kahlua-kalv

Man må altså godt drive den lidt af en gang i mellem. Især hvis man lige har været snottet.
Du har jo i det store hele et pænt aktivitetsniveau.
Hellere finde på nogle gode undskyldninger end at dunke sig selv oven i hovedet for en pjækkedag.

Lige for at runde den sidste normale træningsuge af, valgte jeg at tage den sidste cykeltræning som et Zwift løb. Havde haft en super lang dag om fredagen, så var ikke helt 100% lørdag formiddag. En god lang opvarmning, og så igang med løbet. Det blev til et Flat is fast race på 25 km og ca. 100 højdemetre. Så i udgangspunktet ret perfekt for mig. 
Med over 100 til start var det et jævnt stort felt jeg kørte mod, og de første to minutter blev da også bare brugt på at presse et okay tempo igennem så jeg kunne komme med i frontgruppen der efter den første stigning var på ca. 50 mand. Ved den næste bakke røg der et par stykker fra, men generelt var vi primært omkring de 35-45 ryttere i gruppen. Min puls var super høj hele løbet igennem, og rundede da også 95% af max undervejs, uden rigtigt at have sprintet eller noget. 
Anden omgang og der blev kørt til på den første bakke, men det reelle angreb kom først på den næste bakke. Her var der to der kørte væk, og fik et ret fint hul. Jeg fik presset lidt igennem igen, og sammen med resten af gruppen hentede vi dem da der var nogle få km tilbage af løbet. 
I sprinten havde jeg ikke det helt store, men nåede at komme ind på en 5. plads, hvilket jeg egentlig er ret godt tilfreds med alt taget i betragtning. 
I denne uge skal der deloades, og jeg vælger samtidig at køre lidt intermittent fasting ud fra 16:8 princippet. Jeg synes egentlig jeg tidligere har haft gode resultater med intermittent fasting, og nu hvor jeg som sådan ikke skal performe i denne uge, er det måske meget tiltrængt at få nulstillet lidt af kroppen. 

Første Zwift race i lang tid, og det gik faktisk overraskende godt. Jeg havde en 50 minutters opvarmning hvor jeg fik kørt et 5 minutters progressivt interval til lige over AT, og så et par 10 sekunders all out. 
Ruten var Three Village Loop med lidt lead-in på omkring 4 km, og så var hver omgang vidst omkring de 10 km og samlet set små 300 højdemetre der kom i form af en lang bakke som aldrig blev super stejl, men var i flere plateauer. Starten gik og jeg kom med op i fronten da det hele splittede. Så vi sad en 25 mand eller sådan noget på første omgang. På bakken var der selvfølgelig nogle der prøvede at komme væk, men de blev hentet ind hver gang. Der var også et par stykker der faldt fra på bakken grundet det høje tempo. 
Generelt var min taktik at bruge så lidt energi som overhovedet muligt, og så spurte med til sidst. Det gik egentlig også ret godt, om end min puls var ret høj på hele turen. Anden omgang forløb meget som første omgang. Nogenlunde samling ved målet og så kom vi ud på 3. omgang. Her blev der skruet markant på tempoet opad bakken fra et par stykker, og der var en der formåede at skabe et hul der ikke lige blev lukket. Jeg holdt mig egentlig bare til gruppen, og da vi nærmede os opløbet var ham ude foran hentet igen. I spurten fik jeg åbnet et my for sent, og nåede aldrig at brage helt igennem, men formåede alligevel at ramme 1000 watt som peak og komme ind som nummer 2. Egentlig et ret godt resultat for mig og bestemt en god måde at starte 2023 race sæsonen på. 
I går blev det til en omgang styrketræning hvor der var fokus på dødløft. Jeg har nået et niveau nu hvor jeg kan lege med tunge vægte og det er bare dejligt.

Godt med en update og fine ambitioner (selvom jeg ikke forstår citron delen, men det behøver jeg heller ikke)!
Tror også jeg skal have et mål om FTP på +300 igen.
 

Det DP jeg satte på i går, snoede sig og hoppede. Tog det af satte det på igen og det samme skete - lagde mærke den at det gjorde det et sted, hvor siden af dækket havde en anden farve og overflade. Prøvede alligevel en tredje gang og det samme skete. Så det røg ud.

