DaDane

Medlemmer
  • Posts

    2,158
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    6

Posts posted by DaDane

  1. Undskyld hvis niveauet trækkes ned med mit spørgsmål - men

    deload er det ALENE for at peake til en konkurrence eller lign. - altså for at kunne præstere max. en given dag eller er det lige så meget et egentligt formforbedrende element i træningen?

    Altså vil det hjælpe at lave deload perioder i et almindeligt program for at opnå bedre resultater?

    Spørgsmålet kan måske endnu bedre formulere således.

    Hvis du skal præstere max om 1 år - skal du så kun lave deload umiddelbart inden konkurrencen eller skal du gøre det flere gange i løbet af træningen for at få mest muligt ud af din træning

    Et andet spørgsmål er deload alene for styrkeløftere eller er det også for BB'ere?

    (Jeg håber det er o.k. at jeg blander mig selvom jeg 1) ikke har læst nok teori omkring emnet (det betyder jo alt andet lige at jeg let stiller trivielle spørgsmål) og 2) ikke er begyndt at lave målrettet træning endnu (det betyder at jeg ikke selv har personlige erfaringer at berige dette fora med)

  2. Hej Arne,

    Jeg synes også det er flot af dig - og både åndsvagt og dumt at folk ikke kan lade dig og andre træne i fred.

    Faktisk er du og Litopsi de personer jeg er mest imponerede af - måske fordi jeg ikke rigtigt føler mig som bb'ere eller lign. (endnu - jeg håber på at kunne imponeres af de ting de andre gør - men indtil videre har jeg selv kun kæmpet seriøst med løb og vægttab - men det andet kommer forhåbentligt).

    Under alle omstændigheder er der mange herinde som har kæmpet en meget hård kamp for det de har nået og det synes jeg er beundringsværdigt - så tre længe leve for MOLboerne :beerchug:.

  3. Jeg sendte min kone ned og inspisere forholdene i Horsens - og jeg tror sgu jeg har det for godt hvor jeg er ;)

    Jeg har godt nok ikke selv set det endnu - men det lyder som et lækkert dase sted - men ikke som et godt træne sted, og det var jo egentligt det jeg havde tænkt mig :D

    Derudover ser det ud til at de vil have ekstra for alt. Skal bruge speciel badekåbe, men den kan lejes/købes, pulsbånd koster ekstra m.m.

    Derudover mener jeg altså principelt også at der er noget forkert ved at jeg skal binde mig i 12 måneder til en center som end ikke er færdigt endnu.

    Så jeg dropper deres opstartstilbud.

  4. Ja jeg tror det er der humlen ligger. Man skal svare inden 8 dage for at få tilbuddet - og de åbner først om ca. en måned :unsure:

    Men det kan da ikke passe at der ikke er en eneste her som har prøvet et Equinox center. De skriver i hvert fald at der er en del af dem rundt om i landet.

    /DaDane

  5. Hvor har du det fine billede fra?

    Jeg formoder det er fra en kondi-cykel i et træningscenter - right?

    Er sådanne fine ting almindelige rundt omkring? (Jeg er sådan lidt teknologi-freak :lol: )

    /DaDane

  6. Der starter nyt træningscenter i Silkeborg. De har nogle gode tilbud, men jeg synes ikke rigtigt om at binde mig til 12 måneder - når de end ikke er åbnet endnu.

    Brochuren ser fed ud - men papir er taknemmeligt. Så vær sød at stem - og måske endnu vigtigere at skriv hvad der er godt og skidt ved dem.

    /DaDane

  7. Dit vægttab går ikke for hurtigt, snarere tværtimd som andre også har nævnt. Du ma tænke på, hvor lang tid du trods alt har brugt på opbygge sådant er overskudsenergilager.

    Du mener vidst det modsatte - altså at det ikke går for langsomt, right?

    Det er muligt i har ret - men jeg synes stadig det er længe at stå stille i en hel måned.

    Du nævnte, at du engang før har gået fra 100 kg til 75 kg. Huskede du at styrketræne - for ellers har du helt sikkert tabt mange kg muskler, og dette er sikkert en medvirkende årsag til din nye vægtforøgelse (færre muskler betyder lavere stoftskifte - både mht. hvilestofskiftet og det aktive stofskifte).

    Ja men ikke nær så meget. Sidst tabte jeg mig faktisk i tre tempi. Først blot bedre kostvaner (mindre fedt, flere måltider m.m.). Dernæst begyndte jeg at løbe og til sidst trænede jeg også - men det var ikke noget særligt. 4 forskellige øvelser (armstrækkere, kropshævninger, mavebøjninger, rygbøjninger (hedder de det???) - det var inden jeg skulle ind og springe og øh.. jeg kunne godt se at jeg nok trængte til det).

