Henrik S.

Mmmmmmmm ... Snøfler ........

Det er godt nok en solid træningsweekend

Det har været en hård weekend rent træningsmæssigt. Lørdag var jeg ude med OCC på den klassiske licenstræning. Jeg havde allerede fra starten planlagt at jeg ville køre 5 timer alt i alt, så jeg rigtig ville blive kørt i bund. Vi kørte ud mod Toppevad/Søsum hvor vi skulle køre 4x 2 minutter max. Jeg blev sat sammen med Simon, og allerede i første interval kunne jeg mærke at jeg var overmatchet. 2. interval gik lidt bedre, men jeg kunne ikke holde mig oppe på siden af ham. 3. interval faldt jeg HELT igennem, og måtte slippe ham på en bakke, mens jeg blev overhalet af nogen der kom bagfra. Sidste interval sad jeg med, og havde en anelse mere overskud, men ikke rigtig mulighed for at komme af med det. Hvorfor jeg faldt igennem vender jeg lige tilbage til senere.

Herfra skulle vi så køre et sub-AT rulleskift interval fra Søsum og op til Uvelse hvor vi skulle køre på en rundstrækning. Øvelsen gik bl.a. ud på at vi skulle holde sammen hele vejen, og lade være med at bruge for mange kræfter da vi skulle bruge dem til det næste interval. Jeg blev sat i en god gruppe, men allerede efter en km's penge trak Simon ud med en siver. Vi holdt dog et fornuftigt tempo lige indtil vi ramte bakken efter Søsum mod Slagslunde. Vi har en person som ALTID fucker rulleskift op. Han er en stærk type, men han forstår ikke at man skal bakke lidt af når man rammer en bakke og holde sine watt, han hæver tempoet hver gang han skal føre, og slår sjældent ud. Jeg tror der findes et par stykker af dem i alle klubber. På bakken valgte han bare at presse lidt ekstra igennem, i steet for at køre den lidt ned så alle kunne følge med. Jeg skulle tage over efter ham, men lod ham køre, og de andre forstod hurtigt bare at fortsætte vores eget rulleskift. Vi halede ham så ind efter kort tid, og så kørte han med igen. Altså lige indtil vi ramte den næste bakke og han lavede nøjagtig samme trick. En af rytterne i gruppen kørte op på siden af ham og bad ham slappe lidt af, og forklarede ham at øvelsen jo gik ud på at få alle med. Det lod dog ikke til at bide på ham, og ham og en anden fortsatte. Jeg lod mig falde tilbage for at finde de 2 andre, men synes ikke jeg kunne finde dem. Så jeg valgte at køre lidt solo indtil gruppen bagved ville hente mig. Jeg fik hentet de 2 forreste som var holdt op med at køre(så fatter jeg slet ingenting?!), kørte forbi dem, for at de så kunne køre forbi mig 2 sekunder senere. Jeg lod mig falde tilbage til den næste gruppe, hvor vi så fik kørt helt fornuftigt hele vejen op til Uvelse.

Heroppe skulle vi så køre 2 omgange på en rundstrækning hvor der var en i gruppen der skulle angribe, og vi andre hente personen ind igen. Vi var 5 i vores gruppe, og da den første stak gav vi ham måske lidt for lang snor før vi begyndte at køre ham ind. Jeg kom i hvert fald pænt op i det røde felt flere gange, og vi mistede også en mand undervejs der ikke kunne følge tempoet. Efter en del minutter fik vi dog hentet den første. Den næste der kørte fik vi hentet i nogenlunde fornuftig tid, og så var det Simons tur til at stikke. De to andre i gruppen kan sammenlignes lidt med Cancellara. To stærke motorer der bare kan blive ved. Så da de begyndte at køre kunne jeg godt mærke at jeg selv var mærket. Er du gal det var hårdt bare at sidde på hjul!

