Bjergtrold

Medlemmer
  • Content count

    1,685
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    34

Everything posted by Bjergtrold

  1. Vestjysk dagligdag

    X 2, det er så sejt Vestjyde og lur mig om ikke at super løber og cykeltrold Henrik bliver fristet af at springe ud som yogi
  2. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Mange tak super løber og ja kan mærke, at det gør en positiv forskel med logbogen. Det er dejligt. Træning nåede jeg dog ikke i går. Tanken om at forkæle mig selv med sushi, chokolade og Netflix vandt. Ja og no harm done men ser faktisk tydeligere og tydeligere, at de ting som jeg gør for at være god mod mig selv, ja at de faktisk ikke gør nær så godt, som når jeg fx får taget mig sammen og får ryddet lejligheden, tilberedt noget sund mad, eller som fx torsdag får trænet. Altså at se en god film eller serie er jo ikke en katastrofe. Somehow, så er det bare lidt ligesom med kaffen, hvor den ene kop tager den anden - jeg kan ikke rigtig styre det og der er nogle negative omkostninger/konsekvenser. Min dagbog af papir har været god i forbindelse med mine (ja der har været mere end et) kafferehabs og på samme måde tænker jeg, at jeg kan bruge logbogen her til at dokumentere, hvordan det går med mig versus Netflix. Alene det, at jeg kort tid efter at have opsagt abonnementet og den obligatoriske "Sad to see you go" mail, får en "Hvad skal det være i aften.." altså de kalkulerer med, at jeg ikke kan holde mig væk og har hidtil haft ret mange gange. I dag må være dag 0, da jeg i nat så sidste afsnit af 7.sæson af "MadMen" færdigt. Et fabelagtigt gensyn med en af de IMHO alletiders bedste serier. Og også en serie, der lidt får mig til at ønske, at jeg havde et job, hvor jeg kunne have pæne kjoler og sko på, make up og udslået hår. Ikke, at jeg ikke ser meget godt og meningsfuldt i det job liv, der nu engang blev mit, men der er bare meget lækkert tøj og et fantastisk portræt af udviklingen fra starten af tresserne over i 70'erne. Ja så dag 0 mht Netflix og dag 73 mht at være kaffefri. Dagens træning Løb - Hechmann grundtræning uge 1 dag 6 15 min jog-Ae1, bevægede mig op i 5.27 2 X 4 min i AT-An1, lagde mig direkte på 4.20 i begge omgange og det gik fint. Kunne godt have fortsat 20 sek = udmærket tempo for 1000 m intervaller, hvis det skulle have været. 4 min jog indimellem og til sidst 15 min jog. Så god fornemmelse i krop og sind bagefter. I morgen personlig træning med super coach J Om jeg finder energien til noget langt langsomt Hechmann løb efterfølgende, ja det får vi se.
  3. Velkommen i min nye log Hvis en enkelt "gammel" MOL-bo skulle kigge forbi, så havde jeg mellem 2004 og 2008 flere logs under medlemsnavnet Spinningsilden. Dengang som nu et forsøg på at reflektere over træningen, opdagelsen af, at gårsdagens mål måske ikke er morgendagens og nok først og fremmest erkendelsen af, at vejen er målet. For mig er træningen i hvert fald en uundværlig del af hverdagen, hvilket så slet ikke det samme, som at der ikke kan ske spændende fremskridt når vi som her dagligt eller næsten dagligt fører log over glæder, skuffelser, overraskelser, mere eller mindre vellykkede projekter i forbindelse med træningen. Fra for nogle år siden at træne rigtig, rigtig meget har jeg de sidste to år været sat lidt ud af spillet pga astma og en løbeskade. Siden februar har jeg så genoptrænet med en rigtig dygtig fys og min astma begynder at have det så godt, at jeg kan svømme og dyrke yoga igen. Selvom det har været træls, så værdsætter jeg hvert enkelt pas meget mere og det var en ekstra stor oplevelse for mig i august igen at være ude i bjergene og næsten på toppen af Stok Kangri, 6127n moh, Ladahk, Nordindien.Mærkede så tydeligt, hvordan trekking og let bjergbestigning, eventyret i det er noget jeg kan både kan leve højt på længe og glæde mig til at gøre igen. Værd at træne mig endnu mere i form til. Mine bjergeventyr omfattter vandreture på Sardinien, Korsika, Madeira, Pyrenæerne, rundt om Mont Blanc og bestigning af Kilimanjaro 5895 moh (2003) og altså i år forsøg på Stok Kangri 6127 moh. Ellers startede jeg i 1986 med at løbe og løb i 90'erne en del marathonløb + halvmarathon. Senere kom spinning, landevej, styrketræning og fra 2005 meget langsomt crawl, flirten med tri men kun kortere distancer 1/4. Har opdaget, at jeg bliver små deprimeret hver gang jeg prøver at træne fx til en halv ironman og syntes også, at det var chokerende, at to mænd skulle dø i forbindelse med Challenge Århus inkl salig Mollerup her fra MOL R.I.P :-( Yoga har jeg dyrket on off igennem en del år men mest intenst mellem 2007-2009. En af de ting, jeg gerne vil have meget mere af nu, hvor jeg kan få luft igen. 10 k 41.07 1/2 marathon 1.35 1 marathon 3.24 Bor i Århus Mine