    I hvert fald skal du huske at styrketræne denne gang. Og jeg synes ikke den styrketræningsform du oplyser om er særligt effektiv. Husk at man i direkte forbrænding ikke forbruger voldsomt meget energi på styrketræning. Så mange gentagelser i sættene hjælper ikke meget på energiforbruget. Derimod er mange gentagelse absolut ikke optimale, hvis man ønsker muskelmasseforøgelse (og i dette tilfælde muskelmassebevaring) eller muskelstyrkeforbedringer. Her skal der færre reps (gentagelser) og flere sæts til. En altid gældende ca. angivelse for optimal muskelmassefremgang er mellem 6-10 reps i hvert sæt.

    Jeg vil helst ikke ændre mit program endnu. Jeg går i et fitness center og de har lagt et godt? program til mig. I øvrigt tror jeg det er et udemærket program. Det er som nævnt en cirkeltræningsprogram.

    10 min. cardio træning (step)

    7 øvelser (25 rep, 1 sæt)

    10 min. cardio træning (løB)

    7 øvelser (25 rep, 1 sæt)

    10 min. cardio træning (cykling)

    7 øvelser (25 rep, 1 sæt)

    15 min. cardio træning (løB)

    De 7 øvelser i hver "cirkel" rammer bredt. Der er lidt til biceps, triceps, mave, ryg m.m. i hver cirkel.

    Jeg tror at programmet er udemærket til mig - dvs.

    1) Jeg har masser af fremgang - men o.k. starting from scratch - no suprise I guess B)

    2) Jeg er relativt utrænet - og formoder at det vil være forkert af mig at lave egentlig hard-core BB træning som f.eks. HST (håber dog at bevare gejsten længe nok til at det kan komme på tale).

    3) Jeg vil gerne alt - så det er sådan et program jeg har fået. Alt betyder i den sammenhæng: både tabe sig og opbygge muskler.

    Vil gerne komme med flere kommentarer hvis du ønkser det. Spørg endelig.  :)

    Naturligvis - jeg er mere tænkede end kropslig. Vil gerne forstå alting. Jeg tror jeg er en lidt træls kunde (selvom jeg forsøger at holde mig) i træningscenteret. For hvor andre blot får et program har jeg nok relativt mange spørgsmål.

  8. Men det synes jeg altså stadig går for langsomt.

    Det mener jeg ikke!!! ;) Skal du nå et eller andet? Du har da hele livet til at tabe dig har du ikke? Jeg synes du tænker lidt for meget på at tabe sig her og nu og på tallene på din vægt. Men en hurtig løsning er ikke altid den bedste. Det gælder om lagsomt at tilpasse sin livsstil således at man kommer ned på den ønskede vægt. Det er det som i sidste ende føre til et varigt vægttab. Glem alt om hurtigt vægttab og diverse slankekure, piller osv.

    Det er uden tvivl korrekt.

    Men jeg har altså ikke tabt mig spor siden den 19. juli - altså i mere end en måned.

    De første 3 uger gik det godt - og måske også bedre end jeg kunne forvente. Jeg kan også godt acceptere en pause - men ikke en måned - eller hvad? :bblush:

  9. og hvad betyder op til 3 gange kredsløbstræning om ugen - er det nogen gange 1 eller 2 ? Min egen erfaring ( er nu på minus 29 kg) siger at det ikke er nok - jeg kan simpelthen ikke skære så meget i min kost, som det er nødvendigt for at tabe mig, men til gengæld kunne jeg sagtens motionere 1 times tid eller 2 om dagen, og det skabte så den ønskede energi-ubalance.

    Ja det betyder 1-3 gange om ugen - og du har nok ret i at det er der jeg skal stramme op.

    Ikke desto mindre så mener jeg at 3 gange styrketræning + 1-3 gange cardio træning bør koste. Og når jeg så yderligere har reduceret min kalorieindtag (spiser sundere). Så bruger flere kalorier, indtager færre. Det bør da give et vægttab - og det har jeg jo reelt ikke haft den sidste måned (19. juli var første gang jeg var på 104kg og det er der jeg er nu).

    /DaDane

  10. Min fedtprocent har jeg svært ved at sige - de har godt nok en måler i mit træningscenter - men jeg har ikke for meget tiltro til den <_<

    Men anyway

    3. jul vejde jeg 107 kg - af dem var 30 kg fedt - altså ca. 28%

    11. jul vejede jeg 105 kg - af dem var 28 kg fedt - altså ca. 27%

    24. jul vejede jeg 104 kg - af dem var 27 kg fedt - altså ca. 26%

    15. aug vejede jeg 104 kg - af dem var 27 kg fedt - altså ca. 26%

    20. aug vejede jeg 104 kg - af dem var 26 kg fedt - altså ca. 25%

    Jeg tror ikke for meget på fedtmålingen - men hvis den er rigtig synes jeg da at det er imponerende at det er lykkedes mig at opbygge 1 kg muskler på trods af at jeg forsøger at smide kilo. - Men det synes jeg altså stadig går for langsomt.

  11. Min cardio træning er op til 3 gange om ugen. Hver gang er 60 minutters cykling. Som sagt så går det rigtig godt fremad.

    4. juli - cyklede 30,3 km på 60 minutter. Arbejdsmængde: 499 kcal.

    29. juli - cyklede 39,3 km på 60 min.

    19. aug - cyklede 42,2 km på 60 min. Arbejdsmængde: 997 kcal. (Min puls kom et kort øjeblik helt op på 197 hvilket jeg fra tidligere formoder er min max. puls - så det må være hårdt nok ;) )

    Jeg har cyklet meget oftere end ovenstående - dette blot for at vise progressionen.

    Som nævnt træner jeg op til 3 gange om ugen - det sker jeg er lidt doven - men jeg synes egentligt at jeg er rimelig god til at komme.

  12. Jeg vejer 104 kg og det synes jeg selv er i overkanten. <_<

    Min sidste fedtmåling siger at jeg har 27 kg. fedt på kroppen - og det er i hvert fald i overkanten :o

    Jeg synes selv jeg spiser sundt.

    ikke noget med mere end 30FE% (ikke hellig - men tæt på)

    holder igen med sukkeret

    spiser proteinrigt (skummetmælk, cheasy A38, 6% ost, fedtfattigt kød)

    Derudover træner jeg en del

    Mit program siger 3 gange styrketræning (cirkeltræning) og op til 3 gange konditionstræning (60 minutter på cykel - i går klarede jeg 42,2 km (997 kcal.) - men jeg forbedre mig næsten fra gang til gang).

    Lidt historie.

    Jeg startede på slankekur inkl. træning ca. 3/7. Jeg har tidligere tabt mig fra omkr. 100 kg. ned til omkr. 75 så det mente jeg snilt jeg kunne igen. Fra sidst fandt jeg ud af at jeg ikke fik ret meget ud af at spise sundt alene. Sidst løb jeg en del og det hjalp.

    Min vægt denne gang

    3/7 107 kg

    10/7 105 kg B) - det hjælper

    17/7 105 kg :huh: - hvad sker der nu?

    24/7 104 kg

    31/7 103,5 kg

    7/8 103,5 kg :huh: - Det går for langsomt

    14/8 104,5 kg :o - o.k. 3 dages ferie - men +1 kg - ØV

    20/8 104,0 kg

    Er det mig der er utålmodig - eller gør jeg noget forkert?

    Min hukommelse fra sidste gang siger mig at det går VÆSENTLIGT langsommere.

    Nåe ja - og et par stats.

    Jeg er 29 år, har stillesiddende arbejde, er lige begyndt at træne (i forbindelse med dette) og løfter ikke noget af betydning (Seated Rowing - 25 kg, Front pulldown - 30 kg, Chest press - 25 kg m.m. alle @25 rep, 1 set)

    /DaDane

  13. Jeg er lige startet i styrketræningscenter - og har fået målt min fedtprocent med et meget fint apparat hvor mang skulle fortælle en masse ting (alder, køn, vægt m.m.) og så iøvrigt holde fast i et par metal-håndtag som sendte en umærkelig strøm igennem kroppen.

    Men jeg tror ærlig talt ikke det virker ret godt. Den påstår at jeg har 22 kg. fedt på kroppen som jeg godt må tabe - og det er i hvert fald ingen overdrivelse.

    Jeg har tidligere vejet godt 30 kg. mindre end jeg gør nu - og på det tidspunkt havde jeg større muskler end nu og var stadig godt i stand.

    Jeg har iøvrigt også svært ved at forestille mig hvordan den (teoretisk set) skulle kunne virke. Hvis den med strøm kan måle fedttykkelse eller noget i den stil (jeg formoder det er det den gør) så giver det nok et rimeligt svar for en masse mennesker, men majoriteten af mit fedtdepot sidder lige midt på maven - og jeg kan altså ikke begribe hvordan strømmen skulle finde på at løbe derned :lol:

    Jeg tror en del mere på en fedttang. Det kræver nok stadig at man "tror på det". Især er fordelingen af fedt stadig problematisk formoder jeg. Løsningen er naturligvis blot at måle på nok punkter. :)