MollyMalou

Det er så svært at bryde vaner -og også en psykisk sygdom, som tager al energi og overskud. Men jeg tror jeg er på rette vej. Jeg starter med svømning i august, så bliver min krop glad og mit mentale helbred bliver forbedret!
Tak for dit svar :)

Åh, jeg synes de her logbøger er hårde at starte, men jeg tror bare jeg skal give los, og skrive!
Jeg er 28 år, bor sammen med min kæreste og så er jeg igang med at tage en HGV på Niels Brock. Mit mål med den uddannelse er at komme ind for kontor, gerne noget med administration. Jeg er kreativ og jeg tegner meget -både på papir og på computeren. Engang i mellem maler jeg også. Jeg er for det meste af tiden positiv, glad for at blive udfordret mentalt og så elsker jeg at tilbringe tid med venner og familie.
Da jeg var 18-19 år startede jeg på antidepressiv medicin, og der begyndte min vægtøgning. I årene 2009-2011 var jeg dog enormt aktiv både fysisk og psykisk. Jeg cyklede stort set hver dag på arbejde (der var 7,5 km hver vej) og jeg havde hårdt, fysisk arbejde i dagtimerne. På det tidspunkt vejede jeg omkring 70 kg, og jeg var faktisk ganske tilfreds med min krop.
Da jeg i 2012 blev diagnosticeret med en psykisk sygdom, ramlede alt omkring mig -inklusive mit forhold til mad og motion. Jeg har siden jeg startede på antidepressiv medicin OG antipsykotisk medicin, taget over 20 kg på. Da jeg var meget syg og under kortvarige indlæggelse, havde jeg ikke overskud til at træne, spise sundt eller bare gå en tur. Men nu mærker jeg efterhånden konsekvenserne, af en dårlig livsstil og et mentalt smadret helbred (antidepressiv og antipsykotisk medicin gør altså et eller andet ved ens krop, for det er SÅ svært for mig, bare at tabe 1 enkelt kg!)
Jeg har dagligt ømme knæ, jeg pruster og stønner når jeg går op ad trapper og jeg bliver rundere og rundere. Jeg har prøvet mange ting efterhånden: skære ned på madindtag, kold tyrker mht. chips, sodavand og chokolade og at gå ture. Men jeg holder knapt en uge, og så er jeg faldet tilbage i dumme vaner. Det kan ses på min vægt, som efterhånden er alt, alt for høj. For ikke at snakke om et alt for stort centimetermål om livet, store, knubrede store lår og kæmpe arme. Jeg kan slet ikke finde ro i min krop efterhånden, jeg føler mig fed, ulækker og jeg har svært ved at finde noget tøj jeg føler mig tilpas i. Når jeg ser billeder af mig selv, bliver jeg ked af det, føler mig forkert og decideret klam.
Ikke nok med at jeg er blevet tyk og overvægtig, så er jeg også begyndt at blive bange for fremtiden. Hvad nu hvis jeg ikke får vendt skuden i tide? Jeg har ikke lyst til at komme over de 90 kg, men jeg er godt på vej! Jeg vil ikke dø af hjerte-kar sygdomme, sukkersyge eller andre forfærdelige ting. Så hvis der skal ske noget, så skal det ske nu!
Min drøm er at tabe mig, så jeg ikke længere bliver forpustet af den mindste gåtur, at jeg kan gå med rank ryg og føle mig sund, og at få mere energi. Jeg er ikke typen som er specielt viljestærk, og jeg har svært ved at holde motivationen oppe -jeg har brug for et bestemt, men kærligt skub!
Jeg har ikke et bestemt mål ift. et kg tal.
Mit håb med denne profil og dette forum, er at nogen har nogle tips, tricks og idéer til hvordan jeg kommer igang med et vedvarende vægttab. Og en generelt livsstil omlægning. For det her kan og må ikke blive ved!
Jeg vil gerne forvandle mig fra et dovendyr, til en stærk og selvsikker løvinde!
Jeg ville slet ikke have startet min logbog med at være så lang, men jeg føler alligevel at dem som vil guide mig, bør kende bare lidt af min historie.
Tak til dig, hvis du læste det hele igennem. Måske er det dig, som kan give mig det kærlige men hårde skub, som jeg så inderligt har brug for :)