Snuppede et 4 season fra sommercyklen, der gled på i en fart. Jeg har ikke indlæg i huset men det skal jeg have købt og lagt i. Må holde mig i nærområdet indtil da.

Intervaller uden watt… det tror jeg slet ikke om mit hoved kan
Selv når jeg kører uden intervaller, så er jeg, i mindre grad selvfølgelig, sporet ind på at ligge i en eller anden wattzone indtil næste bakke, sidevej, et-eller-andet. Undtaget de gange jeg sigter efter zone to; der har jeg gerne en maxpuls jeg ikke må over. Men det kunne da være jeg skulle prøve en dag.
For ikke at ende i at skulle skrue ned, så sigter jeg gerne efter noget jeg er ret sikker på jeg kan gennemføre og når jeg føler at “jeg har den”, så skruer jeg lidt op. Men jeg går som regel også efter at have et interval mere i skuffen når jeg slutter og så behøver jeg ikke køre på kanten af det mulige. For ja, det et skulle “tage af”, det er mentalt ikke ret fedt.

94,2 kg efter 3150 kcal.
Skal til fys her kl 11 og satser på at cykle lidt før jeg skal på arbejde.

I betragtning af hvor lidt jeg har spist de sidste dage, er det vildt demoraliserende at vægten står fast på 94,0 kg  men jeg ved godt at det skal man ikke lade sig gå på af.
I dag tæller jeg ikke kalorier og er ikke på skrump. Jeg har kransekage med til toget til når Magrethe skal holde tale. Efter fyraften skal jeg, som de sidste par år, være sammen med kollegaen og familie henover midnat. I år har de lånt et sommerhus en times kørsel væk, da deres hund er skide bange for fyrværkeri. Men jeg får alligevel ikke sovet før ved 3-tiden når det stilner af, så transporttiden gør ingen forskel.
For at komme godt ind i det nye år, tog jeg endelig en tur på vintergeden. Først gik det OK men kunne godt mærke at jeg lagde for hårdt ud og også at jeg havde for meget tøj på. Men kører stadig væsentlig bedre end på skrumlet.
…  altså indtil jeg punkterede og havde et ret heftig kamp med et næsten fabriksnyt og stift Durano Plus der var glat, da det var sovset ind i regn og vejsnask. Omsider lykkedes det. Blot for at punktere igen.
Eftersom jeg skulle på arbejde, så måtte jeg tage den hjem stående henover styret.
Så meget for at ville cykelmæssigt godt ind i -23. Typisk mit held
For at slutte positiv, så driller udecyklen tilsyneladende ikke mit knæ. Skrumlet giver altid lidt øffen. Ikke meget men der ligge lidt.
Godt nytår til alle MOLlere. 

