Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,856
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    322

Posts posted by Gregers TF

  1. Hej MBTforever,

    :blush: jeg må indrømme at jeg synes at det løb er for stor en mundfuld. Jo, jeg ville sagtens komme rundt. Men jeg tror ikke det ville være sjovt til sidst - jeg synes 110-120km er rimeligt langt i forvejen da jeg ikke just bliver bedre efterhånden som turen skrider frem. Og så er jeg nok for utålmodig til at sidde så længe på en cykel. Eller al muligt andet i så lang tid. Men skal da snart til at debutere i motionsløb - finder jeg ikke på noget før bliver det CSC-løbet 7/9 på kun 125 km :4whistling:

    Hej Kermit,

    Man kunne nu ikke mærke det med løbsforberedelse i dag men formanden trak jo også tempoet ned. Hvis vi for alvor vil sætte gang i sagerne tror jeg måske mere vi skal satse på holdopdeling hvis vi ikke skal opfattes lidt asociale med mindre vi sætte gang i den på en måde så alle kommer med men det afhænger jo meget af fremmødet. Men lidt intervaller :4jumpy: hvor vi enten venter eller vender rundt og kører de "tabte" i møde kunne være en god løsning.

    Netop intervaller var dagens nøgleord men jeg glemte alt om det - nok fordi vi kørte en anden og for mig ukendt rute: Lyngby-turen (som slet ikke kom i nærheden af Lyngby).

    Og jeg kom ikke ud at køre en omvej først. Tre dage i træk med 4-5 timers nattesøvn begynder at præge på den negative måde og ChikaneDanmark forsinkede mit fyraftenstog da de syltede mig tre gange og de derefter satte signal fra et tomt spor og måtte nødopløse togvejen. Og så måtte jeg også i Netto på vejen hjem.

    Nå, men 6 mand og en kvinde til start. Trods Carstens tilstedeværelse konkluderede Laust at nu det blæste sådan måtte jeg tage mange føringer. Klap nu lige hesten; godt nok kører det fint for tiden men mod Carsten kommer jeg til kort.

    Midtvejs på den sædvanlige opvarmningsrute (hvor jeg trak fra start med en dobbeltføring da sidemanden gik bagerst i stedet for at trække ind foran) drejede vi mod Karlebo - ad MEGET!!! landlige veje ude på bøh-landet. Desværre havde de lagt lim og sten på vejen og de var slet ikke kørt fast - klart når der kun kører 12 biler i døgnet. Jeg og Carsten kørte ved siden af hinanden i et ret lavt tempo. Da vi nåede Karlebo opdagede vi at vi havde sat de andre big time. Laust kom med en løftet pegefinger og en lille skideballe :blush: men vist mest til Carsten.

    Videre mod Fredensborg, desværre ingen Sørup-bakke men med bakkespurt på bakken mod Tikøb. Carsten malede tungt i fronten og de andre faldt efterhånden fra indtil kun jeg og Frank (vores licensrytter fra CC Hillerød som ikke vil køre deres intervaltræning) sad tilbage. Frank kører sig derfror ikke ud på de her ture og slog fra og råbte at jeg skulle lukke hullet på 25 meter til Carsten. Kunne godt have forceret og hentet ham men da jeg ikke vidste hvad der ventede af spurter ville jeg ikke sælge mig for dyrt så jeg lod ham få den uden yderligere kamp. Ikke længe efter var der skiltespurt til Tikøb men der var der ingen der fortalte så jeg sad bagerst med formanden og trillede roligt :dry:

    Carsten satte sig op og trak men "feltet" havde et hul der ikke umiddelbart lod sig lukke. Så hul-lukker Gregers slog til igen - selvfølgelig kørte jeg ikke bare op men lagde mig foran forreste mand så han havde læ og kørte så op til Carsten. Han trak længe og det begyndte efterhånden at bide lidt - Jan bagved kæmpede med en gusten vejrtrækning da der blev råbt "fem ned" idet formanden var sat.

