Beleriand_K

Stress er desværre noget, som jeg har en hel del erfaring med. Både personligt og af at en skræmmende stor del af min bekendtskabskreds har været sygemeldt fra deres arbejde pga. stress.
Mange opfatter stress som et signal om, at de arbejder for meget, men det er efter min mening for overfladisk en betragtning. Jeg kender også folk, som arbejder 70-80 timer om ugen og elsker hvert sekund af det.
Jeg er efterhånden kommet til den overbevisning, at man får stress af at forsøge at opfylde krav. Det kan være ens egne krav til sig selv, eller det kan være andres krav. Det kan være reelle krav, eller krav som kun eksisterer i ens eget hoved. Virkningen er grundlæggende den samme. Derfor kan lange arbejdstider give nogen stress, mens andre ikke ville leve uden.
Med det udgangspunkt bliver din kur med motion kun symptombehandling (nu får jeg nok Spinderella på nakken... :freaked: ) i stedet for at være en langtidsvirkende årsagsbehandling. Det harmonerer vel egentlig også udmærket med det du skriver om en "hormonel og kemisk opregulering", som motionen brænder af. Dermed bliver motion en fortrinlig metode til oprydning både fysisk og mentalt, men det er - efter min mening - stadig symptombehandling, som ikke hjælper dig med at undgå den stresssituation, som du efterfølgende skal forsøge at minimere konsekvenserne af.
Her ville jeg elske at slutte af med nogle gode råd, som årsagsbehandler stress, og skaber en let og lykkelig tilværelse for alle, men det kan jeg ikke. Det bedste jeg kan gøre som svar på dit sidste spørgsmål er at anbefale en gennemgang af de ting, som du foretager dig i løbet af en stresset dag med en grundig og ikke mindst ærlig kortlægning af, hvorfor du gør de her ting.
Som eksempel findes der flere årsager til at folk udfører frivilligt arbejde. Nogle føler virkelig en dyb empati for de nødstedte i samfundet, som det gør dem glad helt ind i sjælen at hjælpe. Den slags Frans af Assissi-typer bliver højst sandsynligt aldrig stressede. I den modsatte grøft finder vi dem, som gør det, fordi de gerne vil have andres anerkendelse som et "godt menneske". Her er der et oplagt problem, da de både skal være på plads med hele deres opmærksomhed og koncentration, men samtidig hele tiden er nødt til at betragte sig selv udefra for at vurdere, om de nu lever op til den rolle, som de ønsker at høste anerkendelse for. Så bliver det frivillige arbejde drænende og en invitation til stress.
Det var to yderpunkter, og det mest sandsynlige er nok, at de fleste frivillige ligger et eller andet sted imellem de to punkter. Jeg har selv lavet frivilligt arbejde for Kirkens Korshærs Varmestue, Beredskabskorpset og Røde Kors i 15 år, så hvor jeg lå på den linje er også et spørgsmål, som jeg på et meget stresset tidspunkt i mit liv blev nødt til at stille mig selv. Den samme type spørgsmål - hvorfor gør jeg det her - hvor i ligger min motivation - hvad ville det betyde for mig, hvis jeg lod være - osv. kan man stille omkring en række af de ting, som man bruger tid på i en stresset dagligdag. Det er første skridt mod en årsagsbehandling, som forhindrer de stressskabende situationer. Og dermed mere langsigtet værdifuld end at fokusere på en efterfølgende oprydning, når skaden allerede er sket.
Og nu må jeg hellere forlade tastaturet, før Morten Z sender mig en regning for overdreven brug af MOL's serverplads med laaaange indlæg Men det er svært at lade være, når man støder på så relevante spørgsmål omkring et emne, som har stor betydning for mange mennesker.

