Henrik S.

Frost Cup 3. afdeling

I dag inviterede Trongårdens IF på tredje afdeling af Frost Cup. Det skulle foregå på en helt regulær firkantet rute i DTU med kun ganske svage stigninger på. Med andre ord: Der var lagt op til hurtige tider, og jeg havde da også sammensat ugens program - se ovenfor - så der kunne være lidt krudt i benene ved startstregen. Efter 40:58 og 40:08 i de to første afdelinger virkede en tid under 40 ikke urealistisk, så der var dømt nervøs mave fra morgenstunden.

Jeg snakkede forrige søndag med min gamle klubkammerat om, at det jo egentlig - i vores alder - er helt til grin, at vi stadig får nervøs mave og tissetrang, når vi nærmer os startstregen for selv et mindre og i den store sammenhæng helt ubetydeligt motionsløb. Man skulle tro, at man voksede fra sit konkurrencegen, eller i det mindste fik et mere afslappet forhold til det, men det er altså ikke tilfældet. Pulsuret sladrer også om, at man er noget mere spændt end på en kedelig hverdags joggingtur.

Nuvel, jeg kastede mig ind i bilen og kørte til DTU kun for at konstatere, at havde regnet/sneet om morgenen, men at skyerne nu var drevet væk. Det havde til gengæld gjort det stjernekoldt, så vejen omkring startstedet var glat som en skøjtebane. Flere steder lignede det nærmest isslag, og det var i stil med Bambi på glatis, når man varmede op. De fleste stod så lang tid som muligt inden for, og vovede sig først ud, da starten nærmede sig. Alle tanker om en hurtig tid fordampede op i den frostklare luft …

Starten gik klokken 10, og jeg lagde mig bevidst helt ned bagi og løb i meget konservativt tempo ud på første omgang. Ruten var 2,5 km, så vi 10 km løbere skulle fire gange rundt. Det er en virkelig fed måde at gøre det på, for man lærer ruten at kende, og der opstår rigtig racestemning, når man drøner forbi startstedet tre gange.

Der var nogle halsbrækkende situationer i starten, men det var ved at blive varmere, og der blev hurtigt løbet et tørt spor på nær nogle sving og et enkelt afsnit, hvor det var glat hele tiden. Jeg kunne se, at det faktisk godt kunne lade sig gøre at give den gas, så mentalt slog jeg lige et par kolbøtter fra at være spændt til at tage det som træning og så til at gå i mere fokuseret mode igen.

Jeg kunne følge med i, at tempoet var fornuftigt, og på sidste omgang kunne jeg godt regne ud, at det skulle gå meget galt, hvis ikke den skulle lande på under 40, og det gjorde den da også med en sluttid på 39:31. Som man lidt kækt kunne sige: Jeg har vist ikke været i trediverne, siden jeg var i trediverne - hø, hø …

Facit er, at der har været en god progression hen over de tre afdelinger, så noget må jeg have gjort rigtigt. Fjerde og sidste afdeling er et cross i Værløse, så der gælder det kun placeringerne (det er den 8. januar).

Nu er det her jo altid work in progress. Og da jeg som regel kigger fremad, så lurer jeg selvfølgelig på, hvordan jeg kommer videre herfra. Kan man løbe 39:30, så kan man sgu også løbe under 39. Men der skal mere spark i benene til, før det sker. Jeg blev fx en lille smule ukoncentreret på tredje runde og kunne godt mærke, at det gik en bønne langsommere.

Vedlagt mellemtider og en god pulskurve, der dokumenterer det forholdsvis jævne tempo.

Alt i alt en tilfredsstillende dag i Lyngby :4thumbup:

Uge 50

Det er tid til ugens opdatering på træningsfronten. Jeg har allerede løftet lidt af sløret for to af dagene, men overordnet set er ugen forløbet rigtig fint hen over alle syv dage. Der har kun været to intensive dage, og det er én for lidt. Til gengæld har der ikke været en decideret hviledag, hvor jeg slet ikke har lavet noget.

Mandag

Besøg i FW. Opvarmning på crosstrainer og så en omgang styrketræning for hele kroppen. Det var egentlig rigtig rart, og jeg overvejer, om ikke jeg skal tage to x styrke/uge vinteren igennem.

