Henrik S.

Har hævet indsatsen i dag og løbet samme pyramide som i sidste uge, bare to gange. Begge gange rundt om Damhusengen. Det var straks en anden snak, for på de sidste intervaller kunne det godt mærkes i benene. Men det er en god øvelse for mig, hvis jeg skal op at arbejde sidst i 130'erne.

Ja, det er jo ikke, fordi det gamle hjerte overanstrenger sig ...

PS: De tre toppe er dagens ture med hunden :)

Glimrende uge med fortsatte eksperimenter.
Mandag: Kun hundelufterture som motion :)
Tirsdag: Jogging til PureGym med lidt styrketræning
Onsdag: Pyramide med 200-600 meter-intervaller
Torsdag: 30 km-tur på Brutus
Fredag: Joggingtur (nåede desværre ikke stop i PureGym)
Lørdag: Den sædvanlige 35 km-tur på cyklen på landet
Søndag: Løbetur med 2 x 6 minutter 15/15-løb
Det fungerer meget godt med cykelture som de lidt længere pas (ja, ja, turene skal nok blive længere) kombineret med let løb og et par pas med mere tempo på.
Ugerne fremover kunne godt bestå af korte intervaller/pyramider og lignende onsdag og lørdag, en joggingtur med PureGym tirsdag og torsdag og så cykelture fredag og søndag. Det ville være en god fordeling med onsdag som den vigtigste tempodag, eventuelt med besøg på det lokale stadion.
 

Ja, Friels bog har jeg også læst og netop genbesøgt. Det flugter fint med hans pointer, at man egentlig burde begynde at løbe kortere og (relativt) hurtigere med alderen. Pulsen skal op (udover at man heller ikke må glemme styrketræning og balance, som han også er inde på i bogen).
Friel understreger, at man skal presse sig selv og presse pulsen op i stedet for at lulle sig ind i lange træningsture, som man måske løber langsomt eller halvlangsomt. Det er derfor de seneste uger dæmret for mig, at man egentlig burde træne som en mellemdistanceløber i stedet for som en maratonløber, når vi ser på den impact, træningen har - eller sigter mod at have - på den aldrende krop.
Det er nemlig rigtigt, at restitutionstiderne på intervaller bliver længere, men det er min tese, at det kun gælder lange tempointervaller på 1000, 1200 eller 2000 meter. Løber man en pyramide med intervaller på 100-600 meter, som jeg gjorde den anden dag, eller noget 30/20/10-træning, kan lårbasserne også blive godt stegte, men det er ikke nogen langvarig udmattelse.
Der er jo en grund til, at 800 og 1500 meter-løbere kan løbe kvalifikationsrunder nærmeste flere dage i træk til de store stævner. Konkurrencerne slår hårdt, men man er forholdsvist hurtigt ovenpå igen. I den anden ende af skalaen har vi fx et halvmaraton, hvor man (jeg) kan være ødelagt i en ganske lang periode.
Da jeg back in the day trænede til at løbe en god 5000 meter på bane, løb jeg jo et hav at kunststofstævner, men kun meget sjældent den fulde distance. Det var typisk distancer som 800, 1000 og 1500 meter plus mile og måske en enkelt gang en 3000 meter (eller den mærkelige 2000 meter-distance). Det kunne man sagtens uden at det satte træningen tilbage.
Nå, men det ændrer ikke på, at jeg stadig ikke har fundet noget, der er målrettet den gamle mellemdistanceløber, så jeg improviserer videre. 

Er i fuld gang med at tage de gamle træningsmetoder frem for at støve dem af og komme dem i værktøjskassen. I weekenden blev det til en omgang 30/20/10-intervaller i lidt kortere tid end sidst, men til gengæld med mere blæs på de hurtige 10 sekunder. Det kan noget.
I dag joggede jeg hen til Damhusengen og løb 200/400/600/400/200 meter med 100 meter gang/jog indimellem. Sådan en pyramide kan også noget, for som grafen viser kan jeg allerede nu ligge og arbejde med en puls lige under 140, og for mig er det altså ret højt ;)
Tænker, at det er det, jeg skal sigte mod, hvis jeg skal have benene til at bevæge sig hurtigere. Jeg skal finde sådan nogle træningspas, der får pulsen i vejret. Derfor venter der nok snart nogle besøg på stadion for at løbe nogle flere 'pyramider'. 
Indtil videre er det sjove ved at undgå de her lange og halvlange tempoture, at benene er virkelig friske. Turene tager også kortere tid og er ret underholdende. 
  

