Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    294

Everything posted by Henrik S.

  1. Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.
  2. Nå, det er vist mere reglen end undtagelsen, at der ikke skal være nogle bump på vejen, men det er der selvfølgelig også noget betryggende og genkendeligt ved Efter mit bakketons onsdag blev mit venstre knæ lidt gummiagtigt og gjorde lidt naller, og hvis der er noget, jeg har respekt for, så er det knæene. Så jeg holdt fri dagen efter og har siden kun løbet kortere ture - to gange med pitstop i Puregym til hhv. lidt styrketræning og til 30 minutter på en spinningcykel (for trods alt lige at få presset pulsen lidt). I dag har jeg så benyttet mig af lejligheden til at trille en tur på den gamle Raleigh, jeg anskaffede mig sidste år. Den kører snorlige, men jeg må nok se i øjnene, at den trods alt et par cm for lille, så på et tidpunkt skal den nok videre til en anden ejer. Indtil da skal der rulles lidt flere forårsture på den, for den giver en herlig old-school køreoplevelse. Der har ikke rigtigt været yderligere bøvl med knæet, så min hypotese er stadig, at jeg lige pludselig gav den for meget gas op ad bakkerne. Det taler så ind i en lidt bredere dagsorden, hvor jeg godt kan mærke, at kroppen generelt bliver lidt mere skrøbelig. Et ømt led hér, en træt ankel dér - ikke alarmerende, men alligevel sådan et lille forvarsel om, at det går den gale vej. Jeg er glad for, at jeg kan hoppe over på cyklen, hvis der kommer yderligere skavanker med løberiet. Cykling (og svømning) må være noget af det mest skånsomme for kroppen. Jeg tester knæet af med lidt kortere løbeture i den uge, der kommer. Det kan også være, jeg bider hovedet af al skam og løber lidt på løbebånd, hvor man kan hoppe af, lige så snart der er noget bøvl. Det kunne give meget god mening, selv om indendørs træning er noget, fanden har skabt.
  3. FINGEREN PÅ PULSEN - Jeg blev nysgerrig på pulsen efter de senere opslag, og der skal bakker til, før jeg kan få pulsen op. Som sagt, så gjort. I dag gik turen hen til Frederiksberg Have med en omgang i haven og derefter 2 x 3 løb op ad ramperne fra haven op til slottet. Bagefter endnu en rundtur og så hjem. De lå på omkring 128-132/min med en tur på omkring 138/min til sidst. Dels fordi det var den sidste. Dels fordi der lå en foran mig, jeg lige skulle hente før toppen
  4. Pyha, hvor kan jeg bare huske de år, hvor sygdom og dårligdom og løbende næser bare kom væltende oven i hinanden på de mest upraktiske tidspunkter nærmest uafbrudt. Det er voldsomt frustrerende, og man tror, at det aldrig holder op, men det gør det jo. Her på matriklen starter vi snart forfra igen, når den yngste(!) af vores børn skal være far. Jeg forudser en tilbagevenden til hyppige børpasninger og snottede næser.