Tirsdag

Løbetur langs Mølleåen op til Ravnholm Skov. Rundt i skoven og retur. Ialt 10,2 km. Ikke noget specielt voldsomt, bare en rar, afslappet tur. Vinkede farvel til de gamle Asics bagefter.

Onsdag

Fartleg omkring mosen. Ialt 11,5 km @ 4:40 min/km. Havde ikke super godt fokus, men der var dog okay smæk på rykkene, så vidt jeg kan vurdere. Rykkene er på 330-550 meter.

Torsdag

Krydstræning i foram af lidt styrketræning efterfulgt af en spinningtime på FW Ndr. Fasanvej hos Rasmus. Rigtig god no-nonsense time. er du i tvivl., kan du sagtens på en time med Rasmus.

Fredag

Løbetur i jævnt tempo. Ialt 12 km @ 4:42 min/km. Det var bare den klassiske tur mosen rundt uden ryk, bakkeløb eller andet vildt. Kunne godt mærke spinningtimen i lårbasserne.

Lørdag

Knap 5 km meget tilbagelænet morgenjogging. Det var dermed nok det tætteste, jeg kom på en hviledag i denne uge. Resten af lørdagen bød på julegaveindkøb, så pulsen var skam oppe …

Søndag

Bød på tredje afdeling af Frost Cup, så med lidt opvarmning og afjogning har det vel været en 12-13 km i det hele. Og det gik rigtig fint – nærmere rapport følger. Stay tuned.

Som nævnt i det foregående lurer jeg lidt på at holde fast i to x styrketræning om ugen resten af vinteren. Er dog lidt i tvivl om, hvor vidt det er smart, når det nu er løb, jeg satser på. Synes, jeg erindrer noget om et indlæg, hvor emnet er berørt. Og hvor nogen advokerede for tung belastning og få gentagelser. Det må jeg lige gurgle noget om på nettet.

Derudover vil jeg muligvis bruge ugerne omkring jul og nytår til - på forsøgsbasis - at sætte volumen en anelse i vejret. Jeg synes egentlig ikke, at de seneste lange ture har gjort den store forskel for knæet/menisken. Så det kan være, jeg vil prøve mig lidt frem på den front.

Ellers holder jeg fast i det nuværende mix, ligesom jeg vil prøve at holde mig selv fast på en ugentlig omgang krydstræning i foram af en tur på MTB/vinterracer eller på spinningcyklen.

Det var vist status for nu. Jeg siger over and out i en optimistisk tone tioæ alle MOL'er.

Pudsigt sammentræf …

Jeg følger to personligheder på Twitter – Lance Armstrong og den engelske skuespiler Stephen Fry. De er begge rigtig gode til at tweete, men gør det - selvsagt - ud fra hver deres vinkel på verden. Alligevel ramte de begge samme emne næsten samtidigt, da de tweetede om Christopher Hitchens' død. Armstrong omtalte den fordi Hitchens døde af cancer, og Fry fordi han kendte (og beundrede) ham. Spøjst …

Hvis andre med interesse i wattmåling og cykeltræning kigger med herinde på Kermits log, så er der faktisk lige nu en SRAM krank med SRM-meter til salg på cykelgalleri. Og nej, jeg har ingen aktier i den, det er bare ikke så tit, sådan noget sælges brugt …

http://www.cykelgalleri.dk/mar_vis.aspx?MarID=31296

AK73

Det var i AK73, jeg i sin tid fik min løbemæssige opdragelse. I dag er det vel mest af alt en motionsklub, men dengang (fra midt i 70'erne til midt i 80'erne) var det løber klubBEN. Strengt taget løb jeg vel kun intensivt for klubben i 1981-83, men jeg nåede både at løbe med nogle af de gamle koryfæer og nogle af de nye folk, der var på vej. Og så var der stadig en del af oprørsånden tilbage, som klubben udsprang fra. Historien bag klubben er meget sjov som historisk dokument, og der blev sågar udgivet en bog om den, da den havde, ja, ikke 30, men 31 års jubilæum. Det har altid været et lidt skævt foretagende