Stress er desværre noget, som jeg har en hel del erfaring med. Både personligt og af at en skræmmende stor del af min bekendtskabskreds har været sygemeldt fra deres arbejde pga. stress.
Mange opfatter stress som et signal om, at de arbejder for meget, men det er efter min mening for overfladisk en betragtning. Jeg kender også folk, som arbejder 70-80 timer om ugen og elsker hvert sekund af det.
Jeg er efterhånden kommet til den overbevisning, at man får stress af at forsøge at opfylde krav. Det kan være ens egne krav til sig selv, eller det kan være andres krav. Det kan være reelle krav, eller krav som kun eksisterer i ens eget hoved. Virkningen er grundlæggende den samme. Derfor kan lange arbejdstider give nogen stress, mens andre ikke ville leve uden.
Med det udgangspunkt bliver din kur med motion kun symptombehandling (nu får jeg nok Spinderella på nakken... :freaked: ) i stedet for at være en langtidsvirkende årsagsbehandling. Det harmonerer vel egentlig også udmærket med det du skriver om en "hormonel og kemisk opregulering", som motionen brænder af. Dermed bliver motion en fortrinlig metode til oprydning både fysisk og mentalt, men det er - efter min mening - stadig symptombehandling, som ikke hjælper dig med at undgå den stresssituation, som du efterfølgende skal forsøge at minimere konsekvenserne af.
Her ville jeg elske at slutte af med nogle gode råd, som årsagsbehandler stress, og skaber en let og lykkelig tilværelse for alle, men det kan jeg ikke. Det bedste jeg kan gøre som svar på dit sidste spørgsmål er at anbefale en gennemgang af de ting, som du foretager dig i løbet af en stresset dag med en grundig og ikke mindst ærlig kortlægning af, hvorfor du gør de her ting.
Som eksempel findes der flere årsager til at folk udfører frivilligt arbejde. Nogle føler virkelig en dyb empati for de nødstedte i samfundet, som det gør dem glad helt ind i sjælen at hjælpe. Den slags Frans af Assissi-typer bliver højst sandsynligt aldrig stressede. I den modsatte grøft finder vi dem, som gør det, fordi de gerne vil have andres anerkendelse som et "godt menneske". Her er der et oplagt problem, da de både skal være på plads med hele deres opmærksomhed og koncentration, men samtidig hele tiden er nødt til at betragte sig selv udefra for at vurdere, om de nu lever op til den rolle, som de ønsker at høste anerkendelse for. Så bliver det frivillige arbejde drænende og en invitation til stress.
Det var to yderpunkter, og det mest sandsynlige er nok, at de fleste frivillige ligger et eller andet sted imellem de to punkter. Jeg har selv lavet frivilligt arbejde for Kirkens Korshærs Varmestue, Beredskabskorpset og Røde Kors i 15 år, så hvor jeg lå på den linje er også et spørgsmål, som jeg på et meget stresset tidspunkt i mit liv blev nødt til at stille mig selv. Den samme type spørgsmål - hvorfor gør jeg det her - hvor i ligger min motivation - hvad ville det betyde for mig, hvis jeg lod være - osv. kan man stille omkring en række af de ting, som man bruger tid på i en stresset dagligdag. Det er første skridt mod en årsagsbehandling, som forhindrer de stressskabende situationer. Og dermed mere langsigtet værdifuld end at fokusere på en efterfølgende oprydning, når skaden allerede er sket.
Og nu må jeg hellere forlade tastaturet, før Morten Z sender mig en regning for overdreven brug af MOL's serverplads med laaaange indlæg Men det er svært at lade være, når man støder på så relevante spørgsmål omkring et emne, som har stor betydning for mange mennesker.

