Gregers TF

Over ti timer i sengen. Godt nok oppe klokken 1 og 4 og igen kl 6 for patte en spand vand, da benene kløede. Stadig anderledes frisk end længe.

Desværre havde jeg også lidt mere travl end forventet. Jeg skulle heldigvis først møde kl 13:20 men der fik jeg også travlt, da jeg hele morgenen gik og troede at det var 13:46. Lidt panik på cyklen, for da jeg var færdig med intervallerne havde jeg gået efter 13:46. Jeg er stadig ude på Amager 12:19 da jeg kommer i tanke om den korrekte mødetid men jeg nåede det. Og har også styrketræningstøj med, da jeg har lang pause. Men ikke til at gå i bad, så det komme an på om jeg kan holde sveden væk - ellers dropper jeg det.

Sjovt nok havde jeg planlagt det samme som Kermit lige har kørt - dog ville jeg have kørt antrit først men det er faktisk nok klogere at vende det om. Dels er man frisk til VO2´erne og dels er jeg udtrættet, så jeg forhåbentlig ikke trækker expanderen løs i forgaflen.

Et par opvarmningsantrit og kalibrering af wattmåleren
2 blokke 3 x 3/2
8 x 6/54 - der var hvad der var plads til.
Spurten på Havnevej blev droppet da der er vejarbejde, så jeg skal en omvej hjem og det havde jeg absolut ikke tid til.

Sjovt som enhederne er uenige om min FTP. Intevalhjemmesiden mener 284 watt og Garmin har i dag sat den til 269. Det er alligevel ret stor forskel.

Mon ikke der er omkring 110 dage til sommeren er slut, rent vejrmæssigt?

Foråret gik med en masse zone 2 og få intervalture. Langt under halvdelen af hvad jeg plejer at køre og uden den store vildskab.

Og ingen fartleg. Det hjælper at zone 2 har rykket sig rigtig meget, så jeg nu kan sidde og synge på 200 watt - i hvert fald når jeg er frisk. Men jeg savner HEEEEEELT vildt at lege. Lige smide 7-800 watt i på bakken, sprinte fra bilerne ud af lyskrydsene eller smide en vo2max i modvinden.

Jeg har flere gange skrevet at NU troede jeg på knæene og nu skulle jeg bla bla bla. Men så øffede de alligevel en lille smule, når jeg skulle ind i bilen eller prøvede at løbe efter toget. For en gangs skyld har jeg følt for at være forsigtig. Ja, det er sågar flere måneder siden jeg har sidst har gået i træsko, for at få mere støddæmpning i fodtøjet.

Men NU. NU har jeg spurtet i bund, så teknikken sejlede og benene eksede under mig. Og har været i bilen nogle gange uden knas. Jeg har også småløbet efter toget. NU tror jeg på det.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg få det til at hænge sammen, for jeg vil stadig gerne køre i zone 2. Jeg vil også gerne holde fast i at træne ben en gang om ugen. Jeg vil også gerne køre noget spurttræning. Og intervaller. Og nogle fartlegsture. Og klubture. Og og og

Det skal i hvert fald være sjovere end det har været indtil nu. Og så skal de hvide muskelceller vækkes til live igen, i det omfang det er muligt.

Min puls på cyklen ligger generelt MARKANT lavere end jeg før har oplevet, undtaget i deciderede intervaller. Det kan jeg givetvis takke turene i zone 2 for, så det er stadig en vigtigt at jeg ikke sjofler dem helt. Og så bliver de vist en ret vigtig ting til vinter men der er vi heldigvis ikke endnu.

Tung i skinkerne. Det jeg lavede i går har jeg ikke lavet siden september, så måske ikke så sært.
Fridagen begyndte med en halvlang to-do-liste med alt fra indkøb af blender og astmamedicin til støvsugning og storskrald. ALT er blevet hakket af - jeg plejer ellers altid at mangle et punkt eller tre

Det blev derfor lidt sent før jeg fandt cyklen. Planen var en leverpostejstur omkring Ll. Skensved men trafikken var intens og bilerne fløj om ørene. Venstresving og krydsninger af veje var håbløse. 
I stedet blev det “den korte” med et par grundige spurter og en omgang om fælleden.
På Køgevej blev jeg overhalet og slog en visuel klo i dem og lå 40-50 meter bagved. Mere modig, nu de ville tage skraldet hvis bil glemte vigepligten De trak fra da de først var ved at vælte en lille pige der cyklede med sin mor og så kørte over for rødt. Nå. men de stoppede dog for rødt to gange, så jeg fangede dem igen og det passede dem vist ret dårligt. Da vi svingede ind mod Amager, gav de en et par pinde. Men stierne er snoede og med træer, så man ikke kan se om der kommer nogen, så det var ret sindssygt.
 