Er i fuld gang med at tage de gamle træningsmetoder frem for at støve dem af og komme dem i værktøjskassen. I weekenden blev det til en omgang 30/20/10-intervaller i lidt kortere tid end sidst, men til gengæld med mere blæs på de hurtige 10 sekunder. Det kan noget.
I dag joggede jeg hen til Damhusengen og løb 200/400/600/400/200 meter med 100 meter gang/jog indimellem. Sådan en pyramide kan også noget, for som grafen viser kan jeg allerede nu ligge og arbejde med en puls lige under 140, og for mig er det altså ret højt ;)
Tænker, at det er det, jeg skal sigte mod, hvis jeg skal have benene til at bevæge sig hurtigere. Jeg skal finde sådan nogle træningspas, der får pulsen i vejret. Derfor venter der nok snart nogle besøg på stadion for at løbe nogle flere 'pyramider'. 
Indtil videre er det sjove ved at undgå de her lange og halvlange tempoture, at benene er virkelig friske. Turene tager også kortere tid og er ret underholdende. 
  

Er i fuld gang med at tage de gamle træningsmetoder frem for at støve dem af og komme dem i værktøjskassen. I weekenden blev det til en omgang 30/20/10-intervaller i lidt kortere tid end sidst, men til gengæld med mere blæs på de hurtige 10 sekunder. Det kan noget.
I dag joggede jeg hen til Damhusengen og løb 200/400/600/400/200 meter med 100 meter gang/jog indimellem. Sådan en pyramide kan også noget, for som grafen viser kan jeg allerede nu ligge og arbejde med en puls lige under 140, og for mig er det altså ret højt ;)
Tænker, at det er det, jeg skal sigte mod, hvis jeg skal have benene til at bevæge sig hurtigere. Jeg skal finde sådan nogle træningspas, der får pulsen i vejret. Derfor venter der nok snart nogle besøg på stadion for at løbe nogle flere 'pyramider'. 
Indtil videre er det sjove ved at undgå de her lange og halvlange tempoture, at benene er virkelig friske. Turene tager også kortere tid og er ret underholdende. 
  

I dag har jeg virkelig ærgret mig over, at de lette Tune-hjul fra Tyskland tilsyneladende er gået tabt i et uendelig dybt datahul mellem DPD og PostNord. Pakken blev for snart en måned siden sat til returnering, fordi de påstod, at de havde forsøgt at aflevere den. Nu kommer der hver anden dag en ny melding i min PostNord om, at pakken er på en terminal i enten Danmark eller Tyskland. Afsender er lige så mystificeret, og det er som sædvanlig umuligt at komme til at tale med et levende menneske. 
Jeg ved ikke, hvor mange hundrede pakker, jeg har sendt og modtaget, men det er altså første gang en pakke er gået i et uendeligt cyberloop, uden at nogen kan fortælle, hvor den rent faktisk befinder sig. Højst mystisk.
Nå, men grunden er, at jeg tog ned til Avedøre Holme for at køre tre omgange på rundstrækningen. Det gik for så vidt fint, men man skulle edderbukkeme holde godt fast i styret i sidevinden. Det blæser pænt derude, og når man lige kommer fri af hække og huse, og der står en frisk blæst ind fra siden, så river det sgu godt i sådan nogle høje profiler.
Nå, men jeg har overlevet og venter stadig pænt på nogle mere sidevindsegnede hjul