Jeg var den sidste der skulle køre og endte vidst med at få en 2 minutter ude i vinden helt for mig selv inden jeg blev hentet. Da vi stadig manglede en halv omgang gik der lidt anarki i det, og jeg valgte at rykke på et tidspunkt, og blev hentet ind igen. Så rykkede jeg igen, og blev hentet. Så rykkede Simon kontra og blev hentet, og så kørte jeg endnu engang kontra og formåede at holde den ind til byen hvor vi skulle lave opsamling.
Herfra kørte vi faktisk bare hjemad. De andre kørte ned i klubben til sæsonskiftefrokost, og jeg fortsatte ud på Strandvejen. Her kørte jeg 15 minutter med lidt tempo kørsel og så nogle 10 sekunders sprinter hvert 3. minut. Jeg fortsatte op til Rungsted, kørte Folehaven, og så bare hjemad.
Da jeg nærmede mig Klampenborg var jeg ved at gå kold. Jeg overvejede længe at køre ind forbi Statoil og lige få et eller andet ned, men valgte bare at køre hjem. Det betød så bare at jeg plyndrede skabene da jeg kom op i lejligheden for at få noget at spise.

I alt blev det til en træningsdag med 156,5 km, lige over 5 timer og små 31 km/t i snit.


I dag var det endnu en tur med OCC på søndagsturen. Selvom det i essensen er en restitutionstur kom vi ret hurtigt rundt. Vi lavede et par afstikkere undervejs ift. vores normale rute, og det var egentlig ret lækkert lige at se nogle af de gamle jagtmarker.
Der skete ikke det helt store på turen, men der var da 2 højdepunkter. Da vi nærmede os spurten ved Fredensborg lå jeg i front, og valgte at skrue tempoet op for at give de andre et godt afsæt til spurten. Alligevel formåede jeg at komme først forbi skiltet. De andre havde vidst ikke helt fattet det, men grinede i stedet over at jeg havde sat ham som fra træningen dagen før havde kørt med hovedet under armen. Vi havde også ret tidligt på turen diskuteret det da han havde sagt at vi havde kørt godt i hans gruppe dagen før, hvorefter de andre sagde at hans gruppe ikke havde haft samme indtryk. Så forklarede jeg ham hvad det var han havde gjort galt, fordi han ikke selv havde forstået det, men han prøvede vidst bare at benægte hvilket fik de andre til at flække af grin, fordi han er berømt og berygtet for at køre på den måde som jeg beskrev. Så jeg tror egentlig de synes det var meget fair at han røg af ind mod Fredensborg.

Næste højdepunkt var Klampenborgspurten, hvor de endelig har fået sat et Klampenborg skilt op igen. Den startede lige efter Vedbæk hvor Simon kom med det første ryk på bakken, uden at kunne komme rigtig fri. Jeg havde fra starten valgt at køre den meget konservativt fordi jeg havde på fornemmelsen at de motorer vi havde med i dag ville kunne køre det meste ind. Han forsøgte igen på bakken lige efter krydset i Skodsborg, men igen uden held. Jeg forsøgte at køre kontra på den, men også her var der ikke så meget at hente. Resultatet var egentlig at vi kom samlet ind mod Klampenborg, og jeg havde trukket nitten ved at ligge i 2. position, med Simon i mit hjul. Ham der satte tempoet foran kørte meget konservativt, og kiggede sig hele tiden omkring. Da jeg åbnede op som den første fik jeg et fint antrit, og gav den lige et ekstra gear undervejs. Jeg kunne nok godt have givet den endnu en, for min kadance røg ret højt op(omkring de 115 RPM). Simon, der havde ligget i mit hjul, trak ud på siden af mig, fik en hjullængde og jeg kunne bare ikke hente det ind igen og måtte tage til takke med 2. pladsen.

Herfra var det bare op ad Klampenborgvej og hjem og vaske cyklen.

