Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    294

Everything posted by Henrik S.

  1. Fedt, det kan du roligt gøre. Det er virkelig en interessant bog med en hel aha-momenter undervejs. Jeg vil sætte den højt på min liste over spændende 'motionslitteratur' sammen med en anden bog, jeg læste for efterhånden mange år siden, og som jeg fandt frem igen på min Kindle den anden dag: 'Zen and the art of running' af Larry Shapiro. Han sætter de forskellige aspekter at løb, kontinuerlig træning, præstationer og meget mere ind i en buddhistisk ramme og hele den livsfilosofi og-tilgang, man benævner 'at være i zen'. Den har også en del aha-momenter. https://www.amazon.com/Zen-Art-Running-Making-Peace/dp/1598699601
  2. Ja, absolut. Jeg havde jo et lidt hasarderet projekt i form af et maraton i marts, og jeg - hånden på hjertet - aldrig været så mørbanket allerede halvvejs i et motionsløb, og jeg har aldrig været så tæt på at opgive uden rent faktisk at opgive. Alligevel var de sidste 1-2 km en fornøjelse, hvor jeg faktisk kunne løbe nogenlunde og havde overskud til lidt sproglig pingpong med nogle danske medløbere. Matt Fitzgeralds 'Brain Training for Runners' bliver ved med at spøge i mit hoved, for han leverer overbevisende svar på, hvorfor det er sådan. Jeg husker det samme til mit bjergmaraton i 2014, hvor alle er HELT færdige, når man når det højeste punkt omkring km 39. Herefter går det nedad, og det dæmrer for en - sådan for alvor! - at man kommer igennem. Derfor løber de fleste som unge vårharer de sidste 2-3 km. Fitzgeralds svar er, at det er hjernen - og ikke brændstofdepoterne - der er begrænsningen. Hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget snavs, som man kan risikere at dø af. Så den lukker ned for systemerne for at sikre kroppen. Det store kommandocenter mellem ørerne tænker længere frem, end man selv gør. Det forklarer den ellers uforklarlige slutspurt hos fladmaste motionister den sidste km af et maraton eller halvmaraton. Et af hans andre eksempler er også slående: Alle var overbeviste, at det var kropumuligt at løbe en mile under 4 minutter. Så gjorde Roger Bannister det, og inden for et år havde flere andre løbere præsteret det samme. Det blev bevist, at det var muligt, og så er der åbnet en dør for den grå klump på øverste etage Ikke at jeg lige ved, hvad du kan bruge det til, men kan du løbe 15-16 km, kan du naturligvis også løbe 21 km. Måske kan det hjælpe at visualisere de sidste 500-1000 meter, hvor målstregen er inden for syns- og rækkevidde.
  3. Wtf?! Det der med at være spændt lige lovlig meget op til noget nyt, kender jeg nu kun alt for godt. Da jeg for år tilbage skulle op at træne med dem i Birkerød BC for første gang, kom jeg først af sted med dem i tredje forsøg. De to første gange havde jeg enten glemt cykelsko, eller også dukkede jeg op på det forkerte mødested.
  4. DET tror jeg altså virkelig ikke bliver noget problem. Tag en kilometer ad gangen. Tag 500 meter ad gangen. Selvfølgelig kommer du flot i mål. Tænk undervejs på, hvor privilegeret det er at kunne gøre det, du gør. Det er et privilegium, ikke en pine. PS: Lyder som nogle kraftige dage, hold da op.
  5. Jeg er også monumentalt dårlig til at prutte om priser, ligegyldigt hvad der skal købes. Stod engang og ventede i en rigtig pæn tøjbutik på Østerbrogade, hvor kunden før mig lige fik handlet prisen på tre skjorter gevaldigt ned under den skiltede pris. Så valgte jeg at sige pænt tak for i dag og gå ud igen. Jeg kan ikke finde ud af det og ville være en håbløs købmand på en tyrkisk bazar.
  6. Ahaaa, jamen, hans DBA-shop er jo også meget transparent, så det ville undre mig, hvis der var ugler i mosen. Har købt noget hos ham tidligere, og det er gået fint hver gang med hurtig forsendelse osv. Det er rigtigt, at mange af hans komponenter er en generation eller to bagud, men det er perfekt til mine cykelprojekter :) Der er folk rundt omkring, der ligger inde med små lagre af ting og sager, som de på den eller anden måde har fået fat på. Sidste efterår fandt jeg en Red-forskifter hos en tidligere cykelmekaniker i Søborg(?), som havde alt inden for SRAM inkl. mærkelige bolte og spændskiver mv., som ellers kan være svære og tidskrævende at opdrive.