En blomst springer ud

Det er jo torsdag …

… og det regner i stride strømme, så hvorfor ikke starte dagen med noget så MOL-atypisk som et digt eller fire? Det er nok de færreste, der tænker på, at Jørgen Leth oprindeligt var (og stadig er) digter. Og han skrev en hel bog, der hed Sportsdigte (i 60'erne?). Hans digte om cykelløb rammer lige på kornet, synes jeg. Specielt 'I Hear Music'. Jeg husker i hvert fald dage på cyklen, hvor telefontrådene sang som violiner, tro det eller ej

Jeg havde vundet

Jeg havde med garanti vundet løbet


hvis ikke


jeg havde med garanti vundet


hvis ikke jeg


jeg havde vundet


hvis ikke jeg var punkteret


kun otte km før mål

På det tidspunkt var jeg mægtig oplagt


og var begyndt at brække viften i stykker

Det foregik som sædvanlig på den måde


at


det foregik sådan


at jeg efter min egen føring


kilede mig ind


efter egen føring kilede jeg mig ind


mellem næstsidste og sidste mand


i viften


og enten klemte sidste mand


ud af viften


enten det


eller ogsa gik jeg ind


lod jeg mig falde tilbage

med sidste mand


og så
et pludseligt ryk


op til de andre

Så var han sat af

Så den næste på samme måde

Men da vi var


da vi var fire tilbage


da vi var fire tilbage


skete det

Jeg havde ingen


jeg havde ingen jordisk chance


for at køre dem op


så kort før

Jeg er sikker på


jeg er sikker på jeg havde vundet


hvis ikke


hvis ikke det var sket.

I Hear Music

Jeg hører musik for mit øre


og jeg ved jeg er alene

violinerne taler fra telefontrådene


og jeg ser at landskabet lytter

en trompet træder ud af træernes skygge


og jeg træder uden at tænke på mit tråd

højere og højere hører jeg musikken


og jeg er fri og ingen vil få mig at se.

Rundstrækning

Jeg kører på landevejene


det sker at jeg ser mig selv


køre på landeveje som er forbundne kar


det samme landskab flyder ud


som mælkede tåger udenfor landevejenes


endeløse spor, og de samme mænd udefra


står vagt ved hvert hjørne af verden


med de samme røde flag til at vise vej.

Her kommer vi, de store kørere i verden,


jeg midt i feltet med rolige øjne,


vi kender hinanden på den rundstrækning


som vi igen er kørt ud på


vi kører rundt og bliver aldrig færdige


med at forsøge at splitte feltet


stikke af, indhente, rykke på bakkerne,


jeg mærker mit hjerte stampe uforstyrret


jeg må stadig ikke miste det tråd


som vil bære mig længst,


det sker at jeg pludselig ser mig selv


som en af de store kørere i verden


det sker når landevejene


længselsfuldt løber over i hinanden


og lukker sig som en cirkel.

Nu

Nu er det på høje tid


jeg må se at komme afsted


bakkerne har ikke tålmodighed

jeg ser de mange tegn


mændene har indadvendte øjne


jeg ser mig selv på spring

jeg rejser mig i sadlen


ser mig om for sidste gang


jeg hører feltets hjerte slå.

… så er der nogle her som vil adoptere en overkrop der er præget af en del styrkeløft, så sælger jeg gerne fra …

Jeg vil da godt købe lidt biceps for en halvtredser. Der er rigelig plads til noget ekstra på mine tynde spaghettiarme

Ugens fartleg

Meget apropos ovenstående, så henlagde jeg ugens fartleg til i dag onsdag for at få ekstra dag skudt ind i forhold til søndagens lange og forholdsvis hurtige tur. Turen i dag endte med 11,5 km @ 4:40 min / km. Jeg løb mine ryk på den samme rute som altid, men da jeg klædte om i FW på Lyngbyvej blev både opvarmnming og afkøling en del længere, ligesom totaldistancen af gode grunde også røg lidt højere op end sidst. Men rykkene gik fint, og pulskurven ser da rigtig fornuftig ud

Henrik har du tænkt over, om der mon er mere balance i din træning, når du har noget i dit liv, i denne tid job, som kommer op på første prioritet? Atleter er ofte deres egen værste fjende mht. en positiv udvikling, da de til tider ryger i gryden, der hedder: dette er ikke optimalt rent teoretisk, og derved glemmer balancemomentet i deres fysiske udvikling. Set udefra, så ligner det her nærmest en optimal træningsuge - føltes den ikke sådan?