  5. Man kunne også kalde det sommerfugle i maven af alle de forkerte grunde
  6. Denne uge gik egentlig op i hat og briller. Natten til onsdag fik jeg et maveonde(?), der holdt mig vågen og gav 'friske toiletvaner' hele onsdagen og natten til torsdag. Torsdag var det stadig, som om nogen havde brugt min mave som boksebold, men så kom der til gengæld (uden at gå i detaljer) prop i systemet. Jeg kunne dog tage en bette løbetur torsdag, men fredagen blev løbefri pga. arbejde og en tur til fritidshuset for at mødes med en vvs'er, der skal ordne nogle rør. Sjovt nok gik al den ballade ikke rigtig ud over benene, for lørdag løb jeg 9 km-turen med 7 x 500 meter løftet tempo undervejs, og det gik fint. Og i dag blev jeg så nysgerrig efter al den ovenstående snak om puls, at jeg tog løbeuret på og løb min high-speed-rute ned langs Harrestrup Å og Valbyparken rundt med mere stram kæde end normalt. Den landede på 5:06/km for de 14 km og med en gennemsnitspuls på 126/min, passer data fra sidste søndag egentlig meget godt, når man tænker på, at jeg i dag løb lidt kortere og en del hurtigere. Det er i øvrigt altid sjovt, når man flytter hegnspælene lidt. For efter at have en 18 km-tur i benene, virker de 14 km pludselig langt kortere end tidligere. Nuvel, tilbage til det med puls. Jeg tror måske, jeg vil have lidt mere fokus på den i træningen. Det kan godt være, at min onsdagstur skal være med løbeuret på og med pulsvisning. Der skal imidlertid bakker til, for jeg tror ikke, jeg kan flytte benene hurtigt nok til virkelig at presse pulsen, ikke endnu i hvert fald. Så jeg tænker, at onsdagsturen går hen til 'ramperne' nede fra Frederiksberg Have og op til slottet.
  7. Tak, jeg klager heller ikke, men det hører med i billedet, at min puls altid ligger i den lave ende, og det har den gjort i mange år. Det gode er, at hjertet ikke ligefrem er på overarbejde på en langtur. Bagsiden er, at jeg virkelig kæmper for at presse pulsen op, når der skal lidt mere fart på. Jeg har tænkt over, om det måske er de mange år med cardio, der slår igennem, eller om jeg bare er bygget sådan. Da jeg gik i gymnasiet (og var cykelrytter) skrev tre af os årsopgave om konditionstræning og testede bl.a. nogle ishockeyspillere (danmarksmestre fra Vojens) og nogle roere, mens jeg selv var forsøgsperson som repræsentant for 'langdistancesport'. Og dengang havde jeg en maxpuls på et pænt stykke over 200, så det har jeg da haft engang. Men det er 44 år siden(!), og jeg har ganske vist holdt mig i form siden, men måske den megen cardio + alder bare har givet mig sådan en dieselmotor, der ikke rigtig kan snøvle sig sammen til at banke hurtigere. Jeg mener at have læst, at max-pulsen ikke nødvendigvis er så aldersbetinget, som man tror. Ensidig fokusering på cardio/langdistance skulle være i stand til at sænke max-pulsen, og hvis det står til troende, kan det måske være en medvirkende årsag. Jeg har måske simpelthen et mindre 'vindue' at boltre mig i? Nå, man altså keep on truckin', en dieselmotor kommer også frem
  8. Jeg synes i det hele taget, at mange 'oplevelsesting' er stukket af i pris, fra biografbilletter til koncertbilletter. Har lige tilmeldt mig to halvmaratonløb, og selv om jeg ikke lige kan huske prisen i hovedet, så noterede jeg mig, at det var blevet en pebret affære. Går ud fra, der gælder det samme for cykelmotionsløb.
  9. Var det ikke dig, der kiggede på en BYD Seal på et tidspunkt? Biler.tv har testet den.
  10. Tillykke med den nye cykel (og med det bedre helbred). Ja, der går sgu altid lige en tur eller to, før indstillingen er lige i øjet. Du må jo lige rapportere om forskelle/fremskridt med det nye stel og det nye setup.
  11. Ah, kan se af min logbog, at det faktisk kun er fem fulde uger, hvor jeg har haft lidt mere momentum i løbetræningen, så er niveauet faktisk mere end okay. Har lige talt efter, og der hele ni uger til Den Grønne Halvmaraton, så det skal jeg nok blive klar til. Det bliver ingen rekordtid, men mindre kan også gøre det. Ved ikke, om jeg har skrevet det, men har faktisk også sikret mig et startnummer til Cph Half i september. Jeg løb det for en 2-3 år siden, og det gik virkelig dårligt, så der har jeg lige en plet, der skal vaskes af. Her i marts begynder løbsserien, der hedder RAC-Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen en gang om måneden). Det har jeg tænkt mig at bruge som målepunkt.