  7. Har også været af sted på to hjul i dag - denne gang stolte 36 km på den tunge Fætter Focus. Har lavet en lille opgradering ved at skifte frempinden ud på den. Der sad en 110 mm FSA med rustne bolte på, og de bolte var bare for deprimerende at sidde og se på. Så jeg fandt en 120 mm New Ultimate spritny frempind til en flad 100-mand og har sat den på i stedet. Kunne tage en spacer af, så den kom lidt længere ned, samtidig med at den rækker lidt længere frem. Det gjorde lige stillingen helt perfekt, og nu er der ingen rustne bolte. Frempinden er fra ham her i Mørkøv, jeg har brugt tidligere. Han har meget godt til en billig penge, og han sender med det samme. Om det er varmt, ved jeg ikke, men mon dog? Hans DBA-profil er i hvert fald meget åben: https://www.dba.dk/saelger/privat/dba/5054133
  8. Det er sikkert rigtigt. Der er næppe mange, der betaler listepris.
  9. Jeg er også så oldschool, at jeg holder mig til nogenlunde almindelig kabelføring og fælgbremser. Det bliver vist aldrig til noget med skjulte kabler, elektronisk gearskift og skiver. Men mit ambitionsniveau er jo også derefter. De småture, jeg skal cykle, kan jeg i princippet gøre på en Xzite fra Thansen
  10. Kæft, jeg er radbrækket efter et par dage i fritidshuset, hvor der skulle flyttes jord, grus, planter og et mærkeligt, stort kar, hvor der vist engang har været et springvand. Sådan to dage med manuelt arbejde kan mageligt gøre det ud for ugens styrketræning, når man har tynde kontorarme som mig. Jeg fik nu også løbet en tur med lidt tempointervaller søndag, og ugen igennem var der flere løbeture plus en tur på Storck'en på knap 40 km(!!!). Kan godt mærke, at det ikke er konditionen som sådan, der sætter en begrænsning, men selve tilvænningen til at arbejde på en anden måde. Har desuden haft lidt kriller i næse og øjne plus en ganske let besværet vejrtrækning under løb og ganske rigtigt: birkepollen er begyndt at røre på sig. Denne uge bliver same-same. Lidt løbeture - ikke så lange, men med temposkift - en cykeltur, der er længere end sidst, og så fortsætter arbejdslejren i weekenden. Af samme grund bliver der vist ikke meget ekstra styrketræning i Fitness World PureGym i løbet af ugen.
  11. Norske YR er optimister her, hvor jeg bor :)
  12. Fortsat god bedring. Nu kommer varmen! Op til 20 grader ...
  13. Typisk aprilvejr. Iskold vind fra den ene side og varm sol fra den anden.
  14. Ja, det skal jeg love for. Kørte nogle gange runder derude i 2019-20, hvor jeg cyklede en del, men det var i weekenden, hvor der var fuldstændig mennesketomt.
  15. Svimlende 25 km på den nytilkomne Focus. Mener i hvert fald, at det er der omkring, når jeg jeg cykler herfra ud og tager en runde på Avedøre Holme (det med cykelcomputer overlader jeg til de unge). Den kører stadig fint, men det er hektisk, når man kører derude på Holmen i 'åbningstiden'. Og så begyndte sirenerne at hyle midt i det hele. Ellers en god tur.
