Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,881
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    299

Posts posted by Henrik S.

  1. 18 timer siden, vestjyden skrev:

    Ang. aldersbetinget fladhed af føder, eller hvad det nu heder: Jeg har ikke evidens for det. Men i min løbegruppe snakker vi lidt om, at der skal mindre til at få vabler osv.  Jeg kan, helt sikkert, ikke slippe af sted med det, jeg kunne for 30 år siden. Så jeg tror simpelthen at vi bliver sartere med alderen, eller regenerer langsommer.

    Det kan der være noget om. I virkeligheden er min fødder måske kun vokset et halvt nummer gennem årene, men jeg oplever i hvert fald, at mine sko 'klemmer mere'. Det kan sagtens være på grund af langsommere regenerering eller lidt 'tyndere' hud.

    I går gjorde jeg i øvrigtkort proces med et par ret nye løbesko, som har drillet fødder og negle: Jeg skar simpelthen en slids foran i begge sko, så de ikke længere klemmer mine storetæer. En første prøvetur tyder på, at det er nok til, at de kan leve videre i skoparken.

    Det gav mig så et flashback tilbage til, da jeg begyndte at løbe omkring 1980-81 i min hjemby Haderslev. Der havde tidligere været en gruppe virkeligt gode løbere - herunder OL-deltagere som Gerd Larsen - og dem gik der frasagn om i løberkredse.

    Dels trænede de afsindige mængder og løb lange ture i et tempo om vinteren, så det var last man standing, og de kom dryssende hjem til omklædning en efter en. Dels kæmpede de jo i 1960'erne og 70'erne med stenhårde løbesko fra fx Puma, der havde et snævert overlæder i ruskind.

    Flere af dem klarede simpelthen ærterne ved at foretage snit og lave huller strategiske steder, lige så snart de fik skoene. Så passede pengene.

    PS: Haderslev IF havde i start-70'erne danmarksrekorden i 20 km kolonneløb. Det svarede lidt til holdtidskørsel på cykel, og rekorden lød på 1:10. Det er måske ikke svimlende hurtigt i sig selv, men der skulle altså 5 mand til holdet, og de skulle alle med hjem over stregen. Det var ganske godt for en provinsklub i '72 at have 5 mand, der kunne løbe 1:10 på 20 km. En fed disciplin i øvrigt, som vist for længst er gået i glemmebogen.

  2. Altid en kunst at afbalancere fællesskab og alenetid, når man ikke er skabt til at være blandt masser af mennesker 24/7. Det kan jeg tale med om. Var på en uges udfordrende cykeltur coast-to-coast cykeltur gennem Pyrenæerne for år tilbage, og det var en meget social, stor gruppe folk, hvor der blev snakket og minglet på kryds og tværs. Super inspirerende, men også hårdt 'at være på' i dén grad.

    Jeg skal i hvert fald have det i afmålte doser. Har sjovt nok altid været tilknyttet en eller anden form for klub, men min 'default'-indstilling er nok at tackle mange ting på egen hånd. Desværre er der mange sammenhænge, hvor den generelle 'default'-indstilling er fællesskab og at være super social altid. Her gælder det om at holde fast i ens egne behov og stå fast på, at det er okay at være sig selv.

    Mine to sønner ligger i hver deres hjørne. Den ældste har en bred vennekreds og trives med fester og halløj. Han har derfor altid haft det lettere i institution og i skole, hvor 'default' er at være social. Den yngste ligger i den anden grøft og synes generelt, at andre mennesker er ret opreklamerede. Han er mere indadvendt og har derfor også kæmpet lidt mere med og mod normerne i sin opvækst.

    Det ene er ikke bedre end det andet. Men eftersom de har præcis det samme arvemateriale og er vokset op under de samme forhold, må man bare sige, at der er noget biologi, der gør sig gældende.

  3. 9 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

    Lidt pudsigt at blive udvalgt til test som mosjo, når jeg ikke er blevet testet de ca ti år hvor jeg har dyrket elite/konkurence sport mere seriøst. oh well

    Ja, det er sgu da spøjst. Dog kan jeg huske en sag for en 10-15 år siden, hvor der var et 'ambitiøst motionshold', der hed Team Mermaid. De førte sig frem til motionsløb, selv om de burde have kørt licens, men de ville sikkert gerne brillere på en billig baggrund. Anyway, der var en (eller flere?), som rent faktisk blev knaldet for doping. I motionsklasserne. Det var helt til grin.