    Frank synes vi skulle udfordres teknisk :4mewantfood: og fik etableret rulleskift for de fem hurtigste med opsamling senere. Det blev kørt på små snoede veje så det krævede 112% koncentration for sådan nogle novicer som os men sjovt nok var det Frank selv som ikke kunne finde ud at at sætte farten ned efter fronten og, selvfølgelig, var det så mig der sad med føringer 6-8 gange så lange som de andres. Han undskyldte dog bagefter med han havde for travlt med at dirigere.

    Jeg fik så lov at trække en lang føring - turde ikke lukke helt op men fik da smidt formanden igen og fik høstet ros for indsatsen.

    Ved Humlebækspurten havde Jan set sig sur på en som konsekvent ligger og fiser den af men kører efter spurten. Så han trak tempoet op på stykket inden. Jeg lå som nummer 4 og med stik medvind var det en smal sag selv i gear 18-19 stykker at fyre en god acceleration af, så enten parkerede jeg de andre eller også kørte de halvhjertet - i hvert fald kunne jeg køre behersket gennem svinget og kun træde moderat og alligevel komme først forbi byskiltet.

    På Strandvejen skulle jeg have været mere egoistisk - jeg sad med Frank og skærmede formanden for sidevinden med det resultet at de fem andre trak fra. Jeg var ellers temmeligt opsat på en duel mod Carsten op ad Folehaven men det fes ud. Efter en laaangsom kravlen opad sagde jeg tak for i dag og vendte om for at tage Folehaven igen. Men var næsten kold af den sløve kørsel og havde svært ved at komme igang. Vendte om og tog den een gang til - spinning-style med stående kørsel på alle stigninger.

    Nede i svinget ved søen var baghjulet ved at forsvinde under mig - punktering. IGEN IGEN - det er snart hver gang.

    Nå, det var kun en siver så jeg kunne godt vente lidt med at pumpe men ramte et bump og fik et snake-bite. PFFFFSSS og så gik der 2 sekunder og jeg kørte på fælgen. Konstaterede at min pumpe fejler et-eller-andet så det kneb med at få luft i, men lidt kom der da i. Da jeg nu for alvor var blevet kold valgte jeg at trille hjem på lav puls.

    Trods det var en slatten omgang træning var jeg rimeligt stegt i stængerne da jeg kom hjem - det kan da næsten ikke være andet end de 3 gange Folehaven selv om jeg ikke havde pulsen oppe i rødt område.

    post-1580-1214516036_thumb.png

    For anden gang på 2 uger bliver jeg dunket med den fremtrædende alder.

    Denne gang er dog mig selv - dette er normalt slet ikke min musiksmag men det her sidder hele tiden og kværner for mit indre øre: http://www.youtube.com/watch?v=ElY5Gr845Fw men trives nu noget bedre i bilen end herhjemme. Men sad da og cyklede til omkvædet flere gange i dag, hehe...

    Kæft jeg er træt - sidder og ser dobbelt.....

  2. Ja, det burde vi nok - eet minut til hver hvor vi kommer helt ud på møtrikken inden vi skifter tror jeg også vil give de andre store store kvaler med at hænge på. Men det får vi aldrig lov til.

    Dels tror jeg ikke de vil bryde sig om at blive sat på den stigning, dels tror jeg bare ikke den slags samarbejde er noget der hitter og dels vil det give noget uro med et hul for trejdemanden hvert minut når vi skifter.

    I det hele taget burde vi gøre os noget mere i korte føringer for fuld skrue så også dem i læ for noget at køre for. Så kunne det også være man ikke var så obs på at få lov at trække i længere perioder ad gangen for endelig at få pulsen op.

    (du gik ikke glip af noget i dag :dry: )

  3. Tror at formandens tilstedeværelse giver "morfarkørsel" - de andre gange hun har været med har vi også klokket ind på omkring 32-32,5. Og hun falder jo af undervejs så det er jo ikke fordi hun ikke arbejder for det.