planer lige nu går på at komme op i løbedistance, dyrke mere yoga, svømme mere, hive nogle uvaner ud af den stressede livsstil, mere søvn, mindre chokolade, mindre kaffe, mere vand i hverdagen. I foråret håber jeg på at komme på et udendørs klatrekursus i Nordspanien og vil også prøve at tage på nogle weekend vandre ture med oppakning fx ned over Skanderborg til Silkeborg, ud i naturen, vi har kun et liv. Træning d 10. September Bodyflow 1 h Svømning 1700 m blandet crawl og brystsvømning. Arbejder rigtig meget med det helt basale, pusten ud under vand og forsøg på vejrtrækning ved hvert 3. armtag. Hjælper meget, at astma har det bedre end længe. Meget mere af den slags. Overvejer lidt at jogge en aften tur i det smukke vejr Uhhhh det blev langt men, som jeg også husker det, nogle gange dejligt at få sat ord på det ubevidste. Spændende at se hvor jeg er om et år, håber i dette liv og på vej til Himalya.
  4. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Ja og så blev det en af de dage, hvor jeg kom senere fra job end ventet og desuden bare var mega sulten efter rigtig mad = kylling og spidskålssalat. I gamle dage ville jeg helt sikkert bare have snuppet en energi bar og så gennemført et pas fordi jeg skulle. Valgte i stedet at få rigtig mad og stå over på træningen. Føltes godt den dag. I går hang jeg så igen fast i et møde, kom med sent tog og var nødt til at aflyse en aftale. Snork sov i toget og så føltes det pludselig mere spiseligt med lille Hechmann pas i FW Dalgas Avenue Træning d 16.1 Løb, Hechmann grundtræning uge 1, dag 4, aerob tempotræning 10 min jog-Ae1 15 min Ae2-Ae3 dvs mellem 5.27 og 4.36 5 min jog 15 min Ae2-Ae3 5 min jog-Ae1, skulle have været 10 men trængte til at komme hjem. Ellers dejligt pas med igen god fornemmelse også trods lidt tempo. Fredags pas i program = 30 min jog-Ae1 og det burde være muligt at få presset ind. But you never know. God dag og weekend til boardet
  5. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Tak kære Gregers og ja jeg var også inde og tjekke om det var den tid, hvor Merkur tilsyneladende kører baglæns (Mercury Retrograde) men det kommer først til februar .... Vigtigst, at det blev en god dag pga træning og hygge. Ja så igen i går motiveret for lidt bevægen mig, Har haft været lidt tilbageholdende med en masse løb, da styrke passene virkelig har haft været hårde de sidste måneder. Har jo tidligere haft gode erfaringer med Hechmann træningen da de mange langsomme minutter føles rigtig gode for kroppen og gør passene spiselige og tilgængelige. Træning d 14.1 Løb - Hechmann grundtræning uge 1, dag 2 15 min jog 10 min Ae2-3 5 min jog 3 min AT 15 min jog Lagde meget langsomt fra land og vidste ikke helt om jeg kunne holde gamle zoner. Formentlig pga markant bedre luftveje og måske også pga al prowler træningen, ja så gik det egentlig fint. Ramte 4.36 min/km svarende til gammel aerob zone 3 og løb de 3 anaerob tærskel minutter i 4.30 min/km. Næsten tilbøjelig til at skrive at det pga bedre vejrtrækning ja nærmest føltes lettere end tidligere. Det gamle skrog er jo dog alligevel ikke lige nu vant til belastningerne ved hurtigere løb, så skal være forsigtig. Bagefter udstrækning og dejligt husalfe pas hjemme, hvor det lykkedes mig at få kogt fuldkornsris, bagt en portion friske gulerods boller og tilberedt nye havregrynskugler. Positivt, hvis jeg også kan nå den slags i hverdagen og ikke kun i weekenden. Ser en tydelig sammenhæng med at løbe tør for egne gode mere sunde alternativer og så det med at begynde at shoppe croissanter, energi barer og andre 7-11 fristelser = farlig og dyr faldgrube ved pendlerlivet. Jeg har også været tilbage og konsultere Matt Fitgeralds bog "Racing Weight" og ser tydeligt, hvordan at det er, når jeg får for få gode kulhydrater, at chokolade/sukker crawings er sværere at håndtere. Også noget som super coach J har gjort mig opmærksom på x flere!! Well jeg kan jo godt være lidt stædig og egenrådig men nu prøver jeg at lytte og spice spidskålssalaten op med ris. Nu må jeg se, hvad dagen bringer i forhold til, hvad der kan lykkes i eftermiddag. Er i gymnastik tøjet fra morgenstunden, så burde kunne lykkes at røre mig, men om det bliver Bodyfit eller løb .... ja jeg må se. Den gode dag til boardet her fra
  6. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Træning d 13.11 Svøm 1100 dejlige meter langbane bassin, på svømme stadion med seje Spinderella. Ellers meget travl dag, IT som slet ikke fungerede, flad cykel ude vestpå, faldt da jeg var tilbage på de glatte træplanker ved cykelparkeringen ved Banegården und so weiter, und so weiter.... Men havde heldigvis aftalen og nogle gange er det bare det der skal til. Fik det jo SÅ meget bedre af at træne. Håber i dag at kunne komme videre med lidt Hechmann træning. Først møde i Odense. Dejlig dag til boardet