Holdt kæden halvstram alene og fik besøg af manden med hammeren. Men da jeg handlede, så købte jeg også en gel. Det var ikke alt der endte i munden men dog det meste. Og jo, den virker sgu godt sådan en!
Der kom snart en gut ud fra den grå “røde låge” som jeg først stod til at overhale. Da han opdagede at jeg vandt ind på ham, satte han farten op og justerede ofte farten, så jeg ikke kom tættere på. Jeg kørte mig ikke i bund men han så meget afslappet ud, så jeg havde nok ikke fået lov at indhente ham. I medvinden på diget blev det mere overkommeligt, for han slækkede på wattene og begyndte at køre uden hænder og fumlede vist med mad og drikke.. Med +40 i timen, holdt jeg afstand. Men fik ladet op til en sidste spurt på Avedøre Havnevej.

Puls og oplevelsen af turens hårdhed passer SLET ikke sammen men det er en tendens der har ramt mig, efter min zone 2 tog et hop op, efter Jyllandsturen. Min snitpuls var kun fem slag over forårets første zone 2 ture. Godt nok har jeg holdt stille flere gange men så også spurtet. Det kræver nok lid tilvænning - mere i næste opslag om lidt når jeg har fået det griflet ned…

Sjovt som alting kører i ring: Mode musik og også tendenser i cykling.

I gamle dage var det “langt og langsomt” der virkede. Så intervaller og nu er zone 2 på mode igen.
Da vi begyndte oppe i HCM, var der med masser af energipulver i vandet - sådan husker jeg det i hvert fald. Så blev det moderne med Brian Holm-tilgangen uden noget og også kun en halv liter vand på en fire-timer-tur. Og nu må man igen gerne kunne præstere, fordi man ikke skal være tørstig og sulten.
Nu venter jeg bare på at fælgbremser igen bliver moderne og SÅ skal jeg have ny cykel

Btw fin taktik med at have masser af gels liggende, for ikke at tænke over prisen.
Kan ske at jeg skulle prøve igen. Sidst, var det et royalistisk, hvor det via fingrene endte i grebene. Hvordan lommerne så ud, har jeg fortrængt. 

Natten gik som jeg håbede. Jeg blev vækket da overboen trampede i seng men sov hurtigt videre. Og på egen hånd, for mine nye øredutter er allerede gået i stykker og spiller kun musik i den ene side. Den anden virker dog, da man kan betjene diverse funktioner.
Efter dagens cykeltur, da jeg ville blende en proteindrink, stod min stavblender af med en sjov lyd. Jo, alt lever op til mit vanlige held.

Turen på cyklen var til gengæld god. Dejligt at køre i nye bibs og fik kørt lidt 30/30 og en spurt, helt uden at mærke det mindst til knæet.
Der kunne godt have været flere intervaller på men lige akkurat i tabata, kan jeg for alvor mærke alderen trykke. Vejrtrækning stadig træls når jeg er presset og der var en del mennesker ude på diget.

Men det gør ikke noget, for jeg har fri i morgen og er næppe alt for smadret når jeg skal ud igen.

Nu på arbejde - for første gang i år uden overtøj.

Godt fundet. Så VAR det bare mig der var en 

Det ville forklare det, for de kørte alle nordpå (fra Hellerup og omegn). Så har jeg måske set efter det forkerte sted eller været for forjaget.

Sommersolen har varmet bygningen så meget op, at natten blev sovet for åbne vinduer; det var første gang i år. Jeg kom dog til at fryse om fusserne og måtte trække sokker på, men dejligt at sove i udeluft.

