Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,852
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    322

Posts posted by Gregers TF

  1. 92,9 kg - det laveste siden 23/3

    Mine ben er voldsomt hærgede efter i går. Det kunne været interessant at køre en leverpostejstur og se om kondien bare er helt væk eller det er det konstante pres på den samme gruppe muskelfibre, der gør det.

    I dag har jeg brugt et lille kvarter på at træne læggene lidt og skuldrene grundigt. Det er bare noget helt andet at træne skuldre, når resten af overkropstræningen ikke har hevet juicen ud af dem. Og læggene kan jo stort set altid tåle det. I morgen skal jeg slutte min vagt på Hovedbanen og tager tøj med, så jeg kan styrketræne. Pga arbejdstiderne får jeg ikke rørt en negl i weekenden og så kan benene godt blive DOMSede uden det generer. 

  2. Det tror jeg ikke det gør, for da jeg vågnede i morges var halsen meget mindre øm og det er blevet yderligere bedre i løbet af dagen. Så kan i stedet have dårlig samvittighed over at rende til lægen, hvor der både var mange patienter og de selv var syge. Omvendt var det for ikke at risikere at skulle på “akutten” i påsken, hvor de har sk… travlt med mere alvorlige ting. Jeg er stadig ikke helt sikker på at jeg har været alm. syg. Dertil har det føltes alt for anderledes. Nå men bare det er væk, så er det jo fint.

    Naboen er desværre ikke blevet væk og han har hverken været på kursus i nabohensyn eller lukning af døre. Så i nat sov jeg med udstyret på. Jeg vågner flere gange men ikke ved 3-tiden, så min soverytme er udfordret. Det er jo stadig nyt og der gik også noget til, da jeg skulle lære at sove med skinne på armen.

    Cyklen er hentet fra service. Den fik IKKE nye lejer i hjulene, da man kan risikere at ødelægge akslen og så ringe er de heller ikke endnu. Mig der gik og troede at Campagnolo kunne fikses med en bøjet gaffel.

    Ud på eftermiddagen blev det ikke varmere end det nu var, så ud og trille i zone to. Planen var halvanden times tid men der gik 2t 18m. Efter 1t 56 kom manden med hammeren men han slår heldigvis ikke hårdt når man kører langsomt. Men nærmest fra det ene øjeblik til det næste, var det tydeligt at kroppen begyndte at arbejde anderledes. Vanen tro når det sker, så var jeg ved at voldtage køleskabet da jeg kom hjem. Lod være at prøve at kæmpe imod, så fik spist en masse og håber at jeg ikke går mad-amok igen.

    Efter en lille uge over 94 kg, klokkede jeg ind på 93,3 i morges og behøver ikke at smide det på gulvet allerede nu.
     

  3. Naboen hørte jeg slet ikke i går. Ham ovenover havde til gengæld taget sin traktor med op i lejlighed - efter lyden at dømme. Mine nye ørebøffer bestod både med og uden musik. Med dem på, kunne jeg slet ikke høre ham.

    Jeg styrketrænede en smule overkrop og lægge. Jeg havde shorts med på arbejde, så jeg kunne træne ben men understellet var brændt af efter turen på skrumlet, så jeg lod dem få fred.

    I dag til lægen. Der er ingen streptokokker, så indtil videre er der dømt virus. Bortset fra halsen føles jeg stadig 100% frisk.
    Hviledag i dag og så ser vi hvad kroppen vil i morgen, hvor jeg har fri.

    Tilføjet… har rettet en halv million tåbelige skrivefejl, så tror liiiige jeg tager en lur, inden jeg skal møde.

  4. Endnu en dejlig nat uden nabo og uden ting på hovedet. Overboen vækkede mig kortvarigt men så længe det er så lidt, er det helt uden betydning.