    Men det er sq da ret hyggeligt at synes at 32,5 er for langsom en tur :wink:

    Jeg skal ikke være den som forhindrer dig i legestue op gennem Gribskov så jeg skal nok holde mig tilbage indtil du har fået lov at prøve det af. Er der en som er eksplosiv nok til både at overvinde stigningen og fartvinden og knække feltet er det dig; må indrømme at jeg selv de gange jeg har fået overleveret fronten bliver noget overrasket over at gå fra "der går jo ikke så stærkt" til "puha den bider" men (også) den stigning har du nok også bedre fat i end jeg har (men håber selvfølgelig at noget at grunden er at jeg kun har trukket i modvind hvor fordelen i at køre opad bliver delvis ædt op).

    Jeg tror nu ikke du kommer i kridthuset hvis du vil lave ravage lige præcis i morgen. Dels sagde formanden ved SURINA at i tilfælde af tørvejr kører hun med i morgen, så det bliver efter vejrudsigten at dømme morfarkørsel igen. Dels tror jeg at der er flere som ønsker en rolig dag uden at blive alt for pressede, det er jo i denne weekend de skal køre Sjælland Rundt og mon ikke de gerne vil stille til start med helt friske ben.

    Overvejer derfor selv at køre alene men hvis du vil med kan du jo skrive til - hvis togene kører til tiden kan jeg nok komme ud fra klokken 17.

  4. Tak - og lige over. Du er sq også grum at ligge ved siden af når du synes der skal ske noget. Og med tanke på at du har ligget underdrejet træningsmæssig er det lidt uhyggeligt for os andre at tænke på hvad der sker når du får kørt pausen af :crazy:

    Dagens ikke-træning:

    Gårsdagens tur kunne ikke mærkes meget i benene i dag så jeg prøvede at platte mig fri lidt før på arbejde, det gik som sædvanlig ikke.

    Skyndte mig hjem og efter 12 minutter fløj jeg omklædt og med pakket cykel og pose med det jeg skulle have med ned til bilen og kastede cyklen ind bagi. Fuld æde ind mod Kbh. 400 meter inde på motorring 3 nåede jeg bagenden af køen og holdt stille. Vi trillede derefter kun langsomt og 3 minutter før Heino´s intervalhold mødtes så jeg skiltet vise 9 minutter til Roskildevej. Og så kunne jeg vende hjem. Efter omkring 80 minutter i bilen kunne jeg ikke sætte mig op til at cykle så det blev til tøjvask i stedet. En ringe erstatning. Eneste trøst var at YX satte literprisen 67 øre ned lige inden jeg hældte 44½ liter på slæden - faktisk kom der en medarbejder løbende ud fra butikken og sagde at jeg skulle vente et øjeblik.

    Overvejer om jeg gider køre med klubben i morgen - med 90% sikkerhed bliver det samme tempo igen som i går. I sig selv intet problem hvis bare der var mulighed for at køre hurtigt og så samle op men der bliver jo råbt "to ned" hvis man prøver på noget eller som Kermit i går der endte alene hele tiden. Havde jeg nået Heino-intervallerne i dag havde det været helt perfekt med en rolig dag men nu vil jeg gerne udfordres lidt i stedet, så mon ikke jeg ende med at køre for mig selv eller tager en omvej om Folehaven inden mødestedet.

  5. Jeg har heller ikke før haft dækkene af efter en regntur men mon ikke det trækker ind ved ventilhullet? I øvrigt kunne jeg i dag hælde en del vand ud som havde gemt sig i den dobbeltbundede fælg.

    Kæft det er sjovt at lege med de unger nede i Stege. Men anstrengende. Fra første sekund jeg trådte ind ad døren kravlede de bogstaveligt på mig og tror at forholdet mellem børne- og voksentid fordeler sig 5:1. Derfor kom jeg også for sent hjem i går, trods jeg skulle møde 6:05 i morges, så der trods alt var lidt voksenkontakt også. Og så sover man usikkert mellem to børn når man ikke er vant til det - hver gang de vendte sig eller sagde lyde når de drømte så vågnede jeg. Så jeg har været pænt træt i dag.

