Henrik S.

Tilbage på cykelbanen. 
Med træningstid allerede klokken 11  var det en smule hektisk. Min “cykeltaske” med separate rum til hjelm, sko osv., er blevet kasseret siden sidst, så der var ingen rutiner der kunne genbruges

Men det gik nu næsten at nå det. Også lige meget, for de første runder blev kun kørt enkeltvis, da jeg skulle ned igen og så sætte sadlen op. Til sidst føltes den bare lidt lav - som jeg husker det skal føles ved lav fart.
Først bare nede i bunden af banen for mig selv - relativ hurtigt forsvandt det værste slinger.
Efter nogle minutter, kørte jeg op til den blå streg. Stadig alene og med noget mere bøvl med at holde kursen, men efterhånden gik det også nogenlunde.

Første øvelse med de andre var rolig kørsel oppe på blå streg - enkeltvis spredt ud over banen. Når der blev fløjtet, skulle vi ned på sort en omgangs penge, indtil næste fløjt og så ca tre rolige omgange oppe på den blå. En del panik i mit hoved, over at nogle at de andre kørte en del langsommere, end jeg fandt behageligt - i hvert fald på landevejsdæk, der ikke er lige så skridsikre som banedæk.

Så en anden øvelse, hvor jeg kom på de langsomme hold og det sværeste var at holde farten nogenlunde konstant i min føring - vi førte 8 omgange i træk. 4 langsomme og 4 lidt hurtigere. Til sidst 6 omgange alm holdkørsel nede på sort streg.

Til sidst en “italiensk”. 4 mandshold. Forreste m/k fører en omgang og slår helt væk og næste m/k overtager osv. Jeg sad næstsidst og kørte på 90 % for ikke at fumle rundt i det.

Afrulning

Der en der har 40% hjertekapacitet og en anden de kun støtter på styret med den ene arm. Og de skal også være med, så bundniveauet er ikke ret højt. Men stadig hyggeligt og fin balancetræning. Pletvis bliver der også mulighed for at fyre den af.

Jeg har to speed-sensorer. Trods nye batterier, ville ingen af dem reagere på bevægelse, så jeg aner ikke hvor langt jeg har kørt. Men wattene har jeg  - dog MEGET udjævnet, da de svinger ret hidsigt.

Efter et par timer med kaffe og hjemmebagte gulerodskage, var det tid at tage hjem. 
SJIIIIIIIT, hvor cykeltøjet stank. Gad vide om det er alder eller en anden slags taske eller??? Det fik en tur i vaskekælderen, men hørmede stadig efter vask. Nu ligger det i blød i Rodalon og så må jeg vaske det igen.

Kan jeg tage mig sammen, kommer jeg på Skrumlet inden for et par timer men nu ser vi….
 

For første gang i ... fire? ... måneder er det blevet til en uge med lidt aktivitet hver dag. Ikke i noget imponerende tempo, men alligevel 
Mandag og fredag løbeture på 5-7 km.
Tirsdag og torsdag jogging til PureGym og lidt styrketræning.
Onsdag forsøgte jeg mig med lidt bakkeløb på Valby Bakke
Lørdag jogging til PureGym med 40 min. på en spinningcykel
Søndag 12-13 km ved Furesøen på 'vaskebrættet'
Der er ikke blevet slået rekorder, men jeg prøver mig først og fremmest også lidt forsigtigt frem for at se, om jeg kan holde den tibialis anterior i skak på trods af aktivitet hver dag. Den ømmer og smerter stadig lidt, men det virker, som om styrkeøvelserne er nok til at holde det på et rimeligt niveau. Vi må se i de kommende uger.

For første gang i ... fire? ... måneder er det blevet til en uge med lidt aktivitet hver dag. Ikke i noget imponerende tempo, men alligevel 
Mandag og fredag løbeture på 5-7 km.
Tirsdag og torsdag jogging til PureGym og lidt styrketræning.
Onsdag forsøgte jeg mig med lidt bakkeløb på Valby Bakke
Lørdag jogging til PureGym med 40 min. på en spinningcykel
Søndag 12-13 km ved Furesøen på 'vaskebrættet'
Der er ikke blevet slået rekorder, men jeg prøver mig først og fremmest også lidt forsigtigt frem for at se, om jeg kan holde den tibialis anterior i skak på trods af aktivitet hver dag. Den ømmer og smerter stadig lidt, men det virker, som om styrkeøvelserne er nok til at holde det på et rimeligt niveau. Vi må se i de kommende uger.