  16. Det lader i hvert fald umiddelbart til, at jeg har været heldig at finde noget, der virker, som det skal. Det ved man jo reelt ikke, når tingene kommer i papæsker fra eksotiske steder :)
  17. Så fik Storck'en samme lille burn-in-tur, og det hele spiller heldigvis, som det skal. Det ene skiftegreb skulle lige drejes lidt, og så skulle den ene Keo-klampe lidt tilbage igen i forhold til sidste justering, men ellers ikke rigtig noget. Måske en lille opstramning af frempind og forgaffel, hvor der er en smule slør, men det er vist også det. Ikke engang forskifteren skal justeres - det er ellers en af de komponenter, jeg ofte kæmper lidt med at undgå kæderaslen på. Jeg er særlig glad for, at mine skiftegreb fra Kyiv(!) fungerer godt. Det ville have ødelagt lidt af den gode historie, hvis de ikke havde fungeret. Hele SRAM Red-gruppen skifter tilsyneladende knivskarpt. Kulfiberhjulene ruller også, som de skal. Der kommer lidt summen fra dem, som man ikke får fra aluhjul, men det er til at leve med. Synes heller ikke umiddelbart, at de gule bremseklodser tager helt så godt fat som på aluhjul, men det er nok en tilvænningssag. Jeg skal alligevel ikke ud at køre i store grupper eller i motionsløb. Så alt i alt en meget opmuntrende trilletur i frokostpausen. Nu skal jeg lige finde tiden til nogle længere ture. Umiddelbart virker Storck'en som mere af en Formel 1 i forhold til den tunge, komfortable Focus, men de kan nu begge noget.
  18. Hey, så ser man lige man mig tage en trilletur på den ene af cyklerne. Har kørt svimlende 14 km på den komfortable Focus iført cykelklunset, cykelsko og med lidt værktøj i baglommen. Den først burn-in-tur er altid lidt nervepirrende, men det her er jo en cykel, der var 'i drift' allerede, så ud over en ny omgang styrbånd og montering af Ksyrium-hjulene i stedet for et sæt Aksium, har jeg jo ikke rigtig lavet noget. Jeg kan rapportere, at den kører snorlige og er fuldstændig urimeligt komfortabel. Sadlen skulle lige et par millimeter op, og den ene klampe skulle vrides en millimeter, ellers ingenting. Det gamle øjemål gør det stadig ud for et glimrende bikefit. Den kunne altså godt gå hen at blive transportcyklen til fritidshuset. Der sidder nogle tunge dæk med indbygget punkteringsbeskyttelse på, der ser ud til at kunne køre gennem glasskår. Nuvel, vi får se. Næste burn-in bliver den hjemmesamlede Storck. Det bliver en del mere 'spændende'.
  19. Egentlig sjovt, at du bruger Matt Fitzgeralds principper. Brugte engang hans Brain Training for Runners, som havde nogle glimrende pointer og god træningsprogrammer. Han er generelt ret fornuftig at høre på, synes jeg.
  20. Jeg kunne ikke træde en bule i en blød hat, om så jeg prøvede. Men jeg glæder mig da til at tage nogle trilletur, gammelmands-style :)
  21. Ja tak. Jeg har åbenbart behov for at kaste mig ud i de projekter fra tid til anden
  22. Jeg har ikke de helt store principper for mig selv, hvad angår mad og slik og den slags - bortset fra, at jeg prøver at spise lidt kolesterolvenligt. Alligevel har jeg de senere år stort set aldrig spist egentlig slik. Kager, javel, chokolade og chips fra tid til anden, jo jo, men uhyre sjældent, for ikke at sige aldrig, decideret slik. Søndag aften var jeg så for en gangs skyld i biffen med mine to drenge, og der tog jeg pr. refleks en cola og en pose blandselvslik fra kiosken. Ikke nogen voldsomt stor pose, men alligevel. Det var John Wick 4, og sådan en smadrefilm krævede på en eller anden måde bare den traditionelle menu. Dér kunne jeg altså godt mærke, at jeg fik det jævnt dårligt af skidtet. Så jeg er helt med på, at ikke kun er sukkeret, men også hele 'kemien' i slikket, der er noget skidt for kroppen. Men man skal nok have haft en pause fra det for virkelig at mærke det. Det smager jo godt, men det er ikke godt. Hvis der landede nogle aliens på jorden, ville de nok også undre sig over, at der bliver brugt tid, kræfter og penge på at producere noget, der er så modproduktivt og giftigt. Ikke at jeg med ét har indført nogle principper, jeg ikke havde før, men jeg fortsætter nok bare linjen med meget sjældent at købe det.
  23. Jo, for pokker da. Huset ligger nogenlunde midt i denne firkant.
  24. Nu da værktøjet var fremme, fik jeg for øvrigt færdiggjort Storck'en, så den også er klar til indsats. Det viste sig at være ret nemt at montere kabler i de gamle SRAM Red-skiftegreb, så mine bange anelser blev ikke opfyldt. Den lander på 7,65 inkl. kabler, styrbånd, indlæg og hele molevitten.