Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Så er det vel heller ikke sværere... MTB sporten fungerer da ok og har indtryk af at de fleste godt kan fikse bremserne der? Er det ikke ret simpelt, når man har et bleederset? Lidt som det er uoverkommeligt at skifte kassette, indtil man har gjort det en gang selv. 

 

Det sagt, så kigger jeg da også efter ny cykel med fælgbremser... Venter bare på der kommer den rigtige Noah til salg til den rigtige pris, eller måske opgraderer jeg bare den gamle ramme jeg allerede har.

Link to comment
Share on other sites

Ok, tingene gik lige pludselig lidt hurtigt, så rammen er egentlig skudt afsted til Fat Creations i England. Det gik lige op for mig at hvis han skal male den, så skal det helst være nu, og ikke når en eventuel hård Brexit gør at jeg også lige skal betale told og moms når den skal retur igen. Designet er ikke helt faldet på plads endnu, men jeg tror vi ender med noget i den her stil:
87487-james-sworks-3.jpg

87457-james-sworks-10.jpg

87495-james-sworks-27.jpg

Hvad jeg lige skal gøre med S-Works logoet ved jeg endnu ikke helt, men er åben for forslag. Synes i hvert fald at den sølv outline det har her, er lidt til den kedelige side. 

Overordnet set bliver det i så fald en galaxy cykel. Jeg påtænker at smide mine to drenges stjernetegn på hver side af forgaflen, og på en eller anden måde få mit eget navn med et sted. Leger også lidt med ideen om at skrive Proud 1 på, som er et ordspil med mit efternavn. 

Link to comment
Share on other sites

7 timer siden, Kermit skrev:

Ok, tingene gik lige pludselig lidt hurtigt, så rammen er egentlig skudt afsted til Fat Creations i England. Det gik lige op for mig at hvis han skal male den, så skal det helst være nu, og ikke når en eventuel hård Brexit gør at jeg også lige skal betale told og moms når den skal retur igen. Designet er ikke helt faldet på plads endnu, men jeg tror vi ender med noget i den her stil:
87487-james-sworks-3.jpg

87457-james-sworks-10.jpg

87495-james-sworks-27.jpg

Hvad jeg lige skal gøre med S-Works logoet ved jeg endnu ikke helt, men er åben for forslag. Synes i hvert fald at den sølv outline det har her, er lidt til den kedelige side. 

Overordnet set bliver det i så fald en galaxy cykel. Jeg påtænker at smide mine to drenges stjernetegn på hver side af forgaflen, og på en eller anden måde få mit eget navn med et sted. Leger også lidt med ideen om at skrive Proud 1 på, som er et ordspil med mit efternavn. 

Jeg synes faktisk det er en fed lakering, men ville selv skjule logoet. Kunne Proud 1 ikke erstatte det? Eller S-toltens eller bare nyde farveskiftet ;)

Link to comment
Share on other sites

19 timer siden, Davai skrev:

87495-james-sworks-272.jpg.63b46c921a1bc47893ebdd46d868b3ec.jpg

Her er outlinen blendet ind, måske kan det gøres således at det er mere tydeligt, når lyset rammer fra en bestemt vinkel.
Har du et udkast til din Miami Vice idé eller er den helt droppet?

Okay - det ser ikke helt dumt ud faktisk! Havde ellers også tænkt at man kunne lave logoet mat, så det stod som en kontrast til den blanke lakering. Men det der ser faktisk ret fed ud!

Miami Vice ideen ville være noget i den her stil:
70619-09_TAR_SL6-SW-DISC-FRMSET-MIXTAPE_

Måske med den blå i lidt mere turkis?

Link to comment
Share on other sites

Træningen går faktisk rigtig godt for tiden. Jeg får mine 3 ugentlige styrketræningspas og mine 3 ugentlige cykelpas til at spille nogenlunde sammen. Min krop er dog lidt ramt for tiden, ikke mindst pga. de udfordringer jeg har i balleområdet. Nu prøver jeg at droppe squatten og lunges med ekstra vægt, og bare lave kropsvarianter, for at se om det måske kan give lidt ro. 

Og efter en del ture i regnvejr, med efterfølgende rengøring af cykel og andet hejs, så er sommercyklen for alvor blevet sat i hjemmetræneren, efter en grundig rengøring. Vintercyklen er så småt ved at blive taget i brug, og i år med et par Mavic Cosmic Elite da de gamle Aksium Equipe måtte lade livet. Jeg er dog ikke helt tilfreds med fittet på vintercyklen, så tænker at jeg henover de næste dage skal prøve at få indstillet vintercyklen så meget som muligt efter sommercyklen. Lige nu står de ved siden af hinanden i hver sin hjemmetræner, og venter på at jeg kan komme igang med at indstille klamper, sadelhøjde og sådan. Min krop reagerer efterhånden på det mindste udsving i bikefit, så det er virkelig det værd at bruge nogle timer på at få den indstillet helt rigtigt. 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Ændringen i styrketræningen har i hvert fald haft en positiv indvirkning. Om det udelukkende er den ændring der er årsag, skal jeg ikke kunne sige, men jeg har det meget bedre end jeg havde det i sidste uge. 

Træningen har været ret stabil i denne uge, om end jeg ikke har trænet nær så mange timer som jeg har gjort tidligere. Jeg har dog fået kørt mine første Zwift pas, og havde endda også debut på Alpe D'Zwift. Det var faktisk en ret solid træning, hvor jeg kravlede op i tiden 58.58, hvilket er ganske udemærket for 82 kg. Da stigningen gik igang gjorde jeg det at hver gang jeg overhalede en der kørte med 2+ w/kg så skulle jeg stå op i 10 sekunder i et tungere gear. Det gav en slags indbygget burst træning for den lille time op var i zone 4, og så krydret med x antal bursts undervejs. Jeg synes egentlig jeg kørte ret kontrolleret, så var slet ikke i bund på noget tidspunkt, men var alligevel lidt mat da jeg kom hele vejen op. 

Vintercyklen klarer det også ret godt. Min krop øffer stadig lidt, men det er betydeligt mindre end det var i sidste uge, så der er helt sikkert noget bedring at spore der. Styrketræningen er også on point, og fra søndag af begynder jeg med lidt lettere pas. Det skyldes at jeg på arbejdet har et vægttabsvæddemål, og for at få det hele ud, så kommer jeg i den kommende uge til at køre lidt vandmanipulation også. Så jeg ved jeg kommer til at være lidt mere drænet for energi, og vil prøve at undgå at ophobe for meget væske i musklerne. 

Og så er der cykelprojektet, som i tirsdags lige tog en drejning. Jeg sendte rammen til England d. 2. november med PostNord som sagde 2-5 dages levering. Tiden var lidt vigtig, for vil gerne have rammen retur inden brexit træder i kraft. Siden fredag d. 6 november har pakken dog stået stille i DK, og tirsdag valgte jeg så at ringe til PostNord, efter i 3-4 dage ikke at kunne være kommet i kontakt med dem via Facebook som tidligere har fungeret. Ham jeg snakkede med sagde at han kunne se det samme, og at pga. corona, så kunne pakken ligge der i 20 dage inden den blev sendt afsted. Det var jeg slet ikke tilfreds med, og bad ham undersøge om jeg kunne få pakken retur. Han undersøgte, og kom tilbage og gav nu en anden besked: pga. minksituationen her i DK, var der i England blevet lukket ned for al transport via Danmark, inkl. fragt. Så danske fragtmænd og fly måtte slet ikke lande i England. Virkelig en lortebesked, men intet at gøre ved det. Onsdag aften sidder jeg og kigger i appen, efter forgæves at have undersøgt om det forbehold i mellemtiden var blevet ophævet, og pludselig stod den som leveret. Skrev med det samme til Fatcreations, som kunne bekræfte at den var blevet leveret samme dag. Ifølge tidskoderne, så er den blevet registreret i UK på samme tid som jeg har snakket med ham fra PostNord. Det gjorde mig dog ret glad at den var nået frem. Nu skal jeg bare lige have lavet lidt design, og sendt derover. 

Har de sidste par dage også fået solgt et par vinterstøvler og en sadelpind, og samtidig købt et Zipp SL-70 Aero styr i 38 cm. Så nu har jeg endnu en del på plads til cyklen, som forhåbentlig kan stå klar i starten af januar. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har den seneste måneds tid kørt et vægttabsforløb med et par kolleger. På fredag afslutter vi, og jeg har en målsætning om at være under 80 kg. Desværre har jeg i denne omgang ikke været lige så motiveret som tidligere, og jeg tror egentlig også at fedttabet i højere grad bliver opvejet af tungere muskler. Derfor har min vægt også været lidt mere stabil omkring de 81,5-82,5 kg de sidste mange uger. Dog giver jeg den et skud med væskemanipulation, og det går egentlig ret godt. Jeg kan tydeligt mærke at jeg ikke får lige så mange kulhydrater som jeg plejer, for jeg er noget mere træt, men det med at få mange liter vand ned har ikke været det helt store problem. Således sluttede jeg på 7,5 liter i går, og er pt. på 5 liter i dag. Planen er så at jeg i morgen skal undgå kulhydrater og salt, og så få meget væske i kroppen, indtil kl. 16. Derfra er der ingen væske, og så er det bare om at håbe på det bedste. Sidst jeg lavede et lignende stunt tabte jeg 2,3 kg fra den ene dag til den anden. Jeg er helt med på at det er væske, og formålet er egentlig også mere at se hvordan jeg ser ud uden alt for meget væske i kroppen. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde egentlig afskrevet Black Friday i år, mest fordi jeg ikke syntes rabatterne var vilde nok, men også fordi jeg ikke absolut stod og manglede noget. Altså lige indtil i går aftes da der tikkede en mail ind om at Virtucyclinggear - det tidligere Bikebuster, gav 60% på ALT, fordi de åbenbart fusionerer med Empirecycling som Mads P bl.a. står bag. Lige pludselig var et par bibshorts til 1300,- ret interessante fordi prisen nu var lige over 500,-. 

Der stod også i mailen at de ville starte i dag kl. 8. Så jeg brugte morgenen på lige at få styr på hvad jeg gerne ville have, og 7.40 opdaterede jeg siden, og der var rabatterne allerede lagt på. Så det lykkedes mig at snolde for 2500,- men har reelt set købt for langt over 6000,- vil jeg skyde på. 

Det blev til:

Castelli Perfetto RoS langærmet - 599,- 

Castelli Free Aero bibs - 511,-

CHPT3 Nanoflex løse arme - 119,-

Castelli Prologo VI kortærmet trøje - 271,-

Sportful Thermodrytex løse ben - 107,-

Castelli Double Espresso vinterjakke - 899,-

 

Perfettoen koster normalt 1500,- eller sådan noget. Shortsene er en lille 1300,- sag. Og vinterjakken stod oprindeligt til 2249,- 

Jeg er sgu ret tilfreds :D 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

En lidt underlig uge. Sidste weekend var elendig. Vores yngste sov dårligt, jeg endte med at sove på sofaen to dage i streg, hvilket sjældent er godt, og så kom feberen til hele familien ellers i løbet af mandag og tirsdag. Jeg troede selv jeg gik fri, men så onsdag i løbet af dagen kunne jeg mærke at det også ramte mig. Det har aldrig rigtig udviklet sig til andet end at jeg har haft det lidt skidt. Ikke super snottet, ikke super ondt i halsen eller noget som helst, men det har bare varet siden onsdag og så frem til i går. I dag går det noget bedre, og svaret på testen var da også negativ, så ingen corona her. 

Tirsdag kørte jeg ellers god en Zwift session hvor jeg tog et smut opad Alpe D'Zwift, og satte en ny PR med små 56 minutter eller noget i den dur, hvilket jeg var ret tilfreds med. Det var en hård omgang hvor jeg i en lille times tid lå med 285 watt i snit. Det har også fået tankerne i retning af at jeg bør se at få lavet en FTP test. 

Og det leder mig hen på en ny ting jeg måske vil indføre. Jeg mangler noget helt reelt at træne hen mod, jeg har ingen licensløb, motionsløb eller andet i sigte, så det kan hurtigt blive nemt at miste motivationen. Så da jeg var ude og køre en lille tur i dag, fik jeg den idé at jeg ville lave månedlige målsætninger. Normalt laver jeg dem for et år af gangen, men det kan også hurtigt blive uoverskueligt, og meget langsigtet. Med månedlige målsætninger kan jeg forhåbentlig have 3-5 mål for hver måned, som er til at opnå. 

For december tænker jeg følgende mål:

1. Bænke 5x5 a 85 kg
2. Køre et Zwift løb
3. Få taget en FTP test
4. Køre en 2 timers tur udenfor
5. Lave 3 pullups. 

Alt sammen noget der bør kunne lade sig gøre, og straffen for ikke at indfri et af målene er 100 armbøjninger. 

Jeg har jo egentlig allerede i grove træk lavet en målsætning for 2021 som er noget ala:

1. Højere FTP
2. Vægt under 80 kg
3. Holde min træningsfrekvens nogenlunde - udfald vil ske når man bliver syg, men jeg skal se om ikke jeg kan få trænet tirsdag til søndag hver dag i et eller andet omgang. 

Derudover vil jeg gerne have tilføjet følgende til 2021 planen:

4. Snuppe en KOM/lave ny 1 min max pr
5. 100 kg squat, bænk, og dødløft

Den første skal nok blive spændende, men den sidste virker måske lidt underlig. For jeg er ret sikker på at jeg nu kan lave 100 kg i både squat og dødløft - bænk er stadig ikke helt på plads endnu, men det er bestemt ikke umuligt. Har været oppe på 95 kg i bænk. Squat og dødløft er egentlig øvelser der burde ligge godt til mig med mine ben, men min balle/lænd/hofte har spændt ben for mig hver gang jeg er begyndt at loade for meget på. Så lige nu er aftalen at der ryger ca. 2,5 kg på om ugen i mine benøvelser, som for nuværende ikke inkluderer dødløft fordi den virkelige har trigget min balle, i håbet om at kunne få en kontrolleret vægtforøgelse og udsigt til at kunne lave det uden efterfølgende problemer. Hurtig hovedregning vil sige at hvis vægten stiger 2,5 kg pr uge, og der er 52 uger, så vil jeg til nytår næste år ramme ca. 130 kg. Så det er et af de lange mål, som jeg ved kan blive kompromitteret af skavanker. 

Jeg har faktisk også overvejet at melde mig til en session hos Maxer for at få kigget på min teknik for at se om jeg evt. laver øvelserne forkert.

Link to comment
Share on other sites

OBS! Fik du ikke købt en Bullitt-cykel? Hvor købte du den henne? Var den ny eller brugt?

Overvejer lidt at finde sådan en og lave den til en Beagle Xpress til foråret, men de er sgu svære at finde brugt ...

Mener også, der er et andet mærke, der laver en model, der ligner, men jeg kan sgu'ette huske, hvem det er.

UPDATE: Det andet mærke, jeg tænker på, er Omnium, men de er ikke helt så fede: https://omniumcargo.dk/

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Jeps, købte en Bullitt, og vi har den stadig :D Vi endte med at købe rammen, og så selv bygge den op. 

Der findes nogle facebook grupper hvor man nogle gange kan finde et par ok Bullitt deals, men de ved for det meste også hvad de vil have for det.

Link to comment
Share on other sites

I går blev det til 2 timer på cyklen i kælderen. Tror også jeg havde behov for en session hvor kropstemperaturen kom godt op, for at løsne lidt op i alt det slim der trods alt stadig huserer i kroppen. 

Jeg havde egentlig oprindeligt planlagt 1 time hvor det bare skulle være zone to. Det blev hurtigt justeret til 2 timer og 3x20 minutter sweet spot. Da jeg så sad på cyklen under opvarmningen blev jeg enig med mig selv om at det også ville være fint med 2x20 minutter, for benene virkede noget trætte. Men halvvejs inde i andet interval kunne jeg mærke at de faktisk havde fundet et ok niveau. Så det blev i alt til 3x20 minutter med ca. 250-255 watt i snit. I dag står den på styrketræning, og for hulen hvor har jeg set frem til den træning :D 

Link to comment
Share on other sites

Hvordan gik det med vægttabsudfordringen med dine kolleger? Er også meget nysgerrig på hvad resultatet blev af din væskeudtømning og tog du før- og efterbilleder? :)
Og fedt at se du nævner Maxer, kan huske Jacob Beerman tilbage fra bodybuilding.dk :)

Link to comment
Share on other sites

Første mål på min december liste skal indfries i morgen, når jeg skal køre FTP test. Det er efterhånden ved at være meget lang tid siden at jeg sidst har kørt en test, så det er nok i den grad tiltrængt. Måtte da også lige læse lidt op på hvordan og hvorledes jeg før har forberedt mig til det. I går kørte jeg en times tid med et par sprinter og noget kadence værk. I dag skal jeg køre 6 minutter progressiv fra zone 2 til det niveau jeg forventer at køre i testen, og et par hurtige accelerationer. Og så står den på FTP test i morgen. Målet er at ramme de ca. 280-285 i FTP, så jeg skal op og ligge på 300+ watt i 20 minutter. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share