Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,849
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    292

Everything posted by Henrik S.

  1. Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag. Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen. Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater. Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet. For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.
  2. ... og når han det ikke, skal han begå harakiri med blyanten ved næste station
  3. Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.
  4. Av for satan, god bedring!
  5. Jeg fik min første rød/hvide Schrøder i 1976, købt brugt. ALT var boret ud på den. Bremsegreb, klinger, bagskifter, you name it. Helt utroligt, at intet knækkede på et eller andet tidspunkt
  6. Jeg tror faktisk, at jeg cyklede i de år, hvor den første generation kom frem. Erindrer i hvert fald, at jeg havde det lidt stramt med justeringen af SRAM Red i begyndelsen.
  7. Tak for tip. Det vil jeg nørde med en dag.
  8. Det er der sikkert noget om. I dag skal hele bevægelsen jo også udløses af et enkelt, højt to klik med skiftet oppe i bremsehåndtaget, det kræver finjustering af forskifteren. I 'de gode gamle dage' var skiftearmen til venstre (til forskifteren) sådan en fætter, der kunne justeres trinløst. Det kan godt give mig endnu et deja-vu tilbage til gamle dage, når man nærmede sig den hidsige afslutning af et løb i et felt eller en gruppe af udbrydere. Så blev der filet op og ned på de to gearvælgere, og det sagde klik-klak og rasle-rasle, mens folk fik skudt sig ind på det rigtige gear, for når det først var valgt, måtte man bare håbe og bede til, at det hverken var tungt eller for let til spurten. Man kunne sgu ikke lige række ned og skifte under topfart
  9. BREAKING: Jeg har diagnosticeret mig selv og mit knæ Her til morgen gik det op for mig, at der er noget deja-vu over forløbet. Jeg har sgu da oplevet det her før, og ganske rigtigt: For en del år siden oplevede jeg samme, gummiagtige fornemmelse i venstre knæ. Det var en såkaldt Baker's cyste, en lille udposning inde i knæet bag ved knæskallen. Den giver lidt modstand, så knæet føles gummiagtigt. Det er da dét! Og det passer også meget godt med, at jeg har fremprovokeret det ved gentagende hårdt løb op ad en stejl bakke, hvor benet/knæet 'knækker' meget bagud. Bingo! Jeg løb en lille tur i går, hvor der ikke var noget, så den er forhåbentlig ikke så voldsom. Man kan i øvrigt heller ikke gøre noget ved den, ud over at undgå overbelastning og så bare afvente, at den går i sig selv. Så jeg gør egentlig det rigtige ved at holde mig i gang, mærke efter og undgå hård belastning og bakker. Måske en ugentlig cykeltur eller to også kan bidrage til hurtig heling. OBS: Illustrationen ser meget voldsom ud Jeg har ingen udposning bag på knæet, så min cyste er formodentlig ikke særlig stor.
  10. Det har du sikkert ret i, men hvis man er ude i noget Leichtbau, er de svære at komme uden om (med mindre man vil betale en million milliard for noget meget sofistikeret). De er vitterligt meget lette, og jeg har i øvrigt slet ikke kræfter til at træde dem skæve mere Det er sjovt med mærket Stronglight, for da jeg kørte cykelløb (i yngre stenalder), var der nogle, der valgte noget så outreret som Peugeot racercykler med fransk udstyr på i stedet for Campagnolo. Det var typisk Mavic-hjul, Mafac-bremser, Simplex-gearskiftere og så Stronglight-krank, som dengang var noget af det flotteste, man kunne få. Vinderen af TdF i 1975 og 1977, Bernhard Thevenet, kørte på Peugeot med Stronglight-krank. Den var virkelig fin, men også lidt eksotisk herhjemme i Danmark.
  11. Det er også et bastant, old-school stel, som måske bare ser bedst ud med massive fælge ... jeg tænker videre. Nu vi taler om antal tænder og dimensioner og den slags, så læste jeg, at Pogacar vandt Strade Bianche med kun 165 mm pedalarme. De er godt nok skrumpet, siden jeg kørte, men det er vist noget, videnskaben har fundet ud af fungerer bedre. Han fik i hvert fald demonstreret, at det kan fungere, må man sige. Jeg kan dårligt huske det, men jeg mener da, at mine pedalarme var 175 mm back in the day.
  12. Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.