Lige over 85 km med 32,2 km/t i snit


Nå, men hvorfor faldt jeg igennem på maxintervallene om lørdagen? Der er flere muligheder. Jeg kan simpelthen bare have haft en offday af de store, eller måske været lidt for mærket at min FTP test om torsdagen som jeg ikke havde fået løsnet nok op for om fredagen. Jeg tror dog mest selv på at det er fordi jeg ikke har haft fokus på den type intervaller indtil videre. Jeg ved at de andre de sidste 2 ugers tid har haft en del af dem på programmet, og lige præcis det system er noget der hurtigt bliver trænet op. Jeg vælger dog at holde hovedet koldt og stole på at jeg først skal peake i slutningen af april, og derfor først nu begynder at indføre de kortere intervaller. Så jeg skal have noget 40/20, 30/30, 1-2 minuts intervaller på banen og også nogle 3-5 minutter VO2max intervaller. Så står jeg forhåbentlig snart meget skarp!

Flot løbet Henrik!

Tillykke med det. Det er sgu' da stærkt! Og særdeles interessant, når man tænker på træningsprogrammet.

Griseløbet halv maraton
1.35.54
Snit puls: 163 (HHR%:84.2)
Sko: vivo
Mere præcise data bliver uploadet imorgen når jeg kommer hjem til mit ANT stick.
Fin tur og ny PR på den halve distance.
Sidste år løb jeg samme rute på 1.40 så på trods af at jeg overhoved ikke har løbet tempo eller intervaller siden engang oktober er der lidt mere fart i benene. Skal have sammenligner med sidste år.
Kunne dog godt mærke at benene ikke helt har hurtigheden på de her korte distancer, men det virkede egentligt realistisk at arbejde med tempoet som maraton pace påset tidspunkt. Jeg løb efter st pulsen skulle være mellem160-165 og det lykkedes jo okay. Der bliver lige analyseret mere på det senere i ugen.
En note er at benene og energien var på toppen hurtigt efter løbet, og jeg formåede st presse lidt ekstra fart ud til sidst. Til gengæld lagde jeg en kende for ivrigt ud. Manglende Halv maraton erfaring. Samtidigt er løbet en an afslutning på en 67 km uge. Ikke meget nedtrapning

Vægtupdate:
Efter 8 uger på diæt ser tallene således ud:


Jeg er ret godt tilfreds

Sejt at du trods snottethed overhoved ikke har "keine Lust zu laufen"

God bedring.

Mit foretrukne hjulsæt er pt. et sæt Zipp Firecrest 202. De ruller fantastisk og er meget retningsstabile, selv i en god og kold forårs vind.
Derudover synes jeg at de ser blændende godt ud på min Evo med deres klassiske look med de meget diskrete sorte decals

Ok, jeg er kommet bagud med logningen -> tid til catch up
Det har været en virkelig fed træningsuge, så det er med stor tilfredshed at jeg nu har lænet mig tilbage i sofaen.
For første gang i mange måneder har min træning udelukkende foregået udendørs. Er du gal hvor en forskel det gør for motivationen og humøret - især når vejret pludselig skifter til det bedre!
Tirsdag
Så blev det endelig tid til at få den nye Evo på asfalt og sikke en debut!
Jeg stak afsted med både Michael og Carsten direkte efter arbejde, og det blev en tur med stram kæde mere eller mindre hele vejen rundt.
Turen blev krydret med en masse fede spurter og ryk på bakkerne, så pulskurven var noget ujævn.
Cyklen kørte i øvrigt fantastisk og mine ben var gode, så alt i alt den perfekte debut!
Cykling - 57 km @ 33,7 km/t
Onsdag
Jeg skal køre et 76 km mtb løb i Silkeborg på søndag, så der bliver kørt lidt på de bredde dæk for at pudse teknikken lidt af. Med Carsten som følgesvend blev det således til en super fed tur ud omkring Bindeballe Købmandsgård og derefter hjem via single track stierne ude i Grejsdalen. En god og udfordrende tur med en perfekt blanding af teknik og tons
MTB - 3 timer @ 72 km
Torsdag
To hårdetræningsdage i streg efterlod mig med noget stegte ben, så jeg tog en rolig tur på lågen og forsøgte at holde pulsen omkring de 70-73% af max så meget som muligt.
Cykling - 73 km @ 28,1 km/t
Lørdag
Afsted med Michael på en tur med et overkommeligt tempo og godt med overskud. Der var praktisk talt ingen vind på første halvdel af turen, så det var en sand fornøjelse at suse afsted derude.
Cykling - 115 km @ 149 watt i avg (31,8 km/t)
Søndag
Som afrunding på en super fed cykeluge, stak vi afsted med Carsten på en god lang tur i et blændende solskin. Jeg havde fået alt for meget tøj på, så jeg svedte som et svin undervejs. Sol på kinderne fik jeg også en del af, så der er forsat godt med blus på dem selvom turen er længe overstået.
Det blev en super fed tur, med en god blanding af tempo, lidt intervaller og så noget hyggekørsel. Det er den perfekte trio vi har, og stemningen er altid høj når vi er afsted sammen!
Cykling - 135 km @ 149 watt (31,3 km/t)
I alt er det blevet til lige godt 15 timers træning i denne uge og en total på 453 km. Det er vist godkendt her medio marts