Jo, det har været en fin træningsuge, men ikke helt optimal i forhold til, hvad jeg egentlig kunne have tænkt mig. Der skulle have været i hvert fald én omgang hurtighedstræning mere ind over, men dels passede det ikke ind i programmet, dels kan jeg med min nuværende form ikke løbe rigtig intensivt om tirsdagen, hvis søndagen har været hård. Det må vente til onsdag.

Hvad angår det med job og travlhed, så er den balance altid noget, jeg tænker på. Men jeg tror, man må skille det ad på den måde, at prioriteringen er én ting, mens travlhed er en anden. I de seneste uger har jeg bare haft lidt ekstra travlt. Jeg har egentlig ikke ændret på mine prioriteter, eller pludselig rykket jobbet længere op ad stigen. Jeg har bare haft lidt ekstra om ørerne.

Men på et mere overordnet plan kan jeg sagtens følge det, du siger. Med mindre man er ung eliteidrætsudøver på vej mod OL i London, så er det rigtig godt at have nogle afbalancerede komponenter i ens liv. Job, familie, træning, intellektuelle interesser. Det er altsammen bolde, man skal holde i luften på en måde, hvor man ikke mister fodfæstet eller kommer ind i en dum spiral.

Jeg kommer til at tænke på to ting:

For det første min Body SDS behandler, som jeg talte med om alt muligt. Det begyndte at køre fornuftigt med løbetræningen, da jeg gik hos ham, og det gav jeg udtryk for. Han foreslog så, at jeg også engang imellem skulle lægge det lidt væk, så det ikke blev så stor en del af min identitet at jeg måske ikke fik bearbejdet andre og vigtigere ting. Det har jeg tit tænkt på.

For det andet bliver man også lettere sendt helt ud af kurs, hvis fx træningen fylder for meget. Så kan en skade jo gøre en regelret deprimeret. Hele ens identitet kommer under pres, fordi man ikke længere er 'løberen' Henrik, men ja, hvad er man så? Er der andre ting som familie, job, interesser i et afbalanceret forhold, så er man så meget mere og er derfor også mindre sårbar.

Ved ikke rigtig, om der var den helt store pointe i denne tirade, men det skinner forhåbentlig igennem, at jeg absolut kan nikke genkendende til det emne, du tager op, for det er klart noget, jeg har arbejdet/arbejder med. Det bliver man jo ganske enkelt nødt til, når man bliver ældre, og kroppen ikke kan levere, som den kunne før i tiden

Jeg er ret imponeret over, at I kan motivere jer til at træne inden døre. Jeg har selv forsøgt mig med løbebånd, men nej jeg kan slet ikke holde det ud, så jeg må altid løbe i regn og blæst.

Som Kermit også er inde på herover, så kan udendørs løbetræning og cykling slet ikke sammenlignes. Hvis vi lige ser bort fra ultraløbere, så er man sjældent af sted mere end 60-120 minutter til løbetræning (de fleste kortere endnu), og det går betydeligt langsommere, så man slet ikke bliver kølet af på samme måde. Derudover er hænder og fødder meget passive under cykeltræning, og sammen med den kolde fartvind giver det følelsesløse fødder i løbet af nul komma niks om vinteren. Det er et problem, man af gode grunde ikke kender så meget fra løb, hvor fødderne hele tiden hamrer mod underlaget. Det er derfor, man bliver langt mere udmarvet af de mange timers udendørs cykeltræning om vinteren (og derfor mange af samme grund lægger en del af træningen indendørs).

Just my 5 cents …

WTF??!!

Peter Asschenfeldt synger …

Mudderløb

Tirsdag havde jeg en frygtelig lyst til at løbe min 'skovtur' fra Lyngby, nordpå op til Ravnholm Skov og tilbage. Set i lyset af, at der var heldagsregn på de her kanter tirsdag, var det måske ikke så smart. Men jeg tog de oldgamle, orange Asics Racer sko på og løb lige igennem mudder og vandpytter. Ved hjemkomsten til FW tog jeg dem af og smed dem i affaldskurven (hvad der fik nogen til at kigge lidt). Skoene skulle egentlig have været smidt ud for længst, men nu fik de lige en sidste tur i manegen, og jeg undgik mudder i tasken på vej hjem.

