Henrik S.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

Med andre ord: Det er op ad bakke

Det er sgu da også irriterende. Nu spørger jeg sådan lidt Frederiksberg-agtigt, men har I ikke en husorden? Har du talt med dem? Jeg ville gå ud af mit gode skind over at blive holdt vågen og blive vækket på den måde. Det påvirker virkelig ens livskvalitet, men det skal jeg nok ikke lige belære dig om ;)

Her på matriklen går det stille og roligt fremad. Jeg har sågar fået løbet et par småture! 'Desværre' er jeg også blevet fristet på cykelfronten Cykelsamlingen har jo længe været til at overskue. Jeg har Storck'en, der ikke er blevet overanstrengt, men gør det godt, når den endelig bliver luftet. Og så har jeg min hverdagscykel/bycykel i form af en gammel Alpina (se billedet - den har dog fået skærme på siden). That's it. Nu er jeg imidlertid blevet fristet af en god pris på Buycycle, så på et tidspunkt er der forhåbentlig en retrocykel mere på vej, der kan bruges til turene indimellem. Dem bliver der forhåbentlig tid til igen om nogle uger. Stay tuned.

Ja, for filan, vi er da også lettede, selv om der venter en lidt træls periode med langsom genoptræning. Det skal nok gå. Og som sagt: dygtige folk! Det er den afdeling på Riget, der er med i 2. sæson af Med livet i hænderne på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/med-livet-i-haenderne_307239

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage. Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage. EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Tak for det, ja. den kan lige præcis også drille, hvis man binder skoene for stramt. Inflammationen er heldigvis på retur. Det viste sig, at en ispose på efter løbeturen gør tricket.

I'VE GOT YOU ON TAPE Eller rettere, så har jeg mig selv på tape. For på trods af, at jeg - mildest talt! - hverken har løbet specielt langt eller hårdt, så døjer jeg med en øm sene oven på foden, hvor den går over i underbenet. Jeg mener, den hedder tibialis, og det er et af mine svage punkter. Har haft en ømhed der før, men det er altid gået væk efter nogle dage. Nu har det varet 1-2 uger, så jeg har genopdaget den gamle kunst med at tape op. Det er indtil videre nok til, at jeg stadig kan løbe, så værre er det så heller ikke. Og nu nærmer jeg mig snart en tilbagelænet måned, så det er ikke noget, der tager min nattesøvn, det er bare lidt småirriterende alligevel. Det er nemt at finde senen. Hvis man står med flade fødder og løfter tæerne på den ene fod op i luften, så er det den sene, man bruger til det. Det er i 'hakket', hvor underbenet bliver til oversiden af foden.

Helt enig, men der er vi vist også et par år tilbage i tiden Og der er da også meget andet. Tøjet og materialerne, det er lavet af, er da langt overlegent i forhold til gamle dage. Kulfiber er også uden tvivl et suverænt materiale til stel. Det er gået fremad på vildt mange områder, og har man moneterne, er det da bare med at give den gas.

Enig. Nogle gang skal man måske bare kigge i spejlet, se sig selv i øjnene og vurdere, om man virkelig, virkelig, virkelig! har brug for det her

Det er også en spændende film, selv om jeg er inhabil :) Den bliver for øvrigt vist på TV2 i to dele på et tidspunkt. TV2 har været med til at finansiere den. Tak for tippet om den anden film. Ser interessant ud.

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren. Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober. I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.

Mon ikke Gregers har været nede med denne her?

Det giver måske meget god mening med sådan en finte.

Kan jeg sagtens følge dig i, men jeg har minimal fysisk aktivitet om morgenen og formiddagen. Og i forvejen spiser jeg aldrig noget efter klokken 20, så ændringen er faktisk minimal (og det er effekten så muligvis også).

Indtil videre er jeg forbløffet over, hvor nemt det er bare at springe morgenmaden over. Jeg drikker en kop te (uden sukker) og senere på formiddagen en kop kaffe (uden mælk), men ellers kommer der ikke noget om bord for klokken 12. Indimellem mærker jeg lidt sult, men det er ikke meget. Kan ikke rigtig mærke andet indtil videre, men har egentlig en god fornemmelse i kroppen.

Tillykke med dagen

Hvid, da, helt klart.

... i øvrigt er selve operationen foreløbig udskudt efter et par tandbehandlinger. Man skal åbenbart være fuldstændig 100 procent inflammationsfri i munden, før de går i gang med en hjerteoperation, så nu afventer vi grønt lys fra tandlægen. Jeg vidste godt, at tandhygiejne er vigtig, men at der er en direkte forbindelse til hjertet kommer alligevel som en overraskelse. Selv har jeg taget hul på et lille forsøg i dag med at faste/spise 16/8. Uafhængigt af hinanden har jeg læst flere interview med nogle forstandige fagpersoner, der omtaler 16/8 positivt, så nu skal det prøves. Jeg vælger så modellen, hvor jeg ikke spiser noget efter klokken 20 om aftenen (hvad jeg alligevel aldrig gør), og så først spiser klokken 12 næste dag. Så det er i realiteten bare morgenmaden, jeg springer over. Man kan drikke vand, te uden mælk og sukker og sort kaffe alt det, man vil. Så det er altså ikke det store afsavn. Spændt på at mærke efter, om det kan gøre noget.

Du har da en tidligere kollega, som åbenbart slet ikke kan få nok af at køre i tog https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/det-maa-vaere-rekord-tidligere-dsb-ansat-smidt-af-toget-454-gange/9941802

Busy, busy, busy. Håber du får sjælen med

Ja, jeg tager også kun løbeuret på, hvis jeg skal løbe nogle bestemte intervaller undervejs eller skal tage et tjek på tiden/formen. Ellers foregår det uden. Uden at være den rene hippie vil jeg godt forfægte det synspunkt, at teknikken kan skygge for lige at mærke efter, hvordan det egentlig kører for kroppen. Har fundet samme, enkle løsning for det med vægten. Den har vist ligget lidt højere efter ferien, og det kilo har jeg haft svært ved at smide igen. Det er også min erfaring, at vægten fra tid til anden kan variere, fordi kroppen holder lidt på væsken. Men løsningen ligger lige for: Hold op med at veje dig. Problem solved

Congrats!

Tak for hilsner. Vi er absolut fortrøstningsfulde, selv om vi helst ville have været balladen foruden.