RAC Milen
Løb hjemmefra og ud til Rødovre Stadion i dag for at løbe årets første RAC Milen. Det er et månedligt serieløb på 7,5 km rundt om Damhussøen, som man kan løbe kvit og frit som medlem af Herlev Løberne. Super godt arrangement, selv om deltagerantallet indtil videre er beskedent. De næste måneder kommer der nok flere med i feltet.
Nu kører jeg endnu en 100+ km uge, så jeg havde ikke trappet ned. Selve løbet landede derfor på omkring 31:05 min. Men inklusive tuen frem og tilbage bliver det også en dag med 18 km på kontoen, så det har både været volumen- og tempotræning. Tog det dog stille og roligt frem og tilbage. Det er derfor ikke svært at se, hvor selve løbet ligger hene på pulsgrafen

Det kommer nok an på, hvor bred din fod er, hvis det skal være fodformet. Mine fødder er ikke specielt brede, så jeg har god plads i de (forholdsvis) minimalistiske sko fra fx Inov-8 og New Balance. Inov-8 har en hel masse modeller fra det meget minimale til det traditionelle. Og NB er jeg meget glad for, specielt deres Minimus modeller, der fås både som zero drop og med lidt hældrop.

Weekenden har ikke gået stille for sig. Lørdag stod den på træning med Ordrup. Et smut ud til Ganløse/Søsum hvor vi først skulle køre 2x 4 minutters 40/20 intervaller. Jeg var sammen med Simon, og fulgte egentlig pænt med når jeg tænker på at jeg ikke har kørt særlig mange af den slags intervaller i år kontra de andre. Anden omgang var dog brutal.

Opsamling, og så kørte vi til Veksø hvor vi på en rundstrækning skulle køre et trappeinterval. 5 minutter med 10 slag under AT, 3 minutter med 5 slag under AT og 2 minutter AT som rulleskift i grupper a 5. Det gik egentlig ganske fint, og det var tydeligt at mærke temposkiftene. Dog var vi i første omgang i gruppe med 2 der ikke er særlig gode til sving, og lige præcis den rundstrækning har ret mange sving. Så det ødelagde rytmen lidt. Bedre blev det anden omgang hvor vi fik byttet den ene ud.

Herfra nordpå op til Slagslunde og videre ind mod Bastrup Sø. Her skulle vi køre i 2 grupper med 100 meters mellemrum med ca. 30-35 km/t i snit. Så skulle man i par køre fra bagerste gruppe op til den forreste. Det nåede vi at gøre 2 gange, inden vi kørte hjemad mod Ordrup igen. Der var også et par drabelige skiltespurter hvor jeg var lidt for nonchelant, men det må i få en anden dag.
Det blev i hvert fald til 4 timer og 10 minutter/121 km træning.

Søndag var det også en tur med Ordrup der trak læsset. Den klassiske søndagstur med et twist så vi kommer ind over Farum på vejen hjem i stedet for Strandvejen. Det var en km i benene tur, og det eneste pres der blev kørt var et enkelt interval jeg kørte fra Rungsted til Nivå med 45 km/t i snit. Ellers fik jeg generelt bare godt med vind i ansigtet, og km i benene. Da vi nåede hjem til Ordrup igen, kørte jeg ud til Strandvejen ved Charlottenlund og op af Klampenborg hjem.

