MultiCoach

Medlemmer
  • Posts

    191
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by MultiCoach

  1. Øh jo! Fedt er kalorier!

    Eksempel: To personer træner 1 time og forbrænder 2000 kj.

    Person 1 spiser fedtfattigt => vedkommende forbrænder 1500 kj kulhydrat (83g) og 500 kj fedt (13g)

    Person 2 spiser moderat fedt => vedkommende forbrænder 800 kj kulhydrat (44g) 1200 kj fedt (31g)

    Altså samme kalorieforbrug, men person 2 der spiser moderat fedt forbrænder mere fedt en person 1 fordi vedkommende spiser mere fedt!

    RER-værdien fortæller noget om ”fuel-mixet” – fordelingen mellem kulhydrat og fedt ved en given forbrænding.

  2. Det jeg forsøger at sige er, at hvis du øger dit indtag af fedt så stiger fedtoxidatioen ved en given relativ arbejdsintensitet (RER-værdien falder).

    Det ændrer altså ikke på den samlede mængde kalorier du forbrænder blot at du forbrænder mere fedt og mindre kulhydrat.

  3. Mette Musen:

    I projektet er veltrænet defineret som et kondital over 50 samt at du dyrker udholdenhedstræning minimum 5 timer om ugen. Utrænet er defineret som et kondital under 45 og at du er fysisk aktiv mindre end 2 timer om ugen. Mener at de grupper meget godt afspejler kvinder der enten lever et inaktivt liv eller som er fysisk aktive 5-6 gange om ugen.

    Du forbrænder ikke flere kalorier ved at træne om morgenen...... Det er fedtoxidationsraten der er lidt forhøjet!

    Og det er ligegyldigt hvilken type fedt du spiser. Øget fedtindtag øger fedtoxidationen.

  4. Fedtoxidationen er højere i den post-absorptive fase 6-12 timer efter et måltid (morgen cardio), men i mine øjne en mere eller mindre ubetydelig detalje!

    Er netop i gang med et specialeprojekt, hvor jeg har undersøgt fedtoxidationen hos både veltrænede og utrænede kvinder.

    3 timer efter et måltid har de veltrænede kvinder en maksimal fedtoxidationsrate på ca. 0.50 g/min og de topper ved ca. 50% af VO2max. I et forsøg på meget veltrænede kvinder (Romijn et al) finder de efter 12 timers faste en maksimal fedtoxidationsrate på ca. 0.70 g/min.

    Dvs. en forskel i fedtoxidationsrate på 0.20 g/min afhængig af, om du er fastende eller har spist 3 timer før træning. Forskellen er måske reelt endnu mindre, da vi undersøgte på knap så veltrænede kvinder som Romijn. Er en forskel på 12g fedt efter en times træning værd planlægge sin træning efter? Ikke nødvendigvis, hvis du spørger mig!

    Jeg vil til enhver en tid foretrække at træne på det tidspunkt jeg føler jeg kan træne optimalt. Lad være med at tænke på træning som et middel til at opnå vægttab. Træn med henblik på at opnå bedst mulige formforbedring.

    Jo bedre form (iltoptagelse, oxidativ kapacitet) jo større potentiale for kalorie- og fedtforbrænding (24 timer i døgnet) jo lettere er det at tabe sig!

    Potentialet for fedtoxidation stiger desuden med kostens fedtindhold. Jo mere fedt jo højere fedtforbrænding. Så spis noget mere fedt, hvis du gerne vil forbrænde fedt!

  5. I fastende tilstand er kroppens fedtoxidation under arbejde forhøjet i forhold til den post-absorptive fase.

    Men men men! Ligegyldig detalje. Det er i størrelsesordenen 0,1-0,2 g/min og derfor stort set uden betydning i vægttabsøjemed.

    Vil man gerne øge sin fedtoxidation under arbejde kan man med fordel manipulere med diæten. Jo mere fedt du spiser jo højere fedtoxidation......

    Eller man kan helt droppe tanken om at forbrænde fedt og så i stedet fokusere på konditionsforbedring og kalorieforbrænding når der trænes "kredsløbstræning".

  6. Midt i den bedste sendetid var der i går et program på TV2 om "de danske vægtkonsulenter"

    Hun frarådede motion, for så blev fedtet bare "omdannet" til muskler (hun mente vist at man tabte fedt og opbyggede muskelmasse) og så tabte man sig jo ikke! Næh du, man skulle i stedet bruge tiden på at snitte grønsager!

    Kostrådene er selvfølgelig gode nok, men den med motionen.... Skal man grine eller skal man græde?