    EDIT: 

    Jeg kan se af denne tråd, at de rent faktisk oprettede en licensklub - Holte CK - og at alt åbenbart blev lukket ned efter dopingsagen. Om Holte CK lever endnu, ved jeg ikke. Søren Svenningsen er siden blevet vinbonde på Mallorca:

    https://www.feltet.dk/forum/d/373101-mermaid-og-holte-cks-hjemmeside

  4. Tog en dyb indånding og tog løbeuret på lørdag for at få en baseline på formen her, hvor jeg forhåbentlig står foran en gradvis optrapning af indsatsen over de næste 2-4 måneder. Det blev en 10 km-tur med 5:30/km i gennemsnit. Målet var pænt jævnt tempo uden gåpauser, men ikke pres på nogen måder, dér er vi ikke. Det er egentlig et meget godt udgangspunkt. Absolut ikke prangende, men heller ikke fuldstændig håbløst.

    I øvrigt har jeg jo zigzagget lidt mellem helt flade sko og sko med mere sål under. De få ture de seneste par måneder har været i sko med sål under, men selv om de har været store nok, har jeg døjet med lidt klemte fødder og sågar en lyseblå negl (ikke at der er noget nyt i dét ...). For et par uger siden fandt jeg imidlertid en udgået model til en billig pris fra det mærke, der hedder Altra, og de har altså været lidt af et hit at få på.

    Altra laver nemlig fodformede sko med helt vildt god plads til tæerne. Jeg kendte dem egentlig godt og har fulgt dem lidt siden introduktionen for en del år siden. Men det slog mig pludselig nu, at de kunne være et alternativ, så da jeg fandt et par til en billig penge, fik jeg ideen til at prøve dem af. Det kan jeg jo godt være, at mine fødder - rent aldersbetinget - falder lidt sammen og fylder mere. Altra lader i hvert fald til at fungere perfekt.

    image.jpeg

  5. 36 minutter siden, Kermit skrev:

    Lyder spændende med et sæsonmål. Uden at kende ruten helt præcis, så tænker jeg at den kunne være lidt mere kuperet end Cph Half?

    Jeps, det går lidt mere op og ned på de kanter, men intet dramatisk. Det er jo en slags afløser for det gamle SNIK Halvmarathon, der gik fra Lyngby til Rundforbi Stadion, men nu er det en rundttur med start og mål i Lyngby.

  6. By the way: Jeg har fundet mit mere langsigtede mål: Den Grønne Halvmaraton den 28. april med start og mål i Lyngby. Jeg har skubbet løbet et godt stykke ud i fremtiden af to grunde: dels er jeg som skrevet ovenfor stadig i pivringe form, og dels er et halvmaraton altså lidt længere, end man sådan lige skulle tro. Da jeg sidst løb distancen - det var forrige år til Copenhagen Half - da kneb det sgu godt nok med at få krabbet mig selv i mål. Men Den Grønne er et lille halvt år ude i horisonten, så mon ikke det kan komme til at fungere? Når jeg får lidt mere tid, skal træningen i hvert fald have et nøk opad, og så vil jeg genoptage mine 5 km Park Runs lørdag morgen, tror jeg. Kombineret med en ugentlig 'lang tur', som nok ikke vil være så lang i begyndelsen.

  7. 3 timer siden, kahlua-kalv skrev:

    Elektronik skal bare virke!!!

    Det er en klar brist i min person, at jeg generelt overhovedet ikke kan klare, hvis ting ikke virker. Jeg bliver i decideret dårligt humør, indtil jeg får det fixet eller skiftet ud. Det påvirker mig langt ud over rimelige, når noget ikke fungerer. Så er der sgu ike meget buddhistisk zen over undertegnede :mad:

  8. Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!

    Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med :crazy:

  9. 1 time siden, Bjergtrold skrev:

    gymnastiktøjet ...

    'Gymnastiktøj'. Se, dér var et godt, gammelt ord :cool: Jeg husker kun alt for godt gymnastiktøjet til gymnastiktimerne, der alt sammen lå i gymnastikposen. På hjemturen til overflod sammen med et vådt håndklæde, der ikke lugtede alt for godt ved hjemkomsten. Gymnastiktimerne var min skræk, for man skulle over redskaber og op i tove. Jeg var en mester i at snige mig om bag i rækkerne for ikke at skulle hen over en plint, en bom eller en hest. Det var frygteligt. Så fik jeg heldigvis købt en racercykel for mine konfirmationspenge og fandt ud af, at alle er gode til et eller andet. Man skal bare finde ud af, hvad det er. :cooldance:

  10. 36 minutter siden, Gregers TF skrev:

    Joh - men jeg ER altså ikke meget for at indrømme det.
    Gyselig årstid hvor både lys og varme smuldrer mellem fingrene på en.

    Desto mere grund er der vel til at komme udenfor i den smule lys, der er :rolleyes: Der skal jo helst høstes noget D-vitamin.

  11. Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

    image.jpeg

  12. 23 timer siden, Gregers TF skrev:

    Jojo - fin husorden. Men det er jo Pestegnen og mindst 9 at 10 at de 464 lejligheder, er beboet af singler og mon ikke vi i gennemsnit er lidt mere curlingegoister, end folk der bor sammen med andre?

