jebrra

Er netop kommet hjem fra arbejde, da jeg bare blev ved med at få det værre. Nu har jeg lige downet en smoothie, måske den sundeste smoothie jeg nogensinde har lavet. Probiotiske kulturer, Udos Choice, friskrevet ingefær, Echinaforce, friskpresset appelsinjuice, jordbær, blåbær og en banan. Nu er planen at snuppe et bad, og så ellers kaste mig under dynen på sofaen og slappe af.

Det er dog lidt svært at slappe af når jeg samtidig har modtaget en fantastisk mail fra EnergySport om at jeg er gået videre til 2. del af deres screening af kommende brandambassadører. Så det er tilladt at krydse fingre!

Det lykkedes mig at takke nej til cupcakes for lidt siden. Tog en protbar, for selskabs skyld.
ER faktisk lidt stolt af mig selv.

Stikkerlinien


Stikkerlinien. Vi kender det fra Se & Hør hvor man kan ringe ind hvis man har et tip omkring en kendt. Vi kender det fra Skat hvor man kan anmelde sociale bedragere. Ja selv Copenhipster har en stikkerlinie. Nu har ADD/WADA/USADA også oprettet en, men i modsætning til de to andre, er der ikke rigtig nogen personlig gevinst ved at anmelde andre. Eller jo, det var der vidst hos Se & Hør.

Hele konceptet ved anti-doping myndighedernes stikkerlinie er at man, som cykelrytter, kan få nedsat straf hvis man angiver andre - heriblandt bagmænd, andre ryttere, metoder, etc. Egentlig en nobel tanke, men der er mange grunde til at det er hamrende utroværdigt.
Det siges at Michael Rasmussen har fået nedsat sin straf fra uoverskuelige 8 år, hvilket jo næsten er uendeligt, til mere tålelige 2 år, ved netop at have afsløret andre ryttere, sportsdirektører etc. Blandt disse skulle være nuværende cykelrytter Nicki Sørensen, som Rasmussen kørte på hold med tilbage i 2002, og Bjarne Riis. Men kan vi virkelig tro på hvad Rasmussen siger? Og bør myndighederne stole på det?

Once a liar - always a liar


Her er en mand. Han har tilstået at have dopet sig, efter at han hele 2 gange egentlig blev knaldet for doping. Har man set et par dårlige amerikanske film ved man at der er et ordsprog der hedder "Once a cheater - always a cheater". Det efterlader ikke meget til tilgivelse, men det stiller unægteligt et krav om at man måske lige tænker sig en ekstra gang når man har med en tidligere synder at gøre. Der er tale om personer der i mange år har snydt og løjet omkring det, så meget at de højst sandsynlig har haft en opfattelse af at det de har gjort ikke har været forkert. De har fundet den "lette" vej til toppen, ved at snyde - hvad skulle så egentlig afholde dem fra at lyve igen for at få en nedsat straf?

Havde jeg snydt i mange år, så kunne jeg også nemt angive nogle personer der allerede er under mistanke, uden at der måske er hold i historierne - også selvom ens eget kendskab til det har været begrænset. Bjarne Riis er under mistanke fra mange sider, nemt at angive ham. Nicki Sørensen er lidt mere tricky, men der kan ligge nogle personlige årsager bag dette også.

Den anden side af historien


Hvad har Zabriskie og Vandevelde tilfælles, foruden det faktum at de har kørt på hold sammen op til flere gange? De har begge udtalt at de var dopede da de kørte for Bjarne Riis - men i modsætning til både Hamilton, Jackshe og Rasmussen, så har de sagt at de gjorde det uden Riis's kendskab. Det er en historie som journalisterne meget hurtigt kom forbi, da de vendte fokus tilbage på de negative ting. Ligeledes har der været adskillige andre ryttere som i perioden har sagt at de ikke har set doping hos Riis.
Carlos


Jeg sad og så "Overcoming" under dagens træning i dag, og den fik mig til at tænke lidt. Jaksche og Hamilton har begge sagt at Riis kendte til deres forbrug, og endda rådede dem til at besøge den kære Fuentes. Basso blev snuppet for at have poser hos Fuentes. Mange kæder derfor Riis sammen med Fuentes, men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvor Carlos Sastre står i alt det her. Sastre har uden tvivl været en vigtig brik på holdet omkring 2006, men hvorfor står han ikke noteret i de dopingpapirer fra Fuentes? Hvis Riis har dopet sine ryttere, så har det vel været gældende for hans topryttere, hvor også Carlos Sastre uden tvivl har hørt til.