    Da jeg samtidigt havde DOMS tilbage i lårmullerne efter Sven Erik rev os rundt i søndags havde jeg nedprioteret forventningerne men benene trak nu pænt alligevel.

    Ruten var den sædvanlige - 9 mand og fru Formanden til start og dermed ikke en super hurtigt dag. Kermit har et eller andet med cykelstien på Kongevejen og Overdrevsvej hvor han helst vil ligge i front og da jeg lå på hans side, så lå jeg i front lige så længe - god lang føring vi fik taget der. Efter lidt gruskørsel pga. en gårdbrand kom vi frem til opkørslen i Gribskov hvor jeg meget aktivt positionerede mig i håb om at få lov at trække opad men fik kun nummer tre fra front. Heldigvis trak de to forreste forholdsvis hurtigt ud og det var tid til rød puls. Her kunne jeg desværre godt mærke at benene lige manglede 4-5% men umiddelbart vurderede jeg at tempoet var OK til at jeg kunne tillade mig at holde trækket selv om det var ret svært at vurdere da jeg flere gange fik vinden lige durk i fjæset så de har nok haft det forholdvis nemt omme bagved. Det er måske egoistisk og tarveligt at køre så meget på egne interesser men så længe vi ikke kører målrettede intervaller er det sådan det bliver. Normalt skifter man trækdyr til nedkørslen mod Grisebakken men jeg fik lov at beholde føringen så den blev temmelig lang :bigsmile:

    Desværre blev der hurtigt råbt "to ned" og dermed kiksede taktikken for Grisebakken. Med en lang hård føring frisk på kontoen ville jeg gerne have haft lidt mere gavn af mine 90½kg (ja, jeg har desværre taget lidt på) på nedkørslen så jeg havde lidt mere momentum fra foden af bakken da jeg klart var for træt til at træde med på Kermits dagsorden opad (kan næppe sidde med selv når jeg er frisk), men ville ikke igen have at jeg skulle have skyld for at køre for hurtigt så turde ikke rigtig lukke op for posen.

    I bunden af bakken trak Kermit udenom og desværre dummede jeg mig og undlod at prøve at komme med. Jeg glemte at fru Formanden ville angive et behersket tempo efter spurten men huskede straffen for at forsøge at smide Sven Erik af samme sted i søndags. Jeg havde sagtens kunne køre mig ud over afgrunden uden at blive sat men i stedet rullede jeg om på ryggen. PIS, det ærgrer mig ret meget - jeg havde på ingen måde kunne køre med på stigningerne men hvis ikke hullet var blevet for stort havde jeg måske kunne hekse lidt på nedkørslen - jeg hentede en del på Kermit og den anden han sad sammen med, så med mindre afstand kunne jeg måske have lavet lidt ballade.

    Nå, men Kermit vandt over den anden så det var jo fint nok - men næste gang formanden er med kan han godt forvente at jeg går "all in" også selv om jeg lige har trukket.

    Mod Humlebæk blev Kermit blev lidt utålmodigt mens vi ventede på Formanden som var blevet sat og han kørte i forvejen - vist nok ham som han dystede imod på Grisebakken gik efter og dem så vi aldrig mere.

    Strandvejen som ellers altid er en fart-plage gik først fornuftigt men så kom "den sorte cykel" op da jeg trak og øgede hastigheden og så gik det alligevel hurtigt op til Folehaven.

