HB66

Verdens ( måske ) bedste opskrift på knækbrød
Jeg vil lige dele denne opskrift på knækbrød med jer. Disse hjemmelavede knækbrød er simpelthen så lækre. Jeg spiser dem gerne som et lille lækkert mellemmåltid, som de er, men kan sagtens spises med pålæg. F.ex. er de fantastiske med hytteost.
Jeg spiser dem også om aftenen ifm. tv-hygge, i stedet for slik, chips og andet usundt. Og med dette "knækbrød-alternativ", er det ikke et problem, at undvære de søde sager.
Fedtindholdet er relativt højt pga. olien, samt de mange frø og kerner, men det er jo det sunde fedt, så det burde ikke være noget problem.

1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner

Ovennævnte gryn, frø og kerner røres sammen.


3,5 dl. mel ( jeg plejer at bruge 2 dl. hvedemel og 1,5 dl. grahamsmel eller anden "grov" melsort )
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 dl. vand
1 dl. rapsolie

Ovennævnte tilsættes "gryn-frø-kerneblandingen", og røres godt sammen.
Dejen deles i to portioner. Rulles ud i kvadrat, imellem to stykker bagepapir.
Lægges op på bageplade ( nu kun på et stykke bagepapir ), og skæres i firkanter i den ønskede størrelse. Jeg bruger selv en pizza-kniv.
Bages 15-20 minutter v. 175 grader i varmluftsovn.
Det er vigtigt, at opbevare knækbrødene i en lufttæt emballage, da de ellers bliver bløde.
God fornøjelse med bageriet. I vil ikke fortryde det.
HB

Hej Gregers!
Nu har jeg læst din log ón and off igennem et par år, og der er ingen tvivl om, at du har meget fokus på din kropsvægt, hvad du spiser, musklernes størrelse men også, hvad du kan på en cykel og om du overhovedet gider det, fordi du så ofte er blevet skuffet over dig selv ( jeg læser aldrig, at andre er skuffet over dig ).
Der er heller ingen tvivl om, at du rigtigt godt kan lide at styrketræne, med den virkning det kan have på kroppens muskelvolumen.
Nu håber jeg ikke, at du tager det ilde op, for sådan er det ikke ment, tværtimod faktisk, men det virker lidt som om, at du ikke helt har forstået eller indset, at man ikke kan blæse på samme tid som man har mel i munden.
Det er jo tydeligt, at styrketræningens positive indvirkning på din muskelvolumen giver dig noget positivt, akkurat lige som mange piger bliver glade for deres nye større siliconebryster ( kunne de træne dem større, havde dem, der ikke var for dovne til det, nok også gjort det ). Og det er helt fair. Nogle vil gerne være store, andre vil gerne være små. Heldigvis bestemmer man selv over sin egen krop, så langt så godt.
Men nu har jeg mange gange læst, hvor meget det irriterer dig, at du ikke kan følge med de bedste, når det går opad, hvorimod du er meget stærk og eksplosiv i accelerationerne og afslutningerne.
Det er jo ikke raketvidenskab, hvorfor det er sådan!! Du er en stor stærk gut, bl.a. pga. din styrketræning, og derfor har du dine spidskompetancer, hvor du nu har dem.
Som jeg ser det, skal du en gang for alle finde ud af, hvad du vil med din træning.
Du kan ikke både have en stor, flot og stærk krop som pigerne vender sig om efter, og så samtidig have en slank og let krop, der er effektiv når det går opad!! Derfor ser du så forskellige ryttertyper i et felt ( J. Rodrígues contra A. Greipel ). Ryttere der har erkendt deres styrker og svagheder og , som dyrker styrkerne 100% og accepterer, at de er "det tynde øl", når ruteprofilen ikke passer til deres kompetencer.
Så var jeg din træner ville jeg sige, sats 100% på dine evner som afslutter og træn efter det og accepter, at du aldrig bliver lige så stærk opad, som de lettere ryttere. Og hvis du insisterer på at afprøve, hvor langt talentet rækker ift., hvor god du kan blive til at køre opad, så træn på at forbedre de skils, og drop samtidig din forfængelighed og styrketræningen. At have "vat-arme" og dyrke seriøs cykling hører sammen, sådan er det desværre for de fleste. Du kan ikke både og.
Fra 1/1 - 1/7 smed jeg 8 kg, uden på nogen måde at være tyk d. 1/1 ( vejede 79 kg og havde en fedtprocent på 11 ). Jeg kan love dig for, at jeg havde "vat-arme", da jeg stod på startlinien i Bourg, men jeg kan også love dig for, at jeg var skarp opad!!
I foråret blev jeg single, og ville da gerne kunne vise pigerne nogle gode muller, men kunne jeg ikke. Jeg tror snarere, at de fleste syntes, at jeg lignede en KZ-fange, og mit vægttab var bestemt ikke et godt "score-trick", men jeg var ligeglad, for JEG HAVDE BESTEMT MIG!!
JEG VILLE KØRE EN GOD LM-TID. Det var mit mål, og et vægttab ( og de medfølgende "vat-arme" ) var, sammen med en målrettet træning, et af midlerne, til at opnå dette mål, hvilket jeg forøvrigt gjorde.
Så find ud af, hvad du vil med din træning, og træn efter det, i stedet for at blande det hele sammen, så resultatet bliver, at du er nogenlunde til det hele. For det er jo tydeligt, at det frustrerer dig meget, med al den "middelmådighed".
Det er egentligt så simpelt. DU BLIVER GOD TIL DET DU TRÆNER. Så du må til at bestemme dig for, hvad du vil være ( rigtig ) god til ( hvis det er det du vil ). Du kan ikke både være en god body-builder/styrketræner, og samtidig en god "klatrer"!!
DECIDE, AND FOLLOW THE ROAD!!
God fornøjelse.
Fyssen