    Det med at smække hoveddørene, er kommet inden for de sidste fem års tid. Der er en forestilling om, at en dør der binder skal smækkes og ikke kan lirkes i, og at ejendomskontoret ikke gider rette den op. Når de andre smækker døren, kan andre også, så nu er det nok 1 af 4 der gør det.
    Naboen gider end ikke hilse tilbage når jeg siger hej eller godaften, så han er ret sikkert sk… ligeglad. Ham der boede der før prøvede jeg jo at spørge og HAN var i hvert fald ligeglad.

    Ham ovenpå, er jeg sikker på har mentale eller psykiske udfordringer (ellers er han satme underlig) og kan formodentlig ikke rigtigt gøre for det. Han støjer med alt fra til klapre rundt i cykelsko et helt kvarter før og efter hans cykelture. Jeg har også mere styr på hans toiletvaner, end på andres jeg har haft på besøg eller været på besøg hos. Det kunne jeg sådan set også godt undvære :dry: Plus han kommer med underlige råb deroppe.
    Med mindre han har en kat han leger med, så er det heller ikke helt normalt at løbe rundt i lejligheden, hvad han også gør nogle gange om dagen. Og det med katten tror jeg ikke på, for det er kun den ene vej og ikke en kort periode.

    Med andre ord: Det er op ad bakke :raisebrow:

  13. 17 timer siden, Gregers TF skrev:

    Det bliver heller ikke bedre når overboen begynder at spille el-spade kl 23:30 og når han endelig går i seng, så smadrer naboen hoveddøren i halv et..

    Det er sgu da også irriterende. Nu spørger jeg sådan lidt Frederiksberg-agtigt, men har I ikke en husorden? Har du talt med dem? Jeg ville gå ud af mit gode skind over at blive holdt vågen og blive vækket på den måde. Det påvirker virkelig ens livskvalitet, men det skal jeg nok ikke lige belære dig om ;)

  14. Her på matriklen går det stille og roligt fremad. Jeg har sågar fået løbet et par småture!

    'Desværre' er jeg også blevet fristet på cykelfronten :violin:

    Cykelsamlingen har jo længe været til at overskue. Jeg har Storck'en, der ikke er blevet overanstrengt, men gør det godt, når den endelig bliver luftet. Og så har jeg min hverdagscykel/bycykel i form af en gammel Alpina (se billedet - den har dog fået skærme på siden). That's it.

    Nu er jeg imidlertid blevet fristet af en god pris på Buycycle, så på et tidspunkt er der forhåbentlig en retrocykel mere på vej, der kan bruges til turene indimellem. Dem bliver der forhåbentlig tid til igen om nogle uger.

    Stay tuned.

     

    IMG20230415105707-02.jpg

  15. Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om :cooldance:

    Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.

    Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.

    EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

  16. På 30.9.2023 at 21:33 , vestjyden skrev:

    Den sene kender jeg. Min driller dog kun, når jeg får snøret mine sko for hårdt/forkert.

    Det er bare træls med sener der driller. God bedring med den.

    Tak for det, ja. den kan lige præcis også drille, hvis man binder skoene for stramt.

    Inflammationen er heldigvis på retur. Det viste sig, at en ispose på efter løbeturen gør tricket.

  17. I'VE GOT YOU ON TAPE :raisebrow: Eller rettere, så har jeg mig selv på tape. For på trods af, at jeg - mildest talt! - hverken har løbet specielt langt eller hårdt, så døjer jeg med en øm sene oven på foden, hvor den går over i underbenet.

    Jeg mener, den hedder tibialis, og det er et af mine svage punkter. Har haft en ømhed der før, men det er altid gået væk efter nogle dage. Nu har det varet 1-2 uger, så jeg har genopdaget den gamle kunst med at tape op.

    Det er indtil videre nok til, at jeg stadig kan løbe, så værre er det så heller ikke. Og nu nærmer jeg mig snart en tilbagelænet måned, så det er ikke noget, der tager min nattesøvn, det er bare lidt småirriterende alligevel.

    Det er nemt at finde senen. Hvis man står med flade fødder og løfter tæerne på den ene fod op i luften, så er det den sene, man bruger til det. Det er i 'hakket', hvor underbenet bliver til oversiden af foden.

  18. 8 minutter siden, Gregers TF skrev:

    Bare lige… der er jo masser af forbedringer som er geniale. Skiftere i grebene og klikpedaler i stedet for tåklips og remme osv.

    Helt enig, men der er vi vist også et par år tilbage i tiden :bigsmile:

    Og der er da også meget andet. Tøjet og materialerne, det er lavet af, er da langt overlegent i forhold til gamle dage. Kulfiber er også uden tvivl et suverænt materiale til stel.

    Det er gået fremad på vildt mange områder, og har man moneterne, er det da bare med at give den gas. :violin: