steinway

Medlemmer
  • Posts

    151
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Posts posted by steinway

  1. Nu er der reflekteret en del over emnet og konklusionen er at jeg med største fornøjelse vil indfinde mig hos lægen og få taget alt hvad den kan trække af prøver.

    Jeg befinder mig til dagligt i en branche hvor jeg fra først til sidst prædiker forebyggende vedligehold frem for nedbrudsbaseret vedligehold og den praksis vil jeg også anlægge mig hvad min krop angår.

    Det vil sige at jeg har en forventning om at alt er i skønneste orden og har ingen problemer med at smide en mindre formue efter undersøgelserne. Enten får jeg bekræftet at jeg er på rette vej og samfundet kan så prise sig lykkelig over at jeg ikke belaster økonomien med diabetes, rygerlunger m.fl. eller også kan jeg fange et problem under opsejling.

    Såfremt der ikke er noget i vejen tror jeg ligeledes jeg vil have en ny opfølgende undersøgelse når jeg runder 40 år og så frem deles.

  2. Nu har jeg rundet de 35 og jeg tænkte det kunne være interessant at få kontrolleret bl.a. mit kolesterol-niveau, så jeg har spændt siddet og ventet de seks uger det tog min læge at finde tid til at tage en blodprøve. Jeg blev dog afvist ved døren, da de jo ikke "tog blodprøver af hvad som helst" hvilket i og for sig er ganske prisværdigt således der ikke bruges unødige med skattekroner på den slags omend det naturligvis kunne være rart at vide da jeg fik tiden til blodprøven...

    Men nok om det. Jeg har fået en ny tid til en lægeundersøgelse hvor lægen skal finde ud af hvilke markører de skal ind og måle på afhængig af min tilstand, familie-historik mv.

    Min tiltro til at lægen ved noget om sundhed generelt, kan dog ligge på et forsvindende lille sted, så jeg vil gerne klædes lidt på og have lidt hjælp til hvilke markører der kan være interessante udover kolesterol og tænkte at det her nok var det bedste sted at spørge?

  3. Til dels... jeg bruger "en rigtig cykel", men på en home-trainer. Jeg kører 30 sekunder spurt, hvor de første fem sekunder går mod at ramme 90-100 rpm i et lavt gear og derefter høvler jeg den op i højeste gear og holder den til jeg er ved at vælte af cyklen eller til jeg rammer de 30 sek.

    Jeg kan ikke se at det skulle være meget forskelligt udendørs - sørg dog for lidt plads omkring dig...

  4. Hvor meget er der at vinde (om noget) ved carb-cycling kontra almindelig kost når målet er fedttab?

    Jeg kører high-carb på styrketræningsdage og low-carb de resterende dage og har gjort det i et par uger, men det kan til tider være svært at passe ind, så jeg prøver at finde ud af om det er umagen værd.

    Jeg kan finde en del artikler om carb-cycling, fyldt med en tyrker-tro på at det virker, men jeg synes det er småt med videnskab på området. Så er der nogen nævneværdig forskel på at cykle kulhydrater kontra en god varieret kost?

  5. Du overtænker situationen.

    Hvis du går i gang med at styrketræne (og spise for den sags skyld - du skal ihvertfald IKKE tabe dig mere) vil du ændre din kropskomposition så du går fra tyndfed og til et mere ønskværdigt mål.

    Hvis du ligger i kalorieunderskud vil kroppen bibeholde mere muskelmasse når du taber dig end hvis du ikke styrketræner. Når du ikke har styrketrænet indtil nu har kroppen ikke ment der var noget særligt behov for at bibeholde din muskelmasse og en alt for stor bid af det du har tabt har været muskelmasse.

    Nu ved jeg ikke hvordan du har tabt dig indtil videre, men hvis jeg var dig ville jeg kaste mig over nogle tunge vægte i en hulens fart (få god hjælp til teknikken hvis ikke det er noget du har prøvet før) og som minimum spise dit ligevægtsindtag - gerne mere. Giv det et halvt års tid og så lover jeg dig at du ser bedre ud.