    Folehaven var næsten perfekt i dag :4thumbup: temmelig tæt konkurrence opad så det var rent ud sagt skide sjovt - havde den sorte cykel kunnet køre ½-1 km/t hurtigere så vi havde været mere lige havde det været helt perfekt - en mod en med lungerne på vrangen er ikke at kimse af. På de første to terrasser kom jeg først ud på stigningerne men to folk trak sløvt udenom men jeg dem genoverhalede mellem bakkerne. På den tredje og den med skiltene lå jeg desværre i modvinden og trak - kunne høre gearskift omme bagfra og forventede et angreb. Det kom ikke men for ikke at blive overrumplet så sent at jeg ikke ville kunne nå at svare igen åbnede jeg selv. Synes jeg trådte pænt til men da den sorte cykel kom op på siden fandt jeg lidt ekstra watt og passerede skiltet først og slap gassen. Igen prøvede han at køre udenom - der er lige en lille knold mere på den stigning og den skulle han ikke have, så jeg parkerede ham igen og så var han færdig. Den sidste terrasse tog jeg fra front og det samme med spurten ved Skovbrugsmuseet. Og der slutter legen for mit vedkommende idet vejen med nogle ekstremt skarpe sving bestemt ikke mere er egnet til kapkørsel men selvfølgelig skulle han udenom og så lagde mig bare på hjul med en forvisning om at jeg kom først op.

    post-1580-1214340075_thumb.png

    Så en lang føring, et ægte "intervaltræk" og sejr på Folehaven efter en god dyst - så forlanger jeg ikke mere selv om jeg ærgrer mig over at opgive kampen om Grisebakken. Turen i dag var ikke så hidsig, så jeg regner med at være helt frisk til torsdag.

  6. Hejsa

    Det var godt at se dig give den gas i dag - gætter på at lungerne opførte sig pænt; og ellers kan du godt bestille en licens hvis du kan køre sådan alligevel.

    Og lidt a propos - gik det vist for langsomt for herskabet i dag, va :tongue:

    Du skal måske med over i Birkerød BC eller CC Hillerød? (og nej - jeg har ikke besluttet mig men overvejer at bruge sommerferien til et par prøvetræninger begge steder).

    For resten - du vil også gerne trække op gennem skoven, ikke? Giv lige et pip, for ellers er jeg ret meget en mængerøv - finder så bare ud af ballede på Grisebakken i stedet for. Eller noget :tongue: Vi kan lige så godt selv tage Gribskovbakken hvis muligheden byder sig - tror nemlig at de andre helst er fri.

  7. Ingen grund til dårlig samvittighed - personligt føler jeg mig lidt "hero-agtig" efter en regntur men hvis man ikke har det sådan er der sq ikke meget positivt ved det. Punkteringer og en fandens masse rengøring. Men det er nok mest fordi så mange andre der "giver op" - rent kørselsmæssigt generer regn mig faktisk ikke ret meget - det kan være hyggeligt på sin egen spcielle måde. Blæsevejr kan vi tilgæld ikk´så godt li´.

    Skidt med rytteren - bare cyklen ikke får slag (og slet ikke når det er kulfiber).

    Hold da op hvor var der meget vand inde bag dækkene :blink:

  8. I går:

    Planken: 110 sek

    Dibs: 3 sæt - de to første stoppede jeg pænt fra fail men det sidste gik jeg hele vejen.

    Dagens cykeltræning er nok ikke en af dem man skal lokke med hvis man vil have flere cykelmotionister på vejene. Men trods masser af regn, en del ubehagelig mælkesyre i lårmullerne, et styrt (mig) og fire punkteringer - heraf to til mig og ved den sidste råbte de andre "tak for dag" og efterlod mig uden reserveslange men med - skulle de vise sig - våde lapper, ja så var det alligevel er OK tur som blev gennemført uden tudefjæs undervejs.

    Trods vejret var vi 5 til hold 1 og en ca. 8 stykker til hold 2/3/4 - godt man er kommet i form så man ikke bliver fanget med kørsel uden de store udfordringer. Det fik jeg i dag, vores licensrytter Sven Erik var med. Til gengæld sker det ikke så meget taktisk på de ture for han ligger og trækker i mindst halvdelen af tiden.

