Henrik S.

Medlemmer
  • Content count

    5,450
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    188

Henrik S. last won the day on October 13

Henrik S. had the most liked content!

About Henrik S.

  • Rank
    Medlem

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Frederiksberg
  1. Motion i balance™

    Det er en super fed sko, som jeg med det samme er blevet meget glad for. Det er jo en anden fordel ved fladfodsløb, at man frit kan skifte. Når man kun har et par millimeter hård gummi under fusserne, er det jo ikke skoene, men fødderne, der skal løbes til. Når først man har vænnet sig til det, kan man skifte efter ønske. I dag har jeg fx taget en tur i de sandaler, jeg købte den anden dag, og det gik fint. Ja, det var faktisk virkelig fedt at løbe i dem, så jeg tror, de bliver favoritten til foråret. Jeg er desværre langt fra jernmand om vinteren, hvor jeg godt kan fryse fusserne, så der bliver det nok FiveFingers eller Merrell, der må holde for.
  2. Motion i balance™

    ... og for at det ikke skal være løgn, har jeg lige bestilt et par løbesandaler. Jeg går all-in
  3. Walking on a dream...IM CPH 21.8.22

    Håber det hele lander på benene
  4. Motion i balance™

    Det viser sig, at behjertede frivillige har startet endnu et Parkrun op, og det er lige i nabolaget: rundt om Damhusengen. Da jeg opdagede det, kunne jeg ikke nære mig for at løbe med i de flade futter i lørdags, hvor det var 5. gang, at det blev løbet på den rute (2 x Damhusengen rundt). Arrangementet passer perfekt med 2,3 km opvarmning herfra og tilsvarende 2,3 km afjogning hjem igen, og konceptet er det samme som med alle andre Parkruns: 5 km med tidtagning hver lørdag morgen klokken 9. Selve løbet gik forbløffende let, og med 22:30 er jeg mere end tilfreds med tiden, når jeg tager i betragtning, hvor ubesværet det gik. Når man sætter tempoet op, giver forfodsløb på alle måder god mening, for det er jo uvilkårligt sådan, man lander, når man løber lidt hurtigere. Søndag satte jeg tempoet lidt ned igen, men satte til gengæld distancen op med en 14 km tur ned omkring Valbyparken, som også gik problemfrit og i samme tempo som sådan en 'mellemtur' foregik i med de almindelige sko. Det giver i alt 46 km for hele ugen, og der er ingen symptomer på noget overhovedet. Ingen ømme lægge, ingen ømme fødder og nogle ben, der føles friskere end tidligere, så alt er godt. Det er derfor lige præcis nu, jeg skal trække vejret og passe på med ikke at blive for optimistisk. Heldigvis har jeg nu en uge med en masse arrangementer og andet, så det bliver helt automatisk noget af en restitutionsuge. Holder dog fast i nogle kortere ture og i mine to ugentlige pitstop i FW, som er nok til, at jeg kan holde ømheden i lænden fra døren. I øvrigt er mine Merrell Vapor Glove kommet, og de er et hit. Meget fodformede, men de ligner almindelige løbesko og tiltrækker ikke blikke som FiveFingers. De opfylder kravene til minimalistiske sko og kan krølles helt sammen.
  5. Langt pokker i MOL

    Lyder da egentlig alt i alt fint nok
  6. Motion i balance™

    ... oh, and by the way, så har jeg har skåret et kg yderligere af vægten, så den p.t. ligger på 75-76 kg. Det er altså en rigtig fin vægt, hvor jeg befinder mig godt. Den skal ikke være så meget lavere, hvis jeg ikke skal se alt for afpillet ud. Men hvert kg kan mærkes, når man løber i stedet for at cykle, så jeg føler mig ganske let til bens nu.
  7. Motion i balance™

