Arcus

Det jeg tænker er om du er for usmidig i bagkæden (særligt haser) så du ganske enkelt ikke kan komme i korrekt udgangsposition, eller om du "blot" ikke har tilstrækkelig kropslig fornemmelse eller viden om hvordan du skal stå?

Tror du skal fortsætte din nuværende plan overprdnet. Og så måske bare tweake lidt på den og dine mål. Man bliver jo kloger nu mere erfaren man bliver.
Du løber og træner jo rimeligt konsekvent som din log beskriver.
Jeg tror det er ret normalt at ramme et platau på et eller andet tidspungt. Selv ligger jeg og roder mellem 80-82 kilo, og en fedt procent der afhængigt af målings metoden er enten 17% eller 10% (Impedans vægt vs. fedt tang)
Hvis du nu begynder at bruge din log lidt mere herinde :) , kan vi jo også hjælpe dig med at se om dine styrke mål, vs dine vægt mål er realistiske.
Noget du kan overveje er at smide en spurt/interval dag ind iforhold til dine løb. Et skift i trænings frekvent vil måske skabe det nødvendige stress for din krop til at få gang i noget mere forbrænding.
Nu er det jo sådan at kroppen på den ene eller anden måde vender sig til en belastning og et energi indtag. Så der skal nogle gange ander boller på suppen.
Jeg tror en Spise dag er okay. Men jeg husker at have læst en artikel et sted der egentligt siger at det er noget vrøvl, at det giver en anderledes forbrænding. Men jeg ville lade egen erfaring afgøre om det nytter. Så prøv det, og se hvad det giver.
Husk også hvor langt du er kommet, det er sgu meget naturligt at man nogle gange kommer til at tvivle på om man gør det rigtige, hvis man kun fokuser på vægten og fedt procenten.
Det kan være dine mulle vokser.

Så kom der nogert video...
Squat

Bænk

Plads til forbedringer, men det skulle der jo også gerne være ;-)

Du har helt ret, hvis jeg vil have rare billeder at kikke på, så findes der andre sider. Derfor virker det heller ikke rationelt at insinuere, at jeg på et offentligt forum, hvor jeg har haft min daglige gang gennem de sidste par år og flere kender min private identitet, angler efter billeder af bare 15-årige piger.
Jeg har svaret redeligt på Gymnasts helt konkrete forespørgsler. 1) Skal jeg tabe mig? 2) Hvordan ser jeg ud på mit profilbillede? Til punkt et svarede jeg at det var hun objektivt set ikke. Hvad angår punkt to står jeg ved min vurdering, at hvis hun ønsker en fair vurdering af sin fysik ud fra sit profilbillede, så skal billedet være bedre. Alle kan se slanke ud i sort tøj, på et sort/hvid billede med hænderne over hovedet. Længere er den altså ikke.
Vis venligst lidt respekt.

Hej Mads nu får du lige nogle tanker med på vejen. De blive helt sikker irriterende belærende og bedrevidende, for sådan er jeg, men de er ment godt og jeg håber de giver dig noget stof til eftertanke i det mindste. Tag hvad du kan bruge, det er baseret på både egen erfaring og faglig ekspertise, og smid resten i skraldespanden ok
Hvis du er seriøs om dit vægttab må du ville give det prioritet.
At give projektet prioritet handler ikke blot om at være villig til at gå rundt og være lidt sulten, undvære kage osv. det handler også om at vide at ens projekt til tider gør hverdagen mere besværlig indtil man finder nogle nye gode rutiner, og at det er helt OK!
Ligeledes handler det også om at fx i et parforhold at man er villig til at lade projektet tage forrang. Enten skal kæresten være med på idéen om den sunde mad eller også skal i spise hver for sig. Man skal turde sætte sit projekt først fordi man ved det handler om sin sundhed, om år der kan blive lagt til ens liv i den anden ende, om forøget livskvalitet og glæde. Man skal ikke se det som man"Vil være til besvær", nye vaner og rutiner er altid lidt besværlige i starten, men med alt du har alt og vinde i dette projekt.
Alle der holder af dig burde hoppe med på vognen uden et splitsekunds eftertanke. De har heller intet at tabe ved at spise sundt, men alt at vinde, både ved deres egen og din sundhed.
Og helt ærlig, så må du lade dig selv, dit helbred og sundhed have højere prioritet end hendes behov for at spise hvad hun har lyst til - din sundhed er bare vigtigere. Dit liv. Det må i sidste ende være prioritet et. Slut prut.
Ligeledes, hvorfor er det synd for din kæreste (eller dig) at spise sundt? Din kærestes krop vil helt sikkert også takke hende for sund kost og livsstil selv om hun ikke nødvendigvis skal tabe sig.
Dit projekt bliver nødt til at blive grundlaget for en ny livsstil som du/i finder jer til rette med, kan nyde og lide og som passer til jer. Selvfølgelig bliver der nogle afsavn især i starten men hvis man vælger at se på projektet med de briller på, hvor projektet basalt set er afsavn så vil det ikke lykkes. Så ender man med at spise mini stykker pizza når man har lyst til at spise hele pizzaen i stedet for at lave noget seriøst lækker og sundt mad man kan spise flere protioner af.
Man må se på det som en udforskning af en spændende sund ny livsstil hvor der er 1000 spændende ting man endnu ikke har smagt eller afprøvet, hvor masser af spændende oplevelser venter en.
Ud fra det du skriver lyder det jo som om din kæreste gerne vil være med og støtte op om projektet og det er jo dejligt. Hvis det er svært med den fælles mad og holde styr på den, så har fx madlog en meget smart beregner der tillader dig at indtaste alt hvad du kommer i gryden når du laver mad og derefter fortælle dig hvor mange kcal der er i den portion du tager. Så i kan jo sagtens lave mad til jer begge mens du stadig holder styr på tingene og får de rette ting indenbords. Dine kæreste kan jo bare spise hvad hun vil uden at veje det, mens du vejer din portion.
Hvis det er fordi i begge mangler info om den rette ernæring så er det altså den næste udfordring der skal overkommes og i må se at få læst op på det.
Lad ikke jeres madordning eller den du elsker blive en forhindring i dit projekt, find i stedet ud af hvordan den/de kan fungere i projektet.

Race Rapport ADIT2012
Wow - Hvilken oplevelse. Mens det stadig er frisk i hukommelsen, vil jeg få nedfældet de tanker og oplevelser den 3. Marts 2012 har sat sig i mig. Men inden da, vil jeg lige spole tiden et par dage tilbage og fortælle om optakten til løbet.
Drømmen om Abu Dhabi startede i efteråret 2011, og midt i november købte jeg mit startnummer i håb om at samle midler til at lave dette race. Udgangspunktet var at have et tidligt race på sæsonen at se frem imod, og dermed få et mål med vintertræningen, samt have et pre-race mod sæson 2012's store mål Ironman Lanzarote til Maj.
I December blev drømmen om at lave ADIT2012 meget mere virkelig, da jeg fik tilbud at bo hos nogle gode bekendte af familien, centralt i Abu Dhabi. Og her skal der lyde en kæmpe tak for dette til min værtsfamilie hernede!
For at komme til sagens kerne, så ankom jeg Tirsdag nat sent, efter en laaang flyvetur med Lufthansa, og fik indlogeret mig i noget nær det optimale sted i forhold til race. Tilfældighedernes spil gjorde at jeg skulle bo 300M fra Start/Mål/Transition area. Bonus! De efterfølgende dage gik med at teste lidt form, ved at småløbe i aftenvarmen, svømme ruten et par gange og ellers trille lidt på cyklen (hvilket er noget nær umuligt i AD!!). Men jeg følte ikke det store behov for at træne op til race, snare tværtimod. I stedet gik dagene op til Lørdag med at hygge med min søster, de andre FDK'ere og så se lidt af byen.
Fredag var nok den værste dag, eftersom det er den store 'dagen før dagen-dag', og her gik jeg lidt rundt om mig selv og muggede og kunne ikke rigtig finde ro. Jeg skulle pakke race-bags, og var mega-meget i tvivl om hvormeget/lidt der skulle i dem. Efter et par timers bøvlen fik jeg klaret det og afleveret min Focus i Transition-området og hængt mine "bags" op på den dertil indrettede krog.
Lørdag startede tidligt, og jeg fik en ok natte-søvn frem mod dagen med kun et par få wake-ups og tjek af telefon og klokken. Da vækkeuret ringede havde jeg mest af alt lyst til at sove videre :-D ! Men op kom jeg, og fik mine to nutella-madder og en dunk med elektrolytter skyllet ned samtidig med jeg fik taget race-tøjet på.
Jeg smuttede ned i Transition-area, og begyndte at fylde dunke, pumpe dæk, lægge energi frem, stille hjelm og briller på plads og alt det man nu skal huske. En kort note her er at jeg har haft nogle sindssyge irriterende issues med mine slanger der har eksploderet når jeg pumpede dem over 7bar, så selvom jeg stod ved siden af Frederick Van Lierde (ADIT2011 Champ) som proklamerede at han altid pumpede til 9-10bar, turde jeg ikke smide mere end 6.5bar i. Det medførte så bare en fornemmelse af at køre på semi-flade hjul hele vejen. Øv! Nå, efter setuppet var det på med våddragten og ned og gøre sig klar til starten.


Nede i vandkanten fik jeg lige set pro'erne blive sendt afsted (fantastisk syn), og fyldt min våddragt med vand før det var vores tur til start. Jeg gik heldigvis den 'rigtige' vej ind i startboksen, og nåede knapt at stille mig før der blev råbt 10seconds! På med brillerne og så afsted. Jeg havde stillet mig i forreste linie og piskede afsted det bedste jeg har lært for at komme væk fra rosset. Selvom vi havde aftalt at svømme 4 mand sammen, blev det aldrig til noget pga kaoset - Dog kunne vi så få at vide senere fra vores supportere at vi nærmest exitede vandet samtidigt! Fedest.
Svømninge var tough, og jeg kæmpede en brag kamp med at holde retningen så stabil som mulig. Til ADIT er svømningen 2 laps af 1500M, og den første lap fik jeg klokket på 25min rent. Anden omgang duggede mine briller enormt meget og jeg svømmede mere taktisk for at spare lidt kræfter. Samtidig begyndte min venstre skulder at pive lidt, så jeg forsøgte at holde mig tilbage i svømmedelen. Jeg kom op af vandet efter 51min og 21sekunder, og fik så skiftet til cykel-setup på lidt over 6min. Ikke imponerende, men det skal til dels tilskrives at jeg skulle smøre solcreme på, og at der var uhyggelig langt fra man kom ind i T1 til man kunne mounte cyklen.
Cykel-delen var det store spørgsmålstegn, og hurtigt kom jeg op på den store klinge og afsted. Jeg var mildest talt flyvende den første time, og kørte med en gennemsnitsfart omkring 40Km/t ud til Formel1-banen Yas Marina, som var destinationen for cykelruten. Herefter var højdepunktet helt klart at drøne afsted som en formel1-racer på Yas Marina og forestille sig de drabelig kampe den bane har lagt grund til! WOW!
Tilbage turen fra Yas Marina til AD var en helt anden historie, da vinden pludselig blev en faktor. Fra at have været ikke eksisterende (læs: medvind), blev det en kamp mod elementet. Jeg var dog fast besluttet på at 'dø med skoene på', så jeg holdt fast i et hårdt tråd igennem vinden tilbage til AD.
Tilbage i AD var der god stemning og hep fra vores medbragte danske supportere. Ved vendpunktet fik jeg lige givet besked om at alt var ok, og så var det ellers afsted på anden omgang af cykelruten. På vejen tilbage til Yas Marina for anden gang var det igen op på den store klinge og afsted med super fart. Jeg var dog på det her tidspunkt godt medtaget, og de førte 80Km havde allerede sat sine spor i mine lår. Tunge og syrede til, fandt jeg mig lidt lunken cola i et depot, og med et åbnede stængerne sig igen. Jeg fik presset farten og kadencen på cyklen op, og det gjorde at jeg pludselig fik troen tilbage på en god tid!
Men det varede kort, for efter anden omgang på Yas Marina, var det itlbage i vinden, der nu havde taget til i styrke. Sejlivet og en mental-kamp af dimensioner prøvede jeg endnu engang at holde tempo - dog denne gang uden at kigge på uret, da jeg ikke ville blive deprimeret. Her skal det indskydes at ruten er enormt hård mental, da det er meget lange lige stræk man skal køre. Det betyder man nærmest føler vejen fortsætter i det uendelige, og jeg blev nød til at kigge ned i asfalten og bare klemme saften ud af stemplerne på maskinen. Fy for en ske-fuld. Det er nok noget nær det hårdeste jeg har prøvet, og med den viden at jeg på det her tidspunkt kun var lige lidt over halvvejs på cyklen.
Tilbage i AD, var der begyndt at komme god stemning, og flere af de lokale gav tilråb på deres helt egen måde. Blandt andet en skraldevogn i modsatte bane med nedrullede vinduer, og to pakistanere hængende ud af samme vindue mens de råbte noget uforståeligt. Uanset hvad, så gav det ekstra energi og et boost!
Efter sidste vending i AD manglede der nu kun en kort loop (50Km) før det var tid til løb. Og endnu engang var det en befrielse at slippe for modvinden. Jeg drønede afsted, og kom op til 'Red Turn Point', hvor det så var direkte tilbage i modvinden. Arrrhgggg! Inden der går helt 'Borte med Blæsten' i fortællingen, så fik jeg holdt sammen på det og humøret begyndte her at stige igen. Jeg fik indtaget energi og gjort mig selv klar til løbet, mentalt såvel som fysisk ved at øge min kadence og strække baglår + læggene ud.
Tilbage i T2 fik jeg dismountet cyklen kort efter en stakkel var kollapset ligesom han stod af cyklen. Selvom varmen ikke var så slem som den kunne have været (læs: 25-30grader og ikke 35-40grader), så kostede den alligevel flere triatlers deltagelse i ADIT2012.
Min T2 blev lidt lang, men det skyldtes mest en blære der var på sprængepunktet, og dermed en tur på WC for at tisse i noget der føltes som 10min. Men så var det osse slut med pauser, for benene føltes gode og jeg var afsted. Jeg har set utrolig meget frem mod løbeturen hernede, da den ligger rigtig godt til min type af triatlet. 20Km flad strækning og ikke så mange dikkedarer. Der var super support på ruten og massere af hjælpere, så jeg tog svampe og vandflasker i bedste Rasmus Henning stil, hvormed jeg kølede mig selv ned for at kunne holde tempo. Mit mål med løbet var at komme ned omkring 1t30min. Mit udlæg var lidt defensivt, men med tanke på at øge undervejs. Efter at have løbet mig selv varm på de første 5Km, tog jeg en gel og en slurk cola, og begyndte så at skrue lidt tempo på. Først gik det fint og jeg fandt en rytme der gjorde at de første 10Km blev klokket på lidt over 45min. Perfekt. Her fik jeg råbt til supporterne at de godt kunne gøre klar til at jeg kom i mål om 45min! Confidence!
Anden runde blev hård, og jeg ville osse gerne have at den skulle være hård. Mit pulsur virkede ikke (og havde ikke gjort det hele dagen - ævs), så jeg tog den på følingen. Jeg skruede på, kiggede på tempo og begyndte at finde de mentale værktøjer frem for at holde gns farten oppe. Halvvejs på vej ud mod vendepunket møder jeg to af de andre triatleter som er på vej i mål, og jeg får et par geler og noget lunken cola stukket i hånden. Begge dele ryge ned, og så er jeg klar til et final push på ruten. Der mangler her 6-7Km, og jeg begynder at regne på mine tider. Hvis bare jeg kan holde et nogenlunde tempo, så vil jeg komme langt under 1t40min på løbe-delen, og samtidig komme tæt på mit mål om et afsluttende løb omkring 1t30min. I mine tidligere løb er jeg altid blevet overhalet af masserne på løbet, men idag fik jeg givet tilabge. Jeg talte kun 3 der overhalede mig, og samtidig fik jeg overhalet mindst 10 mand. Utrolig fed fornemmelse at sætte ens race-mode på at spise de andre og ikke selv blive spist! FEDEST!
De sidste 3Km blev løbet i all-out mode, og jeg bragende ned ad strandpromenaden med et vildt udtryk i ansigtet (jeg har set billeder). Rundt i sidste sving, og så ind over stregen til medalje og klap. I det jeg krydser stregen lægger jeg mig ned og tænker bare YES hvor har det været fedt, og kigger så op på uret og ser min tid er under 8timer10min. Hvad der føltes som en hård dag på kontoret, viste sig at have båret frugt, og jeg kom ind i en tid som levede til fulde op til mine forventninger. At det så viste sig at række til en 3. plads i min Age-Group (25-29) var bare kronen på værket, og jeg blev vildt glad. Om aftenen var der ceremoni, og vi fik hyldet Rasmus Henning og de andre der havde performet til ADIT2012.

/Motta

Tak for alle lykønskningerne! Det er simpelthen for overvældende at så mange har fulgt med . For dem der er i tvivl, så er ADIT et sindssygt fedt stævne og kan kun anbefales til dem der går med lidt tri-drømme her fra forum.
Men tilbage på pinden og tilbage i kolde DK efter en lang rejse natten mellem mandag og tirsdag, så dagen igår blev brugt på lidt hjemlige gøremål og få klaret lejligheden så den skinner igen. Desuden havde min cykel-kuffert valgt et lidt længere ophold i Frankfurt, så den måtte jeg lige vente på at få hjem igår osse !
Men hva så nu? Jeg har mit startnummer til IM Lanzarote, og er stadig hooked på at lave den. Men det kommer til at afhænge af flere faktorer. For det første så er stævnet om 10uger, så der er ikke meget plads til pjank og pjat hvis formen skal bygges op igen til at toppe ved IML. Det næste der spiller ind er økonomi, for selvom jeg virkelig gerne vil lave stævnet, så skal det hænge sammen økonomisk. Jeg har derfor et par følere ude for at se om jeg kan bo hos nogen dernede, og dermed gøre det en del billigere end først planlagt.
Et alternativ til at lave Lanzarote er at ombytte mit startnummer til enten Regensburg (17. Juni) eller Kalmar (18. August), da begge stævner er nemmere at komme til logistisk, samtidig med de giver plads til at komme i bedre form. Dog taler det mod Kalmar at der ingen Hawaii-Slots er til den, da det er et inagural-stævne (første gang det holdes). Og Regensburg er samtidig et uhyggelig hurtigt stævne, hvor man skal ned omkring 9timer for at kvalle sig.
Men hvorfor nu alt den snak om at kvalle sig til Hawaii? Det korte svar er, at jeg tror det er muligt for mig at komme inden for et tidsinterval der ligger tæt på et slot, hvis jeg laver Lanzarote. På dagen skal det selvfølgelig spille, men jeg føler at der er en mulighed dernede, da den er ekstrem hård, og derfor stiller store krav til deltagerne. Samtidig, vil de gode marathon-løbere, der traditionelt tager slots'ne, være mærket efter den hårde cykeltur og dermed give plads til deltagere der har en fordel på cyklen. Alt sammen spekulationer, men realistiske. Et bud på hvordan Lanzarote skal køres ville være: 60min svømning, 5t30min cykling og 3t30min marathon = 10timer.
Resten af denne uge bliver på gefühl, og jeg vil hyggetræne og spise hvad jeg har lyst til. Jeg har fået en smule forkølelse med hjem fra Arabiens land , men den er heldigvis aftagende igen. Nu er der bare at se fremad, og planlægge det næste mål. Klare målsætninger giver klare mål!
/Motta

Træn tungt fullbody styrketræning. Squat og dødløft blandt andet. Det styrker musklerne i hele kroppen, og også knæ osv. Så du burde bedre forebygge løbeknæ osv.
Der er sikkert mange kloge undersøgelser der understøtter dette. Mit råd er dog basert på personlig erfaring.
Jeg begyndte med løb efter 3 måneders fullbody program, og var pænt overrasket over hvor klar ens krop er på løb, da dine ben allerede er van til belastning.
Selvfølgelig bør du følge de råd der er givet ift. begynder program. Alt for mange starter for hård ud, og bliver skaded elelr mister modet.
At komme i form og bevare formen er ikke et 3 måneders projekt, men burde gerne blive en del af dit liv.
Husk at det godt må være sjovt også