I alt en tur på 3 timer og 35 minutter / 101 km.
Så weekendens total blev på 222 km - altid herligt!

Frost Cup 5. afd.
Jeg nåede lige akkurat at få friske ben til i dag. Eller, ja, allerede i går morges var de ved at være ovenpå igen. Så jeg kom gennem tågen og sikkert ned på landingsbanen.
Lad mig med det samme sige, at det dog ikke rakte til en tid under de 40 minutter, men med 40:16 var det hurtigere end hidtil og virkelig tæt på. Så jeg kan sagtens leve med det. Især fordi det nærmest blev "løbet på grundformen". Der er stadig - i sagens natur - ikke rigtig noget kick i benene, men til gengæld følte jeg mig ret umærket af strabadserne bagefter.
Alt flaskede sig også perfekt i dag, lige på nær vejret. Jeg havde egentlig forventet forårsvejr, tørt med lidt solskin og fornuftige temperaturer til at lufte de korte tights. Men det var sgu' ærlig talt noget råkoldt og småregnende, da jeg stævnede ud fra FW i Herlev og satte kursen mod stadion. Så jeg beholdt de lange tights på, da startpistolen lød klokken 10.
Ruten i Herlev er jo nærmest blevet hjemmebane siden sidst sæson, og det var virkelig hyggeligt at have heppere på. Der var god opbakning fra alle de frivillige, når de så en i de skrigende orange klubfarver.
Ruten er ret flad og hurtig. Asfalt hele vejen med nogle krøllede sving som eneste udfordring. Start og mål på Herlev Stadion og så 2,5 km rundt i nabolaget, før man igen løber på langsiden inde på stadion. For os, der løber 10 km, stod menuen selvfølgelig på 4 omgange, og den er meget præcist opmålt, så distancen skulle passe.
Frost Cup har vokset sig så stor nu, at der begynder at være lidt trængsel ved start og i begyndelsen af løbet. Det er stadig okay, men hvis vokseværket fortsætter, kan det blive lidt trangt i de kommende år. Men de er begyndt at opdele i startbokse efter forventet km-tid, så af sted gik det med 4 runder i hamsterhjulet.
Tiderne blev hhv. 10:01, 10:04, 10:10 og 10:00, så de ligger inden for et ret lille interval, med 3. runde som den langsomste (det er den altid). Bare 2 sekunder hurtigere pr. kilometer havde bragt mig mageligt under de 40 minutter, men det må blive en anden god gang. Jeg vil i stedet glæde mig over den stabile form og den stille og rolige fremgang.
Og så kan jeg se på rundeplaceringerne, at jeg faktisk får overhalet nogle stykker ved bare at holde samme tempo.
Alt i alt en god da, hvor jeg tilmed fik indviet med NB RC5000 racing flats