Riis


Midt i alt det her står Bjarne Riis. Presset stiger på ham, både fra de danske organisationer som DCU, men især fra journalisterne fra BT og Ekstra Bladet. De kræver svar, selvom der egentlig ikke er nogle af dem der rent faktisk har sat sig ned og kigget på sagen i sin helhed. Klart, der er mange mistanker omkring Riis, men det er som om at der findes lige så mange der siger det modsatte. Der er ingen kritik af hvorfor visse personer udleverer andre - som f.eks. at kunne få nedsat straf, at de tidligere har levet på en løgn, etc.
Når det så er sagt, så er det svært ikke helt at tro på at Riis har haft en eller anden form for finger med i spillet. Men Riis er en klog mand, jeg tror simpelthen ikke på at han decideret har været i så direkte linie med rytternes doping. Det ville simpelthen kunne ramme ham for nemt.

Kan vi stole på dig?
Tilbage står medierne, organisationerne, og til en vis grad danskerne, og kræver svar. Michael Rasmussen er den danske Tyler Hamilton, en der har snydt, men som nu forsøger at ligge det bag sig - eller i hvert fald giver udtryk for at det er det han gør. Michael Rasmussen har selv udtalt at han har valgt at tale fordi han vil kæmpe for en ren sport, men mon ikke det mere ligner Armstrongs motiv - at få nedsat karantæne? Mon ikke de igangværende undersøgelser omkring Rabobank har fået det til at ligne en umulig mission for kyllingen, og at han egentlig har været stillet mange års karantæne i sigte hvis ikke han erkendte? Det hele bliver så bare pakket ind i en kvalmende pakke hvor det forsøges at få ham til at fremstå som en stakkel.

Han blev tilbage i 2007, da de første mistanker omkring hans whereabouts og doping kom op og vende(så vidt jeg husker var han blandt de ryttere som UCI kaldte "Men in Black", som de holdt et ekstra vågent øje med), spurgt af en journalist om man kunne stole på det han sagde. Dertil svarede han "Of course you can trust me". Kan vi det nu?

_________________

Men in Black var en række ryttere som UCI holdt ekstra øje med, grundet dopingmistanke. Navnet fik de fordi de på deres træningsture kørte i neutralt tøj, og ikke i holdets tøj. Det gjorde det muligt for dem at træne anonymt, og dermed have lettere ved at undgå dopingkontrollen uden for konkurrence.

og teknisk set hører Frederiksberg Have til i Frederiksberg kommune :) Men ja der er altid en udvej den er åben hele døgnet som jeg husker det

Pepsi max 11 kr i Rema100 fra torsdag til lørdag så afsted med dig ned og sove på fortovet !
Edit - føtex er din ven i denne uge 10 kr flasken

Pepsi max 11 kr i Rema100 fra torsdag til lørdag så afsted med dig ned og sove på fortovet !
Edit - føtex er din ven i denne uge 10 kr flasken

Jaja, jeg ved at man skal køre bænk indimellem squatset. Jeg ville bare være sikker på at nå det hele og at ingen FW brugere begyndte at curle i mit nyerobrede squatrack.

Er det Joey Moe der har fødselsdag ?
En af dem fra BackStreetBoys ?
Tillykke med fødselsdagen herfra

OK. Godt at høre.