Stress er desværre noget, som jeg har en hel del erfaring med. Både personligt og af at en skræmmende stor del af min bekendtskabskreds har været sygemeldt fra deres arbejde pga. stress.
Mange opfatter stress som et signal om, at de arbejder for meget, men det er efter min mening for overfladisk en betragtning. Jeg kender også folk, som arbejder 70-80 timer om ugen og elsker hvert sekund af det.
Jeg er efterhånden kommet til den overbevisning, at man får stress af at forsøge at opfylde krav. Det kan være ens egne krav til sig selv, eller det kan være andres krav. Det kan være reelle krav, eller krav som kun eksisterer i ens eget hoved. Virkningen er grundlæggende den samme. Derfor kan lange arbejdstider give nogen stress, mens andre ikke ville leve uden.
Med det udgangspunkt bliver din kur med motion kun symptombehandling (nu får jeg nok Spinderella på nakken... :freaked: ) i stedet for at være en langtidsvirkende årsagsbehandling. Det harmonerer vel egentlig også udmærket med det du skriver om en "hormonel og kemisk opregulering", som motionen brænder af. Dermed bliver motion en fortrinlig metode til oprydning både fysisk og mentalt, men det er - efter min mening - stadig symptombehandling, som ikke hjælper dig med at undgå den stresssituation, som du efterfølgende skal forsøge at minimere konsekvenserne af.
Her ville jeg elske at slutte af med nogle gode råd, som årsagsbehandler stress, og skaber en let og lykkelig tilværelse for alle, men det kan jeg ikke. Det bedste jeg kan gøre som svar på dit sidste spørgsmål er at anbefale en gennemgang af de ting, som du foretager dig i løbet af en stresset dag med en grundig og ikke mindst ærlig kortlægning af, hvorfor du gør de her ting.
Som eksempel findes der flere årsager til at folk udfører frivilligt arbejde. Nogle føler virkelig en dyb empati for de nødstedte i samfundet, som det gør dem glad helt ind i sjælen at hjælpe. Den slags Frans af Assissi-typer bliver højst sandsynligt aldrig stressede. I den modsatte grøft finder vi dem, som gør det, fordi de gerne vil have andres anerkendelse som et "godt menneske". Her er der et oplagt problem, da de både skal være på plads med hele deres opmærksomhed og koncentration, men samtidig hele tiden er nødt til at betragte sig selv udefra for at vurdere, om de nu lever op til den rolle, som de ønsker at høste anerkendelse for. Så bliver det frivillige arbejde drænende og en invitation til stress.
Det var to yderpunkter, og det mest sandsynlige er nok, at de fleste frivillige ligger et eller andet sted imellem de to punkter. Jeg har selv lavet frivilligt arbejde for Kirkens Korshærs Varmestue, Beredskabskorpset og Røde Kors i 15 år, så hvor jeg lå på den linje er også et spørgsmål, som jeg på et meget stresset tidspunkt i mit liv blev nødt til at stille mig selv. Den samme type spørgsmål - hvorfor gør jeg det her - hvor i ligger min motivation - hvad ville det betyde for mig, hvis jeg lod være - osv. kan man stille omkring en række af de ting, som man bruger tid på i en stresset dagligdag. Det er første skridt mod en årsagsbehandling, som forhindrer de stressskabende situationer. Og dermed mere langsigtet værdifuld end at fokusere på en efterfølgende oprydning, når skaden allerede er sket.
Og nu må jeg hellere forlade tastaturet, før Morten Z sender mig en regning for overdreven brug af MOL's serverplads med laaaange indlæg Men det er svært at lade være, når man støder på så relevante spørgsmål omkring et emne, som har stor betydning for mange mennesker.

Onsdag, den 31. oktober 2012
2 min gang
23 min løb
5 min gang
Distance: 4.408 m
Tid: 30:03 min
Tempo: 6:49 min/km
Estimeret tid på 5 km: 34:05 min
23 min interval
Distance: 3.760 meter
Tempo: 6:08 min/km
Est. tid på 5 km: 30:35 min

Denne her er faktisk også meget godt ramt

He, he, Keith Richards, the king of dope. Lance ser kun baghjulet af den gamle rullesten

Elegant som en flodhest...
Mens jeg oksede op ad Skydebanevej med tungen hængende ud af halsen, blev jeg overhalet af en ung kvinde. Hun var virkelig en fornøjelse at se på. Det virkede næsten som om hun svævede afsted på en sky, men det gik altså hurtigt nok til at hægte mig af. Ikke at det krævede så voldsomt meget, men hun måtte da godt have set bare en lille smule koncentreret ud. Om ikke andet så bare af høflighed... I sådan et selskab føler man sig virkelig som en kluntet flodhest.
Mandag, den 22. oktober 2012
2 min gang
10 min løb
2 min gang
9 min løb
1 min gang
Distance: 3.897 m
Tid: 23:58 min
Tempo: 6:09 min/km
Estimeret tid på 5 km: 30:45 min
10 min interval
Distance: 1.835 meter
Tempo: 5:27 min/km
Est. tid på 5 km: 27:15 min
9 min interval
Distance: 1.570 meter
Tempo: 5:44 min/km
Est. tid på 5 km: 28:40 min
Vægt: 88,7 kg