    Efter første uge tilbage ved fladfodsløb må jeg sige, at det går uventet godt. Jeg kan sagtens huske teknikken, holder stort set samme tempo i forhold til de almindelige løbeture tidligere, og har i denne omgang faktisk slet ikke de ømme lægge, som tidligere kunne gøre overgangen til en tvivlsom fornøjelse. Jeg har da også holdt mig i skindet og løbet korte ture, så der er kun kommet 33 km i bogen, men det er lige meget lige nu. Eneste udfordring har været at klemme kadencen helt op på 180/min, hvor den burde være. Den ligger i starten af 170'erne som gennemsnit, hvad der dækker over, at jeg holder den i begyndelsen, og så daler den i løbet af turen, når jeg sløser. Jeg holder mig selv i ørerne ved at tælle takten over 30 sekunder nogle gange i løbet af turen. Spørgsmålet er, om jeg nogensinde kommer helt op til de 180, men lidt mindre kan også gøre det. Det er interessant at genbesøge denne måde at løbe på, og jeg må sige, at det kan noget. Indtil videre bruger jeg bar mine FiveFingers, men lige om lidt lander nogle Merrell Vapor Glove, der ser knap så outrerede ud. Jeg glæder mig til at sætte lidt tempo på i bakkerne i Søndermarken og med tiden også i skoven. For jeg vil nok fortsætte ad to spor, hvis det fungerer: De længere ture i adstadigt tempo kombineret med noget hurtighed.
  8. Motion i balance™

    Interesseret i en sang fra de varme lande? Jeg følte mig virkelig basket søndag og har siden været kuldskær og øm i den ene side af halsen. Lige nu tænker jeg, at jeg har noget sygdom stående i kroppen, som har været medvirkende til, at jeg alligevel gik så meget i brædderne til Cph Half. Den yngste søn og kæresten var forbi for nylig, og de har været nede med forkølelse og virus i en hel uge, og jeg kan høre rundt omkring, at der er fravær på grund af sygdom = god gammeldags forkølelse og lignende. Det virker som om, at normaliteten - også på den front - er ved at vende tilbage. Nu har vi haft halvandet år, hvor stort set ingen har været syge. Så nu hvor corona er ved at være udfaset, og folk slapper mere af, kommer de gode gamle sygdomme rullende igen. Jeg var i en Føtex den anden dag, hvor jeg simpelthen ikke kunne finde håndspritten ved indgangen. Ja, ja, det er en melodi spillet på verdens mindste violin, men jeg følte mig sgu lidt sløj søndag, så måske har det en helt naturlig forklaring. Heldigvis plejer min sløjhed aldrig at udvikle sig til andet end lidt let utilpashed, hvor jeg er kuldskær og uoplagt igennem nogle dage.
  9. Langt pokker i MOL

    I tidernes morgen i de par år, hvor jeg løb mere seriøst, brugte vi tribunetrapperne på Østerbro Stadion til trappetræning. Det var skiftevis lynhurtige små skridt, hink, hop, to trin ad gangen og alle mulige andre kombinationer. Super effektivt til at opbygge noget styrke og god koordination.
  10. Motion i balance™

    Altså, hvis man abonnerer på natural running/forefoot running/whatever, vil man jo sige, at det er al teknikken, der er kommet i vejen for den naturlige løbestil à la barfod. Løbeskoene fra 1970'erne og fremad blev mere og mere tekniske og støddæmpende, så foden til sidst er blevet 'frataget' al sin naturlige fleksibilitet og styrke. Er der noget i vejen med foden, kan man derudover få indlæg, der passiviserer foden endnu mere og bare gør den endnu mere slap. Det ender hurtigt i en religionskrig, hvor fortalerne for de nyeste, avancerede løbesko vil sige, at de fremmer den gode løbestil, skåner biostilladset og modvirker skader. Mens fortalerne for upolstret fladfodsløb vil sige, at vi skal skrælle det hele væk for at give foden mulighed for at blive naturligt stærk, for den kan sagtens finde ud af noget så natruligt og medfødt som at sætte i løb. Vi er jo født til det. Jeg gider ikke rigtig kaste mig ud i den diskussion for alvor, men lad mig sige det på den måde, at da jeg omkring 2010-11-stykker kom i gang med at løbe på flad fod og opbyggede en fornuftig form på den måde, fik jeg rent faktisk nogle sindssygt stærke fødder. Det var virkelig påfaldende. Og før Nike lavede deres vaffelsål, løb alle - også langdistanceløberne - på fuldstændig flade konvolutter. Og det gik jo endda. Som nævnt er jeg gået på kompromis siden og er faldet sådan lidt halvt tilbage til konventionelle sko - dog som regel running flats - i takt med nogle ambitioner om at løbe ræs. Men nu er de ambitioner ikke rigtig til stede lige nu, hvor det hele står lidt i stampe, og så tænker jeg, at det er sjovt at genbesøge denne her dille, der stille og roligt døde ud efter nogle år. I søndags til Cph Half så jeg kun én på bare fødder og stort set ingen i de helt flade sko.
  11. Langt pokker i MOL