Uha, det er velsignet lang tid siden, jeg har prøvet det. Men de gange, jeg har været i USA, er jeg altid rumlet rundt de følgende dage efter hjemkomsten, som var jeg både fuld og med tømmermænd på samme tid. Det har jeg altid haft respekt for og har simpelthen ikke forstået, hvordan langdistancepiloter kan klare det. Men deres trick er jo nok slet ikke at tilpasse sig tiden på destinationen, før de flyver hjemad igen.

Ja, det er heller ikke lige mig. Jeg er som regel pakket rimeligt godt ind, hvad enten jeg cykler eller løber. Modsat cykling kan man dog næsten altid holde varmen, når man løber, men jeg tænker heller ikke, at sådan et underafkølet knæ performer optimalt. 
I 'gamle dage' gik der ofte konkurrence i at stille op i splitshorts og kortærmet trøje (dog ofte med handsker) til vinterens konkurrencer på landevej og til cross. Og i ultraverdenen ser det også ud til, at man helst skal være sparsomt klædt på i vinterkulden.
Anton Krupicka løb gerne i bar overkrop uanset vejret:

Nå, men efter en omgang man-flu efterfulgt af forkølelse med nys, host og rindende næse er jeg så småt - meget småt! - ved at have overskud til at banke rusten af og rulle i gang igen. Har taget et par små joggingture, som jeg har overlevet, så nu skal den tørre krillerhoste bare væk. Om ikke andet, så er det da en rigtig klassiker at blive sløj i januar. Det plejer at være i de her uger, at ens immunforsvar er helt i bund, så det er lige efter bogen. Men det går fremad - selv om jeg gøs helt ind til knoglerne i dag på hundelufterturen, da jeg så en løber i shorts. Dét er jeg ikke klar til endnu 

Det er eddersparkeme også et presset program. Jeg har prøvet den flyvetur, og den er virkelig lang. Som jeg husker det, gik der tre dage, før jeg var helt oppe i omdrejninger i ferien og mindst det samme, hvis ikke mere, ved hjemkomsten på grund af jetlag. Jeg ville altså ikke kunne fungere professionelt til en konference på det niveau (det skal så siges, at jeg ikke kan sove på et fly, det har jeg opgivet for lang tid siden).

Nå, men efter en omgang man-flu efterfulgt af forkølelse med nys, host og rindende næse er jeg så småt - meget småt! - ved at have overskud til at banke rusten af og rulle i gang igen. Har taget et par små joggingture, som jeg har overlevet, så nu skal den tørre krillerhoste bare væk. Om ikke andet, så er det da en rigtig klassiker at blive sløj i januar. Det plejer at være i de her uger, at ens immunforsvar er helt i bund, så det er lige efter bogen. Men det går fremad - selv om jeg gøs helt ind til knoglerne i dag på hundelufterturen, da jeg så en løber i shorts. Dét er jeg ikke klar til endnu 

Nå ja, by the way, god tur i SF. Vi var der i 2005, hvor jeg naturligvis lige skulle have et billede af mig foran 'The Painted Ladies of San Fransisco'. Det er en fed by. Vi lejede faktisk cykler og kørte over Golden Gate. Den er længere, end man lige skulle tro.

... gad vide, om man kan sætte en artikel ind som pdf ...
artikel.pdf

Nemmerlig. Der har her i januar været en række gode artikler i Berlingske med folk, der har specialiseret sig i det med adfærd, adfærdsændringer, nye vaner og den slags. Det har faktisk været interessant læsning, og det har været godt at fine ud af, at eksperterne også kæmper med deres egne vaner og uvaner.
Her for eksempel (kræver desværre abonnement):
https://www.berlingske.dk/samfund/morten-elsoee-satte-sig-et-maal-om-at-staa-op-hver-morgen-for-at-traene

Pis, så gik den ikke længere. Jeg er ramt af den berygtede man-flu. Sov ad h...... til i nat og vågnede med et hoved så tungt som Storebæltsbroen. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været sløj på den måde og krydser både fingre og tæer for, at det er hurtigt overstået. Har været kuldskær i et par dage og fik i går en ru hals, så advarselslamperne har været tændt. Nu buldrer det derudaf, men lad os nu se. Det plejer heldigvis ikke at være så langvarigt. 

... gad vide, om man kan sætte en artikel ind som pdf ...
artikel.pdf

Træning d 16.1
Selvom at hele ideen med overnatning i Gødstrup var mine Hechmann pas. Ja så endte jeg alligevel med at være meget tidligt vågen med antydningen af en hovedpine og sindssygt program frem mod tog her i eftermiddag.
Valgte derfor at gøre yoga på repos udenfor fitness centret, som først åbnede kl 6 og fik 60 minutters dejlig Ashtanga på kontoen. Og så kunne jeg stadig nå bad, tjekke ud og tidligt på job. I virkeligheden lidt held i uheld for kan tydeligt mærke, at det er skønt med den megen træning men også, at der er et stort behov for at løsne op, for ikke at blive helt stiv og stram i det.
Har fået alt for lidt at spise i dag og der er lang tid til jeg rammer lufthavnen. Nå om ikke andet kan jeg nu få hvilet lidt.
Er pludselig blevet lidt spændt på om vi kan lette i morgen pga vejret men det får vi jo se. 
 

Træning d 17.1
Løb
Hechmann uge 4 dag 3 i 50 %
40 minutter i alt. Jog vekslende med Ae2.
Yoga
10 minutters dejlig Hatha
Super god fornemmelse med søvn, træning og mad, hvor jeg i går aftes fik dejlig laks med grøntsager i restauranten. Er blevet meget bedre til at nyde at hygge mig med at være på tur og det også selvom, at det er aLone. Fik også chokolade og nødder fra hotellets mini bar inkl i morges men ellers havde der slet ikke været energi til noget.
Egentlig i løbet af dagen i går en ret god fornemmelse af ro og koncentration, som jeg forestiller mig er den følelse som de fastende mennesker jagter/oplever. Har dog også læst, at faste ikke er det rette for folk med tårnhøjt kortisol. Det kan jeg ikke vide om jeg har/har haft. Men har i hvert fald haft mange af symptomerne på det + fx i mine kaffe perioder kørt på store mængder koffein tidligt om morgenen, for lidt søvn mv mv. Nu hvor jeg faktisk er i stand til, som i nat, at sove mange, mange gode timer + falde i søvn igen da jeg var vågen kl 3.30. Ja så kunne det måske være en anden sag. Faste (intermitterende) skal dog alligevel være med et højt proteinindtag og ikke sådan, at jeg ender med at gå amok i alt muligt. 
Har ofte oplevet gode perioder som nu og så, at et eller andet sender mig ud af kurs. Det kunne være Stifinder modul 2 i maj sidste år, eller at jeg pludselig får lyst til at "fejre" i kaffe eller alkohol, eller som det nu (måske) forestående, at jeg kommer til at være i massivt søvnunderskud og ikke får ro til at få mig selv og min sjæl med. Hvadenten det så er ADHD eller noget andet, så vil jeg ærligt skrive, at jeg frygter det lidt. Ikke fordi, at jeg ikke glæder mig til godt selskab, fagligt udbytte etc etc. Men har bare følelsen af i årenes løb at have kæmpet så meget med mit sind og lige nu er det som om, at jeg er i stand til at gøre ting som er gode for mig og ikke selvsabotere. Selvfølgelig så vil der altid være op og nedture i livet men når jeg tænker tilbage, så har jeg bare været i så mange uhensigtsmæssige situationer, som jeg nemt kunne have undgået, hvis jeg havde taget mig selv lidt mere alvorligt og ikke ladet impulsiviteten råde. Not anymore. Og vil prøve at tænke på det ligesom med yogaen, at det er så skønt at være med i challenge igen og at de 3 off dage ikke betyder noget i det store regnskab. Det vigtige er at være tilbage på sporet.
Og håber i hvert fald, at bare det at skrive om det her. Ja at det somehow kan hjælpe mig til at være mere bevidst. 
Apropos så dagens stats:
Slik dag 35, kaffe dag 36, alkohol dag 39. Chokolade som sagt igen ude af regnskabet og meget muligt, at der ryger noget mere af det. Det skulle i øvrigt være en af de bedste Magnesium kilder = ekstremt vigtigt for søvn og en lang række andre ting. 
Dejlig dag til boardet og vender tilbage fra San Francisco om flyet vil lette og vi kan lande etc etc.
 

Det er da et super fedt nummer. Har længe været en favorit her. Var for nogle år siden til koncert med Peter Sommer, og han er langt mere rockende live end ellers på sine plader. Meget mindeværdig aften.

Det er da nogle glimrende leveregler. Især den med konsistens lever jeg efter for tiden, hvor blandt andet en ankel driller lidt. Så forsøger jeg at lave lidt hver dag for at holde tingene i gang. Det er helt klart konsistens over perfektion 

I LIGE MÅDE 

Tak for det. Jeg tror nu nok, jeg skal få bugt med det. Hvis det endelig skulle trække yderligere ud, har jeg jo altid cykeltræningen at falde tilbage på. Der bruger man ikke den der tibialis på samme måde. 

Lever endnu i bedste velgående, men træningsmæssigt er der ikke så meget at berette om. Har fået mere tid til rådighed, men har endnu ikke skruet op for træningen, da venstre ankel stadig driller. Det er den irritation ved Tibialis Anterior (har jeg nu lært, at det hedder), der har bidt sig mere fast end før. Jeg har tidligere haft bøvl med overgangen fra underben til fod, men det har kun været en dag eller to, hvorefter det er gået væk, men nu er det mere permanent. Det gør ikke voldsomt ondt, men der er lidt inflammation - muligvis en lille overbelastning.
Det kan jeg ikke rigtig ignorere længere, så jeg har været omkring en fys for lige at sikre mig, at det ikke skulle være noget så eksotisk som et lille træthedsbrud inde i foden (der mange små knogler, så vidt jeg ved). Det er det så ikke, og jeg fik nogle glimrende øvelser (og en elastik) til at styrke sener og muskler i det område med. Det er fint, for det er altid rart, at man kan 'gøre noget'. Jeg kører også nogle Ipren i nogle dage for at få inflammationen slået ned.
Dernæst har jeg opgraderet mit off-peak-abonnement i Puregym til et core-abonnement, så der ikke er tidsbegrænsninger på. Så nu jogger jeg derhen (der er 1,5 km hver vej), og hver anden gang giver jeg den gas en halv time på en spinningcykel for lige at få pulsen op. Og hver anden gang jogger jeg derhen og styrketræner. Ud over det fortsætter jeg med de korte ture for at holde benene i gang. Så jeg ligger ikke helt stille, men venter lidt med at skrue kilometer på.
Ved gennemlæsning lyder ovenstående egentlig lidt dramatisk, men det er det altså ikke. Der har ikke været decideret smerte i området, men den lille hævelse har givet lidt ømhed og nedsat mobilitet i leddet (som ikke er noget at prale af i forvejen). Så nu kører jeg bare det her program et stykke tid og ser det hele an. Jeg har jo ikke travlt og skal ikke nå noget bestemt, så no worries.

Det er da en fin sang. Country kan noget - 'white man's blues' 

Den her sang hører jeg i øvrigt på repeat i tiden. Svært at forklare hvordan at musikken, teksten og fraseringerne bare går op i en højere enhed. Ikke st jeg plejer at være den store country fan men er somehow bare storytelling at it best, som fx også Taylor Swift mestrer det 
 

Det, tror jeg, er lidt af en forbryder. Tidligere - for lang tid siden - kunne jeg godt guffe noget om aftenen eller drikke noget, og så kunne søvnen godt blive lidt bumpy. Som om kroppen havde lidt for meget at arbejde med. Uden at det har været en bevidst strategi er jeg gået væk fra at indtage noget overhovedet efter aftensmaden, og jeg tror det bidrager til et bedre søvnmønster. Jeg bilder mig i øvrigt også ind, at jeg sover 5 procent bedre på alkoholfrie dage, end på dage med en øl eller et glas vin til aftensmaden, men jeg er usikker på, om det bare er noget, jeg finder på.

Træning d 10.12
Vandretur på 27 km = Armaminoen med start i Dragør og slut ved DR byen. 
Jeg blev hentet på Ørestaden station og så gik vi ellers den rigtig dejlige tur med masser af bjerg snak men også stille stunder = noget af det jeg virkelig elsker ved at vandre. 
J og F har kendt hinanden igennem mere end 25 år og J og jeg i sammenligning kun 6 + at vi jo primært har set hinanden på turene til Alperne. Ja så i den kontekst er det jo altid lidt spændende når vi skulle mødes alle 3. Ja men var (i min oplevelse) mega hyggeligt og det er/var jo lidt heldigt når nu, at vi skal rejse sammen. Well nu synes jeg jo generelt, at jeg har let ved at komme ud af det med andre natur nørder. 
Nu i tog ca midtvejs / Odense og har bestilt sushi til afhentning når jeg rammer Århus.
PT 6.15 i morgen, hvilket jeg lige nu føles lidt crazy men mon ikke, at det går.
Søde drømme her fra

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)