Henrik S.

Medlemmer
  • Content count

    5,342
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    150

Posts posted by Henrik S.


  1. På 25.10.2020 at 00:02 , Gregers TF skrev:

    To stationer før fyraften skal jeg have en kørestol med toget og går ud og lægger kørestolsrampen til. Togene er så småt ved at få installeret nye ramper, da de gamle er slidte og leddeløse - men fungerer fint og er meget lette at betjene. Ifølge mail skulle de nye fungere som de gamle men selv hjælpe mere med til at løfte sig selv op i toget. De har åbenbart også hak og skarpe kanter, for pludselig sad min finger fast mens rampen var på vej mod jorden. Udover en del blod, fik den også et “træk-16” og summede undeligt og gav nogle mystiske jag på en måde jeg aldrig har følt før, så planen var en TIT (tilskadekomst i tjeneste) og en tur på skadestuen. TIT laver vi heldigvis ikke mange af, så det tog sin tid at få fagforeningsvagten ind over og styr på procedurerne.

    Ouch! God bedring med den ... Det er sgu altid, når man mindst venter det, at sådan noget sker. I sommer var jeg vej hjem fra en cykeltræningstur og holdt ved et kryds, hvor jeg greb fat i et af lavthængende cykelsignaler (med grønt, gult, rødt i 'miniformat'), så jeg ikke skulle klikke ud af pedalerne. Da jeg satte i gang igen fandt jeg ud af, at jeg ikke bare kunne slippe, men at fingrene nærmest sad fast inde i en revne. Jeg fik dem dem viklet ud i sidste øjeblik, men de fik altså også et dumt vrid. Det gav ikke nogen følger, men jeg følte mig sgu ikke alt for snu på turen hjem. Det kan hurtigt gå galt.


  2. 19 timer siden, Bjergtrold skrev:

    Rigtig god vind med ham lige om lidt 

    Ja tak, vi skal nok få hænderne fulde. På de seneste videoer fra opdrætterne ser det ud til, at vi har fået kuldets bølle, der tumler de andre om på ryggen. Men det skulle jo være et sundhedstegn :)


  3. Der bliver stadig løbet lidt, men ikke så målrettet, at det gør noget. Trillede en lille tur på raceren i går, men altså hold da op: 14 dage uden det store cykling kan da virkelig mærkes. Jeg var helt radbrækket, da jeg kom hjem. Til gengæld går løberiet fint og indtil videre uden skavanker og lignende. Det giver tid til overs til arbejdet, som er lidt overvældende for tiden, også til de mange forberedelser, før ham den lille fyr her flytter ind den 3. november. Han er allerede en frisk fyr, så vi får formodentlig hænderne fulde :clap:

    IMG_20201018_163245.jpg


  4. 1 time siden, Gregers TF skrev:

    Jeg bestilte straks i morges, da jeg læste beskeden og jeg havde IKKE hørt om den i forvejen, så rigtigt mange tak for tippet.
     

    Det var så lidt! Ham Christian Monggaard plejer at skrive nogle meget underholdende bøger, og der er sædvanligvis masser af illustrationer og spøjse oplysninger i dem. Jeg fik hans bog om Olsen Banden forrige juleaften, og den er også meget interessant: https://www.gucca.dk/olsen-banden-bog-p421130?gclid=Cj0KCQjw8fr7BRDSARIsAK0Qqr5vfml-TEu9cfWXSepKZc9f9cm5sTvdZGEPoU2urEs0q8QFrLEY2ysaApVBEALw_wcB


  5. 4 timer siden, Gregers TF skrev:

    Fedt med alternativer - kigger efter fyraften på dem fra bike 24. Jeg bliver altid snydt når jeg handler privat, så gider ikke brugt. Om det er cykel, bil eller tøjklemmer :tongue:

    Jeg var virkelig glad for det sæt Tune TSR 27, jeg havde til Cannondalen. Der var carbonhjul på oprindeligt, men jeg skiftede til de her rene aluhjul, som var Tunes basismodel til en fornuftig pris, og de vejede også kun nede  omkring de 1440 gram. Dem var der aldrig bøvl med, og de rullede fantastisk. Når vi trillede ned ad bakker i ABC Motion og indtog en aerodynamisk position, synes jeg tit, at jeg trillede fra de andre.