Lad os tage lidt opdatering på en af årets sidste dage. Generelt går det godt, og det går egentlig bedre end det har gjort længe. Jeg har gjort lidt forskellige ting det seneste stykke tid for at komme lidt ovenpå igen, som bl.a. inkluderede ingen hård træning i 14 dage, stille opstart med vægte og cykling, og så ellers bare holde igen. Ift. styrketræningen er jeg egentlig tilbage på nogenlunde niveau, men kan også mærke hvor meget det trætter kroppen. Jeg gjorde også det at jeg drønede til en osteopat og så ellers startede med elendighederne oppefra og ned. Målsætningen med det var egentlig at få nogle andre øjne på min krop, og de mekanismer der påvirker hinanden. Både ift. min træning, men også bare en periode hvor jeg har været igennem corona, coronavaccine, en antibiotikakur af 2 omgange, taget piller i 100 dage for noget underlivsproblemer, og så generelt stress. En enkelt behandling, jeg var syg dagen efter, men derefter er det gået i den rette retning. 
For at styrke mit korpus har jeg gjort følgende, og vil nok holde ved med en del af tingene fremover:
- Fokus på udstrækning. Min krop lever et halvhårdt liv med små unger, skrivebordsarbejde, cykling og styrketræning hvor jeg virkelig har vægt på min lænd, så derfor er det vigtigt at min krop bliver strukket ud og mobiliseret efter træning. Jeg har altid haft det i baghovedet, men har ikke altid fået eksekveret. 
- Vitaminer. Jeg har up'et mit indtag af omega 3, og sørger for at få D-vitamin, zink, selen, magnesium og jern. Samtidig er jeg også begyndt at spise lidt mandler i løbet af dagen for at få lidt ekstra omega 3. 
- Hue og buff. Når jeg er ude er det på med hue og nogle gange også en buff for at mindske risikoen for at blive syg. Når jeg skal cykle så gerne buff, kasket, og så er vanter lidt optional. 
- Citron og olivenolie. For en del år siden var jeg til en osteopat der fortalte mig om at man kunne rense sin lever ved at drikke saften fra en halv citron blandet op med en spiseske olivenolie og lidt vand. Det er jeg begyndt på, for igen at rense lidt ud i systemet. Generelt er jeg tilhænger af at kroppen ikke behøver hjælp til at "detoxe", men med det jeg har været igennem, tænker jeg at jeg kunne hjælpe den lidt på vej. 
- Kolde bade. Jeg har et Whoop træningsarmbånd, og et af de parametre den måler på er noget der hedder HRV - Heart Rate Variability. I grove træk er det noget med hvor ude af rytme dit hjerte slår. Så selvom dit hjerte slår 60 gange i minuttet, så er afstanden mellem de individuelle slag ikke ens. Jo større den variabel er, jo bedre form er man i, og jo bedre har kroppen det. Der er mange veje til at hæve ens HRV, og en af den er at tage kolde bade. Så jeg er begyndt at tage 30-45 sekunders kold stråle i afslutningen af mit bad, og det er egentlig ret lækkert. 
- Vand vand vand. En god væskebalance er også vigtig for at have en høj HRV, og når jeg er hjemme er jeg super dårlig til at drikke vand. Generelt er jeg dårlig til at få nok væske ind når jeg er hjemme, så det er jeg begyndt at lave om på. Så mere vand i løbet af dagen. 
- Vejrtrækningsøvelser. Generelt for bare at få ro på, så er jeg begyndt at tage 3-5 minutter hvor jeg trækker luften helt ned i maven og slapper af. Det kan være når jeg er på toilettet, når jeg strækker ud, eller bare sidder og ser fjernsyn. Er en god måde at få slappet af i hele kroppen. 
- Mindre hårdt, mere base. Så der skal stadig være hård træning på cyklen, men jeg skal blive bedre til at balancere den træning. Så måske kun 1-2 hårde træningspas om ugen, som så til gengæld godt må være mega hårde, og så skal resten være zone 1 og 2. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg trænede tidligere, så har jeg haft meget mere zone 1 og zone 2 end jeg har haft de senere år. Så det skal der styr på. 
- Styrketræning eller cykling. 3 gange styrketræning om ugen kombineret med 4 gange cykling med intervaller holder ikke. Derfor skal jeg periodisere lidt mere. Så når jeg træner mere cykling, så er det måske 1-2 gange om ugen med styrketræning som egentlig kun har til formål at vedligeholde, og når jeg så vil styrketræne mere, så skal cyklingen nedprioriteres og især intensiteten. Så det kan være at jeg lige kører januar med hvor jeg stadig har styrketræning 3 gange om ugen, og så relativt lette træningspas på cyklen, og så fra februar bliver cyklingen mere dominerende, og styrketræningen ryger ned på 1-2 gange om ugen. 
- Hvile. I 2023 prøver jeg at få lagt hvileuger ind. Selvom jeg generelt skruer ned for mængden af hård hård træning, så tænker jeg at det stadig er en god idé for mig at have nogle hvileuger eller deload uger i løbet af året. Specielt fordi jeg ikke kan undgå at blive angrebet af bakterier fra ungernes institutioner, og det stress og bakterier der alt andet kommer når jeg starter et helt nyt sted i januar. Så hver 5. uge bliver en slags deload hvor jeg stadig gerne må træne, men det skal bare ikke være mere end zone 1 og 2 på cyklen, og gerne halv mængde af hvad jeg plejer, og det samme med styrketræningen med 50% vægt. Så 4 ugers træning, og så en uges "fri". Det er allerede lagt ind i TP. 
Så der er gang i en hel masse ting, og som sagt føler jeg allerede at jeg kan mærke en forbedring. Det skal så selvfølgelig lige passe med at jeg bliver syg lige om lidt eller noget :D Men jeg krydser fingre for at alle tingene er med til at gøre mig stærkere og mere robust, og kan give mig mere stabilitet i min træning. Igen, jeg kan ikke undgå at blive syg fra tid til anden, men jeg kan forhåbentlig gøre en del for at det ikke sker for ofte. 
Og nu vi er igang, så kan vi da tage et par målsætninger for 2023. 
180 kg dødløft
140 kg squat
108 kg bænkpres
250 timers cykling
Vægt under 84 kg
Køre 100 km, 150 km og 200 km
Køre et cykelløb
FTP over 315 watt
Af mine mål for 2022 nåede jeg en del af dem. Jeg fik dødløftet 160 kg, kom desværre kun op på 130 kg ud af de 135 kg der var målet og 240 timers cykling (er omkring de 265 timer nu). Vægtmålet nåede jeg ikke stabilt, og min ambition om 5x5 ved 94 kg bænkpres var måske et reach :D 

