Henrik S.

Pyha, lyder hårdt. Synes også, man har hørt mange historier om, at det er en giftig cocktail ... Held og lykke med det hele.

Tak for det. Alles halb so schlimm, som man siger. Det lille stik har ikke udviklet sig, så det var vel ikke engang en mini- eller mikrofiber, men måske en nanofiber. Min skulder er stadig lidt 'frossen'/øm, men det bliver hverken mere eller mindre af at løbe. Det melder dig - heldigvis med meget lange mellemrum - som om jeg har sovet forkert på den eller noget. Hvad angår mit ærinde i Hannover, så har jeg jo den 'kattelem' på dagen, at jeg kan bytte nummeret til et halvmaraton, hvis det endelig skal være. Det er et kæmpe arrangement med alle mulige distancer inkl. holdmaraton, 10 km, halvmaraton og meget mere, så hvis jeg ikke kører på alle seks cylindre på dagen, kan jeg bare korte ned. Men lad os nu se.

Alligevel ingen langtur i dag, for den er flyttet til den uge, vi går ind i nu. Det bliver lidt tættere på løbet uden at komme helt ned på en enkelt uge, som jeg kunne tåle i gamle dage. Jeg synes dog stadig, at 14 dage er for lang tid før, så vi må se, hvornår jeg giver det et forsøg. Tirsdag eller torsdag er et godt bud. Har i øvrigt døjet med en dum, 'frossen skulder' hele ugen, og for at det ikke skal være løgn, fik jeg et lille stik i den ene læg i går, der føltes som en slags minifiber, så det går ikke sådan helt efter en lige linje. Men jeg skal jo ikke nå noget og ikke løbe i en bestemt tid, så jeg tager det ovenfra og ned.

Næste lydmur er brudt med en langfart på 30,2 km. En knivspids hurtigere end sidste søndag (stadig langsomt!), men - og det er nok så vigtigt - med en lidt bedre fornemmelse i kroppen. Her efter nogle timer og en god lang tur med hunden har benene det faktisk udmærket. Så mangler vi bare lige at kravle over 32 næste søndag, så er den ved at være der.

Det er da imponerende! Jeg arbejdede engang for/med en partner og var ofte til møder hos ham og med ham ude hos kunder (dengang man holdt mange fysiske møder i the good old days). Han drak ikke kaffe og måtte altid tage til takke med et eller tebrev med frugtte og noget kogt vand. Da gik det op for mig, hvor meget automatik der ligger i vores kaffebælleri herhjemme. Det var virkelig besværligt for ham, og han endte tit med bare at afstå fra at drikke noget til møder, mens alle andre høvlede kaffe ned. I Danmark er ukritisk kaffedrikning virkelig default-indstillingen.

Hov! Jeg har lige sparet nogle penge på driftsbudgettet. Jeg stopper jo som regel i Fitness World i frokostpausen i forbindelse med en løbetur, hvor jeg lige tager en rundtur i maskinparken for at lave lidt minimal styrketræning. Og nu har de lanceret et Off-Peak medlemskab til sølle 149 kr/måned, hvor man kan træne, fra de åbner til klokken 15 i hverdage, og fra klokken 15 til de lukker i weekenden, og jeg kommer der aldrig på andre tidspunkter alligevel. De bliver vist presset af den underskov af billigere centre, der dukker op hele tiden. Det er vist det, man kunne kalde en 'dynamisk branche'. https://www.fitnessworld.com/dk2/find-center/valby-mosedalvej

Jo mere jeg hører om din opvækst og ungdom, desto mere imponeret er jeg over den måde, du er landet på benene på. I øvrigt har du jo ordet i din magt. Måske du burde skrive en bog? Jo, seriøst.

Tak, det er godt nok også en lang tur. Og på søndag bliver den længere, forhåbentlig

Ja, ja, holder kursen med ugens lange tur i dag på 28,4 km. Benene har det fint, men de sidste kilometer løbes sgu ikke i raketfart

Det var hammerkoldt i går. Jeg skulle løbe nogle tempointervaller og kom afsted i meget lidt tøj og uden hue/handsker. Det var sgu til den kolde side i starten, men modsat cykeltræning, så får man - næsten - altid varmen, når man løber, uanset hvor sparsomt man er klædt. Jeg kan kun alt for godt huske cykeltræningen om vinteren, hvor fødder, fingre og ører var ved at falde af i kulden.