Kan du ikke bare begå underslæb? Det er da win-win: Du får penge til en ny banecykel, og du bliver afsat som kasserer

Nu i løbetøj fra Føtex...
Indtil nu har jeg løbet i de samme shorts og t-shirt, som jeg løfter vægte i, men det er efterhånden ved at blive for koldt til den fornøjelse. Så jeg gik ind i en butik for at se på noget løbetøj. Og fik et chok, da det viste sig, at alene en let løberjakke koster 1.100 kr! Jeg turde slet ikke spørge, hvad et par bukser så koster.
De priser har jeg absolut ikke tænkt mig at betale, så det endte med, at jeg købte et sæt løbetøj i Føtex til 250 kr. Det vinder jeg nok ikke nogen designpriser på, men det holder mig varm, og det var sådan set det, der var formålet med at købe løbetøj. Ikke at finansiere den danske tekstilindustris vej gennem den økonomiske krise.
Mandag, den 8. oktober 2012
2 min gang
9 min løb
2 min gang
8 min løb
1 min gang
Distance: 3.739 m
Tid: 21:56 min
Tempo: 5:54 min/km
Estimeret tid på 5 km: 29:20 min
9 min interval
GPS'en løste ikke sin opgave, og påstod først, at jeg løb i en tid på 14 min/km og efterfølgende, at jeg havde været nede i 2:21 min/km, og begge dele er helt ud i skoven. På den grafiske afbildning af løberuten fremgår det endvidere, at jeg lige var en tur hen over travbanen, og det ville jeg nok have bemærket, hvis det var korrekt... Så første løbeinterval kommer der ingen tal på.
8 min interval
Distance: 1.491 meter
Tempo: 5:22 min/km
Est. tid på 5 km: 25:50 min
Vægt: 89,6 kg

Det ser ud til, at du arbejder med løb efter samme koncept, som du gjorde med bænkpres. Det fungerede beviseligt rigtig godt for dig, og det ser ud til, at metoden kan overføres til løb. Det må være en rigtig god oplevelse, som bør give noget ekstra ballast i selvtillidskassen. Nu VED du på forhånd, at du gør det rigtige, og så kan kræfterne bruges konstruktivt i stedet for på at bearbejde tvivl. Det skal nok blive et godt 2013

Mandag, den 24. september 2012
Det er dejligt, at det nu ikke længere er noget problem at løbe i otte minutter. Det er kun tre måneder siden, sådan en distance ville have været en umulighed. Det var også en god fornemmelse ikke at være brændt ud i slutningen af det sidste syv minutters interval, men endda have overskud til at kunne hæve tempoet, så jeg løb det sidste minut på kun lidt over 5 min/km. Det er faktisk en ret god oplevelse, det her
2 min gang
8 min løb
2 min gang
7 min løb
1 min gang
Distance: 3.208 m
Tid: 20:03 min
Tempo: 6:15 min/km
Estimeret tid på 5 km: 31:15 min
8 min interval
Distance: 1.375 meter
Tempo: 5:49 min/km
Est. tid på 5 km: 29:05 min
7 min interval
Distance: 1.296 meter
Tempo: 5:24 min/km
Est. tid på 5 km: 27:00 min
Vægt: 89,8 kg
Bænkpres
3 x 12 x 55
Military Press
3 x 12 x 25
Romaskine
3 x 12 x 65