Jeg er kommet til at foretage et impulskøb af en Schrøder banecykel. Det er en af den kæmpebunke, der kom i kredsløb efter balladen på cykelbanen (sidste år, forrige år?). Den er lige præcis 59 cm, og så har den fået baghjul med fodbremse, så den kan fungere som en bycykel til ture for sjov. Jeg ved ikke, hvor meget den vil blive brugt, men fristelsen var for stor (og prisen alt for lav) til, at jeg kunne stå over. Jeg fik et fint svunget 'mågestyr' med til den også, som jeg skal have monteret i stedet for racerstyret, tror jeg. Indtil videre skal den bare ud at hænge på krogen i udhuset. Så skal den testes, når lyset og varmen kommer tilbage.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/knae/anserinus-tendinit/

Lidt flere godter fra hhv. USA og Klampenborg. Og vupti, er delene ved at være samlet til cyklen.

hehe, ja, der er flere i vinterhalvåret...
Kører næsten altid med flere slanger og selvklæbende lapper, hvis jeg skulle være ekstra uheldig.
 
Nåede også ud et par timer i dag og rulle lidt. Indlagde tyve minutter på 85% af maks puls og 283 watt. Ikke vildt godt, men træner for lidt på cykel for tiden...

Ambitøst :-) Så bare ind i top 5 på alletiders bedste danske 3000m løbere ;-)
Langt flere kilometer, både med og ude intensitet... Dine interval pas burde nærmere hedde 6*1000m og 20*400m
Fokus på restitution.
Meld dig ind i en klub hvor du kan få kvalificeret råd om træningsplanlægning.
 

KK
HVIS jeg skulle ligge en my højere end I gør, så er jeg jo nogle kg federe, så I har stadig håneretten. Jeg er også ret sikker på at Kermit trækker voldsomt fra, så snart han prøver på det. Dvs nu…

Håber du finder et fedt job!
 
og kører 20 min test, så vi kan se hvad forskellen er. Tror mIn FTP er ca som din pt. 
 
Tænk at Gregers skulle blive boardets top performer på cykel

Efter lidt tilløb fik jeg kørt ramptesten i dag. En underlig fornemmelse, for i modsætning til den klassiske 20 minutters test så starter den super let, og bliver pludselig hård på meget kort tid, og så er det slut, hvor 20 minutter testen jo bare er samme smerte fra start til slut. Jeg nåede at fuldføre 380 watt, og ramte de 400 i meget få sekunder, og så måtte jeg droppe det. Det gav dig en FTP på 287 watt hvilket stemmer godt overens med de 285 watt jeg havde regnet med. 
Så nu er jeg igang, og det skal blive spændende at se om jeg om 6 ugers tid både har holdt mig sygdomsfri, og har hævet min FTP. Målsætningen er i hvert fald at komme forbi de 300 watt.