  13. Apropos ovenstående opslag: Nu skal Brutus jo snart hentes ned fra krogen til en forårstur. Han står rimeligt 'massivt' i sit udtryk (for nu at sige det diplomatisk) og fungerer sådan set glimrende. Alligevel lurer jeg på at lette udtrykket lidt og vægtoptimere ved samme lejlighed. På ebay.de er der et sæt Tune Sichere Bank til salg, der er lettere end de voldsomme carbonhjul. De står til 280 euro. MEN, hvis jeg gør det, skal der næsten også andre klinger/pedalarme til i stedet for de flade aeroklinger, og så er vi pludselig ude i et større projekt. Tænke, tænke ... nå, den tid, den glæde. En af fordelene ved at køre på teknik fra i forgårs er jo, at de fleste ting er ret overkommelige via fx ebay.de EDIT: Nå ja, jeg kan sgu da bare skifter klingerne, hvis det er. Det er vist standard 130 BCD. Så vidt jeg husker min børnelærdom, er Stronglight klinger nogle af de letteste. Så kunne jeg samtidig gå fra den monstrøse 54t til 53t som den største ...
  14. Ja, præcis, jeg er jo heldigvis nogenlunde lige begejstret for både løb og cykling. Potato/potato. Eneste ankepunkt lige nu er, at det nærmest tager en halv timer at få krænget alt vintertøjet på til en cykeltur, hvor et par tights og en løbejakke er klaret på et par minutter
  15. Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.
  16. Nå, det er vist mere reglen end undtagelsen, at der ikke skal være nogle bump på vejen, men det er der selvfølgelig også noget betryggende og genkendeligt ved Efter mit bakketons onsdag blev mit venstre knæ lidt gummiagtigt og gjorde lidt naller, og hvis der er noget, jeg har respekt for, så er det knæene. Så jeg holdt fri dagen efter og har siden kun løbet kortere ture - to gange med pitstop i Puregym til hhv. lidt styrketræning og til 30 minutter på en spinningcykel (for trods alt lige at få presset pulsen lidt). I dag har jeg så benyttet mig af lejligheden til at trille en tur på den gamle Raleigh, jeg anskaffede mig sidste år. Den kører snorlige, men jeg må nok se i øjnene, at den trods alt et par cm for lille, så på et tidpunkt skal den nok videre til en anden ejer. Indtil da skal der rulles lidt flere forårsture på den, for den giver en herlig old-school køreoplevelse. Der har ikke rigtigt været yderligere bøvl med knæet, så min hypotese er stadig, at jeg lige pludselig gav den for meget gas op ad bakkerne. Det taler så ind i en lidt bredere dagsorden, hvor jeg godt kan mærke, at kroppen generelt bliver lidt mere skrøbelig. Et ømt led hér, en træt ankel dér - ikke alarmerende, men alligevel sådan et lille forvarsel om, at det går den gale vej. Jeg er glad for, at jeg kan hoppe over på cyklen, hvis der kommer yderligere skavanker med løberiet. Cykling (og svømning) må være noget af det mest skånsomme for kroppen. Jeg tester knæet af med lidt kortere løbeture i den uge, der kommer. Det kan også være, jeg bider hovedet af al skam og løber lidt på løbebånd, hvor man kan hoppe af, lige så snart der er noget bøvl. Det kunne give meget god mening, selv om indendørs træning er noget, fanden har skabt.
  17. FINGEREN PÅ PULSEN - Jeg blev nysgerrig på pulsen efter de senere opslag, og der skal bakker til, før jeg kan få pulsen op. Som sagt, så gjort. I dag gik turen hen til Frederiksberg Have med en omgang i haven og derefter 2 x 3 løb op ad ramperne fra haven op til slottet. Bagefter endnu en rundtur og så hjem. De lå på omkring 128-132/min med en tur på omkring 138/min til sidst. Dels fordi det var den sidste. Dels fordi der lå en foran mig, jeg lige skulle hente før toppen
  18. Pyha, hvor kan jeg bare huske de år, hvor sygdom og dårligdom og løbende næser bare kom væltende oven i hinanden på de mest upraktiske tidspunkter nærmest uafbrudt. Det er voldsomt frustrerende, og man tror, at det aldrig holder op, men det gør det jo. Her på matriklen starter vi snart forfra igen, når den yngste(!) af vores børn skal være far. Jeg forudser en tilbagevenden til hyppige børpasninger og snottede næser.
