Gregers TF

Avs, en værre en. Det er ikke et fedt område, ikke at have afklaring på tingene. Det må især være frustrerende, når man sidder på den side der ønsker kontrol og handling, mens den anden side “laller” i det. Og så den klassiske når famile og forretning er blandet. Håber I snart finder en god løsning på det. 

Zwift er jo ikke så vigtigt i den store sammenhæng men tillykke alligevel med gruppesejren. Der er da fint skub i cyklen, for tiden.

Tak. For at hoppe ud i farligt farvand, så indrømmer jeg blankt, at jeg helt klart tror der sker “noget”, som vi ikke lærer om i fysiktimerne. Eller i biologi, for den sags skyld.
Det er især interessant med fortællinger fra f. eks. hostice med folks sidste oplevelser, inden de dør langsomt og naturligt. Mor fortalte jo også, at hun havde talt med min far, som døde for en del år siden. Det er en klassisk historie, uanset ens kulturelle baggrund, og bliver dermed lidt svær bare at affeje.
Egentlig vil jeg helst tage billetten hurtigt ved at få en tagsten i hovedet eller blive totalt smasket i et trafikuheld. Omvendt kunne det være voldsomt spændende måske at blive hentet over til den anden side. Faktisk mere spændende end en nærdødsoplevelse ved hjertestop - det kan man bedre bortforklare med hjernekemi.

Jeg er så nysgerrig, at jeg på en måde glæder mig til at finde ud af hvad der sker. Det hev SÅ meget i mig, at det faktisk er årsagen til at jeg droppede TikTok, hvor jeg fulgte nogle hospice-plejere.
Nå… tilbage på sporet….

Hvad min bror har oplevet, har jeg jo kun fra ham og kan i princippet være noget han digter, eller i chocket over sorgen tror er noget, han har oplevet.

Dagen efter mor døde kommer han hjem til en teleskop-fjeder-stang fra gulv til loft ude i badeværelset, der ligger på gulvet. Den ligger langs væggen. Pga stangen til badeforhænget, så skulle den falde skråt, for ikke at hænge på den. Så den skulle falde til siden og hoppe tilbage, for at ligge lige. Og den har aldrig før været væltet.
Der var også nogle ting (han fortalte ikke hvad) der var faldet på gulvet i køkkenet.

Der var kun ham og mig til bisættelsen. Min søster var i Fredericia og hans kone i Tokyo, så han vil sende gudstjenesten over messenger, så de kunne følge med.
Han er ved at komme for sent til bisættelsen, da både hans android-telefon og ipad ikker virker da han skal gå.
Han får det heldigvis til at virke men da bagklappen lukkes til rustvognen, forsvinder billedet til de to - der er dog stadig lyd.
Skærmlyset i hans telefon er væk da vi er færdige med at snakke med præsten og tænder igen, mens han sidder ved siden af mig i bilen, uden han er inde i indstillinger.

Min egen lille oplevelse var samme aften, mens jeg stadig håbede at overboen var flyttet fordi der var stille. En “tikkende-rullende” lyd fra trappen til ham ovenover - nok mellem et sekund og halvandet. Har aldrig hørt den slags lyd før. Kort efter et højt dunk henne i et hjørne - igen en ny slags lyd og ikke den sædvanlige, når lejligheden eller gulvet giver sig ved temperaturændringer. Eller fra naboen.

Ting kan vælte - teknik kan svigte - ting kan begyndte at trille. Timingen med bagklappen på rustvognen var skummel og det hale kan sagtens være tilfældigheder, selvom det er spøjst at det lige sker i den uge. Men nogen vinder jo også to gange i Lotto, så….
Jeg ville gerne selv opleve væltede ting eller lign men jeg er vist ikke ret modtagelig over for den slags. Mor havde, påstod hun, flere oplevelser, alt efter hvor vi boede. Det eneste sted jeg selv har oplevet “ting”, var da vi boede i Spangsbro på Fyn, men der var ifølge mor også nærmest besat og der oplevede vi alle noget - selv vores katte for umotiveret sammen og blev bange for “ingenting”.
Den dag vi flyttede ind, havde den ene kat næsten lige fået killinger og de lå i en papkasse i mine forældres soveværelse. Vi sidder og ser TV og slapper af, da mor pludselig råber “KILLINGEN” og løber ind på soveværelset. Inden hun får åbnet døren, ser hun en sort skygge flyve op af trappen til første-salen. Den ene killing mangler og vi fandt den aldrig.
Da vi senere skal flytte og har pakket til flyttevognen næste dag og sidder og ser TV, der karter det rundt med sorte skygger. Jeg var ved at vold-skide grønne grise, kan jeg huske, men var heller ikke kæk ved at skulle alene op på mit værelse

Hvad, hvem, hvordan og hvorfor - det aner jeg ikke. Om det er døde der ikke er færdige endnu. Et andet sæt energier. Mor der puttede sjove svampe i maden. Hypnose. Eller jeg bare skal have skjorten omvendt på???

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken
ss træk til bryst: 3 x 15x60
og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70
Hyperextensions: 2 x 20
Virkelig meget OT:
Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor.
De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner.
Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale.
I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden.

Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred.
Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere.

Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig.

Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været.
Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer… 

Tak. Den gik vist fint. Jeg HAVDE godt forventet at det ville blive en hård tur i kirken men virkeligheden overgik alle forventninger   Formodentlig derfor, kan jeg kun huske enkelte brudstykker men der dukker forhåbentlig mere op, når mit hoved falder på plads.
Bagefter til gravkaffe, hos bror, som blev afsluttet med en krammer. Det er første gang i vores voksenliv, vi har rørt ved hinanden. Det er bare en af de ændringer, som præsten har givet os for i lektier

Det kan sagtens være pudslige tilfældigheder men hvis man tror på den slags, så hygger den gamle sig vist med ikke mere at ligge brak i en seng. Der er sket flere underlige ting i brors lejlighed siden hun døde, faktisk også omkring gudstjenesten og jeg har også lige haft en ny oplevelse her i hytten.

Jeg har gået rundt som en zombie, ligesom efter nattevagter. Men kom omsider på Skrumlet.
10 minutter i lav zone 2 og 10 minutter lige over. Derefter den træning der hedder Lactate Shuttle Short med lidt ekstra procenter på den første blok. Resten kunne også har taget en procent eller to men det var fint at få rørt sig.

Jeg tør næsten ikke skrive det men der er måske ved at ske et positivt mirakel.
De sidste dage er overboen gået tidligt i seng og uden at hive elguitaren frem op til sengetid, som han plejer. I morges kl 8 blev jeg vækket af skramlen og nysen. Samme rumklang som altid er i et tomt hus. Derefter noget der lød som skabssider og løse hylder. Trampen rundt og så blev der stille. Siden jeg kom hjem ved 16-tiden, har der været helt stille deroppe. Nu det er den første, så håber jeg jo på at han er flyttet. Men det er for tidligt til at jeg tør tro på det endnu. Min vægnabos hoveddør har nemlig lige fået fjernet navneskiltet og som lejlighederne er flettet ind i hinanden, så kunne morgenlarmen også komme derfra og så er tossen ovenover måske bare ikke hjemme.
Men
Nå - frem med DVD´en. I år vil jeg se Matador som julekalender.

… når man har en Stagebike, så ser ERG-mode lige så rodet ud, som når man kører i frihånd

Tak. Den gik vist fint. Jeg HAVDE godt forventet at det ville blive en hård tur i kirken men virkeligheden overgik alle forventninger   Formodentlig derfor, kan jeg kun huske enkelte brudstykker men der dukker forhåbentlig mere op, når mit hoved falder på plads.
Bagefter til gravkaffe, hos bror, som blev afsluttet med en krammer. Det er første gang i vores voksenliv, vi har rørt ved hinanden. Det er bare en af de ændringer, som præsten har givet os for i lektier

Det kan sagtens være pudslige tilfældigheder men hvis man tror på den slags, så hygger den gamle sig vist med ikke mere at ligge brak i en seng. Der er sket flere underlige ting i brors lejlighed siden hun døde, faktisk også omkring gudstjenesten og jeg har også lige haft en ny oplevelse her i hytten.

Jeg har gået rundt som en zombie, ligesom efter nattevagter. Men kom omsider på Skrumlet.
10 minutter i lav zone 2 og 10 minutter lige over. Derefter den træning der hedder Lactate Shuttle Short med lidt ekstra procenter på den første blok. Resten kunne også har taget en procent eller to men det var fint at få rørt sig.