Jeg tror sgu' snart, at jeg _ for gud ved hvilken gang - skal gense Jørgen Leths cykelfilm. Det sker med års mellemrum, så jeg lige kan minde mig selv om, at han har lavet nogle fremragende film, selv om han i dag er ved at være lidt af et gammelt sludrehoved
Åbningsscenen fra En Forårsdag i Helvede sætter tonen. Det kribler allerede i benene, når man ser mekanikeren forberede Mosers Benotto. Her får man så som bonus klippet, hvor Moser kører fra Poulidor og Danguillaume. Omkring 3:38 leverer han en overlegen demonstration af, hvordan sådan en smule brosten skal tackles :1356:

Hmm, jeg har åbenbart lidt for god tid til at spamme min egen log med stiløvelser. Nu har jeg efterhånden mange gange prist Francesco Moser i høje toner som den største sitlist nogensinde på cykel. Blandt løber må det være mellemdistanceløberne, der får den ære. Og få gjorde det bedre - og flottere - end Sebastian Coe, dengang UK dominerede mellemdistancerne totalt i begyndelsen af 1980'erne. Han løber altså de sidste 200 meter hurtigere, end de fleste kan sprinte samme distance uden at have været igennem 1300 meter først

Kermit - "Når du skal køre i Australien så tror jeg at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter".
Når du kommer til Australien, så tror jeg, at det der kommer til at få dig igennem, er din evne til at æde dig selv, selv om du har mest lyst til at stoppe, fordi du er træt, udmattet, søvnig, har spist for lidt, har kramper i benmusklerne, ondt i nakken.............
Fyssen

Sejt at du kom afsted efter sådan en dårlig optakt - respekt!!
Det er sådan en indstilling du udviser der, der gør, at nogle når deres mål, og andre der ikke gør ;-)

X3

Rad am Ring 2012!

Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet.
Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012.
Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til.
Tirsdag d. 28/8:
Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde.
Fredag d. 31/8:
Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.
Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”.
Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn.
I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte.
Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn.
Lørdag d.1/9 – Raceday:
Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende.
Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen.
Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet.
Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn.
Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang.
Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter.
1. tur ( 14.00):
14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-)
Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-)
Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling.
Facts for 1. tur:
26,03 km
44.58 min.
34,7 km/t. ( snit )
85,0 km/t ( max. speed )
158/180 ( gennemsnits- og max-puls )
524 højdemetre
2. tur ( 17.08 ):
2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig.
Facts for 2. tur:
26,05 km
45,11 min.
34,6 km/t
87,0 km/t
166/181 puls
511 hm
3. tur ( 20.21 ):
3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart.
Facts for 3. tur:
26,04 km
48,58 min.
31,9 km/t
84,9 km/t
161/185
513 hm.
Søndag d. 2/9:
4. tur ( 00.48 ):
4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere.
Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok.
Facts for 4. tur:
51,93 km
01.46.26 t.
29,3 km/t
80,9 km/t
152/179
1050 hm.
5. tur ( 07.20 ):
5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket!
Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste.
Facts for 5. tur:
26,07 km
54.24 min.
28,8 km/t
83,0 km/t
141/168 ( suverænt laveste pulsværdier )
534 hm.
6. og sidste tur ( 10.47 ):
6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen.
Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time.
Facts for 6. tur:
25.99 km
48,45 min.
32,0 km/t
87,1 km/t
147/172
521 hm.
Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer.
Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn.
Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’?
For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning.
Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!!
Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J
Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J
Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til!
Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).

