Henrik S.

Det er da cool at give efter for den indre fanboy 

Jeg var på Interrail i 1981 (ja, så gammel er jeg) og så en etapeafslutning i giroen i Arezzo. Om aftenen fik jeg opsøgt Jørgen Marcussen på hotellet, som signerede min Interrail-billet (har den stadig). Da det kom til stykket, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle sige til ham ud over at ønske ham held og lykke 

21 minutter siden, WBO skrev:

- hvor jeg lå med kramper  

Åh ja, det minder mig om mit eneste livtag med Marmotte, hvor jeg måtte stå af præcis halvvejs med kramper, som bare ikke ville forsvinde. Frygteligt.

Men velkommen tilbage. Bliver spændende at høre om licensløbene. 

På 23.3.2024 at 22:00 , Gregers TF skrev:

Sidder og funderer over om noget nogensinde kunne blive behagelig uden morgenkaffe 

Jeg har sjovt nok aldrig drukket kaffe om morgenen, men sværger til te. Sådan en helt almindelig sort te med en lille skefuld sukker. Jeg drikker kaffe om formiddagen og eftermiddagen, men mærkværdigvis nok aldrig om morgenen. Ferier er en undtagelse, hvor jeg altid lægger fra land med kaffe. Sådan får vi hver især nogle spøjse vaner 

SunTour Cyclone-bagskifteren kan man fx finde til en 40-50 euro i en okay stand. Glem alt om Campagnolo Record til dén opgave. Cyclone var langt det bedste og som jeg husker det også det letteste gearskifte.

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse.

Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. 

Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ...

PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog 

En uge med lidt blandede bolcher.

Mandag nåede jeg ikke noget træning ud over turene med hunden.

Tirsdag en 7 km løbetur med OK tempo.

Onsdag ingen træning, men en laaang hundetur. Han skulle lige køres træt, da min kone havde frokostgæster. Så må han gerne bare luske hen i kurven og ligge dér og snorke hele eftermiddagen.

Torsdag 9 km løbetur med 2 x 12 minutter 15/15-træning. Det er 15 sekunders ryk, 15 sekunders jog osv. Giver lidt fart i benene, uden at benene syrer til.

Fredag joggingtur hen til Puregym og lidt styrketræning. Ikke meget, for alt står hulter til bulter, da de skal have nye maskiner mandag/tirsdag, hvor der er helt lukket.

Lørdag en tur ned til runden på Avedøre Holme på Brutus - nu med 39/53 Stronglight-klinger i stedet for de gamle 42/54 TT-klinger. Alt fungerede perfekt, og vægten står på cirka 7,7 kg i den nuværende opsætning.

Søndag 14 km løbetur delt op i 2 km let løb/2 km tempoløb på hele turen. Den var sgu hård at komme igennem, men jeg fik da sat distancen lidt op i forhold til sidste uge, og biostilladset gav ingen mislyde fra sig.

Med søndagens tur i tankerne kunne den halvmaraton sidst i april godt stadig være på dagsordenen (i et mageligt tempo). Det er om fem uger, og jeg burde kunne ramme distancen på den tid. Forudsat, at ankel og knæ og resten af det vakkelvorne skelet holder sig på måtten.

Hold nu op, det pyntede at få de grimme TT-klinger pillet af. Har sat Stronglight på i stedet. Så må vi se, hvordan de opfører sig.

11 timer siden, Gregers TF skrev:

Nu er det jo næsten weekend, så lad os da få lidt musik:

https://www.instagram.com/reel/C4KUeBHIOou/?igsh=MTVodTEydzM2N2tydg==

 

Lyder, som om du trækker i de rette håndtag. Psykologer kan være rigtig gode til at få styr på tankemylderet.

9 timer siden, vestjyden skrev:

Jeg syntes du skal købe en cykel. Jeg ville ikke stole på en cykel, jeg kunnen rive i stykker.

X2

Det lyder ikke så trygt (det er så et problem, jeg aldrig selv har været i nærheden af med mine tændstikarme )

Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag.

Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen.

Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater.

Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet.

For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.

2 timer siden, Gregers TF skrev:

I Japan var det for 10-15 år siden sådan, at hvis lokoføreren blev forsinket, så skulle han sidde og regne ud, mens han kørte, hvor hurtigt han så skulle køre, for at være på næste station til tiden. Med papir og blyant!

... og når han det ikke, skal han begå harakiri med blyanten ved næste station 

Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.

1 time siden, kahlua-kalv skrev:

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.

Av for satan, god bedring!

29 minutter siden, polykrom skrev:

På Thevenets tid var "drillium" (at man borede huller i sine dele for at spare gram) jo også the shit - det gør vi HELLER ikke mere. (Nu stopper jeg de drilske bemærkninger, promise).

Jeg fik min første rød/hvide Schrøder i 1976, købt brugt. ALT var boret ud på den. Bremsegreb, klinger, bagskifter, you name it. Helt utroligt, at intet knækkede på et eller andet tidspunkt 

28 minutter siden, Kermit skrev:

Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer. 

Jeg tror faktisk, at jeg cyklede i de år, hvor den første generation kom frem. Erindrer i hvert fald, at jeg havde det lidt stramt med justeringen af SRAM Red i begyndelsen.

27 minutter siden, Kermit skrev:

Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. 

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147

Tak for tip. Det vil jeg nørde med en dag.

1 minut siden, polykrom skrev:

Min kommentar om stivheden var mest ift. skiftene på forskifteren. Forskifterne i dag er mere følsomme ift. klingerne (og kæden og....) end på Thevenets tid. Og SRAM er nok mere følsomme end fx Shimano.

Det er der sikkert noget om. I dag skal hele bevægelsen jo også udløses af et enkelt, højt to klik med skiftet oppe i bremsehåndtaget, det kræver finjustering af forskifteren. I 'de gode gamle dage' var skiftearmen til venstre (til forskifteren) sådan en fætter, der kunne justeres trinløst.

Det kan godt give mig endnu et deja-vu tilbage til gamle dage, når man nærmede sig den hidsige afslutning af et løb i et felt eller en gruppe af udbrydere. Så blev der filet op og ned på de to gearvælgere, og det sagde klik-klak og rasle-rasle, mens folk fik skudt sig ind på det rigtige gear, for når det først var valgt, måtte man bare håbe og bede til, at det hverken var tungt eller for let til spurten. Man kunne sgu ikke lige række ned og skifte under topfart 

BREAKING: Jeg har diagnosticeret mig selv og mit knæ 

Her til morgen gik det op for mig, at der er noget deja-vu over forløbet. Jeg har sgu da oplevet det her før, og ganske rigtigt: For en del år siden oplevede jeg samme, gummiagtige fornemmelse i venstre knæ. Det var en såkaldt Baker's cyste, en lille udposning inde i knæet bag ved knæskallen. Den giver lidt modstand, så knæet føles gummiagtigt.

Det er da dét! Og det passer også meget godt med, at jeg har fremprovokeret det ved gentagende hårdt løb op ad en stejl bakke, hvor benet/knæet 'knækker' meget bagud. Bingo!

Jeg løb en lille tur i går, hvor der ikke var noget, så den er forhåbentlig ikke så voldsom. Man kan i øvrigt heller ikke gøre noget ved den, ud over at undgå overbelastning og så bare afvente, at den går i sig selv. Så jeg gør egentlig det rigtige ved at holde mig i gang, mærke efter og undgå hård belastning og bakker. Måske en ugentlig cykeltur eller to også kan bidrage til hurtig heling.

OBS: Illustrationen ser meget voldsom ud  Jeg har ingen udposning bag på knæet, så min cyste er formodentlig ikke særlig stor.

1 time siden, polykrom skrev:

Stronglight er nok i den anden ende af den skala.