  12. Uha, det har været en uge med hele tre dage uden løb eller anden træning. Det er jo ikke så godt, men nogle gange kan arbejde og aftaler stå i vejen. Har dog nået min bakketræning onsdag og et enkelt besøg i Puregym. Kan godt mærke, at to besøg om ugen i centret med lidt styrketræning er minimum, så det skal jeg huske at holde fast i. De tre off days gav så til gengæld lidt overskud søndag, så jeg satte distancen op til 18,1 km. Jeg skal - som sædvanlig - lige mentalt vænne mig til længere ture, men nu er barren i hvert fald hævet lidt og er ikke så langt fra halvmaraton. Det foregik i et civiliseret tempo omkring 5:40/km og med en jævn puls, der i løbet af turen gik fra 110 til 120. Det er jo ikke fordi, hjertet er på overarbejde, men her var målet også udelukkende at løfte distancen. Nu har jeg holdt skruen i vandet i en ... hvad ... 5, 6, 7 uger ... og der begynder at komme lidt mere vejgreb i træningen. Jeg kan begynde at give mig selv lidt trætte ben, så det går fremad. Jeg holder stadig anklen i skak, og den var mindre øm efter denne uges søndagstur end sidste søndag. Kort fortalt: Arbejdet skrider som sædvanlig fremad på to fronter: distance og intensitet.
  13. Velkommen tilbage, Mugge. Ja, vi er en lille flok, der stadig udveksler betragtninger om dette og hint på dette forum. Måske vi falder over hinandens tæer en dag i Frederiksberg Have
  14. Uha, læs Vanedyr af Nicklas Brendborg, så får et anstrengt forhold til alt, hvad der hedder præfabrikeret mad ...
  15. Jamen, alle de der forskere siger jo også, at kost og motion stadig er vigtigt, der er bare nogle individer, hvor det er virkelig op ad bakke, fordi de også skal kæmpe med noget genetisk disponering, der ikke er så fordelagtig. I alle mine år i folkeskolen (og tro mig, her er vi mange år før 80'erne) havde vi altid to, tre, fire klassekammerater, der var overvægtige ('klassens tykke drenge/piger'). Junkfood, præfabrikeret mad og langt mere stillesiddende tidsfordriv har alt sammen bidraget til, at overvægten har bredt sig, og hér spiller de gode vaner naturligvis en rolle.
  16. Den store udfordring er bare, at man kan have lyst til en anden vægt end den, som generne dikterer (åbenbart, ifølge forskerne), og så har vi balladen. Kost og motion er naturligvis stadig vigtigt, men generne kan drille og gøre det til en kamp. De seneste artikler er bag betalingsmuren, men her er en lidt ældre artikel, hvor Torben Hansen også udtaler sig: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-overvaegt-er-sjaeldent-selvforskyldt/
  17. Uha, jeg er til gengæld spinkelt bygget med tændstikarme. Hvis jeg røg op på 85 kg, ville de ekstra kilo sidde som en lille tyndfed vom foran. Det ville ikke være kønt
  18. Ja, jeg er vist også landet der, hvor det ikke optager mig så meget mere, så længe kroppen dur til det, den skal. Hvad angår billedet, så var jeg også seriøst brugt. Det var eneste gang, jeg præsterede at komme alene hjem. Foran et halsende felt. På flad vej ved Tønder. I side-/modvind. Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen
  19. Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.
  20. HVAD MED VÆGTEN? Efteråret gik jo med et absolut minimum af træning, men det betød sjovt nok ikke så katastrofalt meget for vægten. Så kom julen, hvor jeg spiste temmelig frit uden at tænke på kalorierne, og så hoppede den op på den friske side af 79 kg. Det var der ikke noget mærkeligt i. Nu holder jeg mere fast i træningen inkl. lidt styrketræning, spiser mindre end i juledagene og er tilbage ved de gode vaner med aldrig at spise noget efter aftensmaden etc. Men kiloene rasler ikke af. Vægten ligger inden for et enkelt kilo, nemlig 77,1-78,1 (som regel målt lige efter træning og frokost midt på dagen). Nu betyder vægten faktisk noget, når man løber og ikke cykler. Og jeg har noget med runde tal, så det kunne være fint med en vægt på 75 kg ligeud. Men jeg ved ikke, om jeg kan pine mig derned, og jeg har egentlig heller ikke lyst til det, for jeg tror, min 'naturlige' vægt ligger lige her omkring, hvor den er. Dels tænker jeg, at man skal se sig selv i spejlet: Ser det nogenlunde fornuftigt ud? Dels tror jeg, man skal tjekke sit velbefindende. Er der krudt til træningen? Og nogle aktuelle artikler i avisen underbygger min fornemmelse. Professor Torben Hansen har forsket i vægt og gener, og han kan underbygge, at ens gener betyder langt, langt mere for vægten, end man egentlig skulle tro. For nogle mennesker kræver det ganske enkelt overmenneskelige anstrengelser at pine sig lang ned i vægt. Og forskeren Christoffer Clemmensen følger op med at fortælle om bagsiden af at gå på kur. Stofskiftet bliver dramatisk nedsat, kroppen vil kæmpe for at komme op på sin naturlige vægt igen, og hvis man ikke passer på, tager den de nødvendige kilo på som fedt. Det er interessant læsning.
  21. Endnu en uge med lidt løb hver dag på nær mandag, som begynder at ligne en fridag Det er blevet til to besøg i Puregym som sædvanlig og bakketræning onsdag - denne gang med 6 x op og ned ad Pile Allé (Valby Bakke), så det faktisk kunne mærkes lidt i lårbasserne. Søndagsturen blev kun 10 km i denne omgang, da jeg lørdag morgen løb over til Damhusengen og for første gang i et år (?) løb med i det ugentlige Park Run. Fart er der intet af, så det blev til 25:09 for de 5 km, men det er jo typisk for der, hvor jeg er nu. Der begynder at tegne sig en fornuftig grundform, men benene kan ikke flyttes hurtigere. Hvis ellers jeg kan holde styr på den ømme ankel, skal jeg egentlig bare fortsætte med det, jeg gør: en lidt længere tur om ugen plus en dag eller to med lidt mere fart på. Så skal det nok komme. EDIT: Jeg har faktisk ikke løbet et Park Run siden den 4. juni 2022(!) kan jeg se på hjemmesiden. Det beviser, hvor svært det nogle gange er at holde styr på den mest aktuelle fortid.
  22. Apropos larm fra naboer: Kender du dem her? De er fandeme sjove og svarer 1:1 til de forestillinger, jeg selv har haft med larmende overboer
  23. ALT, hvad du skriver der, er sort snak for mig, men jeg noterer mig, at du er tilfreds
  24. Same-same-yada-yada Og dog, ikke helt, for i denne uge har jeg sprunget hele to dage over pga. arbejdsmæssig travlhed. Men det er stadig blevet til to besøg i Puregym, en dag med lidt bakketræning og en god søndagstur, som nu runder de 15 km, hvor jeg prøver at variere tempoet lidt undervejs.
  25. Jeg har tidligere været forfalden til jævnligt at kaste en pose slik i kæften, men det er jeg fuldstændig holdt op med. Vi har aldrig slik i huset, men torsdag i sidste uge var jeg for en sjælden gangs skyld i biffen, og der er det ligesom en del af konceptet at guffe Tappsy og Salte Fisk, der bliver skyllet ned med Cola. Hold nu kæft, hvor gav det halsbrand, når man ikke er vant til det længere. Det er jo også en mærkelig samling kemikalier at proppe sig med. Jeg nægter så også at have dårlig samvittighed over at falde i en gang imellem, men ligesom man kan blive lidt tipsy af et enkelt glas vin, hvis man er afholdende, så slår sådan noget slik altså også hårdt, hvis man ikke er vant til det.