Det blev så til kakaomælk og obskønt store mængder kød og fritter i stedet for - men det hjalp skam :4mewantfood:

har gjort mig det samme overvejelser omkring det med at nægte sig selv noget i perioder, og jeg tror ikke det er godt af to grunde.
1) du vil skabe et ønske om at spise lagkage, fedtegrever eller lign. og så vil du lettere kunne give efter når du møder det ønskede fordi du jo netop har nægtet dig selv det i en periode.
2) set på den lange bane vil det udskyde dit ønskede vægttab med 1 eller 2 dage hvis du virkelig spiser igennem en dag. Hvis man skal være lidt hård har det jo taget år at tage på så en dag fra eller til betyder næppe det store, hvis det kan sikre dig motivation til at kæmpe hele næste uge så spis en håndfuld vingummier drik cola eller hvad du har lyst til.
Så kan man altid vælge at spise noget bedre chokolade (85% mørk chokolade ftw ) så spiser du måske kun 2 blokke og ikke en hel plade rittersport.
Det var så mine 0,02$
Jens

Race rapport - Challenge Copenhagen
(beklager at den er lidt lang, men jeg har valgt at være lidt grundig for at have den til evigt minde om denne dag;-))
For lige godt og vel et år siden, var jeg vidne til en helt fantastisk sportsbegivenhed i DK´s by no. 1, København. Det blev startskuddet til et helt forrygende år, hvor jeg selv i den grad blev indfanget i et univers af super dedikerede og dejlige mennesker. Inden jeg havde set mig om, havde jeg fået mig tilmeldt til det kommende års race, og siden da har jeg ikke kigget mig tilbage.
Da min tri karriere startede for ca. et år siden, havde jeg ikke svømmet siden det var obligatorisk i folkeskolens 4. klasse. Crawlteknik var derfor en by i Rusland, og alt hvad der overskred to sammenhængende baner i basinnet gav anledning til heftig åndenød. Heldigvis fik jeg lidt kyndig vejledning fra sidelinjen, så efter masser af hårdt arbejde i vandet følte jeg mig nogenlunde rustet til de 3,8 km i lagunen.
Ikke desto mindre, så var det en Jannie med bævrende ben der stod linet op ved startstregen. Sjældent har jeg følt mig SÅ presset, ja rent faktisk var jeg på tudegrænsen i de sidste minutter før startskuddet lød. Jeg følte mig tynget af den foranliggende udfordring og af mine egne forventninger til resultatet, men heldigvis forsvandt hele dette selvforskyldte pres som dug for solen i det sekund startskuddet lød, og derfra så jeg mig aldrig tilbage;-)
Svømning:
Som følge af mine relativt begrænsede svømmeevner, valgte jeg en noget konservativ start i venstre side af feltet. Planen med dette var at tage den bredde vej ud til første bøje for at undgå de værste slåskampe helt inde ved bøjen, og det lykkedes mig ganske glimrende. Jo, jeg fik da lidt tæsk i starten, men i modsætning til Challenge Aarhus var jeg nu forberedt, og jeg lod mig derfor ikke slå ud af det. Fra første bøje gik det bare derudad. Jeg fandt en fin rytme, følte masser af overskud og havde en god fornemmelse af retningen, selvom det var svært at orientere sig med den lavt hængende sol på himlen.
Efter hvad der føles som ingen tid når jeg første vendepunkt, og alt kører stadigvæk helt efter bogen. Jeg fornemmer at have et ok pace på min svømning, og jeg prøver virkelig at drage fordel af de andres fødder så meget som muligt, hvilket vist også lykkedes mig meget godt. Efter ca. 2200 m begynder nogle af de hurtige herrer fra efterfølgende heat med at overhale mig. Nogle af dem svømmer nærmest hen over mig, hvilket var noget ubehageligt. Dog erfarede jeg hurtigt, at den slipstrøm som de efterlod gav mig masser af fart, så jeg valgte at se det positive i det og prøve at udnytte det til min egen fordel. Efter ca. 2900 m når jeg sidste vendepunkt, og jeg kan nu pludselig se enden på det jeg på forhånd frygtede allermest. Det gav et helt fantastisk boost, og jeg formåede derfor virkeligt at nyde de sidste meter ind mod Jollerampen og første skiftezone.
Da jeg atter får fast grund under fødderne viser mit ur 1 time 14 min og 5 sek. Det er 6 minutter hurtigere end det drømmemål jeg på forhånd havde sat mig, så jeg knytter næverne og jubler over dagens første sejr!
T1:
Jeg finder hurtigt min bikebag og løber ind i teltet for at få våddragten af. Jeg har på forhånd besluttet mig for at undlade at stresse i skiftezonerne, og denne plan holder jeg mig til. Jeg får mig tørret godt, får cykeltrøjen på, lidt energi i lommerne og så til sidst cykelskoene på. Jeg er ikke stor fan af at forhåndsmontere cykelskoene med elastikker eller lign (læs: jeg kan ikke finde ud af det….), så jeg havde valgt at løbe ud af skiftezonen med cykelskoene på. Det fungerede i øvrigt uden problemer;-) Jeg bruger 6 min og 45 sek i T1 hvilket nok er lige til den gode side, men jeg fik til gengæld det hele med og gjort det jeg på forhånd havde besluttet mig at gøre;-)
Cykling:
Med masser af godt humør og overskud sidder jeg endelig på cyklen, og kan se frem til 180 km i min favorit disciplin. Jeg ved, at jeg skal være lidt små forsigtig med mit tempo i starten, så øjnene er klistret til mine watt tal på cykelcomputeren. Det kræver da også lidt af en indsats at holde igen, men jeg vælger at være 100% tro mod min gameplan og undgår derfor også at overforcere.
Jeg finder lynhurtigt rytmen på cyklen, har god kontakt til benene og masser af dejligt overskud. Jeg får indtaget min energi på de rigtige tidspunkter og i rette mængder(1 liter energidrik pr. time, 1 gel pr. time samt 1 saltstick pr. time), og alt fungerer generelt helt perfekt.
Allerede efter ca. 2 timer i sadlen begynder jeg at mærke en snigende tissetrang. Jeg tænker en del over hvordan jeg lige skal håndtere den. Skal jeg tisse på cyklen (det har jeg aldrig gjort før), skal jeg stoppe op for at tisse eller skal jeg holde mig? Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig, så jeg gør ingenting i første omgang…..
Efter ca. 80 km rammer jeg Geels bakke for første gang, og her ved jeg at min familie står klar og hepper. Det giver et dejligt boost at høre dem tiljuble mig lidt, og at min venindes familie samtidigt også hepper giver bare lige lidt ekstra energi.
På vejen ned af Geels bakke er jeg på vej til at overhale en anden pige, da jeg pludselig mærker nogle små stænk af væske på min højre arm. Først forstår jeg ikke helt hvad der sker, men kort tid efter erfarer jeg, at det er hende som jeg er ved at overhale der lige lader vandet. Da jeg ser hvordan pisset render ned af benene på hende og cyklen, ved jeg med det samme hvad der er min løsning – jeg må holde mig indtil T2! Jeg er simpelthen for forfængelig til at cykle mere end 90 km i urinvæddede cykelbukser…..