Frost Cup 5. afd.
Jeg nåede lige akkurat at få friske ben til i dag. Eller, ja, allerede i går morges var de ved at være ovenpå igen. Så jeg kom gennem tågen og sikkert ned på landingsbanen.
Lad mig med det samme sige, at det dog ikke rakte til en tid under de 40 minutter, men med 40:16 var det hurtigere end hidtil og virkelig tæt på. Så jeg kan sagtens leve med det. Især fordi det nærmest blev "løbet på grundformen". Der er stadig - i sagens natur - ikke rigtig noget kick i benene, men til gengæld følte jeg mig ret umærket af strabadserne bagefter.
Alt flaskede sig også perfekt i dag, lige på nær vejret. Jeg havde egentlig forventet forårsvejr, tørt med lidt solskin og fornuftige temperaturer til at lufte de korte tights. Men det var sgu' ærlig talt noget råkoldt og småregnende, da jeg stævnede ud fra FW i Herlev og satte kursen mod stadion. Så jeg beholdt de lange tights på, da startpistolen lød klokken 10.
Ruten i Herlev er jo nærmest blevet hjemmebane siden sidst sæson, og det var virkelig hyggeligt at have heppere på. Der var god opbakning fra alle de frivillige, når de så en i de skrigende orange klubfarver.
Ruten er ret flad og hurtig. Asfalt hele vejen med nogle krøllede sving som eneste udfordring. Start og mål på Herlev Stadion og så 2,5 km rundt i nabolaget, før man igen løber på langsiden inde på stadion. For os, der løber 10 km, stod menuen selvfølgelig på 4 omgange, og den er meget præcist opmålt, så distancen skulle passe.
Frost Cup har vokset sig så stor nu, at der begynder at være lidt trængsel ved start og i begyndelsen af løbet. Det er stadig okay, men hvis vokseværket fortsætter, kan det blive lidt trangt i de kommende år. Men de er begyndt at opdele i startbokse efter forventet km-tid, så af sted gik det med 4 runder i hamsterhjulet.
Tiderne blev hhv. 10:01, 10:04, 10:10 og 10:00, så de ligger inden for et ret lille interval, med 3. runde som den langsomste (det er den altid). Bare 2 sekunder hurtigere pr. kilometer havde bragt mig mageligt under de 40 minutter, men det må blive en anden god gang. Jeg vil i stedet glæde mig over den stabile form og den stille og rolige fremgang.
Og så kan jeg se på rundeplaceringerne, at jeg faktisk får overhalet nogle stykker ved bare at holde samme tempo.
Alt i alt en god da, hvor jeg tilmed fik indviet med NB RC5000 racing flats

Frost Cup 5. afd.
Jeg nåede lige akkurat at få friske ben til i dag. Eller, ja, allerede i går morges var de ved at være ovenpå igen. Så jeg kom gennem tågen og sikkert ned på landingsbanen.
Lad mig med det samme sige, at det dog ikke rakte til en tid under de 40 minutter, men med 40:16 var det hurtigere end hidtil og virkelig tæt på. Så jeg kan sagtens leve med det. Især fordi det nærmest blev "løbet på grundformen". Der er stadig - i sagens natur - ikke rigtig noget kick i benene, men til gengæld følte jeg mig ret umærket af strabadserne bagefter.
Alt flaskede sig også perfekt i dag, lige på nær vejret. Jeg havde egentlig forventet forårsvejr, tørt med lidt solskin og fornuftige temperaturer til at lufte de korte tights. Men det var sgu' ærlig talt noget råkoldt og småregnende, da jeg stævnede ud fra FW i Herlev og satte kursen mod stadion. Så jeg beholdt de lange tights på, da startpistolen lød klokken 10.
Ruten i Herlev er jo nærmest blevet hjemmebane siden sidst sæson, og det var virkelig hyggeligt at have heppere på. Der var god opbakning fra alle de frivillige, når de så en i de skrigende orange klubfarver.
Ruten er ret flad og hurtig. Asfalt hele vejen med nogle krøllede sving som eneste udfordring. Start og mål på Herlev Stadion og så 2,5 km rundt i nabolaget, før man igen løber på langsiden inde på stadion. For os, der løber 10 km, stod menuen selvfølgelig på 4 omgange, og den er meget præcist opmålt, så distancen skulle passe.
Frost Cup har vokset sig så stor nu, at der begynder at være lidt trængsel ved start og i begyndelsen af løbet. Det er stadig okay, men hvis vokseværket fortsætter, kan det blive lidt trangt i de kommende år. Men de er begyndt at opdele i startbokse efter forventet km-tid, så af sted gik det med 4 runder i hamsterhjulet.
Tiderne blev hhv. 10:01, 10:04, 10:10 og 10:00, så de ligger inden for et ret lille interval, med 3. runde som den langsomste (det er den altid). Bare 2 sekunder hurtigere pr. kilometer havde bragt mig mageligt under de 40 minutter, men det må blive en anden god gang. Jeg vil i stedet glæde mig over den stabile form og den stille og rolige fremgang.
Og så kan jeg se på rundeplaceringerne, at jeg faktisk får overhalet nogle stykker ved bare at holde samme tempo.
Alt i alt en god da, hvor jeg tilmed fik indviet med NB RC5000 racing flats

Hvis alle dameløb var som disse, ville jeg helt sikkert begynde at interessere mig for damecykling!