    Jeg var tidligt oppe for at gå til lægen i den åbne konsultation. Jeg har pludseligt fået ondt i halsen og de er stort set kun hævet i den ene side. Den er også øm på en anden måde end ved halsbetændelse og jeg er ikke syg eller snottet på nogen måde ellers. Desværre havde andre fået samme ide så der var ikke flere ledige tider. Prøver igen i morgen.

    De langsomme fibre i lårene har fået motion de sidste dage, så i dag var det tid til at lade de hurtige fibre komme ud over stepperne.
    Det var desværre ret koldt udenfor, så blev på skrumlet. 5 x 30 sekunder med vist 5 minutters pause. Jeg skruede stille og roligt op, som jeg troede på det.

    En ting som jeg tænkte over, nu jeg har genopfrisket materialet fra Graspor.
    Jeg tror jeg kunne finde på at lade pauserne mellem intervallerne følge kroppens signaler, i stedet for rigidt at holde mig til x minutter. Graspor kan selvfølgelig måle på det helt rigtige tidspunkt men man kunne jo tage den på gefuhl. Når jeg styrketræner har jeg også en ide om f eks 2 minutter mellem sættene men føler jeg for mere eller mindre, så følger jeg den ide. 
    Det har jeg aldrig gjort på cyklen men det kunne været sjovt at prøve.

    Tilføjet nu er jeg har været på Hovebanegårdens trapper: Kan konstatere at mine baller blev mere ristet af end lårene.

    39F8FF46-A701-4839-8E14-A00EBFD50898.jpeg

  5. Nat # 2 - Vågnede enkelte gange med at pandebåndet drillede eller jeg jeg skulle justere på en øredut. Men sov ellers kontinuerligt fra 23:30 - 6, hvor jeg tog udstyret af. Jeg vågnede altså ikke engang ved 3-tiden.
    Naboen blev stille omkring kl 22 og ham ovenover har åbenbart weekendfri og vågnede først halv ni (en halv time senere end jeg), så det var muligvis en nat uden støj. 
    Alt i alt sov jeg vist tungt, for jeg var meget radbrækket da jeg stod op og følte mig 15 år ældre end ellers :tongue:

    Der er ingen tvivl om at jeg i en eller anden grad er blevet ramt af misofoni. For at komme ud af den, så får min nye tablet en ekstra opgave. Den skal levere p4 / NPO radio 1 / Spotify til mine nye ørebøffer. Jeg vaklede mellem Bose 700 og Sony XM5. De sidste tager bedre lyde under 1000 hertz så det blev dem, da de også umiddelbart var rarere at have på.
    Når der er optræk til bankelyde, så ryger de på med de vuns, før mit blodtryk koger af irritation.

    Jeg skulle også købe en sort kuglepen til nogle papirer til trafikstyrelsen (vores “togkørekort” skal fornyes hvert tiende år og det er nu). Masser af blå men jeg måtte lede lidt for at finde en sort. Hvor er jeg glad for at have hverdagsfri, så jeg normalt ikke skal handle i weekenden. Det er en stor luksus, fandt jeg ud af.

    Nå men omsider nåede jeg ud på cyklen. Dejlig sol men kølig pålandsvind fra øst. En god time i zone 2. Har også spenderet 18,18 kr på en lynvask i vaskekælderen, så cykelklunset er tørt til i morgen.

    Tilføjet.
    Vinden kommer på tværs af lejligheden og solen banker lige ind på min stuealtan. Så det ene ydervindue er trukket til side og jeg har åbent ind til stuen. Alligevel holder jeg 22,8 grader og sidder i shorts. Dem beholdt jeg btw på da jeg skulle hente tøjet. Ikke varmt men heller ikke specielt koldt.
    Og jeg så også to lycraklædte cykeltosser i korte rør på min tur - det havde været ALT for koldt for mig. Men det går altså den rigtige vej nu :sun::superman:

  6. Hviledag i dag men et kapitel i sove-sagaen kan det godt blive til.

    Om naboen har ferie eller nye vaner ved jeg ikke. Hvor han tidligere smækkede hoveddøren for sidste gang kl 0:20, så fortsatte det i denne uge til klokken to og nogle gange tre.