Jeg tør næsten ikke skrive det men der er måske ved at ske et positivt mirakel.
De sidste dage er overboen gået tidligt i seng og uden at hive elguitaren frem op til sengetid, som han plejer. I morges kl 8 blev jeg vækket af skramlen og nysen. Samme rumklang som altid er i et tomt hus. Derefter noget der lød som skabssider og løse hylder. Trampen rundt og så blev der stille. Siden jeg kom hjem ved 16-tiden, har der været helt stille deroppe. Nu det er den første, så håber jeg jo på at han er flyttet. Men det er for tidligt til at jeg tør tro på det endnu. Min vægnabos hoveddør har nemlig lige fået fjernet navneskiltet og som lejlighederne er flettet ind i hinanden, så kunne morgenlarmen også komme derfra og så er tossen ovenover måske bare ikke hjemme.
Men
Nå - frem med DVD´en. I år vil jeg se Matador som julekalender.

… når man har en Stagebike, så ser ERG-mode lige så rodet ud, som når man kører i frihånd

Tak, begge.

Der var lagt op til en travl dag i går men da vi fik lov at bruge plejehjemmets storskraldscontainer, blev det hele meget lettere. For mit vedkommende var jeg færdig og kørte hjem ved frokosttid. Min bror ville så nusse om det sidste senere og hilse en sidste gang på aftenholdet.

Præsten ringede til mig og det endte med at tage halvanden time og handle mere om mig end om mor. Det var MOL på steroider men også første gang jeg “rigtig” har talt med nogen, siden mormor døde og det er jo mange år siden.

I går to sæt læg.
I dag nogle 6/54 på skrumlet og et enkelt sæt læg bagefter. Nummer 4 og 9 var stående og derfor med lidt ekstra watt i.

Jeg har meeega lang pause på 52 minutter, så forventer at gå jernkælderen og tage 1-2 sæt af de grundlæggende overkropsøvelser og så spise i kantinen. Jeg skal have brugt mit klippekort, inden driften igen-igen overgår til nogle andre.

Bisættelse i morgen kl 12. Eftersom der kun kommer bror og mig og han skal flyve til Japan i morgen, så er det sikkert fint med en Zwift-tur til at få tankerne lidt væk.

Så er det i dag, (om 38 minutter) vi skal overtage vores nyeste, og sikkert største eventyr.
 
Det blev til lidt dumbell pres inden
10x43
10x43
10x46
10x46
8x50

Tak, begge.

Der var lagt op til en travl dag i går men da vi fik lov at bruge plejehjemmets storskraldscontainer, blev det hele meget lettere. For mit vedkommende var jeg færdig og kørte hjem ved frokosttid. Min bror ville så nusse om det sidste senere og hilse en sidste gang på aftenholdet.

Præsten ringede til mig og det endte med at tage halvanden time og handle mere om mig end om mor. Det var MOL på steroider men også første gang jeg “rigtig” har talt med nogen, siden mormor døde og det er jo mange år siden.

I går to sæt læg.
I dag nogle 6/54 på skrumlet og et enkelt sæt læg bagefter. Nummer 4 og 9 var stående og derfor med lidt ekstra watt i.

Jeg har meeega lang pause på 52 minutter, så forventer at gå jernkælderen og tage 1-2 sæt af de grundlæggende overkropsøvelser og så spise i kantinen. Jeg skal have brugt mit klippekort, inden driften igen-igen overgår til nogle andre.

Bisættelse i morgen kl 12. Eftersom der kun kommer bror og mig og han skal flyve til Japan i morgen, så er det sikkert fint med en Zwift-tur til at få tankerne lidt væk.

Varme tanker Gregers 
Også selvom at det lød til at det reelle tab af din mor skete for mange år siden.
Håber at det ikke bliver for bøvlet med alt det praktiske, din brors rejse mv.
 