    https://s-tec-essence.eshop.t-online.de/epages/Store4_Shop38023.sf/sec9b2166e9c6/?ObjectPath=/Shops/Shop38023/Products/TTSR27w

     


  6. 9 timer siden, Gregers TF skrev:

    Jeg tror umiddelbart også at jeg har udvalgt mit næste hjulsæt. Nu Stagebiken ikke bliver til noget, har jeg udvidet budgettet. Det er måske også det sidste sjove hjulsæt mens jeg stadig kan fravælge tubelessready.
    Planen er umiddelbart dette:
    https://www.cykelpartner.dk/hjulsaet-til-racercykler/fulcrum-speed-40-carbon---hjulsaet---road---28---1400-g---clincher---qr---hg11Jeg har primært forholdt mig til tests som f eks denne
    https://road.cc/content/review/244768-fulcrum-racing-speed-40c-carbon-wheelset

    Lækre hjul, der også er til det lette side. Selv om det er mange penge, så er det da en fair pris i forhold til prisen i pund, som er nævnt i den engelske test. Måske bliver det lettere at få gode priser på hjulsæt til fælgbremser i den kommende tid, hvor alle vælger skivebremser?


  7. 35 minutter siden, Gregers TF skrev:

    Uhh, spændende :wub:

    Ja tak, det er sgu ligesom at vente en baby igen. Vi er blevet 'godkendt' hos opdrætterne. Nu skal de sidste ting bare falde i hak, så får vi et nyt familiemedlem i starten af november. Det er en beagle, så vi får sikkert hænderne fulde :bunny:


  8. På 22.9.2020 at 07:25 , Henrik S. skrev:

    ... og så er det nemmere at nappe sig en lille løbetur.

    ... hvad der nok er meget praktisk, for der er vist en hundehvalp på vej til matriklen. Den bliver lidt svær at kombinere med lange cykelture på 3-4 timer :raisebrow:


  9. 8 timer siden, Gregers TF skrev:

    Og så er jeg sgu ret rystet over hvor dyre cykler er blevet. Da jeg købte min Izalco for nogle år siden, var jeg overrasket over, hvor meget man fik for pengene. Det har ændret sig. De havde et par stykker til lidt over 10K. To til 20. Og så lå det meste af resten mellem lidt over 30K og 90K. Jeg blev IKKE lokket til at skifte det hele.

    Det er faktisk også min observation. De seneste år er det blevet dyrere. Måske fordi man har kunnet lokke med noget 12-speed og skivebremser mv., som har retfærdiggjort et prishop? Eller også har jeg bare ikke fulgt ordentligt med i timen.

    Min prismatrix oppe i hovedet sagde, at man kunne en begynder motionsracer med noget Tiagra etc. for 8-10.000 kr. Så fulgte nogle ganske OK racere med noget 105 eller Force til 12-14.000 kroner, og ramte man 20-22.000 kroner , var det lækre sager.

    Men den holder vist ikke længere ...


  10. Altså, på nær en juleuge og et par uger i august og september har det jo været en ganske vedholdende træningsmængde det seneste år uden de store huller, men nu begynder løberiet at tage over, og det kommer til at se mindre imponerende ud på Strava  :raisebrow:

    Runder ganske vist 10.000 km på cykel for i år lige om lidt, men kan godt mærke, at jeg i den kommende tid nok højst får slæbt mig ud på den 1-2 gange om ugen. Der er en decideret efter-sæsonen-fornemmelse i luften, og så er det nemmere at nappe sig en lille løbetur.

    Udklip.JPG


  11. Pyha, godt der ikke skete mere. Jeg har været velsignet fri for den slags situationer i snart meget lang tid, men mine ture er også delt meget op. I starten og slutningen 6-7 km ren bytrafik til op- og nedvarmning. Og derudover ren landevej, hvor man kan give den gas (og hvor jeg på mine soloture de sidste par år egentlig har oplevet, at bilisterne giver god plads).

    Til gengæld har der to søndage her i august/september været styrt på turene i ABC Motion. Jeg var ikke med de to gange, men der været et par motionister, der fik alvorlige skrammer (overrevet ledbånd og brækket kraveben). Det er sgu surt, når en fritidsinteresse får den slags følger, der griber ind i ens arbejde og hverdag - og gør ondt!