  7. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Træning søndag d 12.1 Yoga 29 minutters Yoga Vivo hatha sekvens. Snuppede en af de korte og lidt for tykke måtter i udstrækningsområdet i FW Scandinavian Center, da jeg havde lidt ekstra tid inden PT. Ja og så på med Bose høretelefonerne, lukkede øjnene og så var det SÅ meget bedre end ingenting. Og det er virkelig det som jeg skal huske med yoga. Det behøver ikke at være et langt udmarvende ashtanga pas i perfekte omgivelser. Lidt har også ret og sandsynligheden for, at jeg får det gjort, er nok meget større når jeg alligevel er omklædt i forbindelse med anden træning. Styrke 1 time med supercoach J Først dødløft supersættet med push ups, inkl ekstra 7.5 kg på ryggen. Så bænkpres supersættet med one arm db row med ekstra detalje med pause 1/4 nede i den excentriske fase, så op igen og helt ned. Til sidst Every Minut On the Minute = EMOM med prowler inkl 60 kg frem + tilbage = 20 m og så en front/lat raise skulder øvelse. I alt 6 runder af 1 1/2 minut. Ganske korte pauser 10-15 sekunder. Lidt længere, hvis jeg pressede tempoet men døde så også endnu mere. Elskede jeg det? Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Hårdt, men ikke sådan, jeg ikke kunne være i det. Absolut lettelse da benene stadig var helt ristede (autocorrect skriver ruskede) ovenpå i torsdags. I går derfor også tiltrængt restitution. Kunne godt have været fristet af løb men hår måtte ikke blive vådt pga ny frisure, hvilket i forvejen var udfordrende for mig der elsker at brusebade. Så i stedet "Dracula" mini serie og var godt underholdt... Well en ny uge på vej. Søde drømme til boardet I morgen svøm
  8. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Hæ hæ tak seje og altid energiske Henrikog god joke med badeværelset: Jeg har selvfølgelig straks tilføjet lidt til log titel. Og helt rigtigt gennemskuet + nu får vi se. For nogle måneder siden var målet overhovedet at komme i gang med at træne. Ja og nu kan jeg mærke, at det giver lidt ekstra på motivations kontoen med et drømme mål. Derudover så er vejen er stadig målet, processen er vigtigst På vej hjem i toget var jeg tæt på at snige mig uden om dagens lille pas = 30 min's jog på løbebånd. Meen så tænkte jeg på bjergene. Var desuden i træningsgear fra i morges og så var det bare den bedste oplevelse lige at få rystet hovedet og få lidt sved på panden. Dejlig udstrækning (yoga meget forsømt) men lidt har også ret. Desuden håndstandtræning = også forsømt. Kunne til gengæld mærke hver en muskel i benenes bagkæde + forlår ovenpå gårsdagens træning. Nå søde drømme til boardet. I morgen er en ny dag
  9. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Mange tak seje cykelmyg Gregers. Det føles også godt!!!
  10. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Well it's been a while og på den ene side ret store ændringer og alligevel er meget jo det samme, drømmene intakte; træning, naturen, bjergene... som noget af det jeg virkelig nyder. Det er mig. Siden maj udfordret af pendlerliv da jeg har fået nyt job vest på. Var i starten supergod til at få puttet løb ind i mellem nogle af stationerne, svømmet derude, hoppen på løbebåndet. Ja og så i en periode, hvor alt var meget presset, ja der var det bare nemt at tage direkte hjem fra Banegården. Nu er jeg så kommet i gang via gode træningsaftaler x 2 ugentlig med personlig træner og så også ugentligt svømme pas med seje Spinderella. Luftveje har sjældent haft det så godt og er koffeinfri (i denne omgang) på dag 64. Desuden blevet meget bedre til at være effektiv om morgenen, pakken rygsæk og kunne godt tænke mig at genoptage løb eller cykling noget af vejen = genialt at udnytte transporten. Har dog også lært, at træningsfri dage faktiske er ret gode når det kommer til restitution og byggen på. Skal til at reducere chokolade forbruget = huske at sætte låget på kitchen safen, som jeg efter Gregers´ præsentation anskaffede mig. Og ja jeg har holdt øje med Jeres logs men bare ikke lige været logget ind til at kommentere. Kommer rundt og hilser på og håber, at loggen her igen kunne være noget af det, der lige fik mig til at finde lidt ekstra motivation. Absolutely needed. Har tilgengæld aldrig tidligere værdsat det SÅ meget, når jeg får trænet. Træning d 9.1 Sent eftermiddags pas med PT Vil ikke gå i detaljer her til en start men masser af supersets, bentema i dag og afslutningsvist 8 x 1 1/2 min med prowler skiftende med dødløft. Uhhh det var hårdt men godt. Nå skal ud og trille havregrynskugler = et forsøg på lidt sundere sødt alternativ og så kun fyldt med enkle ingredienser. Vi får se, hvor det ender, sov godt MOL
  11. Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning

    Du er så bad-ass hele vejen igennem søde!!!!
  12. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Træning d 15.juli Løb Igen ca 17 k Moesgaard t/rt. Gik lidt af vejen da jeg talte i telefon med en god veninde men ellers helt samme koncept som sidste søndag med løberygsæk på og masser af sol på kroppen undervejs. Ja og i dag fik jeg brugt badedragten og dyppet mig på et super super smukt sted mellem Ørnereden og Blommehaven camping. Et sejlskib lå for anker ude i bugten, vandet var så lækkert blåt og der var helt stille = følte mig nærmest hensat til et meget andet og langt mere eksotisk sted. Yoga 60 min med instruktør som jeg begynder at kende rigtig godt og være rigtig glad for. Mødte også god ven E, der havde været meget bekymret over mit fravær på de sociale medier = meget rørende men er squ også lidt skræmmende, at fravær fra fb efterhånden synes ensbetydende med, at man er død. Hvis der pludselig skulle ske noget med mig, så har jeg det egentlig også godt med, at ingen skal ind og rydde op i det. Ja trods tvivlen om min eksistens, så en dejlig alive & kicking da hvor jeg lige skulle overvinde noget mental udfordring for at komme afsted til yoga men fik 100% benefit. I morgen havde jeg planer om igen at overvinde mig selv lidt men kan se, at det ikke er et realistisk koncept med Hechmann løb, warrior træning først 17.45 og så først 19 et eller andet yoga på JBV. Det holder ikke, så kan lige så godt satse på at løbe frem og tilbage og i stedet knytte håb til, at jeg kunne få svømmet lidt på svømme stadion. Det kunne være så dejligt. Søde drømme til boardet
  13. Langt pokker i MOL