    Og så har jeg få ny overbo. En kæmpe stor tung mand. Hvert skridt han tager, lyder som da Mads Skjern fik nye møbler. Det gør også at glasvæggen til stuealtanen står og piver for hvert skridt han tager, når han er i den ende af stuen. Og så smækker han hoveddøren, så det lyder højere end naboens smækken. Heldigvis render han ikke lige så tit ud og ind og han går også tidligere i seng. Til gengæld står han op allerede 5:20. Flere i beboer-FB-gruppen har klynket over skydedøren til soveværelset, der rumler voldsomt hos underboen. Det har jeg ikke hørt før nu. Retfærdigvis smækker han ikke med døren, når han går tidligt - det kan jeg ikke høre på anden måde end at der pludselig er stille igen.

    Mine øredutter med støjreduktion kan ikke tage dørsmækken men overboens lyde er åbenbart mere “bløde”. Jeg har sat dem i når jeg har været vågen ved 3-tiden og har sovet fra overboen de nætter de ikke er faldet ud.
    I går fik jeg den gode ide at tage pandebåndet uden på øredutterne. Så kan de kan ikke falde ud og jeg kan lettere høre musik. Jeg skal lige lære hvordan hovedpuden skal formes så det nye udstyr ikke er i vejen. Men jeg håber det kan gøre noget godt.
    Lige nu sover jeg vel nogenlunde lige så ringe, som hvis jeg havde små børn. 

    Hvad der også lidt “komisk” med overboen er, at jeg tydelig kan høre når han går i lejligheden og fløjter. Eller har dårlig mave og bagefter angriber tønden med toiletbørsten. Især det sidste er jo tæt på vanvittigt…..

  7. Jeg har i tidernes løb haft flere tvivlsomme oplevelser med Garmin.
    Men min 830 fungerer helt problemfrit - også efter diverse opdateringer.
    Og nu kan man endda udsætte opdateringerne til efter man har kørt og ikke være nødt til at opdatere i forbindelse med at man tænder enheden.

  8. Toplækker omgang styrketræning i går. Modsat cyklingen er jeg ikke blevet mere slap, mens jeg var syg. Jeg nåede ikke at træne skuldre og læggene fik ikke meget, så det får jeg rettet op på efter fyraften.

    Inden jeg hoppede i toget til arbejde (hvor jeg skriver dette) var jeg 50 minutter på skrumlet. Jeg havde ikke tid til en zone 2 der rigtigt battede noget, så jeg kørte den første halve time, hvor jeg progressivt kørte op i bunden af i z 3 - tog watt af og lagde dem roligt på igen og forfra. Og så 4 x 2/2. 

    I morgen skal jeg møde tidligt før friweekend, så der får jeg ikke trænet. 

    7234F970-D0D6-4D38-B49D-F9247CD80F2B.jpeg

  9. Vægten igen 93,x - det er jo nok niveauet :dry: 93,7 var det vist.

    Jeg ved ikke helt hvad der skete med tiden her til formiddag men pludselig havde jeg lidt mere travl end planlagt.
    Siden den lille skid gik i Ukraine(Ja - jeg har lige set Matador :tongue:) er de fleste priser steget men ikke LIDLs proteinbarer - indtil nu. Da jeg var nede for at handle, måtte jeg skuffet se prisen rettet fra 9,95 til 11,95.

    Hjem og på skrumlet og køre 3 x8. Av-av-av … det var 10 watt lavere end for et par uger siden og markant hårdere, helt oppe hvor lårene sitrede da jeg stod af. Håber det bare er eftervirkninger af at stå for tidligt op og sygdom og det hurtigt går i sig selv. Men masser af høj puls - fire “medaljer” fra TP

    Jeg har en fornuftig pause på arbejde og har taget træningstøj med. Jeg satser på en lille hurtigt omgang fullbody med måske bare et sæt af hver, udover den specifikke opvarming, altså.