Fra Geels og videre ind mod Lyngby blæser jeg derudad, og overhaler optil flere andre tøser. For hver pige jeg passerer, ved jeg at jeg henter en placering, og det føles skide godt!
Inde i Lyngby for jeg mig kæmpet over de fæle brosten. Ouch, for en omgang. Heldigvis står min træningsmakker Brian klar med Lyngbys største heppekor, så de ujævne sten var hurtigt glemt;-)
Videre det går, nu dog med tiltagende ømhed i røven;-) Og hertil skal det lige tilføjes, at vejene på Nordsjælland (og især Lyngby)ikke er de mest jævne i kongeriget DK. I hvert fald var det som at sidde på en nålepude hver gang jeg ramte en ujævnhed:-/ Men lige bortset fra ømheden i bagdelen, så følte jeg mig forsat godt kørende. Ja faktisk næsten bedre end på første loop;-) Jeg holder mig forsat til gameplanen – både mht. indtag af energi og power output. Dog indtager jeg en enkelt energibar, da jeg fornemmer en lille uro i maven som følge af for mange gels. Den virker efter hensigtenJ
Efter 140 km begynder trætheden med at melde sig. Jeg har forsat godt drev i cyklen, men der skal ligesom kæmpes noget mere for det nu. Bedre bliver det ikke da jeg rammer Kongevejen, og må erfare at vinden har taget til siden jeg var der på første loop. Hastigheden falder derfor en anelse mens mine watt dog forsat ligger i IM zonen = gode tegn. For at overkomme de næste ca. 15 km frem mod Geels bakke, tænker jeg på familien der venter, samt på den krydderbolle og dunk med cola som min søster står klar med. Det får mig igennem de næste kilometre;-)
På toppen af Geels gør jeg et kort stop for at modtage forsyninger ved familien. Jeg er træt, og magter i første omgang ikke at tage i mod krydderbollen. Heldigvis er min far dog rimelig insisterende, så han skælder mig ud og befaler mig at tage den med. Nå ja okay, man gør vel stadigvæk som far siger, gør man ikke…… I hvert fald suser jeg videre med både krydderbolle og cola, og begge dele gør mig ualmindeligt godt! Det føles som om at det går direkte i blodet på mig, og pludseligt forekommer de sidste 20 km noget mere overskuelige. At Brian igen står klar med heppekor i Lyngby gjorde det bare endnu bedre;-)
På de sidste 5-8 km ind mod skiftezonen letter jeg en smule på gassen, for at finde løbebenene forud for det ventende marathon. Jeg laver et par stræk for hoftebøjerne, lår og lægge, og da jeg stiger af cyklen føler faktisk at benene er ganske velfungerende.
Jeg afslutter cykeldelen på 5 timer 37 min og 10 sek, hvilket er en anelse langsommere end mit drømmemål, men dog også 3 min hurtigere end den tid jeg forventede at skulle bruge;-)
T2:
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at skifte til løbetøj i T2, så jeg fik lavet et lille tøjskift, fik iført mig løbeskoene, racebelt og så var jeg ellers klar igen. Der var dog et lille men…. Jeg skulle forsat tisse, og temmelig meget endda! Desværre var der en milelang kø foran toiletterne, og det havde jeg altså ikke tålmodighed til. Jeg satte mig derfor ned i et hjørne og ladede vandet foran jeg ved ikke hvor mange mennesker. WTF…..;-) Derefter var jeg klar til løbJ
Min T2 tid lød på 4 min og 47 sek hvilket igen nok er en kende for langsomt. Dog skal mit tøjskift samt tissepause tages med i betragtning, så det er nok nogenlunde ok når det kommer til stykket.
Løb:
Normalt har jeg altid lidt besvær med at finde løbebenene efter mine skift, men af en eller anden årsag var dette ikke tilfældet denne gang. Jeg fandt straks mine løbeben og følte mig fremragende løbende allerede fra første skridt. Utroligt, men skønt!
På det første loop skulle jeg virkelig anstrenge mig for at kontrollere mit pace, men jeg ved fra tidligere erfaringer at et marathon er langt, og at man alt for nemt kan brænde energien af på den første halvdel, og dermed stå tilbage med døde ben, dårlig moral og endnu et halvmarathon at tilbagelægge.
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at gå igennem alle depoter og udelukkende indtage vand og cola derfra. Gels og saltsticks fik jeg fra min søster, som stod i speciel-need zonen på et på forhånd aftalt sted. Det fungerede helt perfekt, og jeg havde ikke så meget som optræk til dårlig mave – noget der ellers har hjemsøgt mig en del. DejligtJ
Efter ca. 18 km begynder mit højre ben med at drille lidt, og jeg frygter lidt for udviklingen af disse gener. Jeg indtager 2 iprener og 10 min senere mærker jeg intet! Mit løb forsætter derfor ubesværet og med masser af mentalt overskud. Jeg suger til mig af tilskuernes tiljublen, glæder mig til at se familien for hver omgang og modtager splits og masser af heppen hver gang jeg møder Brian på ruten. Og jeg har vitterligt overskud til at nyde scenariet! Ok, benene bliver da gradvist tungere, men rent mentalt er jeg så meget ovenpå, at jeg nemt kan skubbe det i baggrunden. At jeg samtidigt kan se at mit pace holdes mere eller mindre stabilt er bare top, og det giver mig lige det sidste boost til at forsætte.
Sådan forsætter det runde efter runde, og pludselig kan jeg se 4 bånd pryde mit højre håndled. Det føles ubeskriveligt og jeg ved nu, at der er absolut intet der kan stoppe mig i min vej mod mål. Jeg møder Brian for sidste gang med 7 km igen, og jeg beder ham at gå til målområdet, hvor jeg regner med at dukke om om godt og vel 35 min. Senere møder jeg også mine søskende. Jeg gør et kort stop, de spørger mig om noget jeg ikke lige hører, og jeg besvarer med et råb: ”I´m fucking gonna do it” Derefter løber jeg videre;-)
Benene er selvfølgelig ved at være noget tyndslidte, og det kniber mere og mere at holde mit pace over 6:00 min/km. Det lykkedes mig dog selvom jeg må trodse kramper i fødderne og tiltagende smerter fra lårmusklerne. Men det betyder intet. Jeg er så tæt på målet, så resten af vejen skal nydes. Da jeg med ca. 500 m til mål løber op mod Christiansborg Slotsplads, ved jeg at jeg er nær enden på mit hidtil største eventyr. Vejen mod målet har været en lang fantastisk rejse, og nu kan jeg strække hænderne op over hovedet og juble over min sejr. Det er fantastisk, meget følelsesladet og ja, helt ubeskriveligt. Jeg gjorde det! Jeg kan endelig kalde mig selv for IRON(WO)MAN!!!!!