Det har du sikkert ret i, men hvis man er ude i noget Leichtbau, er de svære at komme uden om (med mindre man vil betale en million  milliard for noget meget sofistikeret). De er vitterligt meget lette, og jeg har i øvrigt slet ikke kræfter til at træde dem skæve mere 

Det er sjovt med mærket Stronglight, for da jeg kørte cykelløb (i yngre stenalder), var der nogle, der valgte noget så outreret som Peugeot racercykler med fransk udstyr på i stedet for Campagnolo. Det var typisk Mavic-hjul, Mafac-bremser, Simplex-gearskiftere og så Stronglight-krank, som dengang var noget af det flotteste, man kunne få.

Vinderen af TdF i 1975 og 1977, Bernhard Thevenet, kørte på Peugeot med Stronglight-krank. Den var virkelig fin, men også lidt eksotisk herhjemme i Danmark.

Det er også et bastant, old-school stel, som måske bare ser bedst ud med massive fælge ... jeg tænker videre.

Nu vi taler om antal tænder og dimensioner og den slags, så læste jeg, at Pogacar vandt Strade Bianche med kun 165 mm pedalarme. De er godt nok skrumpet, siden jeg kørte, men det er vist noget, videnskaben har fundet ud af fungerer bedre. Han fik i hvert fald demonstreret, at det kan fungere, må man sige.

Jeg kan dårligt huske det, men jeg mener da, at mine pedalarme var 175 mm back in the day.

19 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Så 2-3000 kr på at gøre cyklen grimmere og langsommere...

Den disposition forstår jeg ikke rigtig.

Måske hvis du skal køre Måtten og har brug for noget letvægtsgear 

Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører  Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.

Apropos ovenstående opslag: Nu skal Brutus jo snart hentes ned fra krogen til en forårstur. Han står rimeligt 'massivt' i sit udtryk (for nu at sige det diplomatisk) og fungerer sådan set glimrende. Alligevel lurer jeg på at lette udtrykket lidt og vægtoptimere ved samme lejlighed. På ebay.de er der et sæt Tune Sichere Bank til salg, der er lettere end de voldsomme carbonhjul. De står til 280 euro. MEN, hvis jeg gør det, skal der næsten også andre klinger/pedalarme til i stedet for de flade aeroklinger, og så er vi pludselig ude i et større projekt. Tænke, tænke ... nå, den tid, den glæde. En af fordelene ved at køre på teknik fra i forgårs er jo, at de fleste ting er ret overkommelige via fx ebay.de

EDIT: Nå ja, jeg kan sgu da bare skifter klingerne, hvis det er. Det er vist standard 130 BCD. Så vidt jeg husker min børnelærdom, er Stronglight klinger nogle af de letteste. Så kunne jeg samtidig gå fra den monstrøse 54t til 53t som den største ...

18 timer siden, Bjergtrold skrev:

Ak ja det er virkelig irriterende og netop som der ind imellem kommer lidt flow i træningen. God bedring med knæet og ja heldigvis er der jo “anderen methoden” til at holde kroppen i gang

Ja, præcis, jeg er jo heldigvis nogenlunde lige begejstret for både løb og cykling. Potato/potato. Eneste ankepunkt lige nu er, at det nærmest tager en halv timer at få krænget alt vintertøjet på til en cykeltur, hvor et par tights og en løbejakke er klaret på et par minutter 

1 time siden, Bjergtrold skrev:

lørdag eftermiddag rigtig dum mave

Håber, den er blevet bedre. Det slår mig, hver gang der er bøvl med maven, eller kroppen på anden måde tilter, hvor ufattelig fin en balance, kroppen eksisterer i til daglig. Vi tænker jo ikke over det, når alle lamper bare lyser grønt. Men der skal uendelig lidt til, før det går det gale vej. Kan man ikke holde mad og væske i sig, går det virkelig hurtigt ned ad bakke. Hvis gamle bliver syge og ikke tager næring til sig, bimler alle alarmklokker, for de kan hurtigt blive virkeligt svagelige. Nå, det var bare en tanke, men det er alligevel en forunderlig, kompliceret organisme, vi bor i hver især.