    Vi startede med hverdagsruten - i tilfælde af regn kunne vi nøjes med den og ellers forlænge den sydover. Ude ved Nødebo punkterede Claus. Men han lappede blev vi overfaldet af horder af myg og da han var køreklar var Lausts forhjul fladt. Men Laust lapper cykler som jeg æder chokolade - kæft han er hurtig og imens pillede vi andre glasskår ud af dækkene.

    Jeg sad bagerst da vi ramte opkørslen til Gribskov og Sven Erik i front - når han er med sidder man der ikke alene så føringerne roterede så jeg endte som andenmand på toppen. I stedet kunne jeg trække mod Grisebakken og skruede stille og rolig op havde givet den pænt med gas et stykke tid da vi ramte bakken. Holdt på og kunne høre presset vejrtrækning omme bagfra som motiverede ekstra så på det sidste stykke hvor bakken stiger lidt ekstra fik den gear og stående holdt jeg tempoet. Prustene fra bagsmækken som nu var ret anstrengte trøstede lidt for jeg havde selv givet lidt for meget og syren bed. Fik alligevel presset fart på nedkørslen og forventede en spurt opad den sidste bakke men for at gøre det svært trådte jeg også igennem og ingen gad overhale. Men så var jeg også klar til afløsning og vi skulle helt frem til Jonstrup før jeg igen havde overskud men blev aldrig rigtigt velkørende igen. Men fornøjeligt nok var det Sven Erik som havde siddet og prustet højlydt. Han tog så sin hævn senere.

    På vejen til Humlebæk punkterede jeg så på forhjulet. Og de slanger som jeg har købt, der er ventilerne lige korte nok til at de små pumper kan få fat så det gav lidt kvaler at få luft i skidtet.

    Ved Folehavevej drejede Laust fra - Sven Erik ville fortsætte. Jeg var træt i stængerne så umiddelbart havde jeg mest lyst til Folehaven og så komme hjem men var kæk nok til at erklære at hvis de andre ville med Sven Erik ville jeg også. Og sådan blev det. Sven Erik trak os til Klampenborg - han var tarvelig hurtig på Strandvejsknoldene og der begyndte det så at kikse for de små lår. Jeg fik spist en banan og det hjalp også lidt at turen op ad Klampenborgvej var ret behersket men fuck hvor var jeg træt i benene. Efter Klampenborgvej snirklede vi os vej mod Hørsholm og der var bare bakker hele tiden. Normalt lækkert men når man ligger og er SÅ tæt på at gå kold er det ikke fedt. Og slet ikke når de andre to ikke ville lukke hullerne som Sven Erik lavede så anden måtte bide tænderne sammen.

    Bedst som vi nærmede os Hørsholm punkterede jeg på baghjulet og som nævnt smuttede de andre. Efter lapning trillede jeg hjem - ved rundkørslen ved Kokkedal Industri kunne jeg ikke umiddelbart komme over så ville vende rundt "på stedet" indtil der kom et hul i trafikken. Desværre røg forhjulet ud over asfaltkanten og kom ikke op fra græsset igen men stoppede. Og så tiltede jeg :mad: Heldigvis var det mig som smagte vejen og ikke lågen så ingen problemer der.

    post-1580-1214139665_thumb.png

    Efter en Statoilvask kom cyklen i bad herhjemme og tøjes skulle også have med spuleren for at få vej og dæksnavs af. Nu skal jeg pakke og til Stege i 1½ dag - må hellere afmontere dæk og slanger så fælgene kan tørre indvendigt også.

    God søndag og mandag :bigsmile:

  9. Hejsa,

    Skal du af med mere fedt må du spise mindre og/eller forbrænde mere. Der er ingen desværre íngen genveje eller lette løsninger, det er blot at klø på og holde fokus.

    Det er ikke alle der er udstyret med en symestrisk six-pack. Det kommer an på hvordan dine forældrers gener har bestemt den skal være - med andre ord: den ser ud som den gør og det kan ikke ændres ved træning (kun størrelsen) og mængden af fedt (og synligheden).

  10. - og eftersom BaneDanmark absolut skulle få knas med fjernstyringen fik jeg masser at lave resten af dagen i går.