Det gav mig så en god grund til at investere i nogle crosssko, jeg har haft kig på længe: Inov8 Xtalon 220. Jeg har nu bestilt dem, og det er der tre gode grunde til: 1) Jeg vil gerne ud at vinterløbe lidt i skoven. 2) Tredje afdeling af Frost Cup ser lidt udfordrende ud med bakker og mudder. 2) Og hvem ved, måske bliver det en vinter som sidste år, hvor der lå store mængder sne i tre måneder.

Til sidste afdeling af Frost Cup prøveløb jeg dem lidt på en meget mudret og glat hældning, og man står altså bare klippefast. De er samtidig superlette og flade, så jeg ikke får problemer med stadig at lande på forfod/mellemfod. Salomon laver også nogle crosssko, men de fleste af dem er nogle ordentlige klodser. Inov8 laver faktisk nogen, der er endnu lettere, men da jeg kun skal bruge dem om vinteren, må der gerne være en lille smule isolering i overlæderet. Så 220'eren er et godt kompromis.

Glæder mig til at prøve dem på en længere tur

Imponerende så hurtigt mine IT-bands har vænnet sig til foamrolling. For få dage siden måtte jeg næsten bide i gulvet af smerte - nu gør det bare godt gammeldags ondt, tenderende til svær ømhed.

Det var helt klart også min oplevelse. De første gange skete det virkelig under suk og støn, men i dag er det, ja, nærmest behageligt

Så skal man da vist i biografen igen :4thumbup:

Gps har i hvert tilfælde gjort planlægning meget nemmere …

Tja, måske, men nu laver jeg ikke detaljeret planlægning på den måde. Jeg danner mig et groft billede inde i hovedet af, hvad ugen skal indeholde. Og så bruger jeg snarere gps/pulsur til at registrere træningen og se på indsatsen bagefter.

Hvilket ur og hvilken software …?

Jeg bruger er meget enkelt pulsur med gps, nemlig Garmin Forerunner 110. Det er jeg nu meget glad for, for det er ikke større end et almindeligt armbåndsur, men har de basale funktioner. Og så er det hurtigt til at starte op og til at hente informationer fra over på pc'en.

Til min cykeltræning har jeg også en enkel Garmin, nemlig Edge 500. Har også kun det mest nødvendige, men er af samme grund også hurtigt at betjene. Jeg begyndte med Garmin i sin tid og er derfor bare blevet ved deres produkter. Det er nok mest af alt en vanesag.

Det har så den fordel, at jeg med Garmin Connect kan bruge samme omdrejningspunkt for mine data. I tidernes morgen havde Garmin et dårligt program, man skulle lægge på sin pc, men Garmin Connect fungerer (bortset fra små irritaitonspunkter) egentlig meget godt.

Moesgaard t/rt og en ultimativ smuk løbetur i Marselisborgskoven mens skumringen tog fart og Århus bugten slog alverdens løbe udsigter fra Oslo til Nice til Chicago mv mv mv.

Det er godt, at du påskønner Århus' suveræne beliggenhed som løbeby. På nær øst (af gode grunde) kan man løbe mod alle verdenshjørner og finde de fedeste ture. Moesgård, Brabrand Sø, Risskov … Der er bakker og fladt land, der er stier og landeveje, og der er gode muligheder for at løbe både langt og kort på gode ruter. Århus må klart være det fedeste sted at bo som løber, selv om jeg godt kan huske 10 x 10 km i Moesgård Skov, hvor man løb helt ned til stranden og tilbage op i skoven. Det var 'en lille smule' udfordrende

Gakgak Garmin

Jeg har simpelthen opgivet at finde ud af, hvorfor Garmin Connect nogle gange slår over i miles, når man linker til en side med træningsdata. Men det gør den altså bare. Oppe i højre hjørne er der en funktion, hvor du kan klikke og skifte tilbage til kilometer.

Uge 49

Hov, jeg mangler en træningsopdatering fra den forløbne uge. Der er da blevet trænet lidt, men det hele er også gået op i begyndende juletravlhed og et tæt program på jobbet. Sådan bliver det sandsynligvis også de næste to uger. Jeg krydser fingre for, at der ikke pludselig falder en meter sne og gør det hele endnu mere tricky at nå

Here we go:

Mandag

Ingen træning overhovedet. Eller var jeg i FW og nåede en smule styrketræning? Sorry, jeg kan simpelthen ikke huske det. Har nok ikke lavet noget.