Nå, jeg får da løbet og cyklet lidt, så det er ikke den rene dovenskab 
Anklen opfører sig nogenlunde, så indtil videre fortsætter jeg bare mit 'blandingsmisbrug' med både løb og cykling uden de store fremtidsplaner. Det gode ved en periode 'in-between' er jo, at man kan gå og gøre sig lidt tanker om, hvordan man kan udfordre sig selv lidt, når biostilladset igen er helt på plads.
Det kunne sagtens være ved at skrue yderligere op for enten cykeltræningen eller løberiet. Men man kunne jo også tage nogle gode ture på cyklen og så bare løbe lidt kortere, men hurtigere. Jeg er virkelig glad for cykelturene lige p.t., og jeg kunne jo bruge to af dem om ugen til at få tilfredsstillet 'den lange tur' og så til gengæld nøjes med at løbe kort for ikke udfordre kroppen alt for meget.
Jeg sidder og bladrer i min træningsdagbog (løb) fra 1982. Da løb jeg en hulens masse kilometer om vinteren for at få et godt grundlag til hurtighedstræningen om foråret. Men når jeg så ser på specialtræningen fra april til juli, så kan jeg godt huske, at jeg virkelig godt kunne lide de (meget indviklede) træningspas på stadion med hurtige intervaller af alle mulige slags (som dengang skulle give hurtighed til en 5000 m).
Den vej kunne man jo også gå ned ad, og nu kommer vi til pointen: Jeg kan simpelthen intet finde om træning til mellemdistance for den gamle løber. ALT begynder ved 5 km og lægger mest vægt på halvmaraton og maraton. Det er, som om de kortere distancer er forbeholdt de unge løver, og det er egentlig spøjst.
Ja, jeg tænker bare højt. Men en fornuftig motion i balance kunne da sagtens være nogle gode lange ture på racercyklen kombineret med færre kilometer løb (måske højst ture på 7-9 km) suppleret af nogle pas på stadion. Jeg holder meget af at træne intervaller på stadion, og jeg har jo adgang Rødovres udmærkede atletikbane.
Nå, jeg tænker videre ...
 
 

I dag har jeg virkelig ærgret mig over, at de lette Tune-hjul fra Tyskland tilsyneladende er gået tabt i et uendelig dybt datahul mellem DPD og PostNord. Pakken blev for snart en måned siden sat til returnering, fordi de påstod, at de havde forsøgt at aflevere den. Nu kommer der hver anden dag en ny melding i min PostNord om, at pakken er på en terminal i enten Danmark eller Tyskland. Afsender er lige så mystificeret, og det er som sædvanlig umuligt at komme til at tale med et levende menneske. 
Jeg ved ikke, hvor mange hundrede pakker, jeg har sendt og modtaget, men det er altså første gang en pakke er gået i et uendeligt cyberloop, uden at nogen kan fortælle, hvor den rent faktisk befinder sig. Højst mystisk.
Nå, men grunden er, at jeg tog ned til Avedøre Holme for at køre tre omgange på rundstrækningen. Det gik for så vidt fint, men man skulle edderbukkeme holde godt fast i styret i sidevinden. Det blæser pænt derude, og når man lige kommer fri af hække og huse, og der står en frisk blæst ind fra siden, så river det sgu godt i sådan nogle høje profiler.
Nå, men jeg har overlevet og venter stadig pænt på nogle mere sidevindsegnede hjul

Det viser mine data også de gange, jeg har beholdt løbeuret på om natten. Kroppen skynder sig tilsyneladende at få den dybe søvn som noget af det første, og så bliver søvnen lidt lettere længere ud på natten og ud på morgenen. Det er nok i virkeligheden meget smart, at det er indrettet på den måde.

Det er noget, der river, når der er noget med ungerne. Vores afkom har da heller ikke fulgt den perfekte, lige linje, men nu er de blevet så store, at de er landet på benene. Det gør de jo heldigvis som regel, men vejen derhen kan undertiden være krævende. Første skridt er et registrere udfordringerne og begynde at handle på dem, og det lader det jo til, at I gør. Krydser fingre for fremgang.