  7. Morten: Interessant aspekt omkring substitutionsbehandlingen med testosteron.

    I mine øjne er behandlingen ”legal” hvis han har et medical certificate der tillader injektion af en ”fysiologisk” mængde testosteron. Det giver ham jo ikke en fordel at få tilført den mængde T som normale selv producerer!

    Men man kan vel manipulere med mængden af T uden at det ændrer på T/E-ratioen, og således få suprafysiologiske mængder tilført er derved opnå de fordele som du nævner. Ud over T/E ratioen burde der således også testes for den absolutte mængde T i blodet.

    Mon ikke det også er udbredt blandt rytterne af få et drop med glukose og insulin efter etaperne for at kunne restituere hurtigere?

    Og så må vi ikke glemme Colaen.... Nå nej, cola er ikke på dopinglisten. Det er ellers raketbrændstof når man som en træt og sukkerkold rytter sidder og steger på bjerget.....

  8. Ligesom Armoured Female kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad det er der ”atroferer”. Er det protein (aktin, myosin) eller er det blot væske, glykogen o.lign.?

    I restitutionsperioden opstår der ødem (swelling) i muskelcellen. Muskelfiberen er hypertroferet, men denne hypertrofi forsvinder igen, når muskelen er restitueret.

    Jeg kan næsten ikke forestille mig, at aktin/myosin svinder signifikant ind efter blot 10 dage!

    Det kunne have været interessant at se, hvor meget hypertrofi der var sket efter blot én uge.......

  9. Bobby: Hvordan "gætter" cykelcomputeren dit watt-tal? Polar 710 m/wattmåler?

    120 watt = 120 j/s =>

    arbejde = 120 j/s * 60 s/min * 250 min = 1800 kj på 250 min.

    Da nyttevirkningen ved cykling er ca. 20-25% bliver dit energiforbrug i området af 7200-9000 kj.

  10. Hmm, nu er mennesket jo sådan indrettet, at dets nyttevirkning ikke er specielt høj! Afhængig af aktivitet er nyttevirkningen vel ca. 20-40% resten er varmeproduktion!

    Hvis du f.eks. indtager 10.000 kj/dag går ca. 2000-4000 kj/dag til "mekanisk arbejde". De resterende 6000-8000 kj/dag forsvinder som varme!!!

    Kroppen afgiver denne varmen dagen igennem og hvis man indtager noget kold bruges en del af denne overskudsvarme blot på at opvarme dette. Og du kan smelte mange isterninger med 6000-8000 kj! Altså, du øger ikke din forbrænding ved at indtage kolde ting.

  11. ------LØB------

    --Coopertest--

    mvp. næsten 2700 m (101 kg)

    Roberto 3900 m næsten 10 omgange (62 kg)

    FastRunner 3810 m (64 kg)

    Tenace ca. 3775m (67 kg, roede dengang )

    Saarndaars 3650m (73kg)

    Canoing 3615m (79 kg.)

    Incognito 3275

    Ziggymund 3200 og en sjat (tilbage i 1986 ca. 72 Kg)

    Tolle 3155 m (73kg)

    homer simpson 3050m (83 kg)

    Tube 3000 m (52 kg)

    allerup 2650m (71kg)

    Quantanamo 3415 (løbet som yo-yo test og omregnet)

    MultiCoach (3800m)

    --400 m løb--

    FastRunner 52'50

    Hessel 56:16 sek

    --800 m løb--

    FastRunner 1'56"17 ( årgang 1986 og 64 kg)

    Hessel 2:01:56 min.

    Roberto Baggio 2:02.00 min(62 kg)

    Saarndaars 2:07 (uofficiel tid)

    --3000 m løb--

    9'09"10

    Hessel 9:14:8

    Canoing 10:25 (79 kg.)

    Rommel 10:56 (ca. 82 kg)

    Tolle 10:58 (73kg)

    Tube 12:00

    xax 16:20 (95 kg)

    MultiCoach 9:15

    --Marathon--

    Hessel 2:49:49 (Debut)

    Saarndaars 3.17 (67kg)

    Tolle 3t36m (73kg)

    xjyden 4t39 (82 kg dengang)

    MultiCoach 2:30:30

    --½ Marathon--

    FastRunner 1'17"38

    Hessel 1:18:43

    Rommel 1:31:16 (ca. 84 kg)

    saardaars 1:33 (78kg)

    homer simpson 1:35:56 (80 kg)

    Dillerman 1:44:32 (95 kg)

    xjyden (husker ikke helt tiden omkring 2 timer)

    MultiCoach 1:12:45

    --5 km løb--

    FastRunner 15'37

    Hessel 16:19:38

    Incognito 18:45

    Tube 21:34(55 kg)

    Quantanamo 18:07

    --10 km løb--

    Roberto Baggio ca. 32 min (62 kg)

    Hessel 34:47

    Saarndaars 38:20 (øhh det for længe siden)

    Canoing 38:45 (79 kg.)