    Nå, generelt har jeg også altid været lidt af en bangebuks på den front. I cykelløb lå jeg hellere og blafrede ude i sidevinden end at udnytte den allersidste cm asfalt helt ude på kanten :raisebrow:


  12. 15 timer siden, kahlua-kalv skrev:

    Tror du har ret mht puls og effekt, men det er også lidt æbler og pærer... Den lange rulle tur er jo primært for udholdenhed og stimulering af fedtforbrændning. 75 minutter løb er lidt en blanding af forskellige effekter, men nok primært udholdenhed. For begge pas vedkommende vil jeg mene der skal væsentlig mere intensitet i træningen for at få en effekt på konditionen.

    Ja, helt enig. Jeg arbejder også på at bringe lidt mere variation ind i løbetræningen igen og tossede fx rundt på bakkerne i Søndermarken i går. På søndagens cykeltur havde jeg et godt pas ca. midtvejs på turen, hvad der også kan ses på kurven. Den første halvdel foregik i medvind og med nogle punkteringer i gruppen undervejs. Den sidste halvdel kørte jeg alene og forfaldt til kørsel i samme hastighed.


  13. 16 timer siden, polykrom skrev:

    Dengang du (og jeg selv) kørte ungdom, var der heller ikke alle de skifteramper på klingerne foran, som vi har i dag. Kæderne var også bredere og havde ikke de fiffige udformninger som gør, at de næsten beder om at tage fat på tandhjulet ved siden af.

    Man tænkte sig lidt mere om, før man skiftede gear! Til gengæld faldt kæden aldrig af :-)

    Så det er helt sikkert muligt at køre 1 x 11, 1 x 12 eller 1 x 13 (som Campagnolo er på vej med). Men det er nok bedst at køre med et 1 x system (kæde og tandhjul), der er beregnet til det. Og så er det omdiskuteret, om det rent teknisk er en god ide: En forskifter vejer og fylder muligvis mindre aerodynamisk end de (ret store) kassetter, mange har på når de kører 1 x. Og så har det vist sig, at det ift. kædefriktion er en dårlig ide at køre med en 10'er som mindste tandhjul bagpå...kæden skal simpelthen bugte sig for meget.

    ALT DET har ikke noget at gøre med det æstetiske indtryk, og cyklen du slog op er helt sikkert mega flot :-)

    Du har helt sikkert ret i det med vægten. Sådan en Red-forskifter vejer sgu ikke mange gram, og det kan godt være, at det kommer ud på et med den større kassette. 

    Jeg har i mellemtiden fundet ud af, at bl.a. SRAM laver noget, der hedder en Narrow-Wide klinge, som skulle være endnu bedre til at gribe fat i kæden, så det med at den skulle falde af, er nok ikke en udfordring.


  14. Altså, jeg ligger jo generelt og roder rundt med en lav arbejdspuls og har notorisk svært ved at få banket den i vejret. Men det er sjovt at se, at jeg trods alt har nemmere ved det under løb.

    Se bare de to kurver her fra mandagens løbetur (til venstre) og søndagens cykeltræningstur (til højre). Nu ved jeg godt, at cykelturen var meget længere og varede 3:13 (for 87,2 km) i forhold til løbeturens 1:14 (for 14,2 km). Så jeg har naturligvis været længere tid i gang på cyklen, og det har jo i sig selv også en træningseffekt. Men det er godt nok en noget mere massiv pulsblok, jeg har fået ud af løbeturen. Gennemsnitspulsen ligger betydeligt højere, og der er - naturligvis - ikke nogen steder, hvor jeg kører på frihjul. 

    Jeg vil tro, at træningseffekten (på kredsløbet) har været større af løbeturen end af cykelturen. Det bliver man ikke bedre til at køre på cykel af, men objektivt set vil jeg mene, at hjerte/lunger/kredsløb har arbejdet mere for føden mandag end søndag, hvor der alligevel har været lange perioder med en puls under 100 (siden gennemsnittet kun er 99).

    Hvorom alting er, så skruer jeg i disse dage og uger lidt op for løbet og ned for antallet af cykelture. En 14 km-tur med under 5:00/km er faktisk ikke så ringe, så jeg tror, at jeg så småt er ved at have trænet mig op til at træne. Forstået på den måde, at jeg snart kan begynde at løbe lidt i skoven, løbe lidt tempointervaller og bakker mv. En tonsertur i samme tempo som den i går bliver også lidt kedeligt i længden.