93,3 kg og en træls søvnig dag på arbejde. Til sidst drak jeg en energidrik i håbet om at “VILLE” cyklingen, når jeg fik fri. Jeg er ellers ikke fan af energidrinks før cardio. Det giver en god umph til styrketræning, men synes at pulsen er mystisk forhøjet, når jeg er på cyklen. 

Nå, men jeg kom ud på Amager. Lidt over to timer i zone 2 og det blev den sidste tur i nuværende 5 cm shorter bibs. Jeg har igen-igen fået en kæmpe siddebums, så nu bliver jeg nødt til at tage det sidste par frem.
Dagens oplevelse kom i knækket før selv motorvejsbroen, hvor to motorcykler kom imod mig på cykelstien. Ikke knallerter, crossere men store brede hyggeligt brummende motorcykler. Begge kørte uden hjelm men alligevel… der blev meget smalt!

I aften vover jeg pelsen og går i seng når jeg bliver træt og venter IKKE på at naboen og overboen har bumlet færdigt. Mit søvnunderskud er så massivt, at jeg satser på at falde hurtigt i søvn igen, når de vækker mig. 

Og så beklager jeg de rodede kommaer. Jeg skal lige køres til hvad angår at gå tilbage til det grammatiske komma og jeg skal også have læst op på reglerne. De er gået i glemmebogen 

Du plejer at vide alt…

Hvad skal alle de racercykler, jeg har med i toget her til morgen? (Jeg har desværre ikke haft mulighed for at spørge).

De er alle ret lækre og et niveau over hvad jeg plejer at have med og rytterne er ret trimmede at se på. Enkelte med joggingbukser over bibs og ellers barberede stænger over hele linien.

Det lugter af cykelløb men jeg kan hverken se at der skulle være Sommercup eller licensløb i dag…..

Fra 94,7kg  til 94,0 i går og forgårs og så 93,1 her til morgen. Håber de sidste rester af weekendens slik og oksekød er ude at systemet nu.

Baglår en smule ømme men quads har det fint. Venstre knæ kan desværre mærkes men det gør ikke ondt - så slemt er det slet ikke. 

Vågnede med de nye øredutter i - fantastisk. Efter kaffe, morgenmad, HayDay og de “vigtigste” nyheder:
3 sæt kropshævninger 
3 sæt dips
I bad og nu på vej på arbejde hvor jeg skal møde 10:06. Polotrøjen strammer herligt om armene - det er både irriterende men også lidt fedt

I morgen rådighedsvagt fra 7-16. Der er lagt kørsel ind helt op til fyraften, så jeg kommer ikke til at smutte lidt tidligere. Håber alligevel at få cyklet lidt bagefter, hvis jeg ikke er for søvnig. Det med at stå tidligt op, er jeg jo ikke så god til.

Funky weekend, btw 

Det har jeg givetvis ikke i forhold hvad andre ville kunne. Den slags er ikke introvertes boldgade

Men jeg lægger bestemt IKKE skjul på at træningen tilter godt og grundigt. Så hun må vide at det passer mig dårligt og vurdere at det lægefaglige tæller højere.

I det mindste ligger næste eksperiment IKKE i sommersæsonen, så der ryger 2-3 gode uger ud af regnskabet igen. 

En bivirkning ved steroider er knogleskørhed, så argumentet har hun jo.
Forrige forsøg var da en inhalator ikke knuste pillerne i den, så der ikke kom ret meget ud og var underligt i konsistensen. 
Første gang var da hun var inde på at jeg kunne have KOL og hun gerne ville have mig ned i dosis, så vi kunne skrue op hvis jeg fik det værre.
Og så var der faktisk også min læge i Nivå, der også ville prøver noget andet end løsningen fra lungemedicinsk. Nu jeg ikke ville spille tennis som han gjorde og ikke havde problemer. Ja, det sagde han faktisk.