Landing i tæt tåge
Lad os bare sige det, som det er: Efter snart mange uger med 100+ km løbetræning, så ramte jeg hovedet mod loftet efter sidste weekend. 20 km med hurtige 4 x 2000 meter intervaller om lørdagen efterfulgt af 30,5 km i pænt tempo om søndagen var åbenbart lige der omkring, at grænsen gik. Så jeg har simpelthen været stinketræt lige siden. Har trænet, men der er godt nok ikke meget krudt i stængerne. Tirsdag løb jeg fx på bakkerne inde i Søndermarken, men kunne pinedød ikke bringe pulsen i vejret. Det var sølle.
Eftersom sidste afdeling af Frost Cup venter søndag, så bliver det derfor et spørgsmål, om jeg lige præcis kan nå at få restitueret nok til at løbe en respektabel tid. Det er fuldstændig som landing i tæt tåge. Jeg kan sgu'ette se landingsbanen, men mon ikke jeg rammer den? Jeg ved det ikke. I dag ville jeg ikke kunne løbe en nogenlunde hurtig 10 km, om så mit liv afhang af det.
Sidste år stod jeg i præcis samme situation, fordi jeg havde løbet halvmaraton nytårsaftensdag og givet den fuld gas. Kun fem dage senere skulle jeg løbe Frost Cup, og jeg nåede kun akkurat at blive restitueret til selve dagen. Dagen før løbet kunne jeg dårligt stavre af sted. Så nu er jeg igen i situationen, hvor man får lidt ekstra drama. Når jeg det, eller når jeg det ikke?
Samtidig er jeg besynderligt nok lidt glad ved situationen, fordi jeg åbenbart kan træne lige til grænsen, uden at mine akillessener går helt amok. Det er helt rart, at det er resten af kroppen, der smider håndklædet i ringen først :)

Det er sådan det helst skal være! Specielt hvis man også kan gøre det i løbene.
Nå, men skal jeg sætte lidt ord på tankerne for tiden, så omhandler det bl.a. sæsonstart og formen. Jeg havde frygtet at min hjernerystelse ville vare længere, men allerede i sidste uge kunne jeg mærke at koncentrationsproblemer o.lign. stille og roligt forsvandt, og hovedpine var nærmest ikke eksisterende. Det er meget positivt for det betyder at jeg reelt kun har undværet 1 uge med træning. Nu håber jeg så bare at der ikke kommer pludselige tilbagefald.
Formen er god, rigtig god faktisk, og det bedste er at jeg lader til at være langt fra at peake. Mit niveau er højt, men jeg har stadig til gode at få de korte intervaller under huden, dvs. intervaller som 30/30, 40/20 o.lign. Her i løbet af marts regner jeg med at fase flere af dem ind, for også at få noget løbsfart i benene. Jeg tror måske det var en af årsagerne til min svingende start sidste sæson, kombineret med en forkølelse i ugen op til sæsonstart. Når jeg begynder på de kortere intervaller skulle det meget gerne resultere i et endnu højere niveau end pt, i hvert fald hvis jeg følger de mest gængse teorier. De lange ture på landevejen kombineret med et kontinuerligt forløb med min hjemmestrikkede træningsplan har uden tvivl bidraget positivt til min udvikling i år, og jeg glæder mig som et lille barn til at få testet det hele af. Om 2,5 uges tid drager vi mod Nice, og det bliver spændende at få kørt i lidt bjerge igen, og forhåbentlig lige banke lidt ekstra form og moral i kroppen.
Igen i år starter jeg sæsonen på Sjælland. Jeg kunne principielt godt tage over og køre løbene i Jylland ugen før, men det trækker ikke helt i mig. Så sæsonen starter i weekenden d. 12/13 april med løb på sydsjælland. Som altid bliver det spændende at se hvordan man står ift. de andre i C klassen, men jeg har som sagt en god mavefornemmelse, og målsætningen er klar nok: Jeg skal i B inden sommerferien. Det er der egentlig 2 årsager til.
1. Jeg føler at jeg burde kunne køre med om sejrene i C klassen hvis heldet er med mig, og kan jeg gøre det burde jeg relativt let kunne skrabe point sammen til at rykke op i B. Det kræver kun 16 point at rykke fra C til B, men jeg vil helst ikke gøre det med 1 og 2 point ad gangen. Der skulle gerne en podieplacering til for at jeg føler mig rigtig klar til B.
2. B klassen kører hurtigere og længere end C klassen, og de ekstra km gør kun godt i benene frem mod La Marmotte.
Under alle omstændigheder bliver det ekstremt spændende for mig i år!