The Duel in the Sun, Boston Marathon 1982, hvor det også blev stegende varmt. Dick Beardsley (26) bliver udfordret af den unge stjerne Alberto Salazar (23). De sidste ni miles er det de to alene mod hinanden, og opløbet bliver uhørt tæt. Alle troede, at det blev begyndelsen til en ny guldalder for amerikansk maraton, men i stedet skulle de begge komme til at kæmpe med hver deres problemer.
https://youtu.be/FmzljrUrwKE

MARATON #8 – INTERLAKEN, SEPTEMBER 2014
EN OPLEVELSE FOR LIVET – JO, SERIØST ...
Der er ikke rigtig andre lande end Danmark, jeg kunne forestille mig at bo i. Det skulle da lige være Schweiz, hvis man trykker mig tilstrækkelig hårdt på maven. Siden den første ferie i landet i begyndelsen af 1970'erne har jeg været begejstret for landet, hvor tjansen som forbundspræsident går på omgang, og man kan holde folkeafstemninger om stort set alting (og så ikke et ord om kukure (de kommer ikke fra Schweiz (de kommer fra Schwarzwald))).
Særlig Berner Oberland har det hele, og siden 1993 har de afviklet Jungfrau Marathon i regionen, som må være et af verdens smukkeste løb. Fra Interlaken (565 m) går det via en bakket rute ind i Lauterbrunnen-dalen, før man omkring km 22 løber lodret opad og ender ved Kleine Scheidegg (2095 m), den lille stationsby over trægrænsen.
Starten går altid fra den centrale markedsplads i Interlaken, og da jeg stod på startstregen den 13. september 2014 og kiggede mod syd ind i Lauterbrunnen-dalen, var jeg helt ned i maven i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tackle turen. Men måske er det meget sundt at kaste sig ud i projekter, man ikke kan køre hjem på rutinen?
Som alt i Schweiz er løbet i øvrigt allerede bundet op på en lang række traditioner – ved starten er der fx fanfarer med alpehorn og oppe på rutens højeste punkt ved 38 km står der altid en mand i kilt og spiller sækkepibe.
Det blev knitrende klart vejr på dagen med perfekte temperaturer, og før det for alvor går opad skal man som sagt lige løbe et halvmaraton på almindelige bakker langs Lütschinen-floden, hvor tilskuerne svinger enorme koklokker og råber: 'Hopp, hopp, hopp!' Det er meget hyggeligt og meget alpint.
Efter en ekstra sløjfe ud over engene ved Lauterbrunnen – med drageflyvere over hovedet – går ruten til højre og lodret mod himlen. Ja, man møder – bogstavelig talt - muren. Så følger en del kilometer med 'almindelige stigninger', før man går/løber på bjergkammen til det højeste punkt. Derefter er det forbi en gletsjersø og ned til målet.
Jeg tror aldrig, jeg har holdt mig så længe i bevægelse på benene – over fem timer – men hvilke timer. Et bjergløb er mere en udflugt end et løb, for man går næsten mere, end man løber/lunter. Bjergspecialisterne kan løbe det på lige under tre timer, hvad jeg finder fuldstændig ubegribeligt.
Turen langs bjergkammen bød den dag på så klar en alpeluft, at man havde oplevelsen af at kunne række ud og røre ved Jungfrau, Mönch og Eiger, de tre bjerge, der slutter dalen af og alle tre er omkring 4000 meter høje.
Det var en overvældende fornemmelse at løbe de sidste kilometer ned til målstregen, og jeg kan godt forstå, at bjergløb – maraton og længere distancer – er kommet for at blive. På nær de skarpeste specialister kan man glemme alt om tiden og tage det som en udflugt. Har man som jeg noget af en fetich for bjerge, er det en vidunderlig kombination af alt det bedste, man holder af.
Jungfrau Marathon kunne jeg i princippet godt tænke mig at løbe igen, men jeg kan se, at de – igen – har strammet ruten, så løbet nu har mål endnu længere oppe ved Eigergletsjeren og byder på over 1950 højdemeter. Står jeg en dag på startstregen igen i Interkalen, vil tvivlen derfor melde sig igen. Men det er måske meget sundt.
LEKTIEN AF DETTE LØB?
Vælg et sjovt løb. Det er ikke 1981 længere. Der findes hundreder, ja, tusinder af arrangementer at vælge imellem. Vælg et af de sjove og få en oplevelse for livet.
BUD #1: TRÆN MED ANDRE
BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN
BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO
BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT
BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE
BUD #6: TAG DET SOM EN OPLEVELSE
BUD #7: HUSK AT DRIKKE
BUD #8: VÆLG ET SJOVT LØB
 Billedet er fra bjergkammen omkring km 36, tror jeg. Vi ser kække ud, men er det langt fra. Jeg måtte holde en pause for hver 200 meter til sidst.