    Tube 45:44 (55 kg)

    MultiCoach 32:45

    20 km løb

    Hessel 1:11:59 timer

    ------CYKEL------

    --1000m rullende start(forslag) --

    --30 km enkeltstart--

    Fistandantilus 42min30sek (61kg)

    Saarndaars 42:? (uofficielle europamesterskab for ikke-licens, Holme Olstrup 1999)

    Ziggymund 44min.30sek (den var altså lige over 30 km)

    allerup 47min40sek

    Sjælland Rundt (Jeg ved at jeg ikke bliver populær hos konkurrence folket)

    10t31 min (319Km 1999)

    --Højeste snit i et løb--

    Fistandantilus 46,2km/t (61kg)

    Roberto Baggio 40,21 km/t

    -- Flest løb i træk med præmiegivende placering--

    Ziggymund 5 (2002 BEG)

    Fistandantilus 5 (2001 C/B ) (61kg)

    --Flest point indenfor 30 dage--

    Fistandantilus 22 (1998 Ungdom1) (56kg)

    ------SVØMNING------

    --200 m --

    Quantanamo 1:59

    allerup 2:56 (nu)

    --1000m --

    Quantanamo 11:32

    allerup 14:30 (da)

    Saarndaars 14:56

    Canoing 16:10

    --1500 m -- (forslag da det er en officiel distance)

    Quantanamo 17.29

    -- 2000 m --

    Quantanamo 23.20

    Canoing 35:39

    ---------------RONING CONCEPT-II------------

    ---6000m---

    Tenace ca. 22min

    --2000m--

    Tenace 6.52,4 min

    ----------------- Triathlon-----------

    --Ironman---

    MultiCoach 9t03min

  12. Med Workload menes arbejdsbelastningen, som i cykelforsøg ofte angives i watt. Således vil en højere workload kræve mindre arbejdstid for at opnå samme EE.

    Et godt spørgsmål om kadencen vil påvirke resultatet! Ved lave til moderate arbejdsintensiteter og hvis kadencen enten ikke er ekstremt høj eller lav tror jeg ikke umiddelbart det vil påvirke substratvalget.

    Omvendt kunne jeg godt forestille mig at der ved høje arbejdsintensiteter kan være en forskel. Kadencevalget kan tænkes at have indflydelse på hvilke fibertyper der rekrutteres og derigennem måske ændre på substratvalget ved den samme arbejdsintensitet. Et område jeg ikke tror er særlig velundersøgt.

  13. Hmm, nu er 70% af VO2max jo ikke specielt højt! Det havde været mere interessant at se et studie der sammenlignede et aerobt arbejde (lav eller moderat intensitet) med et anaerobt arbejde (høj intensitet).

    Forholder man sig til at begge typer arbejde var af aerob karakter, så ser det ud som om at man ikke skal tænke på hvilken type substrat der oxideres men blot tænke på at forbrænde kalorier. Bemærk at allerede ved 40% af VO2max er RER (fejlagtigt at de skriver RQ!) på 0,89 (for mænd), hvilket svarer til at ca. 1/3 af energien kommer fra fedt mens resten kommer fra kulhydrat.

    Under arbejdet oxideres ca. 60-80g kulhydrat, hvilket for de fleste blot er en relativ lille del af det totale glykogenlager. Måske der skal en større glykogentømning til før end det vil have betydning for substratmetabolismen post-træning. Kiens & Co har f.eks. vist øget fedtoxidation i post-træning perioden efter glykogentømmende arbejde.

  14. En god ide kan være at indtage "energy-gels" under et marathonløb. Du slipper for at indtage en tilfældig energidrik som du hverken kender indhold eller opløsning af. I stedet kan du nøjes med alm. vand og så supplere med disse gels undervejs.

    Hvis du vælger at drikke den energidrik der tilbydes, så find ud af hvad det er og om det er noget du får maveproblemer af.

  15. Har gennemlæst ovenstående studie og faktisk er det øgede post-træning energiforbrug af en anseelig størrelse.

    I de første 24t efter styrketræningen var stofskiftet forhøjet med 0,69 ml O2/kg*min hvilket for en person på 80 kg svarer til et ekstra forbrug på ca. 1600 kj/døgn.

    Ikke så ringe endda!