    Imho da et yderst!!! vedkommende indlæg, som ikke skal undskyldes. Jamen det er vel for f.. det vi bla må bruge MOL til. Jo det er et træningslogbogs forum men for mig er træningen da også uløseligt forbundet med eksistens og også et sted, hvor vi bliver mindet om altings foranderlighed og somehow, så bør vi vel reflektere over det, måske hver dag og huske at være taknemmelige, hver dag - nå nu er det min tur til at undskylde for at sprede ordet (dobbelt hippie smiley virker passende)
  14. Motion i balance™

    Ja det er da super imponerende men måske lidt bagdelen ved at have baggrunden som eliteløber, at det ikke føles som nok. Og fedt at det har været en sjov måde at træne på også. Vi følger med
  15. Vestjysk dagligdag

    Jeg tænker, at det lyder som den helt rigtige tilgang til variation så fortsat god vind med det og GOD ferie
  16. Yes fedt at have dig tilbage i logland
  17. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Tak kære Vestjyde og jo ville ønske, at jeg lige havde et link, der samlede tingene over dameblads niveau. For mig er det nok kombinationen af rigtig meget forskelligt info. Dog har især de to bøger "Skyhøj forbrænding" af Anna Bogdanova og "Hormonel harmoni" af Caroline Fibæk og Stine Fürst fået mig til at se ting fra en anden vinkel. Og især det her med i hvor høj grad, at hormonbalancerne spiller en rolle. Og især når vores kortisol niveau bare spiker op. Især Bogdanovas bog har rigtig mange referencer. Mens en af forfatterne til Hormonel Harmoni er gynækolog og skriver baseret på egentlig ret basal hormon viden. Igen vil mange mænd sikkert stå helt af når snakken kommer på kvindelige kønshormoner men som jeg også skrev til Gregers, så er det nok i virkeligheden også relevant for mænd. Skal nok poste, hvis jeg falder over noget og beklager, at jeg ikke kan levere det magiske link. Helt overordnet så har jeg taget til mig, at hvis vi træner på en i forvejen presset krop uden at se på indtag af gode sunde fødevarer, så bringer vi måske i virkeligheden os selv mere ud af balance. Og skriver det ikke for at prædike men må bare erkende, at det i mange, MANGE år var min måde at leve/træne på og ja jeg tror på, at der er en bedre vej. Mht at kombinere yoga og styrke, så har jeg faktisk i tidens løb haft ekstremt gode erfaringer med at kombinere yoga både med cardio og styrke pas. Og egentlig både med at dyrke yoga før løb, eller yoga efter styrkepas. Den begrænsende faktor i mit nuværende liv har haft været den manglende tid og energi men synes faktisk allerede, at jeg kan mærke, at der er sket positive ting. Vi er jo alle forskellige men ingen tvivl om, at mit sind har det meget bedre med de meget færre stimulanser via sociale medier. Noget af den genvundne tid bruger jeg jo så på at presse, blende, snitte grøntsager til morgen grøndrik og frokost/aftensmad + holde maskinparken bestående af saftpresse, blender og citrus presse ren + pakke madpakker. Har ikke kunnet holde mig helt fra sommerferie slik skålene på job, så træerne vokser ikke ind i himlen men små skridt i den rigtige retning har også ret. Træningsmæssigt i går Bodyfit, Fredag og torsdag løb frem og tilbage til arbejde + torsdag poweryoga. Onsdag løb og yoga, tirsdag yoga, mandag løb. Fredag var jeg booket ind til Kettlecross warrior level II igen men eftermiddagen på job trak ud af gode grunde. Ja og så var det dejligt at have løbeturen hjem fra job i baghånden + lige jogge forbi DOKK1 og købmanden, hvor 2 gode pakker med lidt ekstra grej til Frankrig/Schweiz var dukket op. Har slidt Arcteryx rygsæk fra Korsika turen i 2013 fuldstændigt op via daglig brug men lykkedes med at bestille helt den samme model til meget billige penge. Så det var dejligt. Nu igen i løbe tøjet for lang langsom søndags tur. Føles som god kombo af at være ude i det gode sommervejr og samtidigt træne noget udholdenhed til vandreturen. I går Verdensballet med god veninde på Møllerup Gods og Mols i aftensolen mindede mig om fabelagtige aftencykel ture. Fik nærmest helt lyst til at køre lidt på landevejen men det er jo også i lyset af det fantastiske vejr vi har. Fortsat dejlig weekend og måske endda ferie til boardet
  18. ROGUE 20KG OHIO POWER BAR sælges

    Hej Jesper - jeg er kommet i kontakt med en mulig køber til din vægtstang. Har sendt dig PM. Ved ikke om den er solgt??
  19. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Træning d 8.7 Løb Ca 17 k Moesgaard t/rt. Var rigtig på udflugt med lille løberygsæk med vand, lidt snacks, badedragt og håndklæde. Endte alligevel med at føle mig lidt ristet i varmen, så stod over på badeturen og løb direkte hjem. Samlet set dog meget tilfreds med lidt længere tur og en skøn måde at være ude i solen på. Super flot kig ud over vandet, der var helt turkist og gav mig følelsen af at være et langt mere eksotisk sted end Århus I løbet af dagen en del hoste harken men synes, at det er blevet markant bedre her til aften og det uden, at jeg jeg har proppet mig med medicin. I nat lå jeg faktisk med halv ondt i maven og funderede over gårsdagens cocktail af binyrebarkhormon og stærke Iprener, som jeg havde indtaget af forskellige gode grunde. Well skal være den første til at vide, at det squ ikke er godt, så blev enig med mig mig selv om at prøve at gøre ALT for at optimere luftveje. Ja og også selvom, at det nok indebærer, at jeg holder mig fra Bikram Vil så gerne være fri for at skulle tage ekstra medicin. I samme åndedrag må jeg prøve at optimere hjemme yoga og dagens pas i dag blev 65 minutters svedig sommer yoga med Simon Krohn. Ganske fint flow og bla håndstand i forlængelse af solhilsner. Noget som Simon beskrev som yoga Espresso a'la det giver et spark i ... Well well Espresso er Espresso og håndstand er håndstand, please don't mix them up, som vi siger om armene i Eagle pose til Bikram. Søde drømme og den gode uge til boardet. Håber på, at morgen rutiner kommer til at holde, så at jeg kan komme op i god tid og få styr på grøn drik og frokost salat + få drukket godt med vand. Det lyder simpelt men nogle gange lykkes det ikke fx med vandet og det gør sådan en forskel for hele dagen.
  20. Langt pokker i MOL