Den er sprød! 35 klik for en vinterlåge er dog i overkanten for mig :-)
 

Er begyndt at få lidt dele til racerprojektet. Et Zipp-styr, en New Ultimate EVO-frempind og en SRAM Red-bagskifter, der engang har været monteret, dernæst har været med i et styrt og så er pillet af igen. Så det er en spøjs blanding - ridset og samtidig som nyt. Til gengæld til en særdeles fornuftig pris for hele molevitten.
I dag kommer der et SRAM Red kranksæt fra Jylland, så, ja, det trækker op til, at der skal SRAM Red 10-speed på dyret. Kranksættet er også til lavpris, det bliver et budgetprojekt.
Hjulene er jo Mavic Ksyrium SL, og dem har jeg egentlig tænkt mig at beholde. Jeg fik dog det insidertip af ham, der kom med delene i går, at de her hjul kan have en tendens til at flække i fælgen mellem egerne. De ser fine ud nu, men jeg skal vist holde et vågent øje med dem.

Jeg havde skrevet med kollegaen om at køre en tur i dag men jeg gad ikke, da jeg opdagede hvor meget det blæste. Han gad sjovt nok godt og fik mig lokket med ud. Efter en times tid “vågnede jeg” og fik masser af kørelyst.

Man kan vist konstatere at der er kæmpe forskel på landevej og Zwift. På Zwift har han jo lige trådt en pæn del flere watt end jeg og er 8 kg lettere. Vi var vist begge overraskede over at jeg først vandt en bakkespurt og derefter et halvkort antrit på flad vej, hvor han endda startede først. Jeg havde ikke set det komme og anden gang kom der bare et stort “eeeiij” fra ham, så tror også det kom bag på ham. 
Fik kørt et par spurter mere på vej hjem og især den sidste var god lang, da jeg egentlig var løbet tør for gear men da jeg kørte over en asfaltlap, så hoppede den et gear op og jeg kunne lige lidt mere. Det gav også en “ny” maxpuls, efter jeg rodede med værdierne, så det var fint at få et ærligt tal på. Selvom jeg kun gættede 1 slag for lavt.

Må tilstå at jeg er lidt ude af loopet, så har ikke styr status mht medlemstal/udvikling generelt. Tror u-afdelingen kører fornuftigt, men de producerer ikke topatleter.

Jeg boede i min fødeby Haderslev frem til sommeren 1981, hvor jeg flyttede på kollegium i Roskilde (Ungdommens Hus, Parkvej 3, 1., vær. 115). I efteråret 1981 og vinteren 1981/82 tonsede jeg kilometer som en gal og løb to, nej, tre maratonløb, mens jeg boede i Roskilde.
Efterår og vinter trænede jeg to gange om ugen sammen med Hellas i en gymnastiksal på en skole, som jeg ikke kan huske lige nu. Det var først under ledelse af en af Okkels-brødrene (Sigurd eller Thomas?) og dernæst af Kersti Jakobsen fra AK73. Eller var det omvendt?
Set i bakspejlet var den gymnastik guld værd, for den styrkede biostillads og core. Der var opvarmning, forskellige øvelser og altid en omgang cirkeltræning til sidst, hvor der gik konkurrence i den. Det var ofte super hårdt og kom oven i ugens 130-170 km.
Midt i vinteren 1981/82 foreslog Kersti, at jeg tog til Østerbro og trænede med gutterne i AK73 også, og det viste sig at være et rigtig godt løbermiljø, så jeg løb for AK73 i sæsonen 1982. Kersti blev endda en slags personlig træner, og det var hun god til. Hun har i de senere år trænet Anna E. Møller.
Det var vel i det meget tidlige forår 1983, at jeg flyttede til København, så jeg boede i Roskilde i knap to år og var i øvrigt stjerneglad for det. I forår/sommer 1983 var det også slut med med min korte 'løberkarriere'. Så lokkede storbyen.
 