    Benene har det fint med det lidt forøgede løbevolumen. Nu høster jeg frugterne af, at trods alt har løbet en lille smule ved siden af cykeltræningen det sidste år til halvandet. Jeg har slet ikke de ømme ben, men ellers kan få af denne overgang. Desuden har cykeltræningen givet nogle solide sener og vedhæftninger, så jeg krydser fingre for, at der ikke dukker skavanker op.

    Udklip.JPG


  15. Nej, bare rolig, jeg har ikke købt flere cykler. Men der er altså et eller andet fedt ved sådan et 1 x 11 setup. Her er der en Standert Kreissäge (= Rundsav) til salg på den engelske eBay. Den minder mig om mine cykler i ungdomsklassen, hvor der heller ikke var behov for frontskifter. Gad vide, om ikke der er rigeligt med gear til de fleste danske landeveje (undtagen lige dem omkring Vejle). Standert er i øvrigt et super-cool firma, der har hjemme i Berlin, men får smedet deres alurammer i Italien. Se mere her: https://standert.de/collections/road-bikes

    Udklip.JPG


  16. 9 timer siden, Gregers TF skrev:

    Tager en rolig dag i morgen og så håber jeg på et vejrmirakel på lørdag, så det bliver værd at tage til Silkeborg og køre.

    Uha, jeg fik genoplivet min forkærlighed for Silkeborg-området i sommer. Hele søhøjlandet omkring byen er enestående. Der kunne jeg faktisk godt bruge en uge på at cykle rundt i alle mulige retninger, på bakkerne og omkring søerne.


  17. Den der fødselsdagssituation er rigtig dum og skal landes på en eller anden måde. Ikke at jeg har løsningen, men de har jo helt sikkert ikke planlagt det af ond vilje, men af tankeløshed. Der har nok været en masse kalendere plus corona, der skulle falde på plads, og så blev det sådan. Kunne du ikke bare tage med og blive medfejret, når nu hele udtrækket er sat i gang?

    PS: Problemstillingen er helt vildt oplagt til Mads & Monopolet. Seriøst. Ring til dem i morgen.

    I øvrigt kan jeg nikke genkendende til cykelsituationen. Jeg overvejede på et tidspunkt at forsyne min selvbygger-Boreas med den seneste Ultegra-gruppe, men den var simpelthen ikke til at finde nogle steder. Det samme med Campagnolo Potenza, som også ville have været flot. Det der corona trækker godt nok en lang hale af konsekvenser efter sig :raisebrow:


  18. Ikke så meget at berette herfra. Efterårsfornemmelsen er så småt ved at sætte ind, så jeg løber og cykler bare lidt efter gehør og holder formen nogenlunde vedlige. Skulle egentlig have været nogle dage i Frankrig for at holde fødselsdag i ugen, der er gået, men det blev der sat en stopper for, så det blev et lille besøg i de tyske alper i stedet for. Det var så langt sydpå, man kunne komme, da vi bookede.

    På grund af vejr, vind og en højre side af hoften, der øffer lidt, blev det lidt løb på hotellets løbebånd (gaaab, det er kedeligt at træne indenfor) og til en enkelt cykeltur op ad bjergsiden. Jeg lejede en 10 år gammel, tung Scott mountainbike og satte kursen mod den, der hedder Rossfelder Panoramastrasse. Med en stigningsprocent på 24 ud af byen blev det en blanding af langsom cykling, smålunten og gang en del af tiden, men det var sgu meget fedt at tilbagelægge over 1000 højdemeter på bare 12 km. Da jeg kom længere op, gik det faktisk bedre, og jeg blev mindet om, at der skal nogle bjerge til næste år, hvis ellers der er styr på coronasituationen.

    Har siden været en tur omkring fyssen for at få hans mening om den højre side af hoften, og det er lidt samme sang som sidst med en svag højre side, der kan øffe fra tid til anden (ømheden flytter rundt). Så NU skal jeg være bedre til at lave mine øvelser. Dem har jeg sandt at sige forsømt lidt, så nu skal jeg lige hanke op i mig selv.

    Ellers er der ingennye planer. Det bliver opprioritering af løb (og styrkeøvelser for hoften!), og så må vi se ...

    Screenshot_2020-09-04-07-05-57-555_com.garmin.android.apps.connectmobile.jpg