HB66

Medlemmer
  • Content count

    468
  • Joined

  • Last visited

  1. Afdanket IRONMAN Podium Finisher

    Svømning i Haraldslund lyder det til Man burde bruge den lille smule ekstra tid, det tager at køre over i Svømmeland/Skansebadet, så har man næsten et fedt 50m-bassin for sig selv, men alt for få, jeg selv inkl. gør det Fyssen
  2. Got legs?

    Hej Kermit! Ift. dine tanker omkring din kost og vægttab, tror jeg du er inde på rette spor. Alt det der "protein-fis" er meget godt til relativ inaktive mennesker, men for os udholdenhedsatleter, der skal der sgu nogle ( gode ) kulhydrater til. Så skal vægttabet nok komme, hvis du ellers spiser fornuftigt. Mht. din træning, så har jeg lagt mærke til, at du træner med meget høj intensitet året rundt. Ja, man kan nærmest ikke se, ud fra din træning, om du er off-season, i en opbygningsperiode, eller om du er få uger fra at skulle toppe ( måske bortset fra, at du ikke har de helt lange ture pt. ). Er det et bevidst valg? Er du ikke bange for, at du er i god form hele året rundt, men aldrig i "rigtig god form", hvor du udnytter dit potentiale 100%. Jeg tænker bare, vi er i december måned, og du har sikkert 4-5 måneder til din første formtop, og du træner som om, der er få uger til. Er du ikke bange for, at du ikke kan bevare formen og ikke mindst motivationen i så lang tid? Jeg spørger ikke, for at pege fingre, men af nysgerrighed. Jeg har ikke selv erfaring med så systematisk kontinuerlig hård træning om vinteren, og der er jo flere veje, der fører til Rom, for mig ser det bare for vildt/intensivt ud!! Go' træning og go' jul Fyssen
  3. Langt pokker i MOL

    Off-season styrketræner jeg typisk 2x/uge, og gør det altid ifm. min cykeltræning, sådan at jeg først cykler på spinningcykel ( solo eller hold ), og derefter styrketræner. Nogen gange laver jeg styrketræning af mave/ryg/overkrop inden cyklingen, så der ikke er så meget styrketræning at skulle igennem efter cykeltræningen. På den måde bliver der plads til et par restitutionsdage ( cykler ca. 4x/uge og svømmer 1-2x/uge ).
  4. Langt pokker i MOL

    "Dråben" hedder Vastus medialis obliqus eller VMO for nemheds skyld. Ved inaktivitet, immobilisering eller alvorlige skader ( f.ex. forreste korsbånds skader ), har Vastus medialis obliqus tendens til at atrofiere ( svind af muskelmasse ). Derfor hører man ofte, at knæpatienter er blevet sat til at lave VMO-træning af deres fys ;-)
  5. Kermit - "Når du skal køre i Australien så tror jeg at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter". Når du kommer til Australien, så tror jeg, at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at æde dig selv, selv om du har mest lyst til at stoppe, fordi du er træt, udmattet, søvnig, har spist for lidt, har kramper i benmusklerne, ondt i nakken............. Fyssen
  6. Sejt at du kom afsted efter sådan en dårlig optakt - respekt!! Det er sådan en indstilling du udviser der, der gør, at nogle når deres mål, og andre der ikke gør ;-)
  7. Langt pokker i MOL