Så hvad sker der ellers? Jeg synes egentlig jeg har været inde i en god periode rent mentalt, men må også indrømme at de sidste par dage har været slemme. Vores ældste har en del udfordringer. Han er blevet opereret for polypper sidste år, og igen i år, og er ret angst for læger. Selv efter operationen snorker han stadig, dog ikke så slemt som før, og så har vi en mistanke om at han lidt af noget søvnapnø. Derudover har han også lige haft en periode med meget kraftig nightterror, noget han også havde da han var yngre, og som lillebror har, og som jeg også har haft. Hurra for det. Det seneste er så også at han er begyndt at kaste op ovre i skolen. Når han så kommer hjem, så er der ingenting at spore og han er i fint humør. Vi prøvede i går at sende ham afsted og havde en aftale med læreren om at de ikke sendte ham hjem med det samme, men lige prøvede at holde ham deroppe. Det gjorde de, men kl. 9 han havde så kastet op af flere omgange, og kom hjem. Lidt ondt i hovedet, og sulten, men ellers ingenting. Fint humør. Vi aftalte at han så kunne komme retur omkring frokost, og det gjorde vi så. Da han kom hjem kunne han så fortælle at han havde kastet op igen, og havde siddet lidt for sig selv efterfølgende. 
Det fylder ret meget hos mig, fordi han er den af vores unger der minder absolut mest om mig. Han er ret kvik, lærer ting hurtigt, og suger indtryk til sig. Meget som jeg selv gjorde og stadig gør. Da jeg gik i 4-5 klasse havde jeg en dag hvor min mave gik i baglås. Jeg endte med at gå på toilettet 2 gange, før læreren sagde at jeg ikke behøvede spørge længere, jeg kunne bare selv styre hvis jeg havde behov for at gå. Efterfølgende fik jeg ondt i maven hver gang jeg var i klassen, og endte med at tage hjem. Når jeg var hjemme var der ingenting. Det har egentlig fulgt mig lige siden, og jeg har en masse "minder" der sidder i mig, og som kan trigges i forskellige situationer. Jeg har været super ked af at jeg har "givet" ham det, fordi jeg bare kan se mig selv om igen, og hvor meget jeg selv har kæmpet med det, og til stadighed kæmper med det. 
Har haft mange tanker om hvad vi skal gøre. Mine første tanker gik på at få ham til en hypnoterapeut, netop fordi at udviske det minde. Hans lærer ringede lige til mig mens jeg var ved at skrive det her, og fortalte at han havde kastet op to gange her til morgen efter min kone var gået. De har haft snakket stille og roligt med ham i går og i dag, for også at finde ud af hvad der sker, og han er i virkeligheden bare pisse bange for alting. Overordnet set tror jeg det kan koges ned til at han er bange for at være unormal og at han ikke kan "fikses". Tandlæge fylder meget, operation/læger fylder meget, og han havde sagt at han kastede op når der ikke var nogen omkring ham der elskede ham. Hun foreslog selv at han kom til en børnepsykolog, og det læner jeg mig efterhånden også over i, selvom jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også. 
Pyha. Jeg er bare helt tyndslidt rent emotionelt. 
Hele bileventyret er også faldet på plads efter lidt tovtrækkeri. Vi havde oprindeligt fået en dato som var d. 9. men det blev lige rykket en uge. Så vi burde modtage den d. 16. april i stedet for. Ikke et eneste problem med leasing, som vi gled igennem uden et eneste spørgsmål. Så nu er ventetiden efterhånden ovre, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne have to biler i indkørslen igen. Det giver bare noget ekstra fleksibilitet. Planen er at den skal wrappes, så den kommer til at skille sig bare en anelse ud. 
Og så en sidste ting. Det er som om kiloene rasler af mig for tiden. Det hænger med garanti sammen med min stress-tilstand der tager toppen af den værste appetit, men jeg har også fået et langt bedre forhold til slik som klart er min svage side. Jeg har nærmest ikke rørt slik i flere uger, og det giver pote. Da jeg hoppede på vægten i morgen stod der 83,3 kg. Så efterhånden små 5 kg der er høvlet af. Jeg har også haft en tanke om hvorvidt det egentlig er årstiden der hjælper med at slippe det også. Jeg synes egentlig jeg har kørt perioder henover vinteren hvor jeg også har holdt mig fra slik, men hvor jeg bare ikke har kunnet smide kg alligevel. Nu hvor det er blevet lyst, så er det som om det går meget bedre. Gad vide om kroppen holder på det når det er mørkt og koldt? 

Har lige prøvekørt konceptet med en kort og koncentreret cykeltur midt på dagen, og det kan godt fungere som alternativ til løb.
Min udfordring er, at det passer bedst med træning i frokostpausen, for efter fyraften skal der gås med hunden, og så går jeg generelt bare i aftenmodus. Men da jeg har kontor hjemme og selv bestemmer over min tid, kan jeg til gengæld rive en time til halvanden ud af dagsplanen midt på dagen.
Det er jo perfekt til løb, men lige presset nok til cykling. I dag prøvede jeg dog at lægge tingene parat, hoppe i tøjet og nappe en hurtig 30 km-tur på Brutus, og det kan faktisk godt lade sig gøre uden at ødelægge hele dagsprogrammet. Og selv om det ikke er langt, så bidrager det lidt til cykelfornemmelsen alligevel.
I morgen står den igen på en lille løbetur, men nu ved jeg, at jeg kan lave lidt vedligeholdelsescykling på en hverdag også, så det giver lidt ekstra variation og frihed. I weekenden satser jeg dog på en lidt længere cykeltur, så jeg kan komme op på distancen ned til fritidshuset.
Herfra hvor jeg bor, er det jo en evig udfordring med at komme ind og ud af byen. Det tager en evighed med de mange stop ved lyskryds, men det er der jo ikke så farlig meget at gøre ved. Det nemmeste ville være bare at køre ned til rundstrækningen på Avedøre Holme, men den er sgu for trafikeret i hverdagen, til at jeg gider/tør ligge og køre rundt på den.
PS: Ved nærmere eftertanke var det nok det fede ved at cykle en tur nede fra huset på landet. Jeg trillede lige de 50 meter ud af området, og så var jeg på landevejen. Det er jo også det, jeg kender fra mine cykelsportsdage. Der trillede jeg ud for enden af den vej, vi boede på, drejede til venstre, og så begyndte landevejen. 

Har i øvrigt haft mine årlige 'sundhedsuger'. Min tandlægetid her tidligt på foråret lander som regel samtidig med min årskontrol for blodtrykket, så jeg har været igennem hele møllen. Heldigvis med grønt lys hele vejen.
Tandlægen var nærmest begejstret for min tandhygiejne, og der var ikke optræk til huller. Alle tallene fra blod- og urinprøven hos lægen lå inden for normalen. Natrium var lige oppe at kysse loftet, men det er mindre vigtigt. Bedre var det, at mit kolesterol ligger godt under grænseværdien. Så alt godt.
Når jeg har lægen for mig selv, får jeg altid fyret lidt ekstra bonusspørgsmål af, og denne gang bad jeg ham også lige tjekke ryggen for eventuelle modermærker og andet, der skal holdes øje med, men der var ikke noget at berette.
Med andre ord: Jeg har det som en gammel Ford Fiesta, der har klaret endnu et syn 

Har i øvrigt haft mine årlige 'sundhedsuger'. Min tandlægetid her tidligt på foråret lander som regel samtidig med min årskontrol for blodtrykket, så jeg har været igennem hele møllen. Heldigvis med grønt lys hele vejen.
Tandlægen var nærmest begejstret for min tandhygiejne, og der var ikke optræk til huller. Alle tallene fra blod- og urinprøven hos lægen lå inden for normalen. Natrium var lige oppe at kysse loftet, men det er mindre vigtigt. Bedre var det, at mit kolesterol ligger godt under grænseværdien. Så alt godt.
Når jeg har lægen for mig selv, får jeg altid fyret lidt ekstra bonusspørgsmål af, og denne gang bad jeg ham også lige tjekke ryggen for eventuelle modermærker og andet, der skal holdes øje med, men der var ikke noget at berette.
Med andre ord: Jeg har det som en gammel Ford Fiesta, der har klaret endnu et syn 

