Henrik S.

Nå, men efter en omgang man-flu efterfulgt af forkølelse med nys, host og rindende næse er jeg så småt - meget småt! - ved at have overskud til at banke rusten af og rulle i gang igen. Har taget et par små joggingture, som jeg har overlevet, så nu skal den tørre krillerhoste bare væk. Om ikke andet, så er det da en rigtig klassiker at blive sløj i januar. Det plejer at være i de her uger, at ens immunforsvar er helt i bund, så det er lige efter bogen. Men det går fremad - selv om jeg gøs helt ind til knoglerne i dag på hundelufterturen, da jeg så en løber i shorts. Dét er jeg ikke klar til endnu

Det er eddersparkeme også et presset program. Jeg har prøvet den flyvetur, og den er virkelig lang. Som jeg husker det, gik der tre dage, før jeg var helt oppe i omdrejninger i ferien og mindst det samme, hvis ikke mere, ved hjemkomsten på grund af jetlag. Jeg ville altså ikke kunne fungere professionelt til en konference på det niveau (det skal så siges, at jeg ikke kan sove på et fly, det har jeg opgivet for lang tid siden).

Nå ja, by the way, god tur i SF. Vi var der i 2005, hvor jeg naturligvis lige skulle have et billede af mig foran 'The Painted Ladies of San Fransisco'. Det er en fed by. Vi lejede faktisk cykler og kørte over Golden Gate. Den er længere, end man lige skulle tro.

Tak for hilsner. Lige nu er det vist ved at gå over i en gedigen forkølelse. Kæft, det er træls at være sløj.

Pis, så gik den ikke længere. Jeg er ramt af den berygtede man-flu. Sov ad h...... til i nat og vågnede med et hoved så tungt som Storebæltsbroen. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været sløj på den måde og krydser både fingre og tæer for, at det er hurtigt overstået. Har været kuldskær i et par dage og fik i går en ru hals, så advarselslamperne har været tændt. Nu buldrer det derudaf, men lad os nu se. Det plejer heldigvis ikke at være så langvarigt.

... gad vide, om man kan sætte en artikel ind som pdf ... artikel.pdf

Nemmerlig. Der har her i januar været en række gode artikler i Berlingske med folk, der har specialiseret sig i det med adfærd, adfærdsændringer, nye vaner og den slags. Det har faktisk været interessant læsning, og det har været godt at fine ud af, at eksperterne også kæmper med deres egne vaner og uvaner. Her for eksempel (kræver desværre abonnement): https://www.berlingske.dk/samfund/morten-elsoee-satte-sig-et-maal-om-at-staa-op-hver-morgen-for-at-traene

Ja, BYD står stærkt på markedet lige nu. Den lille BYD Dolphin er også en attraktiv pakke i Polo-/Golf-klassen. Jeg mangler stadig at gøre op med mig selv, hvordan jeg ville have det med at købe bil fra Kina. Men efterhånden bliver det jo sværere og sværere at komme udenom.

Det er da et super fedt nummer. Har længe været en favorit her. Var for nogle år siden til koncert med Peter Sommer, og han er langt mere rockende live end ellers på sine plader. Meget mindeværdig aften.

Det er det jo også - til dels - her hjemme. Hvis der følger en helsætning efter kolon, skal den skrives med stort begyndelsesbogstav. Hvis ikke, skal den begynde med et lille bogstav. Det er nemt at huske: Hvis kolon kan erstattes med 'nemlig', skal man begynde med småt. "Der stod kun tre ting på indkøbssedlen: mælk, rugbrød og sukker."

Det er da nogle glimrende leveregler. Især den med konsistens lever jeg efter for tiden, hvor blandt andet en ankel driller lidt. Så forsøger jeg at lave lidt hver dag for at holde tingene i gang. Det er helt klart konsistens over perfektion

I LIGE MÅDE

I LIGE MÅDE

Tak for det. Jeg tror nu nok, jeg skal få bugt med det. Hvis det endelig skulle trække yderligere ud, har jeg jo altid cykeltræningen at falde tilbage på. Der bruger man ikke den der tibialis på samme måde.