    Hej Gregers! Nu har jeg læst din log ón and off igennem et par år, og der er ingen tvivl om, at du har meget fokus på din kropsvægt, hvad du spiser, musklernes størrelse men også, hvad du kan på en cykel og om du overhovedet gider det, fordi du så ofte er blevet skuffet over dig selv ( jeg læser aldrig, at andre er skuffet over dig ). Der er heller ingen tvivl om, at du rigtigt godt kan lide at styrketræne, med den virkning det kan have på kroppens muskelvolumen. Nu håber jeg ikke, at du tager det ilde op, for sådan er det ikke ment, tværtimod faktisk, men det virker lidt som om, at du ikke helt har forstået eller indset, at man ikke kan blæse på samme tid som man har mel i munden. Det er jo tydeligt, at styrketræningens positive indvirkning på din muskelvolumen giver dig noget positivt, akkurat lige som mange piger bliver glade for deres nye større siliconebryster ( kunne de træne dem større, havde dem, der ikke var for dovne til det, nok også gjort det ). Og det er helt fair. Nogle vil gerne være store, andre vil gerne være små. Heldigvis bestemmer man selv over sin egen krop, så langt så godt. Men nu har jeg mange gange læst, hvor meget det irriterer dig, at du ikke kan følge med de bedste, når det går opad, hvorimod du er meget stærk og eksplosiv i accelerationerne og afslutningerne. Det er jo ikke raketvidenskab, hvorfor det er sådan!! Du er en stor stærk gut, bl.a. pga. din styrketræning, og derfor har du dine spidskompetancer, hvor du nu har dem. Som jeg ser det, skal du en gang for alle finde ud af, hvad du vil med din træning. Du kan ikke både have en stor, flot og stærk krop som pigerne vender sig om efter, og så samtidig have en slank og let krop, der er effektiv når det går opad!! Derfor ser du så forskellige ryttertyper i et felt ( J. Rodrígues contra A. Greipel ). Ryttere der har erkendt deres styrker og svagheder og , som dyrker styrkerne 100% og accepterer, at de er "det tynde øl", når ruteprofilen ikke passer til deres kompetencer. Så var jeg din træner ville jeg sige, sats 100% på dine evner som afslutter og træn efter det og accepter, at du aldrig bliver lige så stærk opad, som de lettere ryttere. Og hvis du insisterer på at afprøve, hvor langt talentet rækker ift., hvor god du kan blive til at køre opad, så træn på at forbedre de skils, og drop samtidig din forfængelighed og styrketræningen. At have "vat-arme" og dyrke seriøs cykling hører sammen, sådan er det desværre for de fleste. Du kan ikke både og. Fra 1/1 - 1/7 smed jeg 8 kg, uden på nogen måde at være tyk d. 1/1 ( vejede 79 kg og havde en fedtprocent på 11 ). Jeg kan love dig for, at jeg havde "vat-arme", da jeg stod på startlinien i Bourg, men jeg kan også love dig for, at jeg var skarp opad!! I foråret blev jeg single, og ville da gerne kunne vise pigerne nogle gode muller, men kunne jeg ikke. Jeg tror snarere, at de fleste syntes, at jeg lignede en KZ-fange, og mit vægttab var bestemt ikke et godt "score-trick", men jeg var ligeglad, for JEG HAVDE BESTEMT MIG!! JEG VILLE KØRE EN GOD LM-TID. Det var mit mål, og et vægttab ( og de medfølgende "vat-arme" ) var, sammen med en målrettet træning, et af midlerne, til at opnå dette mål, hvilket jeg forøvrigt gjorde. Så find ud af, hvad du vil med din træning, og træn efter det, i stedet for at blande det hele sammen, så resultatet bliver, at du er nogenlunde til det hele. For det er jo tydeligt, at det frustrerer dig meget, med al den "middelmådighed". Det er egentligt så simpelt. DU BLIVER GOD TIL DET DU TRÆNER. Så du må til at bestemme dig for, hvad du vil være ( rigtig ) god til ( hvis det er det du vil ). Du kan ikke både være en god body-builder/styrketræner, og samtidig en god "klatrer"!! DECIDE, AND FOLLOW THE ROAD!! God fornøjelse. Fyssen
  8. Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

    @Kermit: Det at folk "snakker"/sladrer er et gennembrud, for det betyder, at tavshedens lov endelig er brudt, så nu kan ingen føle sig sikker, og det er vigtigt og godt!! Hvad mener du med "alle dem, der er lige i midten"? Enten snyder de vel eller også gør de ikke?? Og så til noget helt andet - synes du ikke Mallorca er en fantastisk "cykel-ø"? Du fik kørt Soller og Sa Caolbra-stigningerne kan jeg se. De er fede, ikk? Fyssen
  9. Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

    Så er det vist snart Mr. Armstrongs tur, til at krybe til korset. Fedt at de endelig får skovlen under ham!! Skal man al det doping-lort til livs, så skal alle snuppes. Alle skal føle sig truet uanset status. Når unge ryttere ser, at selv ikonet, den store helt Lance Armstrong ikke går fri, er jeg sikker på, at det vil holde mange fra, at begynde på det snyderi. Om det er hyklerisk eller ej, at folk der selv har snydt, indrømmer eget dopingbrug og sladrer om andre ved jeg ikke, men det at "tavshedens lov" brydes, er så vigtig ift. at komme dopingen til livs. Det vil helt sikkert gøre ondt på en masse "cykel-romantikere" og LA-likers, men det er der ikke noget at gøre ved. Vil man en ren cykelsport, så skal alle der snyder med doping knaldes. Denne artikel i BT siger det så fint: http://m.bt.dk/#article/22865538/Tophistorier/add_et_gennembrud_i_dopingkrigen Fyssen
  10. Got legs?

    Hej Kermit - fedt med en tur til Mallorca. Jeg var jo med klubben dernede i maj, og det er virkelig et fedt cykelterræn. Soller-stigningen er da fed, men det er nu Sa Calobra-stigningen ( og nedkørslen for den sags skyld ) jeg husker bedst, ikke mindst pga. den spektakulære natur. Den kan anbefales ;-)
  11. Joe´s Corner

    Klog beslutning. Du har bevist, at du har viljestyrke ( ellers stiller man ikke op i den forfatning, så kort tid efter et ret voldsomt styrt ), og så har du lært, at man skal lytte til kroppens signaler, og det gør du så nu. God bedring ;-) Fyssen
  12. Joe´s Corner

    X3
  13. Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

    Lørdag 8/9-2012 Andelskassens Motionscykelløb i Aars! Kørte dette løb i stedet for det planlagte "Skive Cykelløbet", dels fordi jeg ikke følte mig 100% oplagt ( og løbet i Skive er kendt for at være meget hårdt ), dels fordi jeg havde en aftale om eftermiddagen, og løbet i Aars startede kl.10, modsat Skive, hvor der først var start kl.12.15. Løbet var præget af den hårde vestenvind og en ret flad rute. Desuden var der kun ca 50, der kørte 100km-distancen, hvoraf jeg ikke så nogle licensryttere ( de var sikkert i Skive ), så niveauet var ikke så højt, hvilket passede mig fint, da jeg ikke havde "gode ben". Sammen med Rasmus H. fra Vejgård, forsøgte jeg at komme fri i starten af løbet, dels fordi der blev kørt meget langsomt, dels fordi vi kun var 4-5 ryttere ud af 15, der gad at trække i front. Efter ca. 30 km kom Rasmus og en anden fri, men det ændrede intet i feltet, hvor der nærmest blev kørt provokerende langsomt. Efter ca 60 km kørte en anden fra gruppen og jeg kørte med. Vi kørte med høj fart og fik hurtigt et godt hul til feltet. På et tidspunkt kommer vi til et t-kryds, hvor der er malet en pil på vejen, der viser tv. Vi kører til ve. som vi også kunne se, at de to ude foran havde gjort. Vi kom op til dem, og blev hurtige enige om, at vi var kørt forkert, da vi kunne se, at vi kørte i den forkerte retning. Efter ca. 20 min. tempokørsel i 4- mandsgruppen, fandt vi efterhånden ind på den rigtige rute, og kunne på et tidspunkt se, at vi var ca. 700m EFTER feltet!! Så vi fortsatte med yderligere tempokørsel, og hentede de bageste fra feltet på selve opløbsstrækningen. Så Rasmus og jeg spurtede om 1. pladsen eller 5-6 pladsen alt efter, hvordan man ser på det. Rasmus var lige en anelse hurtigere i spurten. Det var godt nok træls at konstatere, at ryttere, der officielt sluttede foran os, havde kørt 3 km kortere og med et noget lavere snit, end os fire, der havde kørt forkert. Vi snakkede med dem, der havde lavet ruten ( to af dem sad i feltet, der derfor ikke kørte forkert ). De forklarede, at pilen der viste tv, var en gammel pil, som de ikke havde fået fjernet!! Fyssen
  14. Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

    Ja, hvordan har kroppen det. Jeg var naturligt nok træt efter løbet, så jeg holdt fri mandag, svømmede og saunagus tirsdag. Så jeg var klar til klubtræning idag. Men det blev kørt uden overskud, så jeg tager lige et par lette dage mere, inden jeg beslutter mig for, om jeg skal tage til Skive-løbet på lørdag, som indgår i min løbsplan. Jeg kan mærke at kroppen er ved at være træt "i dybden", so to speak! Men når jeg kigger tilbage på sommeren har jeg faktisk heller ikke haft en rigtig let uge siden ugen før La Marmotte. Men nu er sæsonen jo snart slut, så kan kroppen få al den pause, som den behøver. Fyssen
  15. Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

    Rad am Ring 2012! Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet. Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012. Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til. Tirsdag d. 28/8: Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde. Fredag d. 31/8: Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning. Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”. Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn. I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte. Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn. Lørdag d.1/9 – Raceday: Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende. Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen. Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet. Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn. Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang. Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter. 1. tur ( 14.00): 14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-) Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-) Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling. Facts for 1. tur: 26,03 km 44.58 min. 34,7 km/t. ( snit ) 85,0 km/t ( max. speed ) 158/180 ( gennemsnits- og max-puls ) 524 højdemetre 2. tur ( 17.08 ): 2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig. Facts for 2. tur: 26,05 km 45,11 min. 34,6 km/t 87,0 km/t 166/181 puls 511 hm 3. tur ( 20.21 ): 3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart. Facts for 3. tur: 26,04 km 48,58 min. 31,9 km/t 84,9 km/t 161/185 513 hm. Søndag d. 2/9: 4. tur ( 00.48 ): 4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere. Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok. Facts for 4. tur: 51,93 km 01.46.26 t. 29,3 km/t 80,9 km/t 152/179 1050 hm. 5. tur ( 07.20 ): 5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket! Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste. Facts for 5. tur: 26,07 km 54.24 min. 28,8 km/t 83,0 km/t 141/168 ( suverænt laveste pulsværdier ) 534 hm. 6. og sidste tur ( 10.47 ): 6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen. Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time. Facts for 6. tur: 25.99 km 48,45 min. 32,0 km/t 87,1 km/t 147/172 521 hm. Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer. Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn. Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’? For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning. Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!! Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til! Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).