    Jeg tog den første den bedste "Easy adBlock" - så er garanteret allerede langt ude i snavs men har tilgengæld forladt de andre mudderpøle, hvad privatlivsindblanding angår, så måske det nivelerer sig ud. Who knows Den virker som sagt fint!!!
  21. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Det var SÅ sjovt Ja og jeg tror, at det er meget individuelt, hvordan vi bruger de sociale medier, inkl bliver fanget ind af dem og mentalt bliver forstyrrede. MOL her synes jeg er hyggeligt og jeg holder af at skrive lidt en gang imellem. Vi er et utrolig lille forum efterhånden og jeg føler ikke, at jeg bliver bombarderet med oplysninger, indtryk, videoer, flimrende billeder eller den slags, når jeg kigger forbi. Facebook og Instagram synes jeg tilgengæld er blevet meget mere overvældende de senere år. Så mange videoer og historier på Instagram. Not anymore for mig men der er givetvis folk, der forvalter det langt bedre end mig. Det sjove er, at jeg for mange år siden læste om Habermas, der forudså begrebet "som om virkelighed" - lang tid førend, at vi overhovedet forstod, hvor vildt det kunne blive. Om jeg har app´s på telefon eller ej. Skulle nok finde en måde at være online på og ofte via apps, som jeg alligevel hentede, morgen, aften, om natten når jeg ikke kunne sove. Nu har jeg fundet mit gamle vækkeur og målet er at være så lidt online via mobil, som overhovedet muligt og slet ikke i soveværelset. Der bare sove igennem og så op når uret ringer. Det lyder simpelt og de sidste nætter har jeg i hvert fald sovet SÅ godt, uden at være vågen overhovedet. Nå søde drømme til boardet
  22. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Update I dag Hechmann uge 7 dag 6 intervaller, hovedserie 5 x 3 min i AT-An1, valgte 4.30 + 4.20 x 3 og til sidst 4.15 Luftveje har ikke været for imponerende hele ugen. Ikke helt astma typisk men hoster og harker som en anden havnearbejder og desværre har det været værre nede til Bikram, hvor jeg i flere omgange jo har været stoppet fordi at luftveje har været generede. Jeg troede bare, at det var bedre i denne omgang, da hund nu sjældent er med forbi. Well muligt, at jeg bliver nødt til at pause det i en periode. I går 60 mins Kettlecross Soldier level II på JBV FW. Uhhhh det var super fedt og helt sikkert inspireret af crossfit center stemning. Opvarmning med burpees til "Roxanne" og så 3 blokke af 3 øvelser, hvor hver blok blev kørt igennem 3 gange, 50 sekunders arbejde, 10 hvile og så nogle mellem stykker. Igen meget klassiske helkrops øvelser bla med KB´s, medicin bolde og så gode mave øvelser i form af Russian Twists og Atomic sit ups. Muligt, at jeg kan være til tibetanske sølvklokker og chants men der er også noget over meget høj og larmende musik, når alle samtidigt sveder og knokler - må være pga alle mine mange personaer... Udstræknings "øvelse" sangen "sally up, bring Sally down" skiftende mellem push ups og squat. Højst underholdende og fed time med masser af sved på panden. FEDT. Bring Sally up bring Sally down Torsdag faldt jeg i søvn på sofaen og må have været helt kvæstet Onsdag Bikram 90 minutter Tirsdag Hot Ashtanga 90 minutter Mandag Bikram 90 minutter Vil krydre ugen med et par af de her soldier klasser og glæde mig over ømme muskler og godt humør Udover at prøve at oppe den lidt sundere livsstil, så har jeg nu endeligt bestilt sletning af fb konto og deaktiveret instagram. Jo der er noget som jeg går glip af men allerede her efter få dage en god fornemmelse af at være mere nærværende i mine relationer og være mere tilstede på en god måde i mit eget indre og egentlig rige liv. Feeling gratefull. Namaste
  23. Langt pokker i MOL

    Det virker søreme fantastisk tak og skal huske at skrive, at det er nogle ordentlige cykelpas du tager dig kære Gregers cykelmyg
  24. Motion i balance™

    For mit indre øre hører jeg 10 CC synge "I'm not in love" I'm not in love
  25. Drømmen om Mt. Elbrus juli 2020..

    Well ovenpå lille sofa lur og en hårrejsende bog, der foregår i Auschwitz og handler om Josef Mengeles forsøg med tvillinger "Mischling" :-( ja der følte jeg for at røre mig lidt og ryste tristesse af mig. Blev til fint aftenløb på yndlingstur ud til Blommehaven i Marselisborg skoven med smukt udsyn over havet og Århus bugten. Håber at kunne få løbet noget mere de næste uger = god forberedelse til bjergene. Søde drømme