sunek

Medlemmer
  • Content count

    119
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by sunek

  1. Tab 6 kg. på 3 uger

    Hej Jeg faldt over denne artikel i en helt anden sammenhæng. Jeg er af den opfattelse at Sune Hansen der har skrevet den er nogenlunde fornuftig og velovervejet - men han har sandsynligvis ikke den store anatonomiske indsigt. http://sunespoker.weblog.dk/ Kan det passe at man kan tabe 6 kg. på tre uge, hvis man i forvejen ikke er overvægtig, uden (særlig) tab af muskelmasse? Om den lavere vægt kan bibeholdes er en anden diskussion. Mvh sune
  2. Hej Jeg har efterhånden længe gerne ville kaste mig ud i HST, men hver gang det kommer til at lægge et program går jeg i stå. Jeg har trænet traditionel styrketræning i en del år, men de sidste 3 år har jeg trænet crossfit, som jeg synes er super sjovt. Derfor vil jeg gerne tage udgangspunkt i de store flerledsøvelser. Jeg vil gerne have dips, pull-ups, push-ups (og hspu) og andre funktionelle øvelser som en del af programmet – men måske er det for vanskeligt at håndterer 5 % progressioner i den type øvelser? Det vil være ideelt at få skruet et program sammen som kan afvikles inden for max 60 minutter. Øvrige øvelser jeg gerne vil have som del af et program: Backsquat (el. frontsquat) og dødløft (evt. skiftevis hver anden træningsgang) Thrusters Clean Bænkpres Vil det give mening at træne HST og smide et wod ind, fra tid til anden? Eller er jeg nødt til at vælge retning? Når jeg gerne vil træne crossfit jævnligt skyldes det at der er et super kammeratskab i den box hvor jeg træner – det vil jeg nødigt undvære. Som en sidste kommentar skal nævnes at jeg altid har haft problemer med at bygge brystmuskler så kan man tage højde for det i et HST program vil det være cool. Håber du kan hjælpe mig med at skrue et program sammen eller pege mig i retning af en måde at få det gjort på – for jeg er på det sted, hvor jeg plejer at gå i stå (med HST). Tak for hjælpen Sune
  3. Hej Jeg har fået ansvaret for at indrette et motionsrum (hvis det er muligt inden for de givne rammer) for firmaet jeg arbejder i (ca 80 ansatte). De fysiske rammer er et meget højloftet rum på omkring 27 m2. Budgettet er max 30K. Der skal være mulighed for både kredsløbs- og styrketræning. Der har været ønsker om cross trainer og løbebånd samt bænkpres. Alle tre ting bør forefindes i rummet. Men hvad skal der til for at resten af kroppen kan komme med? Der findes nogle ret kompakte racks til håndvægte udformet som tårne. Håndvægte åbner for en lang række øvelser. Hvad ellers? Ribbe, bolde, maskiner og i så fald hvilke? Vil det kunne betale sig at leje eller lease frem for at købe selv? Alle former for input er velkomment. Tak for hjælpen sunek
  4. Indretning af mindre motionsrum i firma

    Hey alle sammen Tak for jeres gode og konstruktive råd. Der bliver påpeget rigtig mange gode pointer som har givet noget stof til eftertanke. Personligt er jeg lidt ked af at skulle undvære løbebånd så jeg er ved at undersøge priser på lejer og leasing. Det samme gælder cross-traineren. Til nøds kan løbebånd udskiftes med en cykel. Det vigtigste er klart vægtene og en god bænk. Status er at jeg i denne uge indkalder firmaets sportsudvalg til et møde, hvor vi snakker mulighederne igennem. Jeres argumenter vil jeg have med. Bliver vi enige fremlægger vi et budget for vores direktør som forhåbentligt godkender vores plan og derefter er det bare at få købt/lejet udstyret og få indrettet lokalet. Mvh Sunek
  5. Protein efter træning