Zwiftløb i går, og jeg følte mig ikke ligefrem flyvende på cyklen. Om end jeg egentlig føler at jeg er kommet ovenpå igen efter sygdom, så sidder der stadig noget i lungerne der generer mig lidt. 40 minutters opvarmning, hvor jeg bemærkede at min puls generelt var højere end den plejer at være. Så til selve løbet. 
En klassisk start hvor der skulle trædes nogle watt helt fra starten for at sidde med fremme, og hurtigt blev de 60+ startende til en frontgruppe på omkring 40. Jeg havde inden løbet tænkt at en top 50 ville være helt okay, så da jeg sad med ca. 40 andre var første mål reelt nået. 
Der kom nogle små angreb hist og her, og det kriblede da også i benene for at prøve et angreb af, men jeg blev ved med at minde mig selv om at jeg nok ikke havde så meget at skyde med, så det ville være bedre at gemme det hele til en eventuel spurt. Selv hvis der kom en gruppe afsted på 4-5 ryttere, så ville jeg stadig kunne sprinte med om en top 10 placering. 
Ruten var som sagt ikke særlig kuperet, men til gengæld kom højdemetrene løbende hele tiden. Allerede efter 5-6 km kørsel havde vi faktisk kørt 40-50 højdemetre, så det var ret meget op og ned hele tiden, med små bakker. Her var det vigtigt lige at give den lidt gas i slutningen af nedkørslerne, for at få momentum med ind på bakken igen. Faktisk klarede jeg det ret godt med at bruge så få kræfter som muligt, og sad ofte som en af de bagerste i gruppen. 
Ca. 11 km inde på ruten kom den eneste reelle stigning, som var på 400 meter med ca. 3% i snit. Hvad de lidt manglede at fortælle var at bakken også havde et stigende indløb, så man faktisk skulle klatre de første 300-400 meter inden man reelt set ramte stigningen. Den fik skabt en splittelse i gruppen, og jeg sad på et tidspunkt på mellemhånd på vej op, men fik lukket hullet på de sidste 100 meter så jeg sad i en frontgruppe med ca. 15 andre, og nærmeste gruppe herefter var ca. 8-10 sekunder efter. 
Så begyndte chatten at vågne lidt op, for vi kørte ikke hurtigt nok i front, og hver gang der var nogle der rykkede afsted, så var der andre der kørte med, men uden at rykke. Så de trak i stedet os andre med op. Det bliver der altid øffet over, og jeg forstår dem godt, men sådan er cykelsporten jo også nogle gange. Gruppen bagved tror jeg nåede at komme op, og så begyndte der at komme flere småangreb, uden at der reelt set var nogen der kom væk. Jeg tror simpelthen at ruten var for hurtig til at man på den måde kunne skabe forskellen i et hug. 
På de sidste 2 km var der en der kørte væk, fik et lille hul, og så begynde feltet ellers at sætte farten op. Omkring 900 meter fra mål begyndte de for alvor at træde til, og jeg sad og tænkte at jeg ikke kunne være med her, men alligevel fulgte jeg med. Jeg åbnede min spurt i en position som 13 og med 400 meter til mål eller noget i den dur. Og når jeg siger spurt, så var der intet punch, det var bare en sejtrækker for det var hvad jeg kunne i går. Stille og roligt kom jeg forbi de andre ryttere, og pludselig var jeg i top 10 - fedt! Så kiggede jeg på skærmen og kunne se at jeg reelt set kun havde nogle få ryttere foran mig, og jeg hentede ind på dem. Så hed den top 5. Og på de sidste meter døde dem i front, og jeg gled forbi. 
Jeg var HELT smadret med en puls på 180 (ud af 190 mulige) efter løbet, og var i tvivl om jeg havde set rigtigt - havde jeg vundet? Da resultatskærmen kom op stod jeg som vinder! MEGA fedt! Og langt over min forventning om en top 50 placering. 
Løbet var på 24,6 km og blev kørt med et snit på 41,6 km/t. 262 watt i snit, 280 i normalized power og en snitpuls på 167. Til sammenligning var sidste løb jeg kørte med 273 watt i snit og en snitpuls på 162. Efterfølgende forblev min puls også høj, og nok det tydeligste bevis på at min krop ikke har sluppet sygdommen helt. 
Men jeg vandt! Jeg snuppede 1. pladsen med 0,021 sekund til 2. pladsen og 0,054 sekund til 3. pladsen, så den var tæt, og var jeg en af de andre havde jeg godt nok ærgret mig. Det gælder jo i Zwift løb om at sidde med så langt fremme som muligt, og bruge så få watt som muligt for at gøre det. Jeg kørte med 3 w/kg, og kan se at de to andre i top 3 har ligget med 3,2 og 3,3 w/kg. Generelt har de fleste ligget på over 3,1 w/kg i det løb. 
Så selvom jeg missede en afdeling i sidste uge grundet sygdom, så ligger jeg stadig okay til i det samlede klassement. Inden løbet i går lå jeg på en 12. plads, og hurtig hovedregning placerer mig på en 4. plads efter løbet i går med 212 point. 3. pladsen har 217 point, 2. pladsen 219, og 1. pladsen er stukket af med 320 point.