Fra 100,6 kg til 90,5 kg...
For tre måneder siden besluttede jeg at gå 10 kg ned i vægt for at lette belastningen på mine ben, når nu jeg gik i gang med at løbetræne for første gang i 25 år. Siden har jeg arbejdet vægten nedad og i dag sagde vægten 90,5 kg. Målet om en 10 kg vægtreduktion er altså nået.
Dermed kan jeg tillade mig at ændre lidt på trænings- og kostvaner. Jeg vil således dels reducere/fjerne cykeltræningen, og dels være lidt mindre omhyggelig med mængden af mad. Alt hvad der hedder sukker, slik, kager o.lign. er dog stadig bandlyst, da målsætningen nu er at fjerne den sidste portion bildæk fra maven.
Hertil vil styrketræning være et udmærket middel, så jeg vil så småt til at starte vægttræningen op igen. Dog på et lavere niveau end tidligere og uden ambitioner om at genetablere min tidligere styrke. Nu er det primære mål med vægttræningen at bytte den resterende overflødige fedt til muskelmasse, samtidig med at vægten holdes omkring de 90 kg. En målstok herfor er livvidden, som i dag er 98 cm. Det er 8-10 cm mindre end for tre måneder siden, men der kan godt undværes yderligere et par centimeter.
Mandag, den 17. september 2012
2 min gang
8 min løb
2 min gang
7 min løb
1 min gang
Distance: 3.251 m
Tid: 20:06 min
Tempo: 6:11 min/km
Estimeret tid på 5 km: 30:55 min
8 min interval
Distance: 1.463 meter
Tempo: 5:28 min/km
Est. tid på 5 km: 27:20 min
7 min interval
Distance: 1.265 meter
Tempo: 5:32 min/km
Est. tid på 5 km: 27:40 min

Min første Coopertest og kondital...
Med dagens løbetur er jeg nået lige nøjagtigt halvvejs i det begynderprogram, som gerne skulle ende med, at jeg løber 5 km på under en halv time. Dagens løb i 12 minutter var det længste jeg har løbet siden folkeskolen og dermed spændende i sig selv.
Men det var også spændende af en anden grund. Nemlig fordi det er første gang, jeg har løbet længe nok til at kunne bruge resultatet i en Coopertest, og dermed få et nogenlunde kvalificeret bud på, hvordan min form egentlig er. Det var jeg meget spændt på. Her er svaret i distance og kondital:
Distance: 2.229 meter (Middel) (intervallet 2.100-2.500 meter er middel i min alder)
Kondital: 38,3 (Middel) (intervallet 35-39 er middel i aldersintervallet 45-49 år)
VO2-max: 3,54 l/min
Middel på både distance og kondital er måske ikke specielt imponerende, men at jeg alligevel er glad for resultatet er der en helt speciel grund til. Jeg husker nemlig udmærket gymnastiktimerne i folkeskolen, hvor jeg lå langt efter gennemsnittet både styrke- og konditionsmæssigt, så set i det lys er resultatet "Middel" en halv sejr for mig.
Jeg er nu halvvejs i det begynderprogram, som gerne skulle ende med, at jeg løber 5 km på under en halv time, og det har taget næsten tre måneder at komme så langt. Teoretisk set burde jeg faktisk have været færdig med programmet på nuværende tidspunkt, men jeg forsøger at passe godt på min gamle krop, så skader ikke sætter en stopper for udviklingen. Indtil nu er det gået udmærket, og jeg glæder mig til at komme igang med anden halvdel af programmet.
Mandag, den 10. september 2012
2 min gang
12 min løb
5 min gang
Distance: 2.960 m
Tid: 19:05 min
Tempo: 6:26 min/km
Estimeret tid på 5 km: 32:10 min
12 min løb
Distance: 2.229 m
Tempo: 5:23 min/km
Est. tid på 5 km: 26:55 min
Vægt: 91,6 kg
Bænkpres
7 x 10 x 60

NYE MÅL
For mange år siden satte jeg mig forskellige mål med min styrketræning. Jeg ville bænkpresse 120 kg, military presse 80 kg og trække hele stakken på 125 kg i romaskinen. Det er nu ved at være flere år siden alle disse mål blev nået, og lige siden har jeg haft problemer med at finde motivationen for virkelig at yde noget til træning. Bare at lægge 5 kg til et mål, som man har kæmpet i flere år for at nå, giver ingen mening for mig.
Ud af det blå kom løbetræningen så pludselig på banen. For bare et halvt år siden ville jeg have forsværget, at jeg nogensinde ville løbe længere end hen til bussen, men uden at jeg egentlig ved, hvordan det skete, var jeg lige pludselig i gang. Dermed åbnede der sig pludselig en ny verden med nye oplevelser og nye mål. Og det var rart.
Så p.t. er planen, at jeg vil vedligeholde min fysik ved fortsat at løfte vægte i moderat omfang, men fokus ligger nu på løbetræningen, hvor mit første mål er:
At løbe 5 km på under en halv time
Jeg har hurtigt opdaget, at der er lige så meget "religion" omkring løb (løbestil, løbesko, træningsmetoder osv.), som der er omkring styrkeløft, og jeg er derfor nødt til på egen krop at finde ud af, hvad der fungerer for mig. Det lykkedes for mig i styrkeløft, og det skal det også nok gøre i løb.
Så jeg vil benytte lejligheden til at sige farvel og tak til de læsere, som har fulgt med i denne logbog pga. vægtene. Det er slut for denne gang. Og - måske, men sandsynligvis ikke - velkommen til nye læsere, som synes det er sjovt at følge med i en absolut begynders forfjamskede forsøg på at blive løber