  10. Puh, det var tidligt i går. Det var hyggeligt at blive drillet med at være på arbejde så tidligt og jeg havde helt glemt, at morgenpendlere er de bedste passagerer at køre med. Fra kl 9 skulle dagen bare overstås. Jeg blev hængende i pausestuen efter fyraften, så jeg ikke gik hjem og i seng før jeg havde vasketid. Kæmpede mig igennem til kl 23, hvor jeg gik i seng.

    Vågnede i morges og måske er det sådan at have tømmermænd? Pakkeposten skulle komme med stumper til sommeruniformen, så ingen grund til at rende før den var dukket op.

    Så i Heino med cyklen. Den får ikke ny forgaffel - den fås ikke mere og en tilsvarende vil koste 4-5K. Men en klargøring bliver der lavet… Fik også købt to par handsker og fire dæk.

    Til El-giganten, hvor jeg købte en tablet mere. Den bliver kun til Insta og nåja… TikTok, som var svær at undvære. Så er de værste tidsrøvere væk fra min “seriøse” ipad.

    Videre i Rødovre Centrum og handle til de næste par måneder at de ting, jeg ikke kan få i LIDL og Netto.
    Sjit, det blev en dyr dag.

    Omsider hjemme, ville jeg så køre en time i zone 2. Kroppen var træg som en morgenkold dieselmotor. Hvis kroppen ikke vil, så skal den heller ikke. I stedet 20 minutter med 2 x 30 sekunder og 2 x 10 sekunder med stram kæde - så er der forhåbentlig hul gennem i morgen og eftervirkningerne af søvnmangel er væk.

    Mirakuløst nok er jeg tilbage i min arbejdsturnus allerede fra i morgen. Det skal jeg nok holde lav profil med. 

     

  11. “Uretfærdigt” at punktere tre gange når du lige har skrevet at du ikke føler for at kører i kulde. Ikke ligefrem motiverende…

    Og hvor er det øv med øv på, at vejrudsigten ikke er anderledes end den var i januar. Og at det er nu, sneen bliver liggende - for første gang denne vintersæson.

  12. For mig er 42 km løbetur nu også vanvittigt langt at flytte sig uden hjul under.
    Optakten til den slags jeg jeg slet ikke forstand på men super at slippe igennem med kun ømme lår, især når optakten ikke har været optimal.
    Tillykke med det og ja, du var vist mere end almindelig heldig med hjemturen.

  13. Nogle gange hjælper det at klynke… Ingen tilbagefald i dag, udover da halsen kløede men da den fik en Strepsils, så var det ovre.
    Jeg blev derfor “nødt til” at melde mig rask.

    Jeg fik nådigst lov til at vente med at møde til kl. 5:15 i morgen (mandag) - første morgentog fra Avedøre lander 5:12. Fik en rådighedsvagt og den er allerede fyldt ud med kørsel, så jeg får ikke mulighed for at tage en morfar på firmaets regning. Håber alligevel at kunne holde mig vågen resten af dagen, så jeg kan sove tidligt og måske på den måde komme “billigt” ind i sommertiden. Jeg har reserveret tid i vaskekælderen og satser på gøre sommercyklen så klar til service, at de ikke laver de ting jeg selv plejer at få styr på.

    De sidste par dage har vægten snurret omkring 95,5 kg. Hvis ikke det var for dunken, så passede det mig egentlig fint, at resten af kroppen ser mindre afpillet ud. Men det styrer man jo desværre ikke selv….

    35 minutter på skrumlet i zone 2, i en dejlig varm sommerbrise fra mine fem ventilatorer. Som altid har jeg haft fuld skrue på varmen under sygdom, så jeg havde 24,1 grader. Men det slutter, for nu er der slukket.

  14. Hmm - kan da godt ske at jeg tage imod et fagligt råd og give det de næste to dage også. Det føles bare lidt som pjæk, når jeg ikke har det værre end nu.