Som lægmand virker det spøjst at den ene hånd opfordrer til kontrol og medicin mens den anden forsøger at stoppe det.
Men togpassagererne helt sikkert også at meget af det jeg laver ikke giver mening og der er bare forskel på at være bruger og have styr på hvad der sker i maskinrummet

Jeg har fået min gamle medicin tilbage, så jeg kan komme på højkant. Men fra oktober, så skal vi eksperimentere igen.
Jeg troede at dtn medicin jeg har fået den sidste måned, var på halv mængde steroid. Det talte hun en masse om sidste gang. Men der var intet i. Tror da f…. at det ikke virker. Den næste hun vil prøve skulle så være den på halv mængde.
Hun har utvivlsomt faglige grunde til at ville prøve nye ting. I min lille egoistiske verden er det træls at vi ikke bare kan fortsætte med det som vi ved virker. Især nu de tre eksperimenter vi har været igennem ikke har været med succes. Og også stressende, nu træning mere eller mindre er tilværelsens eneste indhold.

Jeg nåede en lille time i zone to før arbejde. Vejrtrækning bedre end i går men stadig hvæsende, så jeg kan høre den igennem vindstøjen. Men givetvis ny watt/puls PR når vi snakker zone 2. Selvfølgelig var det skredet ved en lang tur men nu samler vi alle de positive ting op.

Jeg nåede også:
Tåhævninger på et ben: 30, 30, 30
ss
Knæbøjninger: 25, 25
Bulgarsk splitsquat: 15, 10x20, 8x40 - den var alligevel tung men også første gang jeg har kørt den med 40 kg
Rumænsk DL: 15x40, 15x40

Tak og det synes jeg jo også selv. Men jeg frygter jo (næsten) altid det værste og hun har jo taget det dem fra mig en gang, da jeg flyttede til Avedøre, så frygten sidder der. Forhåbentligt forgæves.

Glemte lige….
Skulderpres: 8x20, 8x20, 4x20 fail
Mavebøjninger: 25, 25
ss
Wipers: 20, 20

Lampen sat op - 112% klamp. Ledningerne skulle monteres skrueløst - et system jeg måtte bruge lang på at google og kort tid på at ødelægge. Men ledningen er bøjet op til fatningen, så den bliver siddende hvor de skal, selvom den sidder løst i. Og lampen er kun tændt når jeg er i entreen, så hvis den siger sjove lyde, kan jeg hurtigt slukke.

Øredutterne er MEGET behagelige, selv når jeg ligger på siden. Der er desværre ikke meget støjreduktion i dem men nu ser vi.

I nat lå jeg vågen fra 1:30 til mindst 5 i rædsel om hvad der sker, hvis jeg ikke får min gamle astmamedicin tilbage. Jeg kom frem til at cyklingen bliver droppet og så må jeg se hvor meget styrketræning jeg kan lave med to tvivlsomme knæ og en slatten arm.

Efter dagens lille spurttest blev jeg bekræftet i dette. Selv når jeg triller roligt, hvæser jeg og føler mig hæmmet. Nu jeg ikke snakkede med nogen, var det ret tydeligt. Efter spurten var jeg absurde tre minutter om at få pulsen ned og det var endda incl at holde for rødt lys. 

30 minutter, to antrit og en lang spurt. Kæft jeg er blevet ringe til det!!! Knæene tog det fint, så det er noget der skal tages fat i. Altså hvis…..

Nu på vej på arbejde. Det bliver dejligt at få struktur på hverdagen igen.
 

Tak for tippet. Straks efter morgenkaffen kørte jeg til Reservatet (nu håber jeg at have forstået det korrekt og at Domus Vista indgår i selve Reservatet ) og fik købt en lampe. 

Vægten er desværre steget yderlige nogle hundrede gram. Godt ferien er slut og arbejder kalder igen fra i morgen.

I går aftes fik jeg nappet to sæt kropshævninger + to statiske hold og tre sæt dibs.

I dag ville jeg gerne køre langt/halvlangt men kunne godt mærke at jeg, astma eller ej, ville få svært ved at holde mig i zone 2. Heldigvis havde kollegaen også fri, så efter et par SMS´er satte vi kursen mod Roskilde. Han var på tredjedagen og med trætte ben, så der var ikke mange øjeblikke ude af zonen. Perfekt gennemskuet

Om lidt i bad og så rode med lampe.
Derefter pakke mine nye øredutter ud. Et forsøg med nogle der skulle være små nok til at man kan sove med dem, samtidig med at de er på Bluetooth.
De nye pedaler skulle også finde hen på vintergeden, ligesom skoene skal have klamper på. Så må jeg se om jeg kan få kørt en bette tur i morgen før arbejde. Planen er at redde mig en “akut” iltgæld, så luftvejene snører sig grundigt sammen. Gider ikke lyve men vil gerne kunne tale for min syge moster og få den gamle medicin tilbage. Får så også testet knæene i samme ombæring.
 

