Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,849
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    292

Henrik S. last won the day on March 17

Henrik S. had the most liked content!

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Frederiksberg

Recent Profile Visitors

The recent visitors block is disabled and is not being shown to other users.

Henrik S.'s Achievements

Medlem

Medlem (7/7)

1.6k

Reputation

  1. Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag. Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen. Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater. Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet. For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.
  2. ... og når han det ikke, skal han begå harakiri med blyanten ved næste station
  3. Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.
  4. Av for satan, god bedring!
  5. Jeg fik min første rød/hvide Schrøder i 1976, købt brugt. ALT var boret ud på den. Bremsegreb, klinger, bagskifter, you name it. Helt utroligt, at intet knækkede på et eller andet tidspunkt
  6. Jeg tror faktisk, at jeg cyklede i de år, hvor den første generation kom frem. Erindrer i hvert fald, at jeg havde det lidt stramt med justeringen af SRAM Red i begyndelsen.
  7. Tak for tip. Det vil jeg nørde med en dag.
  8. Det er der sikkert noget om. I dag skal hele bevægelsen jo også udløses af et enkelt, højt to klik med skiftet oppe i bremsehåndtaget, det kræver finjustering af forskifteren. I 'de gode gamle dage' var skiftearmen til venstre (til forskifteren) sådan en fætter, der kunne justeres trinløst. Det kan godt give mig endnu et deja-vu tilbage til gamle dage, når man nærmede sig den hidsige afslutning af et løb i et felt eller en gruppe af udbrydere. Så blev der filet op og ned på de to gearvælgere, og det sagde klik-klak og rasle-rasle, mens folk fik skudt sig ind på det rigtige gear, for når det først var valgt, måtte man bare håbe og bede til, at det hverken var tungt eller for let til spurten. Man kunne sgu ikke lige række ned og skifte under topfart
  9. BREAKING: Jeg har diagnosticeret mig selv og mit knæ Her til morgen gik det op for mig, at der er noget deja-vu over forløbet. Jeg har sgu da oplevet det her før, og ganske rigtigt: For en del år siden oplevede jeg samme, gummiagtige fornemmelse i venstre knæ. Det var en såkaldt Baker's cyste, en lille udposning inde i knæet bag ved knæskallen. Den giver lidt modstand, så knæet føles gummiagtigt. Det er da dét! Og det passer også meget godt med, at jeg har fremprovokeret det ved gentagende hårdt løb op ad en stejl bakke, hvor benet/knæet 'knækker' meget bagud. Bingo! Jeg løb en lille tur i går, hvor der ikke var noget, så den er forhåbentlig ikke så voldsom. Man kan i øvrigt heller ikke gøre noget ved den, ud over at undgå overbelastning og så bare afvente, at den går i sig selv. Så jeg gør egentlig det rigtige ved at holde mig i gang, mærke efter og undgå hård belastning og bakker. Måske en ugentlig cykeltur eller to også kan bidrage til hurtig heling. OBS: Illustrationen ser meget voldsom ud Jeg har ingen udposning bag på knæet, så min cyste er formodentlig ikke særlig stor.
  10. Det har du sikkert ret i, men hvis man er ude i noget Leichtbau, er de svære at komme uden om (med mindre man vil betale en million milliard for noget meget sofistikeret). De er vitterligt meget lette, og jeg har i øvrigt slet ikke kræfter til at træde dem skæve mere Det er sjovt med mærket Stronglight, for da jeg kørte cykelløb (i yngre stenalder), var der nogle, der valgte noget så outreret som Peugeot racercykler med fransk udstyr på i stedet for Campagnolo. Det var typisk Mavic-hjul, Mafac-bremser, Simplex-gearskiftere og så Stronglight-krank, som dengang var noget af det flotteste, man kunne få. Vinderen af TdF i 1975 og 1977, Bernhard Thevenet, kørte på Peugeot med Stronglight-krank. Den var virkelig fin, men også lidt eksotisk herhjemme i Danmark.
  11. Det er også et bastant, old-school stel, som måske bare ser bedst ud med massive fælge ... jeg tænker videre. Nu vi taler om antal tænder og dimensioner og den slags, så læste jeg, at Pogacar vandt Strade Bianche med kun 165 mm pedalarme. De er godt nok skrumpet, siden jeg kørte, men det er vist noget, videnskaben har fundet ud af fungerer bedre. Han fik i hvert fald demonstreret, at det kan fungere, må man sige. Jeg kan dårligt huske det, men jeg mener da, at mine pedalarme var 175 mm back in the day.
  12. Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.
  13. Apropos ovenstående opslag: Nu skal Brutus jo snart hentes ned fra krogen til en forårstur. Han står rimeligt 'massivt' i sit udtryk (for nu at sige det diplomatisk) og fungerer sådan set glimrende. Alligevel lurer jeg på at lette udtrykket lidt og vægtoptimere ved samme lejlighed. På ebay.de er der et sæt Tune Sichere Bank til salg, der er lettere end de voldsomme carbonhjul. De står til 280 euro. MEN, hvis jeg gør det, skal der næsten også andre klinger/pedalarme til i stedet for de flade aeroklinger, og så er vi pludselig ude i et større projekt. Tænke, tænke ... nå, den tid, den glæde. En af fordelene ved at køre på teknik fra i forgårs er jo, at de fleste ting er ret overkommelige via fx ebay.de EDIT: Nå ja, jeg kan sgu da bare skifter klingerne, hvis det er. Det er vist standard 130 BCD. Så vidt jeg husker min børnelærdom, er Stronglight klinger nogle af de letteste. Så kunne jeg samtidig gå fra den monstrøse 54t til 53t som den største ...
  14. Ja, præcis, jeg er jo heldigvis nogenlunde lige begejstret for både løb og cykling. Potato/potato. Eneste ankepunkt lige nu er, at det nærmest tager en halv timer at få krænget alt vintertøjet på til en cykeltur, hvor et par tights og en løbejakke er klaret på et par minutter
  15. Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.