    Jeg har fundet den ultimative måde at falde i søvn på, selv hvis jeg ikke føler mig helt sove-klar når jeg går i seng. Jeg har jo købt et hollandsk grammatikkursus på 147 lektioner a la den gratis prøve som jeg kan vedhæfte.
    Han taler nok 20% hurtigere i selve kurset men det er stadig meget afslappende at lytte til. Jeg plejer at fuldføre første lektion. I den næste begynder jeg at klippe kaniner og vågner på et tidspunkt når det er er slut. Så klapper jeg ipad´en sammen og lægger mig på den anden side og BUM - så er der lukket og slukket. 
    Den oprindelig tanke var at hvis det var dagens sidste indtryk, så lagrede de sig. Men det kunne altså noget andet :tongue: 
     

     

  15. Tak - jeg har aldrig set Matador så intensivt før og mangler kun fire afsnit, her søndag formiddag.

    Helbred er også omsider på rette vej. Hvad der er meget anderledes end når jeg ellers har været syg, så bølger det meget op og ned. Der kan være et par timer hvor jeg føler mig helt rask og så har jeg pludselig synkebesvær igen. Så det er fem skridt frem og fire tilbage. 

    Hvis jeg ikke havde skullet hænge med overkroppen ude i kulden hvert tredje minut, så havde jeg været på arbejde i dag men orker ikke et tilbagefald pga. skiftevis kulde og varme. Umiddelbart er planen at jeg raskmelder mig tirsdag, hvor jeg har en fridag. Jeg overvejer alligevel, at raskmelde mig i aften og måske være heldig at mine vagter for næste uge endnu ikke er givet væk til en anden. Nu ser vi hvordan dagen går…

    Jeg har ikke snydt og har ikke trænet men er blevet relativ øm i benene. Jeg overvejer derfor en kort tur i zone 2 på skrumlet for at få dem brugt lidt. Det burde hverken genere halsen eller belaste kroppen. Jeg har også en fornemmelse af at der kommer til at gå lang tid, før jeg er helt ovenpå og så længe skal jeg vel ikke vente, før jeg forlader sofaen.

    …..
    Mit pandebånd med ørebøffer er kommet og jeg prøvede det for første gang i nat. Umiddelbart ingen succes.
    Brun og grøn støj var nærmest stressende - ligeså strandlyde. Hvid og rød støj var nogenlunde men jeg testede ikke regn, da jeg gik over til musik. Da naboen smækkede med døren var jeg stadig vågen og ved ikke om det er min snert af OCD men jeg lå og ventede “panisk” på at høre låsen, som jeg aldrig fik hørt pga musikken. Der vågnede jeg meget op :tongue:
    Det var nok for meget præstations-angst over det, for da jeg tog det af og tændte clock-radioen, faldt jeg i søvn på ingen tid. Det får et par forsøg mere men da det ikke udelukker høje lyde, er jeg ikke voldsom stædig. Det har også lydudfald som (er det igen noget OCD?) gør det svært at slappe af.

  16. Hvis det hjælper lidt på billedet (man kan desværre ikke indsætte rigtige billeder, så er opstillingen, at jeg ligger på ryggen på sengen med underbenene udover kanten. For at få mere ROM og undgå at sengen synker under vægten, så er dipstativet rykket helt hen til fodenden og så jeg jeg smækket benet ovenpå og vupti… frit til gulv. Ikke helt når tasken hænger på foden, så det blev kun til halve reps men bedre end ingenting. Og så er det med et ben ad gangen.

    Halsen er mere øm end længe. Masser af slim i luftveje der skulle hostes op fra morgenstunden men det er overstået. Min næsespray er næsten tom men som det er nu, klarer jeg mig uden. 
    Vægten latterligt over 95 kg :cry:

    Om lidt Matador afsnit 5

  17. Ej, nu er jeg jo misundelig. Er spændt på hvordan det kommer til at gå med at bruge den. Håber du får tid og lyst til at dele erfaringerne med den.