Tillykke med rekorden :-)

Godt at kunne bruge tiden effektivt .
Jeg er i øvrigt lidt misundelig over, at du kalder 11,5 km i 5:50 for "langsom pace". Det vil jeg også kunne!

NYE MÅL
For mange år siden satte jeg mig forskellige mål med min styrketræning. Jeg ville bænkpresse 120 kg, military presse 80 kg og trække hele stakken på 125 kg i romaskinen. Det er nu ved at være flere år siden alle disse mål blev nået, og lige siden har jeg haft problemer med at finde motivationen for virkelig at yde noget til træning. Bare at lægge 5 kg til et mål, som man har kæmpet i flere år for at nå, giver ingen mening for mig.
Ud af det blå kom løbetræningen så pludselig på banen. For bare et halvt år siden ville jeg have forsværget, at jeg nogensinde ville løbe længere end hen til bussen, men uden at jeg egentlig ved, hvordan det skete, var jeg lige pludselig i gang. Dermed åbnede der sig pludselig en ny verden med nye oplevelser og nye mål. Og det var rart.
Så p.t. er planen, at jeg vil vedligeholde min fysik ved fortsat at løfte vægte i moderat omfang, men fokus ligger nu på løbetræningen, hvor mit første mål er:
At løbe 5 km på under en halv time
Jeg har hurtigt opdaget, at der er lige så meget "religion" omkring løb (løbestil, løbesko, træningsmetoder osv.), som der er omkring styrkeløft, og jeg er derfor nødt til på egen krop at finde ud af, hvad der fungerer for mig. Det lykkedes for mig i styrkeløft, og det skal det også nok gøre i løb.
Så jeg vil benytte lejligheden til at sige farvel og tak til de læsere, som har fulgt med i denne logbog pga. vægtene. Det er slut for denne gang. Og - måske, men sandsynligvis ikke - velkommen til nye læsere, som synes det er sjovt at følge med i en absolut begynders forfjamskede forsøg på at blive løber

Fredag, den 31. august 2012
Bænkpres
10 x 10 x 55
1 x 3 x 80
Løbetræning
2 min gang
6 min løb
2 min gang
5 min løb
1 min gang
Samlet distance: 2,47 km
Tempo, gennemsnit: 6:27 min/km
Tempo, løb (1. distance på 6 min): 6:01 min/km
Tempo, løb (2. distance på 5 min): 5:38 min/km
Jeg havde mine nye løbesko på idag i stedet for mine almindelige Ecco-sko, som i mangel af bedre har fungeret som løbesko indtil nu. Det er et par New Balance 373 købt online i England til 306 kr incl. fragt (butikspris i Danmark: 700 kr), og de føltes rigtig gode. Lars Mikkelsen har i sin glimrende blog skrevet, at løbere er dem med grimme trøjer og dyre sko, men jeg hører foreløbig til i den gruppe af løbere, hvor det hele er grimt, men billigt

Mandag, den 12. august 2012
Dødløft
3 x 10 x 60
Løbetræning
2 min gang
8 min løb
5 min gang
Vægt: 95,4 kg
Der var ingen tider eller distancer på dagens træning, da Endomondo hårdnakket påstod, at jeg havde brugt 14 minutter og 21 sekunder på at bevæge mig 0 meter. Jeg er ved at være træt af det program og vil nu prøve med noget andet. Runkeeper kunne ikke logge ind på mobiltelefonen, efter at jeg havde installeret applikationen, så den røg ud igen. Så nu prøver jeg med micoach, og håber, at det virker bedre.
Men bortset fra det elektroniske svigt var det faktisk en god dag. Det var første gang, jeg løb i otte minutter, og det var der ingen problemer med. Dermed har jeg gennemført den første tredjedel af det begynderprogram, som jeg følger. Det har taget to måneder, hvilket er dobbelt så meget, som det originale program lagde op til, men jeg har været meget omhyggelig med at passe på mine ben og undgå skader. Så hellere bruge lidt længere tid på at komme rigtigt i gang.