 

MARATON #1 – HUSUM, FEBRUAR 1981
LANGE AFTENER I GODT SELSKAB
Hvis man i 1980 stoppede med cykelsport, var der ingen mellemvej. Der var ikke rigtig nogen motionsklubber eller hyggefællesskaber. Når man stoppede, blev man efterladt på perronen og kunne se toget forsvinde i det fjerne. Hele den motionsindustri, der i dag omsætter for millioner, når der investeres i kulfibercykler og lycra, eksisterede ikke.
Så der skulle ske noget andet, efter at raceren var kørt i stald efter forårets løb i Esbjerg.
Det blev ikke overraskende løb i byens atletikklub, HIF, som blandt andet bød på god, lang søndagstræning efter datidens skik og brug. Men ved et tilfælde fik jeg også kontakt med to lokale maratonløbere, Kesse og Bent K. De skulle løbe Husumer Wintermarathon i februar, og de havde hver deres dagsorden.
Bent K. var jord- og betonarbejder på deltid og en af de bedste løbere herhjemme på distancen med en PB på 2:18. Han skulle til Husum og vinde, så han kunne blive udtaget til løb i udlandet. Kesse var bredt bygget med fuldskæg og drev sin egen gård i Simmersted. Han havde aldrig løbet maraton på over tre timer, og det her løb skulle ikke være det første.
Husumer Wintermarathon var blevet afholdt siden 1972 og var en fast del af programmet for mange danske løbere. De tog til den lille nordtyske by for lige at pudse formen af, før den mere intensive træning begyndte frem mod foråret. Løbet var altid i februar, så der kunne være frost og fygesne, slagregn, storm fra vest og alt andet godt. Som tidligere nævnt: Der var ikke mange løb at vælge imellem for mere end 40 år siden.
Kesse, Bent K. og jeg arbejdede jo alle, så vi mødtes hver fredag aften klokken 19 ved Haderslev-Hallen og løb 24 km i to store runder hhv. nord og syd for byen. Det var på kulsorte landeveje, hvor man var blind efter mødet med modkørende biler med langt lys. Vi havde 'ridelygter' spændt på armene, der lyste en smule hvidt fremad og rødt bagud, så vejen kunne de ikke lyse op, men på forunderlig vis brækkede vi ingen lemmer.
Det forløb var guld værd! Det var en mesterklasse i staldtips og erfaringer. Og super hyggeligt. Fredag efter fredag kom tempoet i vejret (for Bent K. var det en 'let dag'). Fredagen ugen før løbet satte vi distancen op 32 km for at få tømt depoterne. Det var knagende frost, så Kesse havde gemt en termoflaske med varm hvidtøl omkring 24 km. Det lyder mærkeligt, men smagte overraskende godt.
Undervejs gik snakken – meget om løb, men vi kom vidt omkring. Der var også en del at tale om. Det var den vinter, John Lennon blev skudt foran sin ejendom i New York, Reagan valgt som præsident, og Anker Jørgensen var i gang med sin sidste regeringsperiode.
På dagen var vejret – selvfølgelig – frygteligt, men vi overlevede. Bent K. vandt i 2:26, Kesse kom under tre timer, og jeg kom i land med det yderste af neglene på 3:05. Det var desværre ikke under tre timer, men hey! vi vandt holdkonkurrencen.
Det var et vinterhalvår, hvor solen sjældent viste sig, og alligevel er premiereløbet et meget, meget lyst minde. Det gav blod på tanden til at prøve kræfter med distancen igen, men næste gang skulle det resultere i en helt anden og mere hårdtslående lektion.
LEKTIEN AF DETTE LØB?
Træn med andre løbere. Navnlig, hvis det er dit første maratonløb. Det er hyggeligt og kan være en guldgrube af vigtig viden.
BUD #1: TRÆN MED ANDRE
Billedet er fra en vinterdag i Husum. Ruten gik ud på de øde landeveje i februar måned, der var ingen til at heppe og absolut ingen Instagram-værdige momenter.