  18. Det kan vel ikke overraske stort, hvis jeg trænede lidt skateboard-squats i går. Og prøvede at bygge legextension, ved at lægge knæhaserne på dipstativet og hænge en træningstaske med vægtskiver henover foden.

    I løbet af aftenen fik jeg virkelig dårlig samvittighed over min sygemelding, for jeg var ret frisk. Det var så bare indtil i nat. Det begyndte allerede kl 2, da jeg vågnede og benene brændte og kløede. Det har jeg jo prøvet før, så op og smøre dem ind i creme og også tylle en liter vand - der kommer når jeg går dehydreret i seng. Her mens jeg er off, har jeg ekstremt svært ved at optage det væske jeg drikker. Måske skulle jeg spise noget hyggeligt med en masse salt :tongue:
    Så begyndte snotten igen at løbe og luftvejene synes de skulle renses, så den næste halvanden time hostede jeg slimklatter op, hurtigere end min nabo kan smække med døren. Og jeg vågnede nok 6-8 gange i løbet af natten og følte mig lige ussel hver gang.

    Ikke ret meget snot i dag. Og kun 37,1. Men har pænt ondt i halsen og knaldende hovedpine.

    Jeg skulle nok bare have holdt mig i ro. Tror jeg finder en plaid og begynder på Matador og ser hvor langt jeg kommer.

  19. Når jeg vågen kl 3, er det nok mere regel end undtagelse af jeg kommer til at spise en proteinbar. Det er jeg egentlig ikke så stolt af.
    Men espresso, ligefrem :tongue: det er alligevel en solid trumf at spille.

    Det er nok meget godt, at du giver maskinen det gule kort, især når du er så følsom overfor koffein. Men så blev det prøvet og heldigvis kan du jo finde ud af at bakke ud.

    Og jeg håber selvfølgelig at det er OK at reagere lidt humoristisk på det, for jeg ved jo godt at det inderst inde er sk…. irriterende ikke at kunne styre det.
     

  20. Da jeg kom hjem i går havde jeg 37,5 i “feber”, så omsider fandt kroppen ud af arbejde lidt imod.
    Desværre??? igen nede på 36,9 i dag.
    I stedet for en stilfærdig stoppet i næse og lidt synkebesvær, så render snotten og jeg nyser og hoster, så har sygemeldt mig for ikke at sprede mikrodråber over det hele.

    Jeg synes tit mine sygdomme lakker mod enden, når snotten begyndte at være det mest irriterende, så håber det snart er overstået.

    Det værste er næsten at når vi sygemelder os, så bliver vi også “taget ud af tur” og får oftest en række dage med meget anderledes arbejdstider end det oprindelige, når vi vender tilbage på arbejde. 

    Jeg havde egentlig planlagt at træne ben i DSBs jernkælder i dag men det gik jeg glip altså af :dry:

  21. Det har kriblet HEEEELT vildt i mig, for at købe Graspor. Stærkt opildnet at mine OCD-tendenser har det svært ved de vage sniksnak-forklaringer om zone 2, der afviger ret meget fra omtale til omtale og FTP% ved vo2max føles småfesent. Måske helt ikke så meget mere hvor dåbsattesten begynder at genere men især for for nogle år siden. Der ville det være genialt at kunne køre efter live-målinger.

    Jeg faldt ned på jorden, da jeg læste nogle privat-omtaler af produktet, hvor live-værdierne skulle være så svingende, at man ikke skulle kunne bruge det i praksis. De omtaler jeg dog ikke finde mere, så måske var der falske og er fjernet eller…?
    Og så er det lige det med at køre rundt med en stor klods på låret - især udendørs.
    Og at det store XL-sleve er for lille til mine fede lår, hvis deres egen størrelsesguide skal følges.
    Men du fik i den grad vækket min grundlæggende lyst til produktet :wink:

    Jeg er spændt på du vælger. Og så selvfølgelig knæk og bræk med udfordringerne.