    Uha, trapper er det ondeste. For år tilbage tog jeg trapperne på Rigshospitalet fra tid til anden. Det kunne bare smadre benene som intet andet. Jeg kunne jo dårligt gå dagen efter.
  12. Motion i balance™

    Tak for det, begge. Selv om benene var baskede i søndags, måtte jeg så alligevel ud at røre mig lidt mandag, da det kom til stykket. Så jeg tænkte, at det måtte blive dag 1 i de flade futter. Og jeg kan faktisk godt genkalde mig teknikken. Det går virkelig langsomt i starten med fokus på landingen, de korte skridt og den langt mere oprejste holdning. Men følelsen var god, og benene havde jo i virkeligheden godt af at blive luftet lidt (som altid). Lige nu er udfordringen at gå virkelig langsomt fremad. Back in the day var jeg oppe på at løbe 30 km uden problemer i FiveFingers, men det ligger laaaangt ude i fremtiden. Der er et par Merrell Vapor Glove på vej i posten, så jeg også kan løbe fladfodet i nogle sko, der ser mere almindelige ud. Så vi må se, hvordan det kommer til at gå. Dette her er stadig en af de bedste videoer til at forklare, hvad det går ud. Det er reklame, javel, men alligevel ret pædagogisk.
  13. Motion i balance™

    ... og derfor er jeg ved at genlæse denne her bog, som satte fladfodsbevægelsen på landkortet tilbage i 2009. Det var fladfodsløb, der gjorde det muligt for mig at løbe igen i 2010, så jeg er den megen tak skyldig. Men det blev jo også en dille, der døde. Selv om jeg har genoplivet det et par gange siden, er jeg endt med lidt mere traditionelt løb. Ganske vist i flade og lette sko - nærmest racing flats - men alligevel. Så ud fra tesen om, at galskab er at gøre det samme om og om igen og forvente andeledes resultater, tager jeg lige en time-out og går tilbage til det mere stringente fladfodsløb. Det er et glimrende tidspunkt nu, hvor fremgangen står lidt i stampe.
  14. Motion i balance™

    For god ordens skyld: Jeg overlevede Cph. Half, men kun med nød og næppe. Jeg vidste jo godt, at formen var gået lidt i stå, og jeg har vist også tidligere skrevet, at distancen pludselig virkede lidt frygtindgydende. Men da jeg blev sendt af sted med 19.000 andre løbere syntes jeg egentlig, at det gik fint. Så det var en klassisk rookie-mistake med at lægge for hårdt ud i forhold til formen. Fra en 10-12 km gik det bare ned ad bakke, og jeg blev overhalet af en støt strøm af løbere hele vejen hjem Min Garmin er ikke helt enig med arrangørernes tidtagning, men hvis vi tager dens knap 1:44 for gode varer, så det dækker det nok over 48 på de første 10,5 og og 56 minutter på den anden halvdel. Der skulle graves forbløffende dybt for at komme hele vejen hjem, og benene var som telefonpæle. Utroligt, at det kun er 4 år siden, jeg løb 1:32 i 2017, som var det år, hvor syndfloden brød løs. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor det er gået i stå, men når det nu alligevel står lidt i stampe, vil jeg benytte mig af af lejligheden til at arbejde med teknikken ...