Ja, det kan jeg skrive under på. I sidste uge løb jeg også om morgenen, og det er faktisk rigtig rart. Nu vil jeg ikke ændre på træningen frem til ultimo marts - af gode grunde - men bagefter overvejer jeg at gå over til morgenløb til hverdag. I dag er der sjovt nok en artikel i avisen om, at svenske forskere mener at have godtgjort, at tidlig træning fremmer fedtforbrændingen i forhold til træning sent på dagen/om aftenen. Rent intuitivt tænker jeg, at de har fat i noget. Ved ikke, om man kan gengive det her, men nu prøver jeg i hvert fald med et billede af starten på artiklen.

Hvis det bliver til noget til noget, så er det 26. marts i Hannover. Ikke så eksotisk, men et godt arrangement.

Endnu et løft på ugens lange tur til 26,2 km. Ellers samme uge som skitseret i sidste opslag. Tempoet i dag på den lange tur var det samme (langsomme) tempo som sidste søndag. Synes, jeg var lidt udfordret til sidst, men lige nu har benene det egentlig fint, og vi har da gået over halvanden time i skoven med vuffer til frokost (om om jeg trængte til mere motion). Målet næste weekend må være 28 km, så er vi næsten ved at være der.

Hvis det er på restauranter, er det måske muligt at bestille 'lette retter'? Er det familiemiddage, er det vel OK at levne, tænker jeg. Jeg synes, du skal holde fast i at køre 'den lette stil', når det får dig til at føle dig bedre tilpas. De situationer, hvor ens egne mål/projekter kolliderer med omverdenens forventninger, kan godt være lidt tricky. Man bliver også konfronteret med sit eget 'pleaser-gen' Selv kan jeg godt blive 'carried away' ved en velvoksen buffet eller en middag med store retter, og jeg fortryder det næsten altid bagefter, når jeg ikke kan sove og føler mig helt oppustet. Nu skal jeg ikke rigtig nå noget, så jeg har egentlig bare affundet mig med, at det er sådan. Men hold nu op, hvor er man opdraget med at rette ind og spise op. Når det er sagt, så er portionerne på restauranter og ved takeaway ofte absurd store. Da jeg var en 18-årig Henrik, der kørte cykelløb, kunne jeg spise alt, men når man er lidt oppe i årene, er det helt utroligt, hvor lidt man skal spise - og hvor lidt, man egentlig kan klare sig med. Når vi bestiller takeaway her på matriklen, ender det næsten altid med, at vi har mad til to dage.

Det er også noget af en sladrehank i forhold til, at kroppen måske ikke kører på alle seks cylindre. Hvis jeg er sådan lidt halvsløj og løber nogle intervaller, føles benene som telefonpæle flere dage efter. Det er, som om kroppen ikke rigtig kan komme af med tingene.

Efter sidste uges lidt mærkelige forløb er jeg tilbage ved det ugeprogram, jeg er vant til - og kommer til at køre den næste måned. Tirsdag og torsdag en lille rundtur med pitstop i FitnessWorld, onsdag en dag med lidt tempointervaller (sådan da) og så den lange tur søndag. Mandag og fredag bliver så bare nogle løbeture efter behov for at holde de gamle ben i gang. P.t. byder onsdagen typisk på 9 km-turen, hvor jeg løfter tempoet lidt 7 x 500 meter undervejs. Det gjorde jeg også i går, og det gik ganske disciplineret. Bortset fra den sædvanlige lille freakmåling i starten ser det pænt ud, og pulsen falder fint under joggingen mellem intervallerne. Men ellers har den lange søndagstur af gode grunde den højeste prioritet.

Sender gode tanker om snarligt større overskud.