    Hej Så vidt jeg har forstået (jeg er n00b på området) øges muskelmassen og styrken, hvis protein optages umiddelbart efter styrketræning (og i sidste del af træningen?). Hvad kan jeg spise drikke hvis jeg vil have 30-40 gram protein umiddelbart efter træning uden at benytte mig af kosttilskud? Skal jeg bare kværne en liter skummetmælk? Er der andre (bedre) metoder? Jeg har været protein FAQ'en igennem og søgt i dette forum men har ikke umiddelbart kunne finde noget svar på mit spørgsmål. Tak for hjælpen sunek P.S. Hvis det er relevant er der adgang til køleskab, hvor jeg træner.
  6. Hej Jeg er cykelinstruktør og har brug for et brænderprogram til når jeg skal lave lave nye cykelprogrammer. Jeg har haft en prøveudgave af MixMeister som kan alt men desværre også er ret dyrt - over 200 $ så vidt jeg husker. Da min løn er 200 kr i timen skal jeg bruge uforholdsmæssigt mange arbejdstimer for at dække udgifterne til programmet (når jeg oven i hatten også har udgift til musik). Er der nogen af jer der kender til gratis eller billig software der kan benyttes til at lave cykling/fitness cd'er. Vigtige features er: * Mulighed for at fjerne pauser mellem numrene (og gerne i starten og slutningen af numrene, hvis der er noget) * Analyse af BPM * Mulighed for at eksportere playlists i tekstformat (så man let kan oprette et dokument med programmet) Andet der vil være rart: * Mulighed for glidende overgang mellem numrene. * Mulighed for at redigere i numrene. Tak for hjælpen Sune
  7. Hej Andreas Tak for det. Det vil jeg checke ud. Hvis ovennævnte stykke software ikke kan det jeg forventer lyder din ide som en god løsning. Et par cykeltimer vil jeg gerne ofre på sagen. Mvh Sune
  8. Hej Jeg kom til at tænke på hvad kroppen forbrænder, hvis man ikke spiser 1 dag. Lad os sige at vi har en person der dagligt forbrænder 2500 kal. og vedkommende starter dagen med en løbetur på 30-45 minutter for at få tømt kroppens depoter lidt hurtigere. Vil kroppen så forbrænde fedt, muskler eller lidt af hvert for at komme igennem dagen? Jeg ved godt at det næppe vil være sundt men nok heller ikke direkte farligt. sunek
  9. Tak for det. Jeg har før været ude for at fange en virus når jeg har benyttet software der var hentet på torrent sites. Det var derfor jeg håbede at der fandtes en shareware version af et eller andet jeg kunne benytte. Sune
  10. Vitamintilskud eller ej

    Hejsa Har netop haft en diskussion med en kammerat omkring vitaminer og træning. Vi var nogenlunde enige om at det er vigtigt at få vitaminer nok. Men vi var lidt uenige i mængderne. Hans argument var at man kunne lige så godt tage et tilskud oven i den naturlige kost - kroppen skal nok skille sig af med det den ikke skal bruge. Mit argument var at, hvis man som jeg spiser 1-1½ kg frugt og grønt om dagen (bl.a. broccoli, gulerødder, tomater, rød- og hvidkål, knold- og blegselleri og rødbeder. Frugt er typisk æble, pære, banan, sharon og kiwi), så behøver man ikke noget ekstra tilskud. Kroppen er designet til at kunne klare sig uden ekstra tilskud. Desuden synes jeg at have hørt at for store mængder af visse vitaminer er direkte skadeligt. Men hvem har (mest) ret? Tak for hjælpen. sunek
  11. Vitamintilskud eller ej

    Hej Jan Tak for din post. Jeg har læst din artikel om den gyldne middelvej inden jeg oprettede denne post og den fik bestemt nogle tanker igang. Om jeg træner meget? Tja det er vel et definitionsspørgsmål. Jeg træner dagligt, fordelt på 3 gange styrke, 3-4 timers cykling (eller spinning om du vil) og en løbetur eller to på 7-10 km. En slat over gennemsnittet vil jeg mene ;) Uanset hvad lader det til at et vitamiltilskud er en god ide - hvor stor mængder der er brug for må jeg se at blive klog på. sunek
  12. Vitamintilskud eller ej

    Hej Antaeus Tak for dit hurtige og grundige svar. Jeg vil gå min kostplan igennem og overveje om der måske skal en multi vitaminpille til. sunek
  13. Hvorfor kan man ikke se mit billede når jeg poster :(

  14. Valg af pulsur

    Hej Jeg skal til at anskaffe mig et nyt pulsur, der skal benyttes til både løb og spinning. Jeg kunne godt tænke mig et ur med GPS og har derfor Garmin Forerunner 305 lidt i kikkerten da prisen er nogenlunde overkommelig. Hovedårsagen til at jeg gerne vil have GPS er for at kunne afgøre min hastighed (både undervejs og i forbindelse med efterfølgende analyse). Men jeg vil også gerne have et ur der er brugervenligt. Jeg ved at hvis funktionerne ikke er nogenlunde intuitive så kommer jeg ikke til at bruge dem. Mit gamle pulsur som døde for et par måneder siden var et billigt ur der var fint nok til at vise puls, men alt andet som fx gemme og sammenligne data, forbrænding målt i kcal osv var noget bøvl at bruge så det kom jeg aldrig til. Er Garmin Forerunner 305 brugervenligt. Er der evt. nogle pulsure uden GPS der kunne dække mit behov bedre? Tak for hjælpen. sunek
  15. Valg af pulsur

    Hej OnTheRun og Morten Z Tak for jeres input. Jeg vil smutte ned i en butik og teste de to ure (FR310XT-HR ser ud til at kunne alt hvad man kan ønske sig - og lidt til). Så kan man jo købe det på nettet efterfølgende :) sunek
  16. To brystøvelser i fullbody

    Hvis du opnår det resultat du gerne vil med bænk er der ingen grund til at gøre noget anderledes. Men hvis din træning ikke fører dig hen hvor du gerne vil bør du lave noget om - og en ekstra øvele kunne være svaret. sunek
  17. styrketræning i løbesko?