Snotten render ikke så voldsomt her. Ved ikke om jeg alligevel burde tage sprayen og tabletterne men droppede dem, da det ikke var meget nødvendigt.

94,5 kg. Jojo, det var en fest
Heldigvis er maven allerede ved at falde godt ind i vanlig rytme - kunne næsten stille uret efter den i morges. Men det kræver altså at jeg sover, spiser og drikker nogenlunde hvad jeg plejer.

Jeg begyndte med at konstatere DOMS i forlår, baglår og baller. Ikke vildt men mærkbart. Derefter i Heino, for at købe pedaler. Kollega med frue har lånt mine wattpedaler. Men jeg satser på at skulle til at køre lidt spurter igen men gider ikke lave slør i forgaflen på sommercyklen, så vintergeden må frem. Men MED pedaler på :-)
Lampen til entreen fik jeg ikke fat i. Må vist i IKEA  eller måske SILVAN, hvis jeg kan finde en med en ordentlig udkørsel. Den i Valby har jeg ikke temperament til. Hvis man skal overskue vejen, er man nødt til at stille bilen på tværs af fortov og cykelsti og kommer der en bil og kører bagpå, kan man ikke bakke væk. Rædsomt sted!
 

Min egen astmatest:
Intervaller på otte minutter - det er der jeg kan få pulsen højest op, udover efter en lang spurt.

De første otte minutter gik OK i starten men jeg begyndte at hvæse og de sidste to-tre minutter ville jeg gerne have kunnet trække vejret hurtigere.
Jeg holdt lidt mere en de vanlige to minutters pause, så jeg ville kunne køre otte minutter på tilbagevejen i medvind. 
Næsten med det samme kunne jeg ikke trække vejret hurtigt nok og hvæsede ret højt. Efter fire-fem minutter var det ikke sjovt mere. Det føltes slet ikke som at være forpustet på den fede måde men som inden man opgiver at prøve holde vejret så længe som muligt. Stoppede før tid både fordi det ikke var rart og var også ved at brænde sammen.

Jeg skal have lavet en LFU på torsdag. Hvis jeg selv kan vælge, så vil jeg gerne tilbage på den gamle medicin i sommerhalvåret, hvor jeg er mest legesyg. Den nye er OK til vinterbrug. Men om det er nok i forhold til knogleskørhed, må lægen vurdere.

A propos legesyg. Kan det mon skyldes en generelt “iltmangel” på cyklen, at jeg ikke har været så legesyg på det sidste? Jeg har ALDRIG før ladet min kollega køre væk på bakkerne, som det skete i sidste uge. Det minder mig lidt om den vinter med den defekte inhalator, hvor jeg også bare lå og nussede opgivende rundt.
Det ligner mig også dårligt, så let at finde mig til rette med zone to. Jeg plejer decideret at hade det.

Desværre hjemme fra Jylland. Naboen har børneweekend og de tæskede ind og ud, da jeg kom hjem. Overboen trillede samtidigt diffentialer til traktoren frem og tilbage fra den ene ende af lejligheden til den anden. Igen og igen. Eller hvad f…. han laver. I hvert fald gik der under en halv time, før jeg begyndte at “mærke presset” og få trykken for brystet og fortrød at jeg ikke blev derovre, som de prøvede at lokke mig til. Nå, men det var super dejligt at få stresset af de to dage jeg var væk.
Lige nu hygger jeg med at Hassan har fået sat knald-udstødning på sin 4-hjulede “knallert” og fræser rundt om blokken. Af tre onder, er den næsten behagelig.