Super lækkert vejr i går, så jeg drønede afsted i korte rør og løse ærmer og bevægede mig nordpå. På vej til Farum fik jeg kørt et 10 minutters interval i den lave ende af zone 3, og med fokus på at være så aero på cyklen som muligt. 
Herefter kørte jeg som sædvanlig op til Bregnerød og så videre ud til Høvelte. Ved Københavnsvej fik jeg et opkald, så jeg måtte lige holde ind til siden, og lidt efter var der en rytter der stoppede op og vendte rundt. Jeg undrede mig lidt, for syntes ikke ligefrem jeg lignede en der havde brug for hjælp, men da han kom tættere på kunne jeg se at det var JJ som har været herinde før, og som jeg har en lang historie med gennem de sidste 16 års tid eller sådan noget. Så der blev lige catchet up og nørdet cykler, inden vi trillede afsted, og jeg kørte af Stumpedyssevej. 
Her tog jeg så også hul på næste sæt intervaller. 6 styk 30 sekunders max. 857 watt i snit og 1245 på toppen. Herefter kørte jeg ned mod Sjælsø og op ad Åsebakken, hvor næste interval blev fyret af. 909 watt i snit og 1153 på toppen. Oppe ved Sandbjerg er der en rundstrækning, og her fik jeg fyret endnu et interval af. 879 watt i snit og 1243 på toppen. En runde hvor jeg slappede af, og så tog jeg 4. interval. Her var det som om alting spillede. Der var et helt enormt kraftigt udlad og kontakt i pedalerne, faktisk måtte jeg bakke lidt af til sidst, da jeg havde så meget fart på hen mod et sving. 968 watt i snit og 1417 watt på toppen. Hjem igennem Rude Skov, og så tog jeg 5. interval opad Geels bakke. 872 watt i snit og 1157 watt på toppen. Sidste interval blev kørt på Nybrovej nede fra Frederiksdal. 801 watt i snit og 1046 på toppen. 
Så var kroppen også godt tømt inden de sidste km blev kørt hen mod mine forældre, zigzaggende igennem letbanebyggeriet. 
I alt nåede jeg op på 59,1 km på lige under 2 timer, og 248 TSS!
En af de ting JJ og havde havde snakket om tidligere var det faktum at der bare ikke blev hevet Strava KOMs hjem, som der gjorde engang. Pudsigt nok fik jeg krone ikonet da jeg uploadede min fil, og kunne se at mit 4. interval havde lavet en KOM på den strækning hvor Lyngby CC's klassiske opløb reelt set er. Jeg har nu KOM sammen med en anden, men kan se at hans er kørt i et løb, hvor mit trods alt bare var i træning. Segmentet er 520 meter langt og jeg kørte det med en gennemsnitsfart på 57,4 km/t. Ét sekund hurtigere end Albert Philipsen. 

SunTour Cyclone-bagskifteren kan man fx finde til en 40-50 euro i en okay stand. Glem alt om Campagnolo Record til dén opgave. Cyclone var langt det bedste og som jeg husker det også det letteste gearskifte.

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse.
Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. 
Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ...
PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog 

Hold nu op, det pyntede at få de grimme TT-klinger pillet af. Har sat Stronglight på i stedet. Så må vi se, hvordan de opfører sig.

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024
Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. 
Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. 
Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. 
Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. 
Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. 
På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. 
Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. 
På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. 
På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. 
Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 
41,1 km
42,1 km/t i snit
Avg. power 217 watt
NP 297 watt!
1233 watt på toppen
Men for lidt over de sidste 20 sekunder

Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.

Jeg vil da ikke helt afvise at gå til yoga, hvis det var en beagletime:

https://www.facebook.com/reel/1833428467487112

Vi ved, at du har det i dig
Jeg får astma bare ved at se på det 

Jeg vil da ikke helt afvise at gå til yoga, hvis det var en beagletime:

https://www.facebook.com/reel/1833428467487112