til geografien øst for Storebælt, men når nogen siger Røde Mellemvej, så tænker jeg omgående på Arnold ( formidabelt spillet af Erik Clausen) i `Midt om Natten´! 
Er der noget med, at man er rimeligt tæt på Røde Mellemvej, når man kører til Kastrup Flyverhavn?

Da jeg var ung og boede på Amager, holdt jeg af at løbe ud af Kongelundsvej fra Røde Mellemvej helt ud til Kongelunden. Det er helt fladt og lige ud hele vejen. Min daværende kæreste (og nuværende kone) kunne ikke forstå, jeg kunne holde det ud.

Det  er meget enkelt. Indtag det antal kalorier, der svarer til det antal kalorier, du forbrænder. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men når du er færdig med at tabe dig, vil du begynde at spise en del mere. Vej dig hver dag og hvis vægten efter en uge er uændret, så spiser du den rigtige mængde, hvis du har taget på, skal du nok overveje at skære ned på antallet af kalorier, du indtager, og hvis du taber dig, skal du til at spise lidt mere. Det handler nok om at have en sund livstil, hvor du ikke overspiser.Husk endelig at få en god fordeling mellem kulhydrater, protein og sundt fedt.  
 
 

Jeg sender noget god karma af sted. Jeg kender jo også en del til hierarkiske beslutningsprocesser..  

Flot vægttab.