Fornuftig presse serie i dag
Konventionel bænkpres med stop
10x70
3x110
3x120
3x132,5
3x135 (Airbutt på sidste rep. Tangering af bedste 3 RM i 2år. 15Kg under all time greatest, sat November 2015)
2x3x125

Kan kun være meget enig 

93,2 kg i går efter kagedagen og 92,9 i dag, også selvom jeg NÆSTEN spiste en ko. Absurde 4850 kcal blev det til - så kan lære at have en banan eller lign. liggende, hvis jeg kører mere end en times tid
Det gode ved de mange kalorier er, at man restituerer skide godt, så benene havde det helt OK. Alligevel kun en halv time i zone 2 i frihånd, så det blev rigtigt - omend alt for kort tid.

Bagefter et enkelt sæt tåhævninger til fail på hvert ben og så fuld skrue i bad, i tøjet og en spurt efter toget. 
Så som sædvanligt var det mit sovehjerte  der begrænsede tiden


Jeg havde en halv aftale med min bror om at skulle til mor i går, men det blev desværre ikke til noget.

Desværre bliver det heller ikke noget med at overtage hans lejlighed. KAB har vendt tommeltotten nedad, til at jeg må flytte ind, når han flytter ud.
I guder, jeg håber at Audinovas øredutter er gode

92,4 kg - jeg er efterhånden mere under 93 kg end over 
Jeg var nok alligevel ikke så frisk i benene i går, som jeg troede, for i dag føltes de føltes trætte, så snart de skulle bestille noget.
Efter den vanlige opvarming, kastede jeg mig ud i tre-minutters. Normalt holder jeg to minutters pause imellem dem. Men skruen var strammet, så jeg valgte Graspor-tilgangen og holdt tre minutter i blok to.

 

Flot lavet ...

https://www.instagram.com/reel/CztJ6AgpW3t/?utm_source=ig_web_copy_link

Det er noget svært noget at navigere i. Jeg har tydeligvis ikke løsningen.
At være sammen med andre med et interessefællesskab, synes nu altid har været en god ting. Om det så er motion, aftenskole…., ja der stopper min fantasi vist. Især hvis det kan holdes i mindre grupper. Er der for mange mennesker, så bliver det alligevel ikke rigtig godt.

Altid en kunst at afbalancere fællesskab og alenetid, når man ikke er skabt til at være blandt masser af mennesker 24/7. Det kan jeg tale med om. Var på en uges udfordrende cykeltur coast-to-coast cykeltur gennem Pyrenæerne for år tilbage, og det var en meget social, stor gruppe folk, hvor der blev snakket og minglet på kryds og tværs. Super inspirerende, men også hårdt 'at være på' i dén grad.
Jeg skal i hvert fald have det i afmålte doser. Har sjovt nok altid været tilknyttet en eller anden form for klub, men min 'default'-indstilling er nok at tackle mange ting på egen hånd. Desværre er der mange sammenhænge, hvor den generelle 'default'-indstilling er fællesskab og at være super social altid. Her gælder det om at holde fast i ens egne behov og stå fast på, at det er okay at være sig selv.
Mine to sønner ligger i hver deres hjørne. Den ældste har en bred vennekreds og trives med fester og halløj. Han har derfor altid haft det lettere i institution og i skole, hvor 'default' er at være social. Den yngste ligger i den anden grøft og synes generelt, at andre mennesker er ret opreklamerede. Han er mere indadvendt og har derfor også kæmpet lidt mere med og mod normerne i sin opvækst.
Det ene er ikke bedre end det andet. Men eftersom de har præcis det samme arvemateriale og er vokset op under de samme forhold, må man bare sige, at der er noget biologi, der gør sig gældende.

