Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 04/19/2024 in all areas

  1. Henrik S.

    Motion i balance™

    Ja, Friels bog har jeg også læst og netop genbesøgt. Det flugter fint med hans pointer, at man egentlig burde begynde at løbe kortere og (relativt) hurtigere med alderen. Pulsen skal op (udover at man heller ikke må glemme styrketræning og balance, som han også er inde på i bogen). Friel understreger, at man skal presse sig selv og presse pulsen op i stedet for at lulle sig ind i lange træningsture, som man måske løber langsomt eller halvlangsomt. Det er derfor de seneste uger dæmret for mig, at man egentlig burde træne som en mellemdistanceløber i stedet for som en maratonløber, når vi ser på den impact, træningen har - eller sigter mod at have - på den aldrende krop. Det er nemlig rigtigt, at restitutionstiderne på intervaller bliver længere, men det er min tese, at det kun gælder lange tempointervaller på 1000, 1200 eller 2000 meter. Løber man en pyramide med intervaller på 100-600 meter, som jeg gjorde den anden dag, eller noget 30/20/10-træning, kan lårbasserne også blive godt stegte, men det er ikke nogen langvarig udmattelse. Der er jo en grund til, at 800 og 1500 meter-løbere kan løbe kvalifikationsrunder nærmeste flere dage i træk til de store stævner. Konkurrencerne slår hårdt, men man er forholdsvist hurtigt ovenpå igen. I den anden ende af skalaen har vi fx et halvmaraton, hvor man (jeg) kan være ødelagt i en ganske lang periode. Da jeg back in the day trænede til at løbe en god 5000 meter på bane, løb jeg jo et hav at kunststofstævner, men kun meget sjældent den fulde distance. Det var typisk distancer som 800, 1000 og 1500 meter plus mile og måske en enkelt gang en 3000 meter (eller den mærkelige 2000 meter-distance). Det kunne man sagtens uden at det satte træningen tilbage. Nå, men det ændrer ikke på, at jeg stadig ikke har fundet noget, der er målrettet den gamle mellemdistanceløber, så jeg improviserer videre.
    1 point