Lever endnu i bedste velgående, men træningsmæssigt er der ikke så meget at berette om. Har fået mere tid til rådighed, men har endnu ikke skruet op for træningen, da venstre ankel stadig driller. Det er den irritation ved Tibialis Anterior (har jeg nu lært, at det hedder), der har bidt sig mere fast end før. Jeg har tidligere haft bøvl med overgangen fra underben til fod, men det har kun været en dag eller to, hvorefter det er gået væk, men nu er det mere permanent. Det gør ikke voldsomt ondt, men der er lidt inflammation - muligvis en lille overbelastning. Det kan jeg ikke rigtig ignorere længere, så jeg har været omkring en fys for lige at sikre mig, at det ikke skulle være noget så eksotisk som et lille træthedsbrud inde i foden (der mange små knogler, så vidt jeg ved). Det er det så ikke, og jeg fik nogle glimrende øvelser (og en elastik) til at styrke sener og muskler i det område med. Det er fint, for det er altid rart, at man kan 'gøre noget'. Jeg kører også nogle Ipren i nogle dage for at få inflammationen slået ned. Dernæst har jeg opgraderet mit off-peak-abonnement i Puregym til et core-abonnement, så der ikke er tidsbegrænsninger på. Så nu jogger jeg derhen (der er 1,5 km hver vej), og hver anden gang giver jeg den gas en halv time på en spinningcykel for lige at få pulsen op. Og hver anden gang jogger jeg derhen og styrketræner. Ud over det fortsætter jeg med de korte ture for at holde benene i gang. Så jeg ligger ikke helt stille, men venter lidt med at skrue kilometer på. Ved gennemlæsning lyder ovenstående egentlig lidt dramatisk, men det er det altså ikke. Der har ikke været decideret smerte i området, men den lille hævelse har givet lidt ømhed og nedsat mobilitet i leddet (som ikke er noget at prale af i forvejen). Så nu kører jeg bare det her program et stykke tid og ser det hele an. Jeg har jo ikke travlt og skal ikke nå noget bestemt, så no worries.

Det er da en fin sang. Country kan noget - 'white man's blues'

Det, tror jeg, er lidt af en forbryder. Tidligere - for lang tid siden - kunne jeg godt guffe noget om aftenen eller drikke noget, og så kunne søvnen godt blive lidt bumpy. Som om kroppen havde lidt for meget at arbejde med. Uden at det har været en bevidst strategi er jeg gået væk fra at indtage noget overhovedet efter aftensmaden, og jeg tror det bidrager til et bedre søvnmønster. Jeg bilder mig i øvrigt også ind, at jeg sover 5 procent bedre på alkoholfrie dage, end på dage med en øl eller et glas vin til aftensmaden, men jeg er usikker på, om det bare er noget, jeg finder på.

Gregers, du er sorgramt. Det må du ikke undervurdere.

Vejer du dig egentlig på samme tid hver dag? Og er det i givet fald first thing in the morning?

Årh, pis, når der 'går advokat i den' Vi oplevede lidt af det samme, da min salige svigermor døde, og min svoger regnede med, at der var flere penge til overs fra et tidligere hussalg. Der gik også advokat i den, og så går tingene altså i hårdknude i familiemæssige anliggender, hvor man ikke er vant til at forholde sig til paragraffer. Håber, I lander på benene med en for alle parter rimelig ordning.

For et år siden havde Huxi Bach en virkelig interessant og ret animeret snak med selvsamme Willerslev om nærdødsoplevelser. Hvem ved? Måske giver de en lille forsmag på, hvad der venter. Det er i hvert fald en underholdende samtale, der stikker af i alle retninger. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2022/ubegribeligt-naerdoedsoplevelser-11162220466

Interessant. Jeg har også haft sådan nogle lidt underlige oplevelser i forbindelse med både min fars og mors død. Har egentlig gjort op med mig selv, om 'der mere mellem himmel og jord', eller om man er hypersensitiv i situationen og (over)tolker dette og hint.

Just do it! En af verdens allerbedste løbere nogensinde - Emil Zatopek fra Tjekkoslovakiet - tilbagelagde mange af sine utallige træningskilometer i støvler.

Det kan der være noget om. I virkeligheden er min fødder måske kun vokset et halvt nummer gennem årene, men jeg oplever i hvert fald, at mine sko 'klemmer mere'. Det kan sagtens være på grund af langsommere regenerering eller lidt 'tyndere' hud. I går gjorde jeg i øvrigtkort proces med et par ret nye løbesko, som har drillet fødder og negle: Jeg skar simpelthen en slids foran i begge sko, så de ikke længere klemmer mine storetæer. En første prøvetur tyder på, at det er nok til, at de kan leve videre i skoparken. Det gav mig så et flashback tilbage til, da jeg begyndte at løbe omkring 1980-81 i min hjemby Haderslev. Der havde tidligere været en gruppe virkeligt gode løbere - herunder OL-deltagere som Gerd Larsen - og dem gik der frasagn om i løberkredse. Dels trænede de afsindige mængder og løb lange ture i et tempo om vinteren, så det var last man standing, og de kom dryssende hjem til omklædning en efter en. Dels kæmpede de jo i 1960'erne og 70'erne med stenhårde løbesko fra fx Puma, der havde et snævert overlæder i ruskind. Flere af dem klarede simpelthen ærterne ved at foretage snit og lave huller strategiske steder, lige så snart de fik skoene. Så passede pengene. PS: Haderslev IF havde i start-70'erne danmarksrekorden i 20 km kolonneløb. Det svarede lidt til holdtidskørsel på cykel, og rekorden lød på 1:10. Det er måske ikke svimlende hurtigt i sig selv, men der skulle altså 5 mand til holdet, og de skulle alle med hjem over stregen. Det var ganske godt for en provinsklub i '72 at have 5 mand, der kunne løbe 1:10 på 20 km. En fed disciplin i øvrigt, som vist for længst er gået i glemmebogen.

Kondolerer