Projekt understel  sku en sjældenhed - meget BB!!! 
Så skal du bare have resten med...  Ellers ender du som en vippedippekop der ikke kan vælte 
 
ADD var på banen i går - blev sku udtaget til dopingkontrol. Amen altså... lidt sjovt og ret håbløst at udtage tre masterryttere. Det tog alligevel lidt tid at få nok væske og ordne papirer mm før det var overstået.
 
Lidt pudsigt at blive udvalgt til test som mosjo, når jeg ikke er blevet testet de ca ti år hvor jeg har dyrket elite/konkurence sport mere seriøst. oh well

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken
ss træk til bryst: 3 x 15x60
og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70
Hyperextensions: 2 x 20
Virkelig meget OT:
Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor.
De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner.
Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale.
I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden.

Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred.
Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere.

Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig.

Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været.
Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer… 

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken
ss træk til bryst: 3 x 15x60
og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70
Hyperextensions: 2 x 20
Virkelig meget OT:
Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor.
De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner.
Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale.
I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden.

Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred.
Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere.

Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig.

Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været.
Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer… 

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken
ss træk til bryst: 3 x 15x60
og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70
Hyperextensions: 2 x 20
Virkelig meget OT:
Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor.
De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner.
Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale.
I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden.

Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred.
Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere.

Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig.

Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været.
Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer… 

God bedring, selvfølgelig.

Jeg så dine hjul på insta og ville egentligt skrive at kulfiberen ligger suuuuuper flot  men er ikke så god til at kommentere på insta, så det bliver her i stedet.

Dagens tur på hometraineren blev en lang og rolig opvarmning og så 5, 4 og 3 minutter på lige over 300 watt, som er nok til at sende mig godt op i det røde felt.

I mandags havde jeg en omgang styrketræning, og jeg håber at få tid til at komme i centeret igen i morgen.
Dynamisk udstræk 10 minutters tid.

Dødløft
5x60
5x80
3x105
3x105
3x105
1x110
1x115
1x120
Pullups
3xbw
3xbw
3xbw
Technogym benpres
10x50
10x80
10x80
10x80
10x80
Bb bænkpres
10x20
5x40
5x50
5x50
5x50
5x50


Styrketræningen kører regelmæssigt og jeg hygger mig virkelig med det. Jeg er for eksempel begyndt at drikke kaffe mens jeg træner, ofte blot instantkaffe, men hvis der har været lidt ældre brugere før mig, så kan jeg være heldig at der stadig er kaffe på kanden, så kan man hyggesnakke lidt mens "de gamle" sidder og snøre skoene og venter på dem der tager lange bade.

Jeg kæmper stadigvæk med at komme på cyklen, hvor det ikke helt er lysten der driver værket endnu.

Det virkede sgu 
Jeg prøvede også med en jævn ERG-blok med tændt cykelcomputeren - den har ikke flere udfald i watt.
Så var det jo oplagt at se om wattene er ens fra Skrummel og pedaler, nu forskellen ikke virkede stor. De er ens nu.
Så en eller anden opdatering har virket, da jeg jo både checkede da cyklen kørte med krankmåleren og har også haft Vector 3´erne på Skrumlet.

Jeg endte med et kvarters tid på 230 watt - det tæller det hele.

Så lige nu er der fred og ro og julestemningen kan sænke sig over matriklen  
Jeg skal op kl kvalme i morgen, for at gøre plads til “radiatormanden”, der skal sætte nye målere på, selvom vi skal have nye radiatorer “om 5 minutter”.
Torsdag til Audionova og have lavet aftryk til øredutter. Og skal vaske bil. Og til beboermøde (6-7 % huslejestigning til nye radiatorer, da fjernvarmeværket sænker temperaturen)
Fredag til service med bilen og bagefter til lillebror og få styr på det sidste med mor.
Så SÅ meget fred er her ikke helt endnu  

Jeg havde betop påtænkt at anstille en forespørgsel omkring, hvor langt, I var med flytte-projektet. Det bliver spændende for jer.