Rad am Ring 2012!

Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet.
Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012.
Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til.
Tirsdag d. 28/8:
Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde.
Fredag d. 31/8:
Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.
Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”.
Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn.
I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte.
Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn.
Lørdag d.1/9 – Raceday:
Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende.
Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen.
Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet.
Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn.
Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang.
Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter.
1. tur ( 14.00):
14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-)
Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-)
Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling.
Facts for 1. tur:
26,03 km
44.58 min.
34,7 km/t. ( snit )
85,0 km/t ( max. speed )
158/180 ( gennemsnits- og max-puls )
524 højdemetre
2. tur ( 17.08 ):
2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig.
Facts for 2. tur:
26,05 km
45,11 min.
34,6 km/t
87,0 km/t
166/181 puls
511 hm
3. tur ( 20.21 ):
3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart.
Facts for 3. tur:
26,04 km
48,58 min.
31,9 km/t
84,9 km/t
161/185
513 hm.
Søndag d. 2/9:
4. tur ( 00.48 ):
4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere.
Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok.
Facts for 4. tur:
51,93 km
01.46.26 t.
29,3 km/t
80,9 km/t
152/179
1050 hm.
5. tur ( 07.20 ):
5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket!
Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste.
Facts for 5. tur:
26,07 km
54.24 min.
28,8 km/t
83,0 km/t
141/168 ( suverænt laveste pulsværdier )
534 hm.
6. og sidste tur ( 10.47 ):
6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen.
Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time.
Facts for 6. tur:
25.99 km
48,45 min.
32,0 km/t
87,1 km/t
147/172
521 hm.
Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer.
Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn.
Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’?
For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning.
Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!!
Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J
Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J
Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til!
Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).

Rad am Ring 2012!

Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet.
Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012.
Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til.
Tirsdag d. 28/8:
Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde.
Fredag d. 31/8:
Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.
Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”.
Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn.
I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte.
Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn.
Lørdag d.1/9 – Raceday:
Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende.
Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen.
Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet.
Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn.
Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang.
Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter.
1. tur ( 14.00):
14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-)
Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-)
Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling.
Facts for 1. tur:
26,03 km
44.58 min.
34,7 km/t. ( snit )
85,0 km/t ( max. speed )
158/180 ( gennemsnits- og max-puls )
524 højdemetre
2. tur ( 17.08 ):
2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig.
Facts for 2. tur:
26,05 km
45,11 min.
34,6 km/t
87,0 km/t
166/181 puls
511 hm
3. tur ( 20.21 ):
3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart.
Facts for 3. tur:
26,04 km
48,58 min.
31,9 km/t
84,9 km/t
161/185
513 hm.
Søndag d. 2/9:
4. tur ( 00.48 ):
4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere.
Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok.
Facts for 4. tur:
51,93 km
01.46.26 t.
29,3 km/t
80,9 km/t
152/179
1050 hm.
5. tur ( 07.20 ):
5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket!
Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste.
Facts for 5. tur:
26,07 km
54.24 min.
28,8 km/t
83,0 km/t
141/168 ( suverænt laveste pulsværdier )
534 hm.
6. og sidste tur ( 10.47 ):
6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen.
Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time.
Facts for 6. tur:
25.99 km
48,45 min.
32,0 km/t
87,1 km/t
147/172
521 hm.
Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer.
Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn.
Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’?
For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning.
Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!!
Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J
Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J
Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til!
Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).

Ja, pulskurverne ser unægteligt anderledes ud når man cykler i kuperet terræn, sammenlignet med klassisk "fladbaneløb", hvor pulskurven som oftest har et mere jævnt og horisontalt forløb.
Fedt at se, at du bare kan vade lige ind i cykelklub-træningen med din løbeform, selv om det må være frustrerende for de andre, der har trænet cykling hele året!!

Øv med job/fyreseddel. Jeg kan huske, at du sidste år ikke var særligt tilfreds med jobbet og gerne ville prøve noget nyt, men man vil jo altid helst selv bestemme, hvornår man skal forlade en arbejdsplads.
God fornøjelse med at finde et nyt godt job.
Fyssen

Og jeg stemmer naturligvis på en revanche ift. La Marmotte. Jeg var jo også dernede i 2011 og så, hvor skuffet Jannie var bagefter, så jeg er sikker på, at det vil gøre hende godt, at køre en god La Marmotte, og det har hun virkelig potentialet til at gøre.

Du har ret Kermit, og så sent som igår, var jeg inde og checke pointstillingerne for jysk-fynske licensryttere, for at se, om nogen af dem jeg kender og sammenligner mig med, har været dygtige nok, til at køre point ind, og det har de.
Og muligheden for at prøve licenscykling af ved klippekorts-ordningen gør da, at jeg vil overveje det til næste år.