På trods af bittekorte morgenløbeture i starten af ugen er jeg kommet nogenlunde i mål. Fredag bød på 9 km med tempointervaller, som på grund af 4 dages næsten-pause gjorde virkelig naller i benene. Lørdag endte på 7 km-tur for lige at få rystet benene på plads i gen, og i dag blev det ugens lange tur. Med 24,2 km blev den ganske vist lidt længere end sidste weekend, men ikke meget. Til gengæld en bønne langsommere, og derfor har benene det egentlig OK lige nu. Jeg må sige, at det også trækker gevaldigt opad, at vi nærmest har forår i dag, så der kan løbes uden hue, handsker og halstørklæde. Jeg har fem weekender tilbage til at klemme mig op på 28-30 km. Stadig lidt hasarderet, men lad os nu se. Det er altså vigtigt at komme om på den anden side af 2 timer på de lange løbeture, for det er dér, der begynder at ske mærkelige ting i kroppen.

I lige måde. Ja, det kan fungere, selv om man nogle gange lige skal kæmpe med sine indgroede vaner. Jeg kan se hist og pist i artikler og på sociale medier, at der lige nu er mange, der prøver at faste fra klokken 20 til klokken 12 (= at springe morgenmaden over). Jeg tror, det har fået vejgreb, fordi det griber mindst muligt ind i de sædvanlige rutiner. Og en del beretter om positive effekter.

Ikke fordi det er nogen trøst, men fra december og frem til start marts ER det jo bare højsæson for infektionssygdomme. Vores immunforsvar er i bund, det er svært at høste D-vitaminer nok, vi er tæt sammen inden døre, hoster og harker ... Under corona holdt vi afstand, sprittede af og så meget få mennesker, så det gav et afbræk, men ellers er det jo bare lige nu, at det peaker. Jeg sad engang og kiggede i min ældste søns kontaktbog. Der var simpelthen ingenting om efteråret og foråret, han var sund og rask. Men om vinteren i december-februar væltede det hele. Så var han forkølet, så halsbetændelse, så en omgang influenza. Der var et helt klart mønster, men alle de der småsygdomme glemmer man nok lidt igen, når man har lagt dem bag sig. Anyways, håber dit immunforsvar snart kommer ovenpå igen.

... og så er der bestilt tid hos optikeren lørdag. NU kan jeg så heller ikke finde på mere, der skal justeres, rettes og tjekkes

Ved at være igennem Store Reparationsuge. Har været til årskontrol for blodtryk, og det er der jo styr på nu med den nuværende medicinering. Alle tal ser fine ud - sjovt nok havde mine kolesteroltal taget et lille hop op, ikke i nærheden af at være kritisk, men sjovt med et lille hop, når al kost og motion etc. er uændret. I sidste uge fandt tandlægen ansats til et lille hul, så det fik jeg fixet tirsdag. Nu har jeg en flot hvid plastfyldning i stedet for sølv i en visdomstand. Overvejer stadig at toppe op med en synsprøve hos optikeren, for jeg har længe haft brug for lidt stærkere briller. Men så skulle jeg vist igennem det store serviceeftersyn Jeg er i øvrigt rimeligt paf, hver gang jeg er i gang med vores sundhedssystem (som heldigvis ikke er så tit). Får taget blodprøve på klinikken ved 13-tiden. Samme eftermiddag/aften tikker alle tal ind på appen fuldstændig automatisk. Med et lille flag ved de tal, jeg skal være opmærksom på. Nu har jeg aldrig fejlet noget eksotisk, men med sådan en standardvare som let forhøjet blodtryk, da kører det sgu bare som smurt i olie. På grund af alle aftalerne og almindelig travlhed har jeg løbet små ture om morgenen og forsøgsvist sprunget morgenmaden over i en slags intermitterende faste. Det er gået forbløffende ukompliceret og strider lidt imod min børnelærdom om, at man skal spise et solidt morgenmåltid. I længden tror jeg stadig ikke, det vil fungere, da jeg som regel træner i frokostpausen klokken 12-13. Jeg vil nok mangle noget energi, men nu har jeg da prøvet det. Hvis min træning lå om eftermiddagen fx kl. 17, så tror jeg godt, jeg kunne finde på at skippe morgenmaden for good.

God bedring!

Absolut. Lige denne her bliver virkelig vellykket.