Hvad mig angår… Har som forventet rå-ædt pizza, grillmad og slik i rå mængder. Det må jeg gerne, de få gange jeg er derovre. Benene har været så ømme, at jeg lørdag gik på trapper og brugte det mindst ømme ben til trinene og altså kun støttede på det værste. Her til eftermiddag kan jeg gå rundt uden det kan ses at jeg er øm men det niver stadig.

Har lige siddet 20 minutter på stueskrumlet. Mest i zone 2 og så enkelte korte perioder med lidt mere pres på.
Øm eller ej, vil jeg gerne ud og cykle igen fra i morgen.
Jeg havde løst tænkt at afslutte ferien med at tage cyklen til Silkeborg på onsdag men det er droppet. Håber stadig at jeg bliver frisk nok til at teste den nye astmamedicin og køre mig helt i hegnet se om jeg kan fremprovokere noget astma eller ej.

Da jeg købte min sommercykel for 8-9? år siden, kunne jeg slippe med 35K for en Fokusramme af samme model som nogle af profferne kørte på. Med Ultegra og opgraderet hjulsæt. Nuvel - Fokus er der ingen wow-effekt over og slet ikke dengang på Vestegnen, da Heino Cykler væltede dem ud af butikken, som en bager sælger hveder til Store Bededag.
Selv med inflationen medregnet, kan det slet ikke gentages.

…

Knæene har taget det fint. Musen i venstre knæ lå et par timer anderledes end den plejer og så driller den mere end normalt. Men det gør den et par gange om ugen, så det var måske sket alligevel. Højre knæ helt upåvirket. Hvad angår DOMS, så er jeg ved at blive bekymret for hvad jeg vågner op til i morgen 

Vi napper lige endnu en semi-ældre sag. Havde det ikke været for TikTok, havde jeg ikke kendt til den.
 

Rulleskift er enten eller.

Ligger man i en gruppe hvor alt fungerer, så er det virkelig en fed måde at køre på. Det er bare virkelig, VIRKELIG sjældent.

Der er næsten altid en eller to der synes det går for langsomt og rykker tempoet op i deres føringer, indtil ham der ikke kan følge kommer i front og så går det i stå.
Og teknikken, som du skrev. De færreste er ret gode. Det KAN afhjælpes hvis man råber fri, når den forreste skal skifte bane men det er jo en falliterklæring. Så det ender tit med en masse huller eller folk der er ved at blive kørt i rabatten.

Var de bedre på licensholdet? De aller mest dårlige var der ikke men generelt var de ikke bedre end mosjoerne. Og så holdt de gang i rullet henover hajtænder og gennem små landsbyer, hvor der dengang stadig var skildpaddebump, så man hoppede og fløj rundt.

Generelt er rullesskift for svært for fleste og jeg er personligt helst fri. 
 

Det var intet der trak mig nærmere cyklen. Overvejede om jeg skulle tage ind på arbejde i god tid og styrketræne derinde men valgte at prøve herhjemme. Knæene bliver langsomt bedre og bedre, så turde godt forsøge med bulgarsk igen - det var bagerste ben der drillede, sidst jeg forsøgte.

Tåhævninger på et ben: 1 x bw, 3 x bw +20 , 1 x bw
ss
Knæbøjninger for ben-opvarmning : 3 x 20
Bulgarsk split squat: 15, 10x20, 10x30, 10x30, 10x30
Blev modig og forsøgte også med 
Skateboardsquat: 25 x bw, 25 x 10
Rumænsk DL: 15 x 40, 15x40
Stoppede med noter men
Skulderpres: 3 sæt
Kropshævninger: 2 sæt
Dips: 3 sæt
Mave lige: 2 sæt
Mave wipers: 2 sæt
Mit CNS var ikke vant til bulgarsk, så lårene var noget sitrende, især Rectus Femoris hoppede dansede imens.
Ville rulle benene af men “kom til” også at lave lidt små semiantrit og antrit. De første på 10 sek og se sidste på 5 sek. Det meste dog i zone 1. 25 minutter blev det til.

Nu arbejde - god weekend til alle

 

Går den, så går den. Gad vide om det også er sådan herhjemme men det skulle egentlig ikke undre mig.

Ja, jeg sidder også pludselig og får lidt kolde fødder, selvom jeg egentlig glæder mig “panisk” til at igen at køre med andre.