Mandag d. 16. juli 2012
Alene med ungerne pga en 24 t's vagt til R...
I mødregruppe - både L. og Th. med.
Gåtur om eftermiddagen til biblo med ungerne og retur.
Tirsdag d. 17. juli 2012
Pullups
2x10xbw
Pistols
1-2-3-4-5-6
Så blev Thore desværre rigtig syg med høj feber efter blot at have været forkølet...(= morsyg, pjevset og dårligt sovende)
Kortere gåtur.
ca ½ times aftentræning (meget træt)
KB:
2x30x16 2H sw
2x10 1H sw + 3+3+3 snatch x12 med hver hånd
clean, squat and jerk
4x10x12+12
Baglårselastikøvelse
3x6 med hvert ben
Maveøv. på gulv
2 x 3 øvelser supersættet.
Onsdag d. 18. juli 2012
Thore var bedre til morgen med temp kun 38,4 C - men det varede ikke længe...så var feberen høj igen (over 40 C til aften)...det stakkels pus havde det skidt hele dagen...og moderen syntes heller ikke, at det var særlig fedt...det er svært at lave noget som helst med en syg baby og det er heller ikke sjovt at "se til"...
Fik endelig staklen til at sove nogenlunde rigtigt til aften...så jeg tog et smut i kajakklubben...meget tiltrængt at få noget indebrændt energi ud, selvom jeg var træt...
Spinning ca 40 min for fuld hammer...der var nogle af "de unge" fyre i klubben, der havde sat techno på...hører normalt hellere heavy eller rock eller andet...men det er ok lige til spinning...
Back+side extensions
2x10+10+10
Dips
1x15xbw
1x10xbw
Skråbænk, maveøv.
2 sæt
Skrå DB press
3x10x13,5
Hjem igen for at nå lidt søvn...
Torsdag d. 19. juli 2012
Thore bedre, men ej rask (38,6) - begyndene appetit på mad igen.
Dagsplanerne aflyst...
Chinups
1x17xbw
lang pause pga børn...
1x16xbw
1x3xbw+16 kg i bælte
1x4xbw+16 kg i bælte
1x5xbw+16 kg i bælte - med lange pauser imellem...
Ring rows
3x12
Far bar reverse curls
4x10xstang+12 kg kb
Længe siden...føles dejligt...
Cykeltur med cykeltrailer ca 8 km
Fredag d. 20. juli 2012
Dårlig nat med baby med ondt i maven og utrøstelig af flere omgange...
Til gengæld feberfri baby til morgen og gladere til formiddag efter bommelum...
Rolig hjemmeformiddag ...endnu en dag...
Eftermiddagstur på Vestvolden og i Brøndbyskoven med hele familien.
Thore i rygsækken for 1. gang, hvor han tog en dejlig lur.
Det var dejligt, frodigt og grønt - og vi fik set på alle mulige spændende ting og dyr med Lauge... fx. en sjov bro, hvor vi passede godt på ikke at vække TROLDEN, røde og brune skovsnegle, vinbjergsnegle, mariehøns, hundefodspor i mudder, korn, burrer til at drille med, egerngnavede grankogler - samt lærte at forcere stejle skrænter og fandt en hule...
Glemmer nogle gange, at bruge de dejlige steder, der er tæt på ofte nok!

I dag havde jeg så første test i det forsøg jeg har meldt mig til. Da jeg kom blev jeg først vejet, og så blev jeg ellers testet for lungefunktion. Det foregik ved at jeg skulle inhalere noget sukkerstof som åbenbart provokerer lungerne. Jeg skulle så løbende puste for at se hvordan lungefunktionen reagerer. Ikke overraskende kom jeg ikke under den grænse der må betegnes som astma, hvilket også giver god mening da jeg har anstrengelsesudløst astma.
Efter testen fik jeg så lige en god gang Bricanyl for at opveje sukkeret. Så skulle jeg have målt mit kondital, hvilket foregik via en trappetest på en Monark ergometercykel. Det gik faktisk ganske fint, og vi startede på 150 watt, og så blev der lagt 30 watt oveni pr. minut. Da jeg nåede de 390 watt var jeg virkelig presset, og jeg nåede vidst kun lige præcis et sekund på 420 watt.
Efterfølgende skulle der så køres en max watt test. Jeg fik en melding om at den nok ikke ville måle så højt som jeg var vant til, og de havde haft 2 ryttere der havde ramt lige over de 1000 watt. Den ene havde endda været sprinter. Godt så. Jeg skulle køre lidt og holde en kadance på omkring de 80, og når så manden sagde jeg skulle fyre den af, skulle jeg gøre det. Det skulle så gøres 2 gange, med 2 minutters mellemrum, og foregå siddende. Der blev lidt tavst da de kiggede på resultatet, for jeg havde vidst lige kørt omkring 1150 watt Jeg kan ikke helt huske det specifikke tal, men det lå i hvert fald betydeligt over hvad der var kørt tidligere.
Sidste test var en enkeltstart på en Tacx Fortius hjemmetræner på 24,5 km. Der var adgang til watt, hastighed, kadance, stigningsprocent og ikke andet. Tiden måtte vi ikke se, da det ellers kunne give anledning til at man brugte det som pace. Jeg fandt en nogenlunde rytme på cyklen, og valgte at tage det lidt stille og roligt til at starte med for at få en fornemmelse af hjemmetræneren. Jeg brugte faktisk mest stigningsprocenten for hele tiden at komme modstanden på forkant. Da halvdelen af etapen var kørt valgte jeg at køre lidt hårdere, og på de sidste par km gav jeg den så meget gas som jeg nu engang kunne. Min tid blev 38 et eller andet, og den anden bedste tid lå på 41 et eller andet. Så jeg var egentlig ganske tilfreds.
Nu skal jeg derind igen på fredag og køre sprint og enkeltstart, men med noget andet medicin i lungerne. Bliver rigtig spændende at se hvad der kan ske af forbedringer eller forringelser. Jeg får også lidt mere insight i hvad jeg reelt klarede i sprint testen og kondital testen. Så i morgen skal jeg bare lige ud og trille lidt.
I øvrigt tabte jeg mig også lige et kg i går ved at komme på toilettet Så pludselig var jeg nede omkring de 77 kg.

Træning d 8.7
0
Havde jo flirtet lidt med tanken om at morgencykle til Viborg i det skønne vejr men mistede modet idet jeg reelt kun havde sovet 4 1/2 time da vækkeuret ringede og kunne alligevel ikke rigtig overskue at skulle have alt grejet på ryggen, finde vej og være top tunet og klar til job uden plads til forsinkelser såsom punkteringer eller andre vildfarelser. Småkøresyge fra morgenstunden, superjobstress og søvnunderskud var absolut ikke vejen til perfekt maddag men logredskab hjalp faktisk til en høj grad af damage control - også selvom middag hos triveninde inkl kage nok førte til et vist energi overskud.
Træning d 9.7
Løb
Ca 10 k Blommehaven t/rt - super dejlig aften tur i skoven inkl lidt regn midt i alt det midsommergrønne. Ovenpå en hel dag med samtaler med meget syge patienter kan jeg godt blive lidt træt af DMI´s retorik, som det bliver citeret i morges i Politiken "Det er svært at finde lyspunkter", "Der er ikke meget håb" "Sommeren er forsvundet" ... altså jeg skal være den første til at blive moody når det mørkner og glad når solen skinner men stadig - det drejer sig om vejret og sommeren er jo altså lige her. Forstår godt alle børnefamilierne der holder ferie nu og at det havde været federe med sol, strand og 30 grader men igen - jorden flyder over i naturkatastrofer og folk dør af sygdomme og ulykker - ikke af at det regner. Nå bare mine 10 cents og beklager, hvis indlægget virker stødende på nogen.
:hippy:

:wub:
De er hårde som granit...men da jeg er et menneske, for hvem andres sikkerhed vægter højt, sørger jeg for at holde dem velpolstrede udenpå

Vejning efter Stege: 91,7kg
Med hjemmebagt franskbrød, "sunde supper" jævnet med piskefløde samt en masse junk, skal det gå i fisk. Pyt - lejekontrakten til lejligheden ankom i dag
Desuden bød dagens banecykling på ret mange mentale opture. Jeg var i "forhør" om jeg havde været på krudt. Det er godt nok kun tynde cykelryttere der kan komme dertil men må jo alligevel tage det som en kompliment
Det fik jeg helt direkte for lirens stænger - jamen den lappede jeg så også i mig
Nå, men efter opvarmning, kørte vi 4 intervaller på 25 omgange. Efter den første, synes jeg at der var overskud nok til endelig at geare cyklen tilbage til gamle gearing på 50x15. Meget passende blev det aftalt herefter at køre sidste føring på fuld æde og SWUSH. Jeg kan ikke mindes nogensinde at blæst så meget igennem
Jeg fik ikke bare sat de andre af men parkeret dem så overlegent at jeg næsten ikke kan lide at skrive det. Ok, det kostede dyrt på iltgæld, især på tur 3 da én faldt af til sidst så jeg fik "sidste føring" en ekstra gang
Hullerne blev kommenteret og en mente sågar at jeg burde træne sprint sådan specifikt. BUM.
Lidt inspireret, kørte jeg en 200meter til sidst da banen var tom men det var lårene også, så jeg visnede brutalt efter 100 meter. Hovmod står for fald, hihi.
Nåja, jeg fik også ros for at være god at ligge på hjul af - dels pga. vindbrydningen (det er øv for mig) og at jeg klistrer til stregerne.
Så har jeg vist også rost mig selv nok for dette kvartal men efter 5 måneders røvtur, var det altså det lækkert med den positive opmærksomhed.
Ingen kurver i dag - hallen var plaget at elektrisk støj, så de er fulde hakker og huller.
Jeg nåede lige at drille Cathrine Grage (hende skøjteløberen der cykler fra alle tøserne) inde ved "mekken". At det var hende, fik jeg først at vide bagefter men det er jo typisk mig ikke at have styr på den slags

Jeg kan desværre ikke se på bøtten hvor meget arginin der er i
Mais, non! Madmonster? Moi?
Ej, det er 325 gram havregrød og ikke gryn. Så det er med mælk og lidt rosiner
Programmet kan håndtere egne opskrifter som man kan dele, så de skrevne 80gram havregryn til natmad var også kun en halv portion = 40 gram. Det fremgår ikke i den liste jeg kopierede men kcal-værdierne var der.
Huhuhuhuuuu. Da jeg fik åbnet postkassen, lå der sq et brev fra Hvidovre Kommune med et tilbud (som jeg er ene om) om lejlighed i Store Hus pr. 1/2. I betragtning af at det kom samtidigt med brevet der bekræfter at jeg står på venteliste, er det godt nok schnell
Hvis ikke posten smider mit brev med ja-tak væk, så er der snart dømt farmerwalk med flyttekasser.
Det jeg kommer til at savne mest er Extreme-cykelbukserne fra CCHillerød (har heldigvis et ubrugt par på lager i endnu )
Phuck, jeg er stegt i stængerne her til aften

Visse af variationerne er nok ikke hensigtsmæssige at udføre i obbc;-)