    Og så er jeg kommet ind i en dårlig rytme med ALT for meget internettid om aftenen/natten. Et er at det går kraftigt ud over min nattesøvn og det er jo sådan set slemt nok. Men nu går det også ud over træningen og så er det ikke længere i orden.

    Onsdagstræningen blev kun på time da jeg "nettede" båd tirsdag nat og onsdag morgen og derfor var megetræt og løb tør for tid.

    I går da jeg kom hjem pløjede jeg mig også igennem stort set alle bookmarks.

    Jeg fik kæmpet mig op i morges så jeg kunne cykle inden arbejde men sad som en zombie - opgav og gik i seng igen og sov 1½ time mere. Dermed fik jeg slet ikke cyklet i dag :mad:

    Har dog lige hurtigt nået

    Chinups 12, 12 og jeg tager lige 12 mere når dette er skrevet

    Ab-rolls 15,15

    og nu tusser jeg i bad og på arbejde og vil derefter se frem til tre fridage (dog uden meget egotid, men alligevel). Jeg har selvfølgelig :blush: (og til stor irritation og ingen forståelse :innocent: da det efterhånden er en måned siden jeg har været der sidst) timet og dermed halveret besøget i Stege så jeg først kører derned efter søndagstræningen, men så burde jeg også få taget et stort nap på kirkegården lørdag - det projekt er visnet i overarbejde.

  11. Så lige i din at du havde tilmeldt dig CSC-løbet - super :4thumbup:

    Lækkert at have positiv omtale af Birkerød som backup hvis jeg jeg ikke kan får det til at fungere ellers. Men vil gøre et meget ihærdigt forsøg. Bare møgtræls at de andre ikke gider det med at køre målrettede intervaller bare een gang om ugen.

    4 timer brugt - 8 tilbage. Vil se om der nu er blevet ledige siddepladser i frokoststuen så jeg kan indtage den ene madpakke - sidst jeg skulle til at gribe efter den blev jeg sendt ud og køre så maven rumler ret så meget :tongue:

  12. Hej Kermit,

    Lyder lækker med en lokalrute.

    Nej 34 er selvfølgelig ikke så tosset - men alligevel når jeg nu havde forventet mere så var det alligevel noget skuffende.

    Birkerød er tættere på - men vidste slet ikke at der var en klub derude. Umiddelbart vil jeg jo helst blive i HCM. Det seriøse må trods alt ikke overstige det hyggelige og vi har jo alt en ret afslappet stemning som jeg sætter stor pris på.

    Men hvis Carsten kan få lov at tage nogle hidsige føringer så burde jeg vel også kunne tage nogle halvhidsige - og det giver god motivation at have resten af gruppen på nakken så det vil jeg prøve i første omgang. Og ellers må jeg jo bare gøre som du gjorde mod Claus og så må vi se hvem det går ud over :devil:

    God bedring med lungerne :smile:

    Var lige ude og trille en times tid inden arbejde - ikke alverden. Ruten var Strandvejen - Gøngehusvej - Rungstedvej - Strandvejen med forcering på Gyngehusvej og Strandvejen mellem Rungstedkrydset og Gl Strandvej i Nivå. Hjerte/lungesystemet havde det fint men benene var noget usamarbejdsvillige efter i går aftes. Men render da rundt på arbejde med trætte stænger nu, så noget har jeg nok lavet. Og da de er trætte på en anden måde end efter 100km+ er jeg fint tilfreds trods den korte tur. Satser på en rolig triller på fredag så jeg er 100% kampklar til næste uge.

    post-1580-1213818873_thumb.png

    Og har i øvrigt tilmeldt mig mit første motionsløb - CSC Copenhagen Cycling 7/9

  13. Jeg kom i øvrigt lige til at tilmelde mig der dersens løb. Når det ligger så tæt på og ikke er længere, råber det jo efter en tilmelding men havde faktisk ikke hørt om det før du skrev om det.

