MollyMalou

Medlemmer
  • Content count

    5
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by MollyMalou

  1. Åh, jeg synes de her logbøger er hårde at starte, men jeg tror bare jeg skal give los, og skrive! Jeg er 28 år, bor sammen med min kæreste og så er jeg igang med at tage en HGV på Niels Brock. Mit mål med den uddannelse er at komme ind for kontor, gerne noget med administration. Jeg er kreativ og jeg tegner meget -både på papir og på computeren. Engang i mellem maler jeg også. Jeg er for det meste af tiden positiv, glad for at blive udfordret mentalt og så elsker jeg at tilbringe tid med venner og familie. Da jeg var 18-19 år startede jeg på antidepressiv medicin, og der begyndte min vægtøgning. I årene 2009-2011 var jeg dog enormt aktiv både fysisk og psykisk. Jeg cyklede stort set hver dag på arbejde (der var 7,5 km hver vej) og jeg havde hårdt, fysisk arbejde i dagtimerne. På det tidspunkt vejede jeg omkring 70 kg, og jeg var faktisk ganske tilfreds med min krop. Da jeg i 2012 blev diagnosticeret med en psykisk sygdom, ramlede alt omkring mig -inklusive mit forhold til mad og motion. Jeg har siden jeg startede på antidepressiv medicin OG antipsykotisk medicin, taget over 20 kg på. Da jeg var meget syg og under kortvarige indlæggelse, havde jeg ikke overskud til at træne, spise sundt eller bare gå en tur. Men nu mærker jeg efterhånden konsekvenserne, af en dårlig livsstil og et mentalt smadret helbred (antidepressiv og antipsykotisk medicin gør altså et eller andet ved ens krop, for det er SÅ svært for mig, bare at tabe 1 enkelt kg!) Jeg har dagligt ømme knæ, jeg pruster og stønner når jeg går op ad trapper og jeg bliver rundere og rundere. Jeg har prøvet mange ting efterhånden: skære ned på madindtag, kold tyrker mht. chips, sodavand og chokolade og at gå ture. Men jeg holder knapt en uge, og så er jeg faldet tilbage i dumme vaner. Det kan ses på min vægt, som efterhånden er alt, alt for høj. For ikke at snakke om et alt for stort centimetermål om livet, store, knubrede store lår og kæmpe arme. Jeg kan slet ikke finde ro i min krop efterhånden, jeg føler mig fed, ulækker og jeg har svært ved at finde noget tøj jeg føler mig tilpas i. Når jeg ser billeder af mig selv, bliver jeg ked af det, føler mig forkert og decideret klam. Ikke nok med at jeg er blevet tyk og overvægtig, så er jeg også begyndt at blive bange for fremtiden. Hvad nu hvis jeg ikke får vendt skuden i tide? Jeg har ikke lyst til at komme over de 90 kg, men jeg er godt på vej! Jeg vil ikke dø af hjerte-kar sygdomme, sukkersyge eller andre forfærdelige ting. Så hvis der skal ske noget, så skal det ske nu! Min drøm er at tabe mig, så jeg ikke længere bliver forpustet af den mindste gåtur, at jeg kan gå med rank ryg og føle mig sund, og at få mere energi. Jeg er ikke typen som er specielt viljestærk, og jeg har svært ved at holde motivationen oppe -jeg har brug for et bestemt, men kærligt skub! Jeg har ikke et bestemt mål ift. et kg tal. Mit håb med denne profil og dette forum, er at nogen har nogle tips, tricks og idéer til hvordan jeg kommer igang med et vedvarende vægttab. Og en generelt livsstil omlægning. For det her kan og må ikke blive ved! Jeg vil gerne forvandle mig fra et dovendyr, til en stærk og selvsikker løvinde! Jeg ville slet ikke have startet min logbog med at være så lang, men jeg føler alligevel at dem som vil guide mig, bør kende bare lidt af min historie. Tak til dig, hvis du læste det hele igennem. Måske er det dig, som kan give mig det kærlige men hårde skub, som jeg så inderligt har brug for :)
  2. Vægttab efter antipsykotisk medicin?