    Jeg træner også i løbesko men tager dem af i øvelser som fx dødløft af samme grunde som der er anført ovenfor. Så du behøver ikke nødvendigvis investere i nye sko. sunek
  18. Hej Siden jeg startede med at styrketræne for 2-3 år siden har brystmusklerne voldt mig problemer. Problemer i den forstand at de ikke vokser i modsætning til mine biceps, triceps, skuldre og min ryg. Jeg har hele vejen igennem trænet bryst 2-3 gange om ugen med bænkpress (mellem 3 og 7 sæt, antallet af reps har varieret 6-8, 8-10 og 8-12) sammen med andre brystøvelser - specielt flying med frie vægte eller wire. Jeg kan løfte mere i bænkpress end da jeg startede men jeg synes ikke at brystmusklen ændre sig. Samtidigt oplever jeg ingen muskelømhed i forbindelse med træning - skyldes det at kun få muskelfibre rives over og dermed at jeg ikke for glæde af superkompensationseffekten? Årsagen til at jeg stædigt har fastholdt at træne bænkpress er at alle jeg kender (og de fleste herinde) er eninge om at det er brystøvelse nr. 1. Sidst jeg trænede prøvede jeg et eksperiment. Jeg kørte med ca 55% af max vægt og kørte mange reps. (20-30). Formålet var at få de muskler jeg bruger når jeg kører bænk til at syre til - for på den måde kan jeg sikre mig at det er den rigtige muskel der bliver brugt i øvelsen. Og trætheden meldte sig først i skulder og triceps og enkelte gange lidt i brystet. Hvad kan det skyldes? Jeg får jævnligt trænere eller andre der træner i centeret til at kigge på min teknik og den er umiddelbart udemærket. Det hører måske med til historien at jeg i dag, to dage efter sidste træning oplever en let ømhed i brystmusklerne - så de må være blevet ramt :) Kan man forestille sig at jeg kan opnå en effekt ved at kører flere reps med lavere vægt? Skal jeg evt træne nogle helt andre brystøvelser? Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe for jeg bliver snart tosset over de brystmuskler. Tak for hjælpen. sunek
  19. Hej Dr. Durden Tak for dit input :4thumbup: Tak - det luner Det kan godt være at jeg skal forsøge mig med noge mere struktureret træning i forhold til brystet. Min progression er gik godt i starten med pæne stigninger i starten så fladede stigningen ud. Jeg forsøgte mig med noget kreatin og bulk i slutningen af næste år. Det betød dels at mit max i bænk blev øget lidt (det samme gjorde sig gældende for andre muskel grupper. Samtidigt steg min vægt fra 86 til 98 kg på 2-3 måneder - halvdelen var fedt Teknik og greb er måske noget jeg skal arbejde mere på. sunek
  20. Det er mig Hav en god weekend sunek
  21. Bedre holdning

    Hej Andersen80 Som Vastus siger er core træning en rigtig god ting. Men du er nødt til at rette ryggen og skyde brystet frem når du går (og evt spænde let i maven). Det vil muligvis føles unaturligt i starten (specielt hvis du er høj) men det bliver en vane, er godt for ryggen og ser bedre ud. Held og lykke med det. sunek
  22. Hej Dr. Durden Prøv at checke mit galleri. Jeg bænker omkring 70 når jeg træner 8-12 reps. Ved et enkelt stød når jeg ikke mange kg. over 90. Så der er plads til forbedring. sunek
  23. Hej Scars. Tak for det. Vil du foreslå 8-10 reps som mange benytter i forbindelse med hypertrofi træning. Hej Eruption. Lyder som om du har (haft?) samme udfordring som mig. Har du fået bygget nogle nogenlunde brystmuskler? Tak for jeres input. sunek
  24. Antioksidanter hemmer treningseffekten

    Hej Jeg håber at der er plads til et enkelt dumt spørgsmål. Vil det sige at, hvis man drikker store mængder grøn te så vil det have en negativ effekt i forhold til styrketræning? Eller er det i meget store mængder antioxidanter der er tale om? sunek
  25. Hej Jeg er ved at sammensætte nogle spinningprogrammer til let øvede spinnere. Men på trods af at jeg selv har været gennem 50+ spinningtimer synes jeg at det er lidt svært. Jeg har forestillet mig noget i retning af: 5-10 min opvarmning ca 20 min pulstræning (5-6 øvelser med høj intensitet og moderat belastning) ca. 20 min udholdenhedstræning (3-4 øvelser med lavere belastning og hård belastning) 5-10 min nedvarmning og udstrækning. Er det en god ide at blande pulstræning og udholdenhed? Er rækkefølgen i orden? Når jeg skal detaljere programmet synes jeg det bliver sværere. Er der nogle steder, hvor der findes en oversigt over gode øvelser (og evt. også ideer til musik). Alle bidrag vil blive modtaget med kyshånd :) sunek EDIT: skulle nok have været postet i 'træningsprogrammer'. Må gerne flyttes, hvis en mod skulle have tid :)