  19. Man kunne også kalde det sommerfugle i maven af alle de forkerte grunde
  20. Denne uge gik egentlig op i hat og briller. Natten til onsdag fik jeg et maveonde(?), der holdt mig vågen og gav 'friske toiletvaner' hele onsdagen og natten til torsdag. Torsdag var det stadig, som om nogen havde brugt min mave som boksebold, men så kom der til gengæld (uden at gå i detaljer) prop i systemet. Jeg kunne dog tage en bette løbetur torsdag, men fredagen blev løbefri pga. arbejde og en tur til fritidshuset for at mødes med en vvs'er, der skal ordne nogle rør. Sjovt nok gik al den ballade ikke rigtig ud over benene, for lørdag løb jeg 9 km-turen med 7 x 500 meter løftet tempo undervejs, og det gik fint. Og i dag blev jeg så nysgerrig efter al den ovenstående snak om puls, at jeg tog løbeuret på og løb min high-speed-rute ned langs Harrestrup Å og Valbyparken rundt med mere stram kæde end normalt. Den landede på 5:06/km for de 14 km og med en gennemsnitspuls på 126/min, passer data fra sidste søndag egentlig meget godt, når man tænker på, at jeg i dag løb lidt kortere og en del hurtigere. Det er i øvrigt altid sjovt, når man flytter hegnspælene lidt. For efter at have en 18 km-tur i benene, virker de 14 km pludselig langt kortere end tidligere. Nuvel, tilbage til det med puls. Jeg tror måske, jeg vil have lidt mere fokus på den i træningen. Det kan godt være, at min onsdagstur skal være med løbeuret på og med pulsvisning. Der skal imidlertid bakker til, for jeg tror ikke, jeg kan flytte benene hurtigt nok til virkelig at presse pulsen, ikke endnu i hvert fald. Så jeg tænker, at onsdagsturen går hen til 'ramperne' nede fra Frederiksberg Have og op til slottet.
  21. Tak, jeg klager heller ikke, men det hører med i billedet, at min puls altid ligger i den lave ende, og det har den gjort i mange år. Det gode er, at hjertet ikke ligefrem er på overarbejde på en langtur. Bagsiden er, at jeg virkelig kæmper for at presse pulsen op, når der skal lidt mere fart på. Jeg har tænkt over, om det måske er de mange år med cardio, der slår igennem, eller om jeg bare er bygget sådan. Da jeg gik i gymnasiet (og var cykelrytter) skrev tre af os årsopgave om konditionstræning og testede bl.a. nogle ishockeyspillere (danmarksmestre fra Vojens) og nogle roere, mens jeg selv var forsøgsperson som repræsentant for 'langdistancesport'. Og dengang havde jeg en maxpuls på et pænt stykke over 200, så det har jeg da haft engang. Men det er 44 år siden(!), og jeg har ganske vist holdt mig i form siden, men måske den megen cardio + alder bare har givet mig sådan en dieselmotor, der ikke rigtig kan snøvle sig sammen til at banke hurtigere. Jeg mener at have læst, at max-pulsen ikke nødvendigvis er så aldersbetinget, som man tror. Ensidig fokusering på cardio/langdistance skulle være i stand til at sænke max-pulsen, og hvis det står til troende, kan det måske være en medvirkende årsag. Jeg har måske simpelthen et mindre 'vindue' at boltre mig i? Nå, man altså keep on truckin', en dieselmotor kommer også frem
  22. Jeg synes i det hele taget, at mange 'oplevelsesting' er stukket af i pris, fra biografbilletter til koncertbilletter. Har lige tilmeldt mig to halvmaratonløb, og selv om jeg ikke lige kan huske prisen i hovedet, så noterede jeg mig, at det var blevet en pebret affære. Går ud fra, der gælder det samme for cykelmotionsløb.
  23. Var det ikke dig, der kiggede på en BYD Seal på et tidspunkt? Biler.tv har testet den.
  24. Tillykke med den nye cykel (og med det bedre helbred). Ja, der går sgu altid lige en tur eller to, før indstillingen er lige i øjet. Du må jo lige rapportere om forskelle/fremskridt med det nye stel og det nye setup.
  25. Ah, kan se af min logbog, at det faktisk kun er fem fulde uger, hvor jeg har haft lidt mere momentum i løbetræningen, så er niveauet faktisk mere end okay. Har lige talt efter, og der hele ni uger til Den Grønne Halvmaraton, så det skal jeg nok blive klar til. Det bliver ingen rekordtid, men mindre kan også gøre det. Ved ikke, om jeg har skrevet det, men har faktisk også sikret mig et startnummer til Cph Half i september. Jeg løb det for en 2-3 år siden, og det gik virkelig dårligt, så der har jeg lige en plet, der skal vaskes af. Her i marts begynder løbsserien, der hedder RAC-Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen en gang om måneden). Det har jeg tænkt mig at bruge som målepunkt.