Den Rene Vare på TV2 kl. 21:25 i aften
Det kan godt gå hen at blive interessant!
Omtale

Uge 8
Denne uge fik en lidt shaky start, men der blev rettet op på den i den sidste halvdel. Så alt i alt har den været okay. Et hurtigt resumé:
Mandag
Oven på en uge med mange kilometer valgte jeg for en gangs skyld lidt solospinning og styrketræning i stedet for løb.
Tirsdag
17,2 km på "vinterruten". Intet usædvanligt ved den. Turen er her
Onsdag
13 km omkring Mosen, hvor jeg lagde nogle tempopas ind undervejs. Kunne desværre ikke nå fællestræningen. Turen er her
Torsdag
Vildt presset dag, hvor der kun blev tid til et besøg i FW med crosstrainer og styrketræning. Dagens bedste begivenhed var et besøg hos tandlægen med nul huller :)
Fredag
14 km i rimeligt ensartet tempo.
Lørdag
20 km fællestræning med klubben. Inkl. 4 x 2000 meter intervaller løbet på hhv. 8:18, 8:12, 8:08 og 8:06, så det var en fin og konstant serie med let progression. Træningen ses her
Søndag
Kunne heller ikke nå Sparta fællestræningen i dag søndag, så den stod på en lang krasbørstig solotur på 30,5 km. Turen ses her
Jeg var sgu' godt, gammeldags træt på turen i dag og fik kun med nød og næppe slæbt mig igennem. For en gangs skyld havde jeg taget en gel med og købte en Red Bull undervejs til at skylle den ned med. Lige præcis i dag var det en fantastisk idé og hjalp mig afgjort til trods alt at holde tempoet under de 5:00/km.
Specielt i modvinden på vej hjem mod byen på den åbne Strandvejen kneb det godt nok med moralen. Jeg ville egentlig gerne have været over de 32, men da jeg nærmede mig hjemegnen, satte jeg bare kursen direkte hjem uden nogen form for hankypanky og omveje.
Men altså nu føles det jo meget godt, at jeg kom igennem alligevel. Og på trods af lidt improvisation undervejs, lander ugen vel på den gode side af de 90 km, hvad der er okay med to dage taget ud til krydstræning.
By the way: I dag var årets første tur i korte rør. Whahey!

Ugens træning - det har været en god mængdeuge.
Mandag: 23 km
Tirsdag: 28,5 km
Onsdag: 31 km
Torsdag: 30 km
Fredag: 17 km
Lørdag: 65,5 km -> 0-30/50% -> 30-42/70% -> 42 - 65,5/50%
Søndag: 23 km
Ialt: 218, km
En god uge, hvor jeg har fået rendt godt med km uden egentlig at blive træt i benene, så i næste uge vil jeg nok se til at samle km igen. Og lige pludselig er det ikke mere svært at tabe vægt, ja jeg skal lige frem råæde for ikke at tabe mig for hurtigt.

Enig!

Lur mig, om ikke det kunne danne hipstermode på Vesterbro, hvis du begyndte at gå med en gammeldags læderhjelm og køre på fixie