Sådan - 146 kvalitets-km ;-)

Jeg blev også lidt små-vissen af en flaske rødvin en uge før La Marmotte, og det gik da meget godt alligevel, så mon ikke du klarer den fint også med fire uger til konkurrence

Rejste du egentlig med Velo Tours derned? Hvis ja, ved du så, om Jens Kasler fik hevet sig igennem på under 7 timer? Der er nok ikke nogen tvivl om, at hele rejseselskabet har fået det at vide, hvis det er tilfældet

Hej igen kære læsere af min ikke altid lige flittigt opdaterede logbog!
Torsdag d. 5/7:
Med stive ben og et stort søvnunderskud ( sov vel 8 x 15 min. i bussen ) kørte jeg ned til Bourg og retur til Alpe d'Huez. Turen op blev kørt med overskud på 1.06 og en snitpuls på 139 ( 73% af max. ).
Da vi først kom til Frankrig to dage før LM, havde jeg på forhånd bestemt mig for kun at køre alpe-stigningen torsdag, og sådan blev det.
Det var igen fedt at være dernede omgivet af alle de cykelfreaks. Der er bare en helt unik atmosfære før sådan et løb. modsat sidste år, hvor jeg debuterede, kunne jeg med tilfredshed mærke, at jeg i år var spændt men ikke overspændt med "katastrofetanker" mm. Det skulle jo også helst være sådan, at man kan glæde sig til, at skulle deltage i sådant et løb, som man har trænet op til i lang tid.
I år havde jeg fået lokket min bror med, der cykler inde i Amager Cykle Ring. Fedt at kunne dele sådan en oplevelse sammen.
Fredag d. 6/7:
Let rulletur oppe i Alpe d'Huez-området på en halv times tid. ellers blev tiden bare brugt på at hente startnummer, klargøring af cykel ( nye dæk/slanger ), afslapning og carboloading.
Lørdag d.7/7 ( raceday, som det vist hedder på nydansk ):
Så kom den store dag. Det ophobede energioverskud og konkurrencevildskab fra de sidste tre uger "tapering" skulle slippes fri. Sidste år sov jeg kun1.45 timer sidste nat. I år nåede jeg op på 2 x 2 timer, med lidt læsning i bog kl. 2 om natten, så forudsætningerne på det punkt, var da bedre end sidste år, om end ikke optimale ( havde en slumrepille med, men valgte ikke at tage den, da jeg troede/håbede, at jeg kunne få en naturlig søvn. men spændingsniveauet har åbenbart været lidt for højt trods alt ).
Turen i kulden ned af Alpen foregik med et par gamle joggingbukser, vinterhandsker og en kasseret vinteruldjakke, gemt til formålet, så jeg havde det dejligt varmt helt frem til start
Kl. 07.30 gik starten for gruppe to, som jeg startede ud fra. Det skulle vise sig at være en stor fordel på Glandon, hvor der slet ikke var så kaotisk som sidste år.
Modsat Ruby-rejser, havde Velo-Tours, som jeg rejste med denne gang, ikke depot på Glandon, så for at undgå det "Roskilde Festival-agtige kaos", som jeg oplevede sidste år ved depotet på toppen af Glandon, valgte jeg at starte ud med tre flasker fyldt med sukkerdrik, så jeg kunne klare mig helt til starten på Telegraphe-stigningen.
Fra en Hollandsk LM-hjemmeside havde jeg lavet en strimmel med mellemtider på rutens vigtigste punkter. Strimlen blev monteret cyklens overrør. Disse tider skulle guide igennem løbet, så jeg kunne disponere mine kræfter ift. at køre en totaltid ( inkl. Glandon-nedkørslen ) på 07.30.
Fra første minut kunne jeg mærke, at jeg var klar og gav den gas ud til Allemont. På de første 10 km. ud til Allemont kørte jeg 1.41 hurtigere end sidste år, så starten gik som planlagt.
Turen op ad Glandon gik også fint. Jeg fulgtes med en velkørende gruppe, der så skarpe ud. MEN min puls lå i snit 15-20 slag over niveauet for 2011, og jeg kunne godt mærke, at jeg var mere presset end sidste år, hvor jeg havde overskud til at snakke med gud og hver mand. det var der ikke i år. jeg befandt mig i min egen lille osteklokke, fuldt koncentreret om, at køre til grænsen men ikke over. Eneste irritationsmonment op ad Glandon var, at jeg tabte noget man fra en ryglomme, som jeg måtte stoppe og køre tilbage efter. Det kostede nok kun et minut og lidt af rytmen, men alligevel....grrr.
Toppen af Glandon blev nået efter 1.43.26, hvilket betød, at jeg havde kørt Glandon-stigningen 9.39 hurtigere end sidste år. Da målet var 1.45, var jeg allerede 1.34 foran, men også væsentligt mere presset end sidste år, hvilket bekymrede mig en del, da der jo var langt hjem. På toppen lå jeg nummer 458.
Depotet kunne jeg med mine tre flaske bare køre lige igennem. Nedkørslen valgte jeg at køre agressivt, selv om tiden ikke betød noget for det officielle klassement. men jeg ønskede at køre efter en god totaltid, så det var bare ned i aeroposition og så afsted.
På træningslejren på Mallorca i år, følte jeg, at jeg sådan nogenlunde "knækkede" "køre hurtigt ned af bjerge-koden", så jeg nåede bunden af Glandon efter 2.10.48, hvilket betød, at jeg havde øget mit forspring til tidsplanen til 4.12 minutter.
Desværre kom jeg til at køre i en stor men ret langsom gruppe på det relativt flade transportstykke fra bunden af Glandon til starten af Telegraphe, som jeg nåede efter 3.44, hvilket betød, at jeg nu var 3 minutter EFTER mit tidsskema!! Strækningen hen til Telegraphe er kendt som strækningen, hvor man sparer sig selv, og lader en eller anden ivrig rytter/gruppe trække læsset, men sådan en var jeg ikke heldig at ramme, da jeg ikke havde lyst til at tonse afsted alene, og ingen på min forespørgsel, vil være med til at danne en ny hurtig gruppe, måtte jeg blive i gruppen, selv om jeg kunne se, at det forspring, jeg havde opbygget til "måltiderne" lige så stille forsvandt
Ved bunden af Telegraphe, havde jeg stadig en hel flaske tilbage, så jeg udskød mit pit-stop til Valloire ( smart?? )
På turen op ad Telegraphe fik jeg det første reelle fysiske tegn på, at jeg havde lagt ( for? ) hårdt ud og måske drukket for lidt. Jeg begyndte i hvert fald at få tendens til krampe, når intensiteten blev for høj. det var ikke lige planen, for den sværeste del af løbet manglede jo ligesom!! min puls lå konstant mellem 168-170, hvilket kun er 3-5 slag under min anaerobe tærskel. Men jeg var besluttet på, at genvinde et lille forspring til min tidsplan, så jeg kløede ufortrødent på.
Toppen af Telegraphe blev nået efter 3.44, og jeg var dermed stadig efter tidsplanen, da jeg skulle have været på toppen af Telegraphe efter 3.41.
Jeg brugte 49.32 på at komme op ad Telegraphe, hvilket var 2.43 hurtigere end i 2011.
På den kørte nedkørsel til Valloire lykkedes dem mig ifm. at jeg overhalede en gruppe biler venstre om, at misse tidstaningsmåtten, så jeg måtte retur og køre gennem båsen med måtten, så jeg kunne få en "Valloire-tid". Nu lå jeg nummer 427 godt 3 minutter foran tidsskemaet ( hvor der var lagt tid ind til stop på Telegraphe ).
I Valloire fik jeg en tiltrængt tissepause, fyldt flaskerne op, der var aldeles tomme, og havde været det 10-15 minutter.
Herefter startede den lange tur op mod løbets højeste punkt Col du Galibier. Igen blev det en "rejse på grænsen". Jeg fik min snit-puls ned på 160, men kramperne lurede hele tiden lige under overfladen. Jeg vidste, at jeg havde tre flasker klar i Velotours depotet 1 km. fra toppen, så nu blev der spist og drukket til den helt store guldmedalje, hvilket helt sikkert var tiltrængt.
Da jeg nåede depotet måtte jeg skuffende konstatere, at serviceniveauet ikke nåede Ruby-rejsers til sokkeholderne. En uengageret Velotours-guide gad knap nok hjælpe med at finde min pose i det kaos af 150 poser placeret uden system bag bussen længst væk fra vejen, hvor man checkede ind med sin cykel. Efter ca. 4 minutter ( det føltes som det dobbelte ) kunne jeg køre det sidste stykke op til toppen, der blev nået efter 5.21.17. det var 2.17 efter tidsplanen. Det rakte til en placering som nummer 500 på det tidspunkt.
Så kunne jeg ellers gå igang med den 48 km lange nedkørsel til Bourg, kun afbrudt af få passager med lidt opkørsel. Overraskende var det på denne nedkørsel, at min krampetendens var værst, på trods af, at pulsen alt andet lige var noget lavere end på stigningerne. Måske den høje kadance, der trikker muskulaturen?
For dem der ikke kender Galibier-nedkørslen, skal jeg lige hilse og sige, at det ikke bare er en nedkørsel, hvor man ruller afslappet nedad. Af en eller anden grund er der sgu altid modvind, og når man gerne vil hurtigt frem, ja så skal der altså trædes i pedalerne.
Med mine forbedrede evner som nedkører fik jeg overhalet en del, men ca. midtvejs nede, var jeg nødt til at lægge mig i læ af en 8 mands gruppe, da jeg var bange for, at krampetendensen skulle udvikle sig til decideret krampe ( det var tæt på et par gange ).
Jeg nåede bunden af Alpe d'Huez-stigningen efter 6.25.34, og havde altså kørt Galibier-nedkørslen på 1.04.36, hvilket var 5.52 hurtigere end sidste år. Det fortæller også, at man ikke kun skal have fokus på stigningerne, hvis man skal vinde tid. Man kan faktisk vinde utroligt meget tid på en godt kørt nedkørsel. :bike:
Ved starten af Alpe d'Huez-stigningen lå jeg nummer 442, og havde altså vundet 58 placeringer på en nedkørsel - vildt!!
Med tiden 6.25.34 var jeg 1.34 efter tidsplanen, og havde dermed kun 1.04.26 til at komme i mål, hvis drømmemåls-tiden på 7.35 skulle opfyldes.
Det tog mig ikke meget mere end et par km, før jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne køre hårnålesvingene aggressivt og stående, som jeg ellers godt kan lide. Jeg måtte tøffe opad med dieselmoteren, der nu viste tegn på let overophedning. På det to vanddepoter i La Garde og Huez fik jeg officials til at hælde vand ned over min hjelm og hoved.
På de sidste par km kunne jeg med sikkerhed konstatere, at jeg ikke kunne nå 7.30-tiden. det var lidt demotiverende, men jeg prøvede at holde humøret og tempoet højt, ved at minde mig selv om, at jeg trods alt var på vej til at forbedre min 2011-tid betragteligt.
Efter 7.35.49 rullede jeg træt, og lettere svimmel og konfus i mål. At vente på, at min bror skulle komme i mål, magtede jeg ikke, og kørte derfor bare hjem til hotellet, hvor jeg lå på sengen, fik noget at spise og drikke og kom langsomt til hægterne.
Det vil sige, at det tog mig 1.09.58 at komme op ad Alpen. Det var 3.30 minutter langsommere end i 2011 og isoleret set en skuffelse. men som løbet udviklede sig, kunne jeg simpelthen ikke have kørt den sidste stigning hurtigere. Min snitpuls op ad Alpen var 169, så der var simpelthen ikke overskud til mere.
Sluttiden på 7.35.49 rakte til en placering som nummer 468 og en placering i aldersgruppen 40-49 år som 131. Med over 6000 der gennemførte, er det en vel en godkendt placering.
Alt i alt kørte jeg totalt set 36,53 minutter hurtigere. Det begynder selvfølgelig at blive sværere og sværere at forbedre sine tider, men jeg tror nu på, at en totaltid på 7.30 og en officiel tid under 7 timer er mulig.
I timer efter løbet, hvor jeg havde det dårligt, tvivlede jeg på, at jeg ville køre løbet igen, men efterhånden som jeg fik det bedre, kom lysten til at gøre det endnu bedre tilbage ( har man hørt den historie før? ).
Så jeg er sikkert på plads i Bourg igen lørdag d. 6/7-2013, når startskuddet til næste års La Marmotte skydes af
Beretning fra de efterfølgende dage, bl.a. "social træningslejr" i Vejle, følger senere.
Som en lille teaser, kan jeg afsløre, at i ugen efter LM, hvor det var planen at tage det med ro, kørte jeg min længste tur nogensinde!!
Ha' en god dag.
Fyssen

Der er ikke meget slør at løfte.
Typisk uge udenfor sæson:
Mandag: 1 t. solospin incl. speedworks/spinning-hold efterfulgt af 45 min. fullbody styrke ( mht. belastning i styrketræning, så går jeg generelt fra 3 x15 til 3 x 8 ila. perioden )
Tirsdag: Svømning ( 1500-2500m crawl ).
Onsdag: 2 t. cykling, udholdenhed i zone ( 1 og ) 2 ( zone 2 = 82-89% af AT, for mig svarer det til puls 143-155, da min AT er 174 )
Torsdag.: Som onsdag alternativt 2 x spinning, evt. efterfulgt af styrke.
Fredag: Hviledag alternativt svømning som tirsdag.
Lørdag: 2 timers cykling i udholdenhedszonen, efterfulgt af 45 min. fullbody styrke.
Søndag: 3 timers cykling i udholdenhedszonen.
I sæsonen styrketræner jeg kun en gang om ugen typisk mandag efter en times let cykling. Styrketræningen er tung, for squats vedkommende ca. 1,5 x kropsvægt x 5-6 rep.
Når jeg styrketræner ben, laver jeg altid squat suppleret med lounges, split-squat, step-up el. lign. Derudover st. 1-bens hælløft på trin( læg ), st. 1-bens hofteflex. i kabelmaskine, haser på stor bold, glut. med ( hofteabduktoter ) med elastik/stor bold/kropsvægt sideligg.
Fyssen

Hej igen!
Ad 1) Lav du bare almindelige statiske ( = ikke-huggende ) stræk for baglåret. Her i begyndelsen ikke så hårdt eller så lang tid, måske en 10-15 sek. Jo tættere skaden sidder på knæhasen, jo mere strækker du knæet under strækket, jo tættere skaden sidder på balden, jo mere bøjer du knæet under strækket. Dette er generelle råd, vigtigst er, at du føler strækket i området, hvor du er skadet.
Så kan du supplere med at foam-roale dit baglår, men også balde og læg, som baglåret "arbejder sammen med", og som ikke kan undgås at påvirkes af baglårets skade i form af øget spænding.
Ad 2) Kan se, at du konkurrerer med de det kompressionsstrømper. Kunne du i sådan et tilfælde som i weekenden, hvor der er så koldt og vådt bruge "hel-bukser"?
Ad 3) Når en muskel "sprænger" vil kroppen reparere skaden med erstatningsvæv/arvæv. Dette væv har ikke samme biomekaniske egenskaber som normalt muskelvæv. Bl.a. vil det nye væv have tendens til at trække sig sammen/blive kort de næste mange måneder ( år ). Dette skal man modvirke ved at udsætte den skadede muskel for stor kontrolleret spænding. Det kan typisk være ved udspænding og/eller styrketræning. Og da denne "sammentrækningsproces" foregår over lang tid, er det ikke nok kun at strække og styrketræne de 3-4 uger der typisk går, indtil man er symptomfri. Jeg plejer at sige, at har man haft en større muskelskade, skal man resten af den tid, man dyrker sport, som belaster den skadede muskel, "specialtræne" den muskel, for at genvinde fuld funktion og for at forebygge tilbagefald. Det samme gælder for de mange vridskadede led/ledbånd, som man typisk ser i boldsport.
En ubehandlet/ikke-genoptrænet akut muskelskade, kan typisk forfølge atleten resten af den aktive karriere. Det mærkes typisk som et stramt, usmidigt, lettere ømt område typisk i situationer, hvor musklen strækkes eller udsættes for stor spænding ( som når du laver lounges ).
I gamle dage, sagde lægerne til de muskelskadede fodboldspillere, at de bare skulle holde pause i tre uger. Det gjorde de så. De blev symptomfrie, gik igang med at spille igen, og fik den ene tilbagefaldsskade efter den anden, og klagede typisk over, at "siden jeg fik den fibersprængning, er jeg aldrig kommet af den den "stramhedsfølelse" eller ligefrem "hårde kugle" ( = arvæv ) i musklen"!! Surprise - musklen har haft 3-4 uger til uforstyrret at vokse sig sammen i en ny kort stram ufleksibel udgave!!
Ad 4) Sørg for at få lavet noget balde-baglårs styrketræning, der har stor overførelsesværdi ift. TT-stillingen ( dødløft, lounges/split-squat, Bulgarian squat, rygliggende hofteext. fra max. hofteflex. med elastik som modstand - kan også laves stående foroverbøjet, hvor elastikken er fastgjort til ribbe ).
Ad 5) Som sagt et problem jeg kun kender alt for godt til. At jeg vandt det løb i lørdags, tror jeg bl.a. kan tilskrives, at jeg var til koncert og efterfølgende pubbesøg ( dog kun en øl ). Det fik mig til at være nærværende i nuet, fordi jeg skulle forholde mig til meneskerne omkring mig, i stedet for at gå alene rundt derhjemme og "piske en stemning op".
Kropsscanning er en slags meditationsteknik, hvor hele kroppen gennemgås i dine tanker og sind, region for region, med fokus på din vejrtrækning. jeg bruger det meget, når jeg kan mærke, at det "rumsterer" lidt for meget oppe i hovedet.
Du kan måske prøve at kontakte hende, som jeg har lært det af. Hun er hollænder, fysioterapeut, der har specialiseret sig i psykosomatik.
http://www.vossromme.dk/undervisning.htm
Fyssen

Hej Henrik
Tak for støtten.
Hvad sker der lige med din egen log.
Jeg husker dels at du begyndte at døje med en skade, dels at du ville holde en pause med logningen, men at du ville vende tilbage.
Hvordan ser det ud med dig, skaden, din træning og din log?
Fyssen

Fyssen; Det har som sådan ikke flyttet sig, det gjorde stadig ondt i hoften, men tror måske lidt at det bare var mine buksers placering der gjorde at jeg fik ondt i balden. For da jeg senere i dag gik hjem fik jeg det også i modsatte side, og da jeg hev bukserne en smule op gik det væk. Ja, der ligger en fysioterapeut i Lyngby Storcenter, og det kan da være jeg kan få lidt rabat derovre
Som Gregers også siger, så burde teknikken i squat være ok, men skal prøve at se om jeg kan få nogle til at filme det næste gang jeg træner. Jeg vil prøve at se om jeg kan finde en udstrækningsøvelse hvor jeg rammer der hvor det gør ondt. Kan være det løsner det op. Har du evt. et link til en side med udstrækningsøvelser til hoften?
Gregers; Ja, ville være pænt trist hvis jeg måtte droppe min squat da jeg synes det er en fantastisk øvelse. Men jeg vil prøve at lave squat i morgen, dog uden særlig meget belastning, prøve at kigge på min teknik, og se om det gør ondt. Hvorfor jeg vil træne ben, kommer lidt senere Og de hjemmelavede æbleskiver var simpelthen for gode. Mums
Nå, men jeg røg forbi FitnessWorld efter arbejde i dag - hvor jeg i øvrigt også lige fik købt de første gaver til jul. Planen var at køre overkrop, og så ellers give den en god skalle.
Opvarmning:
5 min. crosstrainer
Planken:
90 sek + 5 kg
90 sek + 5 kg
- Utroligt så meget lettere planken er når jeg træner senere på dagen.
Sideplanken:
75 sek + 2,5 kg
75 sek + 2,5 kg
DB Benchpress:
10x 18 kg
10x 14 kg
10x 12 kg
- Dropset
10x 16 kg
10x 16 kg
Cable crossover:
10x 12,5 kg
10x 12,5 kg
10x 12,5 kg
Cable flys:
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
Dumbell pullover:
10x 14 kg
10x 14 kg
Cable pulldown:
10x 55 kg
10x 55 kg
Low row:
10x 40 kg
10x 40 kg
Hyperextensions - rul:
10
10
Upper back:
10x 30 kg
10x 30 kg
- Var nem i dag, men har heller ikke trænet den i lang tid. Skal stige til næste gang.
Armstrong Row:
10x 12 kg
10x 12 kg
- En sjov øvelse hvor man virkelig kan mærke hvordan man spænder i maven for at holde balancen.
Bicep curl:
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
10x 14 kg
20x 12 kg
One arm opposing:
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 7,5 kg
10x 10 kg
Jeg kunne ikke afholde mig lidt fra at lave lidt benøvelser, og da jeg gik i gang med benpres mærkede jeg heller intet til hoften
SS:
Benpres:
20x 60 kg
20x 60 kg
20x 60 kg
og
Seated Sled Calf Press:
45x 50 kg
45x 50 kg
45x 50 kg
Benpres:
10x 70 kg
10x 80 kg
10x 90 kg
8x 100 kg
Afrulning:
5 min. crosstrainer
Under træningen var der to gutter der squattede. Den ene løftede hælene når han skulle presse op, og den anden mistede fuldstændig spændingen i ryggen når han kom ned. Jeg gik hen og spurgte om jeg måtte give dem et råd, og det måtte jeg gerne. Så jeg sagde til ham med ryggen, at han måske skulle kigge lidt opad når han squattede. Når jeg gør det hjælper det mig i hvert fald med at skyde brystet frem og dermed holde krumningen i ryggen. Det skulle jeg tydeligvis ikke have sagt, for knap havde jeg fuldført sætningen før jeg blev irettesat af ham med at man ikke måtte kigge op, men skulle kigge lige ud. Han kunne ikke forklare hvorfor man ikke måtte kigge opad, men han havde læst mange guides og kendte mange der lavede øvelsen, og de havde sagt man skulle kigge lige ud. Fair nok, hans valg, men stakkels lænd.
Nå, men hoften tog det egentlig pænt, og jeg har faktisk ikke mærket noget til den efter træningen....hmmmmm.
Men som sagt, i morgen prøver jeg at lave en squat uden så meget vægt, bare bevægelsen, og prøver at kigge teknikken igennem.