Forhåbentlig bliver jeg bedre til ikke at blive paniksulten eller i hvert fald til at styre det.
4100 kcal i går og plus 200 gram på vægten i dag. 
Ben (alt, også lægge) og baller er perfekt DOMS´et i dag. Lige på kanten af at jeg tager fra med hænderne, når jeg skal sætte mig. I overkroppen mærker jeg kun lidt i maven.

Stuecyklen, mit evige smertensbarn, har lige fået lidt omsorg. Alt blev løsnet og flyttet og jeg forsøgte så at indstille den igen, mens jeg trampede forsigtigt i zone 1. 40 minutter i alt med en masse pauser, især i starten - de sidste 20 minutter ud i et. 
Om det blev godt må tiden vise men det er i hvert fald bedre end før.

Nu ud på cykelbanen og sige hej til “tirsdagsholdet”.

Heeeey, under en måned siden sidste opdatering. Har faktisk fået logget en del træning henover den seneste måned med et godt mix af styrketræning, cykling og overraskende nok løb. Løb skrev du? Ja det gjorde jeg sgu. Vi skal et smut til Mallorca i slutningen af september, og selvom jeg egentlig havde ambitioner om at have cykel med, så tror jeg ikke det bliver i denne omgang. Hotellet vi bor på har et lille fitnesslokale, og hvis jeg kunne kombinere det med lidt løb, så kunne jeg blive dækket ret godt af. Det er ikke kønt, det går ikke hurtigt, men det er egentlig en ret fin måde at afslutte min styrketræning på. Af samme årsag meldte jeg mig halvt spontant til vores DHL stafet i morgen. Det bliver så første gang i enormt mange år at jeg løber 5 km. 
Ifbm. Mallorca turen har jeg også haft en målsætning til at komme lidt ned i vægt så jeg kan stå lidt skarpere ved poolen. Udgangspunktet var omkring de 87 kg, og senest har jeg vejet lige under de 85. Den periode for nogle uger siden hvor det var 28-30 grader varmt gjorde at jeg nærmest ikke havde nogen energi, og tyede meget til slik og sodavand for at holde mig nogenlunde kørende. Planen er lidt at når jeg kommer på den anden side af min fødselsdag (d. 6. september), så prøver jeg at cleane op i min kost. Jeg spiser egentlig ikke så skævt i hovedmåltiderne, men jeg er alt for god til at klemme en sodavand eller to ned, og lidt slik. Det skal skæres meget ned, og så håber jeg at jeg i den periode kan rive en del kg af. Så skal jeg også bare være indforstået med at cyklingen ikke kommer til at være med super mange intervaller og super højt output, og det samme med styrketræningen. 
Og speaking of cykeltræning, så har jeg fået nogle nye favoritintervaller. 30/15. De er pisseirriterende at holde styr på fordi de rykker sig, men de er mega fede. Køres i ca. 10 minutter pr blok og det er 30 sekunder omkring 120-135% af FTP, og så hvile i 15 sekunder. De gør naller, men på den gode måde. 
Og så noget ikke træningsrelateret - min første rigtige kærlighed var at spille guitar. Så fra jeg har været 6-7 år gammel og op til jeg var en 21 cirka, spillede jeg ekstremt meget guitar. Jeg har stadig haft guitarer med mig lige siden, men fingrene har ikke helt ville med. I starten af august blev jeg enig med mig selv om at jeg minimum skulle spille 10 minutter guitar om dagen, og det har jeg faktisk holdt, og det har været ret magisk. Udover at jeg får fart i fingrene igen, så er det ekstremt afslappende for mig at sidde og lære gamle numre, nye riffs og sådan. Og så valgte jeg også lige at købe to nye guitarer der skal op og hænge i stuen.