Tirsdag

Besøget på idrætsklinikken var sådan so-so, men trods alt rart at komme lidt nærmere på, hvor hunden ligger begravet. Så jeg fejrede det med en lidt 'flad' løbetur i nogenlunde samme, rolige tempo hele vejen. det blev til 10 km @ 4:52 min / km.

Onsdag

Det blev stort set samme program som tirsdag. 10 km @ 4:48 min/km. Også bare en, ja, løbetur. Måske var det fordi, jeg havde en del om ørerne. Så er træningen jo nogle gange noget, der bare skal spoles igennem.

Torsdag

Fællstræning i Sparta. Ialt knap 16 km @ 4:37 min / km. Længde og tempo er et skud på baggrund af de andres pulsure, for jeg havde glemt mit eget. Programmet bød på kvik opvarmning og så 2 x 4 km tempoløb på 4:10-4:15 min / km.

Fredag

Endnu en fuldstændig træningsfri dag. Det vil sige to af dem på en uge – chok, horror! Vi benyttede så dagen med den voldsomme storm til at køre til Jylland og tilbage for at deltage i en begravelse. Ret træt om aftenen.

Lørdag

Krydstræning i form af 36 km på mountainbiken. Bare stille og rolig fjollen rundt på skovstier og -veje. Det var egentlig meget lækkert at komme ud at røre benene på den måde igen. Må nok indrømme, at jeg skal tage mig selv i nakken for også at træne lidt på kryds engang imellem. Det er vist godt, jeg ikke er triatlet.

Søndag

Den traditionelle Sparta fællestræning. Igen med Hold 2, men lidt længere end sidst. Så den endte med ialt 20,42 km @ 4:20 min / km (når man ser på 'tid i bevægelse'). Det var uhyre fristende at fortsætte og få en træningshalvmaraton på 1:32 med hjem, men jeg tøffede til omklædning og havde en god fornemmelse i benene bagefter.

Kan se på data fra turen, at der lidt opvarmning og lidt afkøling, men ellers ligger gennemsnitspulsen noget højere end på de langsommere ture. Jeg havde dog ikke rigtig problemer undervejs og løb ligesom sidste søndag efter devisen: En godt løbet kilometer kommer ikke dårligt tilbage. Hvis der havde været problemer med tempoet, var jeg bare hoppet af og luntet hjem, men pludselig var turen overstået.

Du kan jo selv kigge med her

Go' mandag morgensang

A Blast from the Past. Hvorfor ikke begynde med en mandagssang fra før verden gik af lave?

Gæt hvilket fæ som har glemt bilen på arbejde!

Ooh, tough one. Kermit? Coach Motta? Nej, jeg giver op!

Det er fristende at gå all-in med et sæt oldschool hjul med lukkede ringe, men det ville nok blive en dyr - og en tung - affære

Rigtig god tur til La Santa. Men helt ærligt: At du gider. Herhjemme får vi en spændende storm og dage omkring frysepunktet med regn og slud. Det er da at foretrække til hver en tid

Husk nu også lige at kaste dig ned i en liggestol ved poolen, smide stængerne op og snuppe et par solide drinks indimellem. Der er andet i livet end træning, fx en voksen Campari

… og selv russisk landbrugsarbejder med pæl i hjørnet blev genoplivet.

:laugh:

Jeg forestiller mig noget med træskostøvler og store overalls, men det er nok ikke helt præcist …

Hårdt arbejde

Ja, den rød/hvid Schrøder skal jo pimpes hen over vinteren, så den står snorlige og forførende, når foråret kommer. Det er et hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det

Jeg faldt så over et brugt sæt hjul, der er som skabt til fartuhyret. Og da jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal ønske mig til jul, har jeg lige været ude at hente julegaven fra familien til mig selv.

Med sådan et sæt chikke Fulcrum Racing Zero i rød får jeg absolut ingen problemer med at blive passende begejstret, når jeg pakker dem ud juleaften. Måske ikke overrasket, men virkelig begejstret. Det er godt nok et lækkert sæt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor raffinerede de vil se ud på raceren. Uha, uha …