    I 2012 stoppede jeg med at tage antidepressiv medicin, og startede med at tage antipsykotisk medicin istedet for. Det medførte en vægtøgning på lidt over 10 kg (siden 2007 startede jeg på antidepressiv medicin, også her havde jeg vægtøgning). I alt har jeg de sidste 8-9 år, taget over 20 kg på, og det kan efterhånden mærkes. Jeg stoppede dog min medicinske behandling i september 2014, og jeg har været 100% medicinfri siden da. Mit problem er bare, at jeg ikke taber mig, som jeg havde håbet jeg ville, så jeg er nødt til at arbejde hårdere for at nå min drøm. Der sker åbenbart noget med ens krop, når man tager psykofarmaka, og det gør ikke et vægttab lettere :/ Jeg har brug for hjælp til at kickstarte mit vægttab -men jeg aner hverken hvor jeg skal starte eller hvordan jeg starter. Måske kan I hjælpe. Min kæreste og jeg har siden nytår lavet madplaner, hvor vi har skåret så mange kulhydrater fra, som vi føler vi kunne (herhjemme spiser vi fx. ikke kartofler, ris eller pasta flere gange ugentligt). Vi drikker ikke længere sodavand på daglig basis, og chips og guf, spiser vi én aften om ugen, fredag eller lørdag. Min morgenmad består oftest af havregryn med letmælk, en halv teske sukker og et glas mælk. Min frokost, som jeg spiser i skolen består af mørkt, kernerigt rugbrød med en smule smør, kødpålæg eller leverpostej. Sommetider har jeg gulerødder med. Til aftensmad får vi noget kød, tilbehøret er som regel en salat med kål, iceberg osv. eller bagte rodfrugter. Jeg drikker vand til frokost og aftensmad. Det skal siges at jeg ikke motionere, og det er her jeg har et kæmpe problem: jeg er så utryg ved at gå i et fitnesscenter, at jeg for længst har droppet det. Der er alt for mange angstanfald, når jeg går i et fitnesscenter, så dét skyder jeg en hvid pil efter -for nu. Jeg kan til gengæld rigtig godt lide at svømme, og jeg bor tæt på en god svømmehal. Men hvordan starter jeg det her? Jeg er ikke 100% rask (jeg har en psykisk sygdom), så jeg er nødt til at have mange, små delmål. Jeg kan max være fokuseret i 15 minutter af gangen, når det kommer til motion. Hjælp! Jeg ønsker at blive sundere og stærkere, men jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal starte :(
  3. Vægttab efter antipsykotisk medicin?

    Tak for dit svar -det er dejligt at få en masse gode idéer og tips :) Jeg starter op med noget svømning mindst 2 gange om ugen, fra august. Jeg starter også i skole i august, og det bliver et hårdt semester. Så for at jeg ikke falder i gamle vaner, og bare tager direkte hjem efter skole og er inaktiv, vil jeg sørge for at forkæle min krop og mit sind, med svømning og måske endda noget vandgymnastik.
  4. Fra dovendyr til stærk løvinde!

    Det er så svært at bryde vaner -og også en psykisk sygdom, som tager al energi og overskud. Men jeg tror jeg er på rette vej. Jeg starter med svømning i august, så bliver min krop glad og mit mentale helbred bliver forbedret! Tak for dit svar :)
  5. Fra dovendyr til stærk løvinde!

    Det er rigtigt, at forandringerne skal ske af min egen vilje. Og det går faktisk også bedre. Jeg har været igennem en stresset, og meget presset periode, men selv der holdt jeg fokus på min kost. Det går fremad -sidst jeg vejede mig, var der røget 6 kg siden januar. Jeg har lovet mig selv at starte noget svømning op fra august, i forbindelse med 2. semester i skolen. For det bliver lange skoledage, og så er jeg nødt til at bevæge mig (og svømning for mig er det mest fantastiske, når jeg skal koble af). Tak for dit svar. Selv på en dag som i dag, hvor mit had til min krop er stor, så føler jeg at der er lys forude :)
  6. Hej! Jeg har lige skrevet mit første indlæg i vægttab forummet. Jeg håber der sidder nogen herinde, som kan hjælp mig godt på vej :) Ha' en god aften!