Mandag, den 23. juli 2012
Bænkpres
1 x 5 x 100
Løb
4 min gang
3 min løb
4 min gang
3 min løb
1 min gang
Vægt: 98,5 kg
Det slog mig pludselig, at en medvirkende årsag til mine knæproblemer måske er, at jeg begyndte at løbe i nye løbesko. En af de ting, som er gået op for mig ved læsning om løb på internettet er, at sko ikke bare er sko. De skal tilsyneladende også passe til foden.
Det lyser måske umiddelbart indlysende, men det er jo ikke noget man bekymrer sig om ved køb af almindelige sko, så for en ikke-løber er det faktisk slet ikke så indlysende endda.
Og måske har jeg i forsøget på at gøre det rigtige ved at købe løbesko til at løbe i udsat mine knæ for en anden påvirkning, end de er vant til. Med deraf følgende smerter og potentiel skade?
Det var min tanke, så i dag løb jeg i mine sædvanlige Ecco-sko, som jeg går i timevis hver dag, og som mine knæ i hvertfald er vant til. Det føltes sådan set udmærket, og her nogle timer efter træningen føles mine knæ ikke værre, end de gjorde i går. Så måske skal jeg holde mig fra løbesko. Eller også få lavet en test af, hvilke sko som passer til mig.
Det har jeg bare hørt meget forskellige meninger om. Nogen siger, at det er helt fantastisk og gav dem mærkbare forbedringer at få lavet sko tilpasset efter en filmet test. Men jeg har også talt med nogen, som siger, at den test var årsagen til en langvarig skade, da de fik nogle sko, som slet ikke fungerede. Så hvad skal man tro? Indtil videre fortsætter jeg i Ecco-skoene, da de i det mindste ikke har forværret problemerne.

Jeg har egentlig altid haft det sådan med fysisk træning, at det er meget sjovere at lave statistik på træningen end at gennemføre den. Det kan nogle gange være det skub, som kræves for at komme i gang med at bestille noget, da man jo desværre er nødt til at træne for at få træningsdata at lege med.
Eftersom jeg på det seneste har tænkt lidt over, at jeg måske burde gøre lidt mere ved min kondition, var opdagelsen af Endomondo derfor lige noget for mig. Her er der masser af statistik, og måske kan det motivere mig til at give den lidt mere gas på cyklen end bare det sædvanlige adstadige gammelmandstempo til og fra træning. Måske. Jeg har nemlig også en tilbøjelighed til hurtigt at blive begejstret for den slags, men droppe det igen, når nyhedens interesse forsvinder.
Indtil videre er det imidlertid lidt sjovt, og selvom jeg omhyggeligt har indstillet Endomondo til ikke at offentliggøre noget som helt omkring mine resultater, må denne logbog vel være det rigtige sted til at holde styr på den slags.
Når jeg har fjernet dele-funktionen i Endomondo skyldes det, at jeg ikke kan se meningen med at sammenligne resultater baseret på helt forskellige forudsætninger. Jeg cykler på en gammel tre-gears herrecykel, og det betyder f.eks., at jeg kæmper mod en vindmodstand, som er væsentligt højere end på en racercykel. Det betyder også, at jeg ikke kan presse hastigheden højere op end 40-45 km/t ned ad bakke, da gearingen sætter en grænse. Der er trods alt en fysisk grænse for, hvor hurtigt man kan køre pedalerne rundt.
Derfor giver det ikke nogen mening at sammenligne resultater med andre, og det er lidt ærgeligt, da det måske kunne være en motivationsfaktor for at yde lidt ekstra. Der burde være en kategori for midaldrende mænd i oprejst siddestilling på gamle tre-gears herrecykler :bike: .
Nå, men det er der altså ikke, så jeg må bare sammenligne mig med mig selv.
Mine bedste tider i går og idag var følgende:
Minutter pr. 1 km
7. juni (til træning): 2,42
7. juni (hjem fra træning): 2,52
8. juni: 1,43
Minutter pr. 5. km
7. juni (til træning): 17,23
7. juni (hjem fra træning): 18,14
8. juni: 13,13
Det fremgår vist tydeligt, at der er ret stor forskel på, om man kører inde i byen med lysreguleringer eller lidt uden for centrum. Det betyder også, at de forskellige tider ikke kan sammenlignes med hinanden, men at jeg er nødt til at sammeligne tider på den samme rute, for at det skal give nogen mening. Det havde været noget lettere, hvis man var løber, hvor den slags tvungne pauser har mindre betydning for gennemsnitsfarten, men det er og bliver jeg aldrig.

Mandag, den 23. april 2012
Bænkpres
8 x 8 x 85
3 x 3 x 105
Romaskine
5 x 5 x 100
1 x 3 x 125 (hele stakken)
Dagsvægt: 100,2 kg
Og så et par citater. Først et, som jeg synes er morsomt, selvom jeg egentlig ikke ved hvorfor:
"Da Alexander Graham Bell opfandt telefonen, havde han tre ubesvarede opkald fra B.S. Christiansen..."
(Hugget fra Facebook)
Og så et, som fik mig til at tænke en hel masse. Det har åbenbart ramt en eller anden spændt streng hos mig, som nu bliver ved med at vibrere. Selvom jeg ikke er løber, og faktisk ikke har løbet en eneste meter af egen fri vilje de sidste 25 år:
"I løb oplever jeg noget nyt. Nemlig, at det ikke er vigtigt for mig at vinde. Hvad der er vigtigt for mig er at træne og blive god til at mødes med andre i grimt tøj og dyre sko og være os selv."
(Lars Mikkelsen, tidligere landsholdsløfter i styrkeløft og nuværende ekstremløber)

2 x 10,3km aktiv restitution - hvor var jeg dygtig.
Når man nu er så glad for banjo som jeg er, er det skidt læsning af Barney McKenna er gået bort.

Nu proppen er væk:
http://www.youtube.com/watch?v=8jCVFgKuqlU

Hvad så drenge og piger, så er det tid til endnu et kapitel i drejebogen om AGVs træning og mystiske livsførelse.
Hvad har denne karismatiske mand mon bedrevet tiden med siden sidst? Har han brugt tiden på at kæmpe for de truede dyr eller de sulte børn i Afrika? Har han kæmpet for de trætte, fattige sammenkrøbne masser der længes efter at ånde frit?
Har han læst romanen, ”Mit elskede DDR” af Ole Sohn, eller ”Kunsten af lave god risengrød” af Bertel Haarder?
Har han kigget ind i sin egen sorte sjæl, denne AGV der voksede op som en blomst på en stenbro. Tog det ene nyrestød ind efter det andet, benægtede den æstetiske overflade, ledte efter øer af fascination i et hav af rutine.
Nej, den slags banalitet spenderer AGV ikke tid på. Han har søgt og fundet meningen med livet – men hvad handler det så om? Det handler om at skyde den der trækker først.

Det er et udmærket spørgsmål, du stiller, men desværre er der ikke noget fornuftigt svar på det. Forbuddet mod dopingmidler udenfor konkurrencesammenhæng samtidig med at man tillader forbrug af kræftfremkaldende tobak og giftstoffet alkohol er fuldstændig uden logisk sammenhæng. Det kan sammenlignes med, at du kan besøge din læge to gange om dagen på samfundets regning, hvis du mangler noget at få tiden til at gå med, men hvis du går til tandlægen med et smertefuldt problem, så får du en betydelig regning med hjem.
Der er simpelthen ikke andre forklaringer på denne mangel på sammenhæng og sund fornuft end bare at konstatere, at sådan er det bare. Og det har det været så længe, at de fleste alene p.g.a. varigheden af tåbelighederne er begyndt at betragte dem som helt rigtige og meget fornuftige.