  6. Du kan ikke "punkt-slanke" dig. Kroppen smider selv fedtet hvor den føler for...

    Men du kunne begynde på tung styrketræning og ændre lidt på din fedtprocent, hvilket formentlig vil ændre lysten til at smide trøjen :-)

    Edit: Glemte helt at sige godt gået med vægttabet!

  7. Hej Morten.

    Det var da en god måde at afklapse en ny bruger på..

    1) Kan du ikke vise/fortælle mig reglerne for brugen af dette åbne forum i stedet for?

    2 og 3) " Der er blevet arbejdet med strømimpulser i medicin og fysioterapi siden 1960’erne. Den moderne EMS træning er baseret på de metoder og erfaringer, man har gjort de sidste 50 år. Siden 2002 er træningen blevet videnskabelig dokumenteret af University of Bayreuth & Erlangen-Nürnberg og Deutschen Sporthochschule i Köln. "

    4) Du får hermed en invitation til at komme ud i centret og få en gratis prøvetime. Sig til hvis det har interesse!

    Vh Skals

    At det er videnskabeligt dokumenteret betyder vel bare at der ligger en rapport hvori skidtet er beskrevet - ikke hvordan og om det rent faktisk virker...

    Jeg bruger selv træningen, og får derimod heller intet ud af at der kommer flere ud og træner.

    Du får intet ud af at der er flere der kommer og træner, men inviterer alligevel til træning?

    Det er fantastisk at det har virket for dig, men hvis der rent faktisk er hold i ovenstående må det også betyde at den etablerede trænings-verden har spildt tiden siden 1960'erne hvor EMS-træningen opstod?

  8. Jeg har en Finnlo skråbænk der har tjent mig godt det seneste års tid, men den er for høj og springene i vinklerne er for store, så jeg er på udkig efter en ny.

    Den skal kunne bære mindst 300 kg og kunne bruges som fladbænk, men derudover er jeg ikke kræsen.

    Hvad skal jeg kigge efter - er der nogle mærker / modeller der er at foretrække frem for andre?

  9. Med dit udgangspunkt tror jeg en god ide vil være at starte med at samle tomme flasker. Når du har samlet en anseelig mængde skal du tage fat i en personlig træner og få ham / hende til at strikke et brugbart program sammen til DIG.

    Hvis du byder ind med hvor i landet du kommer fra er jeg sikker på at der kommer et par gode bud på hvem der kan anbefales... og sørg for at få en anbefaling af vedkommende med på vejen så du ikke tager den første, den bedste i det lokale center.

  10. Nu skriver du ikke hvad dit mål er, men hvis de 3x8 minutter ikke får dig til at køre død i øvelserne er der ikke noget i vejen for det, såfremt alternativet er én øvelse i 30 minutter som står dig ud af halsen efter en uges tid.

  11. Jeg synes blot at i næsten alle de interviews jeg har hørt / læst med de der er 35+ har de alle været udsat for en skade af alvorlig karakter der har sat deres karriere i stå eller ihvertfald fået dem til at finde andre veje og så tænkte jeg blot om ikke det var grundet det ekstremt hårde pres på kroppen som følge af de tunge løft.

    Blackice: Jeg tror dit punkt nr. 1 rammer hovedet på sømmet - super pointe. "Profferne" har jo nok indrettet deres liv efter træningen (samt punkterne 2-4) hvor "os almindelige motionister" indretter træningen efter livet.

  12. Hvis et godt helbred er målet hvor meget bør man så løfte?

    Jeg er på ingen måde i nærheden af mit genetiske max-potentiale, så det er alene et kuriosum men hvor går grænsen for hvad der er sundt og hvad der koster på den lange bane?

    Jeg kan ikke forestille mig at et bænkpres på 250 kg eller et squat på 400 kg er uden omkostninger hvilket jeg også synes mange af "profferne" giver udtryk for når de fortæller om de skader de har pådraget sig igennem tiden - men det måske alene et spørgsmål om at teknikken har haltet?

  13. Det tager et sted mellem 30 og 60 dage at skabe en vane, så det jeg tror Dr. Durden fisker efter er at du UDOVER hvad du ellers havde planlagt at spise kaster dig over en gang broccoli. Broccoli er fyldt med gode ting og sager og hjælper til med mæthedsfornemmelsen.

    ... og efter 30 dage har du formentlig vænnet dig til den grimme smag :-)