    Så må vi se om det bliver til et debutløb eller jeg finder på andet i mellemtiden.

  14. Hov,

    Rytter 1983 har jeg da tidligere stiftet bekendtskab med her på MOL - må indrømme at jeg ikke anede at det var dig på lånecyklen. Så var der et MOLnavn mere der blev sat på plads.

    Stakkels Arne,

    tandlægebesøg er bestemt ikke noget jeg misunder (selv om det selvfølgelig kan være en stor lettelse så hader jeg det altså alligevel).

  15. Slam, småkage :cry:

    Dagens træning var en enkeltstart med diverse MOLlere plus det løse til MOL dogme-enkeltstart.

    Strækningen var på 4 omgange i alt 25,5km, vinden var absolut mærkbar og medvindsstykket pakket ind i skov. Et par stigninger som ikke var særligt stejle (kun lige den ene steg pænt lige i de første meter) og den af dem var pænt lang.

    Koldstartede uden opvarmning og lagde ud for hårdt, så anden omgang blev brugt til at få syren ud af benene igen. Trods udlægget piskede Grumme udenom efter allerede 5½ minut men det gode var at der så ikke var flere der kunne overhale. Nu var det modsatte det handlede om. Desværre fik jeg kun ædt to modstandere men sådan skulle det jo gå.

    I Forrige indlæg var jeg glad for afvekslingen i træningen og det må jeg konstatere også er nødvendigt. Dagens indsats var slet ikke godkendt. I forhold til den fart der kan holdes over 100km+ gik det ALT for langsomt og der er slet ingen undskyldninger. Benene var friske, pulsen lå pænt oppe (snit 91,6%), jeg fik krampe da jeg manglede en kvart omgang (tyder på at jeg kørte på kanten) og visnede kortvarigt opad den sidste stigning. OK, der var for meget krudt i bøssen da spurten blev for kort men det er en detalje og skyldes at jeg opdagede målstregen for sent. 34,6 i snit på kun 25km er bare møg skuffende :unhappy:

    post-1580-1213734171_thumb.png

    Nu har jeg brugt et par måneder til at køre op på hold 1 og kan sidde der rimeligt sikkert på både korte og lange ture.

    Fint nok men nu skal der andre boller på suppen - hvordan i praksis ved jeg ikke men noget SKAL ske.

    I næste uge har jeg fri til begge hverdagstræninger (hvis ikke ex´en i Stege vælger at føde) - jeg må høre om jeg må droppe mine paradeføringer og i stedet banke intervaller af når jeg skal i front. Ellers må jeg overveje at ofre en eller begge hverdagstræninger og køre med HEINOholdet, alene eller måske endda skifte til CC Hillerød i stedet for hvor jeg uden at have undersøgt det er ret overbevist om at der trænes mere målorienteret.

    Og så jeg jeg lige fået en returmail fra DBC og hvis ikke et eller andet kikser lader det til at jeg kan komme ind og køre på de skrå brædder til vinter. Så det er også motivation til at få trænet mere afvekslende nu.

  16. Tak for i dag :bigsmile:

    Gad vide hvor lang ruten rent faktisk var - I to har nogle ret forskellige tal og jeg har et tredje (som desværre antyder at min computer både viser for langt og for hurtigt i forhold til det reelle).

    post-1580-1213731551_thumb.png

    Håber der snart igen bliver en tirsdag (eller i hvert fald bare ikke mandag/lørdag) hvor man kan brænde igen. Må indrømme at det var lidt en lussing udi at køre oppe i rødt område. Det skal øves :poking:

  17. Sorry for poking. Jeg skal nok finde en anden irriterende smilie i stedet for (jeg har faktisk ikke lagt mærke til at du ikke kunne lide den og skal nok prøve at huske det).

    Frihedsgrader? Det bruger vi et´ her :laugh:

    Ved regn så bliver det vel afblæst ligesom sidste uge. Men man ved jo aldrig hvad den danske sommer byder på - indtil videre er der en meget kedelig lighed med sidste år :mad: