Phoebe

Medlemmer
  • Content count

    45
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by Phoebe

  1. Efter et længere kræftforløb skal jeg nu til at bygge kroppen op igen. Jeg har været igennem et træningsforløb via Regionen og Rigshospitalet, og herfra har jeg et lille styrketræningsprogram. Jeg har fortsat med den og har bygget lidt på, både fordi jeg nu har flere kræfter og fordi jeg gerne vil bygge muskulaturen op og tabe mig lidt (har spist godt i forløbet, for at kunne stå imod). Mit styrketræningsprogram er idag således (navn på træningsmaskinerne): Lat Machine Lower Back Total Abnominal Chestpress Shoulder Press Leg extension Legpress Jeg laver 3 sæt af hver med 10-12 repetitioner. Hvis det føles for nemt, øger jeg vægten på maskinerne. Jeg varmer op med 3 km løb/gang på løbebåndet, og indimellem slutter jeg af med 2 km på romaskinen. Jeg har indtil nu passet træningen 3 gange om ugen, men regner med at køre styrketræning 2 gange/uge og en omgang Bikefit eller andet kardiotræning pr uge. Tidligere svømmede jeg 2 km 3 gange om ugen, men jeg må ikke svømme i øjeblikket. Håber der er nogen der kan vurdere mit træningsprogram og eventuelt byde ind med nogle ændringer. NB jeg er godt klar over, at kosten har stor indflydelse på vægttab, og det er jeg bevidst om. Jeg spiser aldrig slik eller chips, holder mig til mørk chokolade og et glas vin ;0) På forhånd tak for hjælpen.
  2. Sygdom tab af muskelmasse?

    Jeg har nu ligget en hel uge med influenza, sovet det meste af tiden og lavet mindst muligt. Efter en uge uden det store apettit, og uden særlig meget aktivitet, kan jeg konstatere et tab på lidt over 2kg. Så er det jeg får et spørgsmål. Er det tabte kun muskelmasse (føles tung at løfte det mindste) eller kan man også håbe på tab af fedt? Hvad er nemmest for kroppen at forbrænde på sådan en uge, med minimum aktivitet og kun ringe fødeintag, samt bekæmpelse af sygdom.
  3. Sygdom tab af muskelmasse?

    Tak for svarene, dejligt at høre at det ikke udelukkende er muskelmasse der tabes, bare fordi man ligger stille i længere tid. Men angående tabe af væske, kan jeg ikke rigtig se, hvorfor det skulle have så stor betydning. Godt nok har jeg ikke indtaget meget føde, og jeg har svedt en del pga feber. Men jeg har drukket både te, vand og juice, så jeg tror ikke at ændringen i væskebalancen skulle være så stor. Hvad er nemmest for kroppen (=mest energioptimalt) at bruge fedtdepoterne først, eller at tage fat i muskelmassen?
  4. Udslæt på benene

    Jeg er lige hjemvendt fra ferien, hvor jeg bl.a. har været ud at vandre i de Østrigske bjerge i et par dage. Jeg gik ca 6 km i bjergene de første to dage, og så havde jeg en "flad" dag, hvor jeg også gik 5-6 km rundt i en by. På tredje dag fik jeg en mærkelig udslæt på mine ankler. Huden blev rød og lidt hævet i større plamager, hele vejen rundt om anklen, og det kløede. Jeg har oplevet nøjagtigt det samme for 2 år siden ved en byferie i Japan, hvor jeg troede, at det var noget jeg havde spist der gav udslættet. Men det kan så ikke være maden, der udløser udslættet, der maden ved de to ferier er markant forskelligt. Jeg er 43, løber og er i god form, træner 10-20 km om ugen og har for nyligt gennemført en ½Marathon. Ved løb får jeg ikke disse udslæt. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er kommet i kontakt med planter eller insekter der kan have givet mig den reaktion. Udslettet forsvandt stille og roligt i løbet af et par dage. Er der nogen der har et bud på, hvad det kan skyldes? Jeg har en idé om at det kan være affaldsstoffer der svedes ud, ved vandring over mange timer. Eller kan det have noget med blodtrykket at gøre? Jeg overvejer på et senere tidspunkt, at tage en vandreferie, hvor man vandrer over flere dage 10-30 km, og er derfor interesseret i at finde ud af, om det er noget jeg kan forvente vil ske igen.
  5. Udslæt på benene

    Den den Hornet tror jeg at jeg har mødt en gang. Der fløj sådan en stor hvepselignende dyr ud af min sovepose, og ved nærmere undersøgelse af soveposen, var der en leragtig puppe i den. Det var ikke med min gode vilje, at jeg havde delt seng med den kammerat... Ham fyren der leger "bjørn efter honning" er sgu ikke rigtig klog. Han ser også ud til at have fået lidt men af det efterfølgende. Dame reporteren har nok fået lært at man skal "klæde sig på" i forhold til omgivelserne... Sjove klip ;0)
  6. Dehydrering

    Er snoren i fingre eller hænder tegn på dehydrering? Kan det være tegn på andet? Jeg har oplevet det nogle gange når jeg har været ude at løbe mere end 5-10km.
  7. Udslæt på benene

    Hej igen, jeg har altid mine høfeberpiller (Benadryl) på mig, for jeg ved aldrig hvornår jeg kan komme til at spise noget jeg ikke kan tåle; nødder, æbler eller andet der kan være gemt i maden. Jeg tager ellers kun pillerne de dage hvor jeg kan mærke at pollen genere mig, ellers ikke. Jeg regnede ikke med, at udslættet var en udefra kommende allergisk reaktion, derfor tænkte jeg ikke på at tage pillerne. Det må jeg tænke over en anden gang. Apropos hvepse, så er jeg sidst blevet stukket for mange år siden, og på trods af antihistaminer, så hævede det en del, og gjorde meget ondt, så det kan godt være, at jeg heller ikke har det så godt med det.
  8. Udslæt på benene

    Tak for din hjælp, efterhånden ud fra dine svar, så tror jeg det må have været noget reaktion på græs. Vi gik på et tidspunkt igennem en plæne med vilde blomster og græs, selvom det var meget kort, kan det godt være at det alligevel kom til at røre mine ankler. Med birk og græsallergi er der en hel del frugter jeg ikke kan tåle: æbler, kirsebær, blommer, ferskner, abrikoser. Derudover kan jeg kun tåle lidt pærer, men forleden spiste jeg en nektarin uden problemer. Tomater har jeg normalt ikke problemer med, men der er tidspunkter hvor jeg kan mærke en "følelse" af allergi hvis jeg spiser flere, det samme med gulerødder. Soleksem har jeg aldrig haft. Min hud er lidt mørklødet, så jeg tåler noget sol. Brugte dog faktor 15 et par uger sydpå, inden vandreturen i Østrig. Hvis det havde været noget soleksem, ville udslættet også komme andre steder på kroppen end anklerne. Men reagerer en allergisk udslæt kraftigere ved solpåvirkning?
  9. Udslæt på benene

    Tak for dit svar. Jeg er allergisk over for græs og birk, men har ikke været særlig plaget i år. Jeg kan heller ikke tåle kat, men det kan min mand endnu mindre, og han var ikke plaget. Udslættet forsvandt inden vi flyttede fra stedet, så jeg tror ikke det kan være noget med husdyr eller sengetøjet. Der var pænt og rent. Det lignede ikke varmeknopper. Sokkerne var det heller ikke, da jeg gik i løbesko (ved godt at vandrestøvler er bedst, dem køber jeg til den rigtig vandring), og mine sokker var lave, under anklen. Mine ankler var ikke hævet, kun huden rundt om. Gigt i familien er der nok lidt af, men kun hos de ældre. Udslettet er helt væk, og jeg tog ikke billeder af det. Næste gang jeg tager forbi min læge, så vil jeg prøve at spørge. Jeg skal også snart møde en fysioterapeut der organiserer vandringer, så vil jeg spørge hende om hun kender noget til fænomenet.
  10. Kostevejleder uddannelse

    Jeg har et spørgsmål til alle jer eksperter inden for kostvejledning. Jeg overvejer at påbegynde et karriereskift, er idag ingeniør og har været det i flere år (er selv i 40'erne), er glad for mit arbejde, men går og overvejer om det egentlig er noget helt andet jeg godt kunne tænke mig at lave. Jeg går derfor med nogle tanker om at tage nogle kurser i kostvejledning og ernæring eller tilsvarende. Jeg har ikke i sinde i at kaste mig over en ny uddannelse, men faglige kurser af kortere eller længere varighed kan jeg overskue. Evt en uddannelsesforløb bygget op over flere individuelle kurser. Jeg har kigget mig lidt omkring og er faldet over kursusudbyderen AT WORK, som har en del af den slags kurser som jeg kunne have interesse i. Spørgsmålet går så på, om undervisningen er kvalificeret nok. Jeg ved godt at man bliver hverken diætist eller ernæringsekspert af disse kurser, men hvordan er kvaliteten? Er der ellers andre kursusudbyder der kunne komme på tale? Min personlig interesse er IKKE egen overvægt. Jeg har børn der har dyrket sport på konkurrence niveau i mange år. Jeg dyrker selv en del motionsløb. Og i det hele taget kunne det være rart at vide mere om emnet og måske kunne bruge det som bijob og eventuelt på længere sigt til et karriereskift. Håber der er nogen der kan byde ind.
  11. Kostevejleder uddannelse

    Tak for jeres svar. For det første har jeg ikke tænkt mig at "stjæle" nogens erhverv, først og fremmest vil jeg starte af egen sportslig og privat interesse, og så se om det er noget der kan føre til mere. Jeg har idag et job som er vellønnet, så det med bare at kaste det hele over noget helt nyt er ikke aktuelt, uden at have prøvet det nye meget forsigtigt og velovervejet. Jeg er kemiingeniør med både mikrobiologi, biokemi og fysiologi som nogle af fagene, så jeg kunne i princippet godt kunne kaste mig over en bachelor i human ernæring. MEN jeg gider ikke komme tilbage til skolebænken i så stor en omfang. Jeg ville bare høre om nogen havde erfaring med den type kurser og kursusudbyder, så jeg kunne forsøge mig med det og snuse om det overhoved er noget for mig. Jeg kigger også på muligheden for E-lerning, hvilket er muligt hos denne kursus udbyder, om universiteten også har den mulighed skal måske lige undersøges.
  12. Smidighedstræning

    Manglende menstruation hos gymnastikpiger, eller hos andre sportspiger, har ikke noget med smidigheden at gøre. Nogle piger der træner så meget, at de er meget tynde og ikke har så meget fedt på kroppen KAN gå hen og få forstyrrelser i deres menstruationscyklus, udskyde deres første menstruation eller helt stoppe med at menstruere. Dette (så vidt jeg ved, er ikke ekspert) skyldes at nogle kønshormoner dannes eller gemmes i fedtvævet. Det er ikke alle der er påvirkelige, nogle piger kan sagtens være meget tynde og alligevel have normale menstruation. Har prøvet på egen krop. Smidighed er et helt andet spørgsmål. Mange gymnastikpiger er i forvejen meget smidige fra naturens hånd, noget endda hypermobile. Der er det vigtigt at de styrker muskulaturen, for ikke at overbelaste deres led. Det kan give smerter og/eller slidegigt senere i livet.
  13. Massage og menstruation

    Ja, det er et lidt underlig titel, men det er spørgsmålet også På mit arbejde har vi for nylig fået en massagestol, hvor man putter nogle penge i, og så får man 15 min massage. Ved stolen står der en af de sædvanlige advarselsskilte med en masse forbehold for folk med dårlig ryg, hjerte m.m. Deriblandt så frarådes massagestolen til "gravide og menstruerende kvinder". Hvad er det der gør, at den form for massage frarådes menstruerende kvinder? Er der noget i kroppen i de dage, der forhindrer virkning af massage, giver skader, ophobning af affaldstoffer, eller hvad? Jeg kan ikke selv forstå det, og håber så, at der er nogen herinde, der kan give mig en forklaring.
  14. Massage og menstruation

    Det var nu ikke lige det svar jeg havde forventet... Hvis de er bange for at der bliver blodpletter på stolen, skulle de se at plaste alle kontorstolene ind. Tror I ikke at vi kvinder har styr på den side af sagen? Siden hvornår har I set blodspor omkring jer, på trods af alle de kvinder der går "frit" omkring? Jeg håber stadig, at der er nogen der kan give et bedre fysiologisk forklaring på sagen.
  15. Jeg har brug for lidt inspiration til en teenager madpakke. Det er langt tid siden at sønnen ikke længere gad den sammenklappede (forståelig nok), så for det meste består frokosten af et par grovboller med en eller form for kødpålæg og pesto eller oliventapernade som "dressing". Han elsker også pastasalat, hvilket vi laver tit til madpakker fordi det er nemt at lave aftenen før. Men jeg er bange for, at der er for lidt gods og for lidt næring i pastasalaten, udover en masse kulhydrater. Vores opskrift er således: Udover den kogte pasta, så putter vi skinke strimler, frosne ærter og evt cherry tomater i. Det hele blandes med grønpesto og lidt god olivenolie. :4mewantfood: Er det godt nok til en madpakke, eller hvad mere skal der til? Er der nogen der har nogle ideér til variation og/eller ingredienser som ville være gode at tilføje? Det skal lige siges at sønnen er slank og spinkel, og dyrker atletikløb 3 gange om ugen, samt svømmer et par gange om ugen.
  16. 400 meter løb?

    Her årets foreløbig rangliste fra Dansk Atletik for piger 16-17år Du kan finde flere resultater på: http://www.dansk-atletik.dk 400 mtr. (54.6/17 – 55.0/16) 60.43 Patricia Lundsgaard,92 1900 60.93 Line Køhlert,93 VIKING 60.96 Katrine Kofoed,92 VIF 61.93 Nanna Boholm,92 AAM 62.94 Karina Klok,92 AAC 63.25 Nanna Bagger,93 SAM 63.77 Trine K.Jakobsen,93 SAM 64.00 Mette Kjær,93 GIF 64.27 Michelle Kulby,93 AAIG 64.46 Charlotte K.Christensen,92 SAK77 65.13 Sofie Jørgensen,92 KKFUM 66.3 Tenna Christensen,92 AAIG 66.93 Marika Thustrup,93 GIC 67.17 Anne Sofie Tøgersen,93 AAC 68.48 Jeanne Hansen,93 DELTA 69.50 Amanda Grønning,93 VIKING 70.05 Karoline Kjemstrup,92 VAC 70.17 Maria Fischer,93 GIF 71.39 Lærke Sjælland,93 SAM 71.57 Cecilie H.Christensen,92 BAK 74.30 Amalie Rasmussen,92 GIF 77.50 Signe Bjørn,93 VEJEN 84.50 Esther Palmelund,93 VEJEN
  17. Menustration

    Det er ganske almindeligt at man kan påvirke sin menstruation ved hård træning. Jeg har selv haft meget uregelmæssig menstruation fra starten og i mange år frem, idet jeg dansede ballet. Det er velkendt hos mange sportskvinder, dansere, svømmere, atletikudøvere m.fl. Det skyldes at din hormonbalance påvirkes af fedtprocenten. Selvom det er velkendt, kan det godt være et signal om, at du ikke bør tabe dig yderligere. Den manglende menstruation, som skyldes hormonforstyrrelser, kan også på længere sigt påvirke dine knoglers kalkindhold. Nogle kvinder er mere påvirkelig af det end andre, men du skal under alle omstændigheder tale med din læge om det. Tal med lægen!!!
  18. MADPAKKER!

    Her mit forslag: Et par grovboller, de fås i et hav af varianter, med forskellige fibre, og i forskellige grovheder. Ellers må du bage dem selv. Du smører bollerne med noget grøn pesto, rød pesto eller noget oliventapernade, så putter du et par skiver skinke (kogt eller tørret), salami (de sydlandske), kyllingfilet, lidt tørstegte kyllingestykker, bacon, eller hvad du ny har lyst til. På den måde kan du variere din frokost en hel del. Disse boller kan holde sig friske i mange timer. Du kan ved siden af tage nogle tomater, gulerødder eller andet grønt med. :4mewantfood: Ellers findes der madkasser med indbygget køleelement i låget. Velbekommen
  19. Jeg var med til at løbe over Storbæltsbroen. Mit første ½ marathon, som jeg er meget stolt af at have gennemført. Fra at løbe 5 km til ½M på 3/4 år, har været en spændende træningsoplevelse. Efter Broløbet, har jeg kun været ude at løbe én gang, og det var en kort tur på 3 km. Jeg har følt mig meget træt, både fysisk og psykisk. Træt i hovedet, måske af at have tænkt så intenst på målet, men også reelt træt i hele kroppen. Jeg er tit faldet i søvn om eftermiddagen, efter arbejdet. Selvom mine løbekolleger har gået og prikket til mig, så har lysten ikke været der. Jeg havde ovenikøbet et nummer til AltforDamernes løb, men der pjekkede jeg. Så forleden skulle jeg til lægen, og nu jeg var der, nævnte jeg det med trætheden, træningen, osv. Hun tog en blodprøve på mig, og det viste sig, at min blodprocent er meget lav, under minimum for kvinder, samt er mine jerndepoter helt i bund. Så var der ikke noget at sige til, at jeg er træt! Nu skal jeg på en intensiv jernkur de næste 3 måneder, så håber jeg at kræfterne vender tilbage. Imellemtiden, vil jeg lade min dårlig samvittighed holde ferie, og sørge for at samle kræfter og lyst til at vende tilbage. Derefter vil jeg nok få tjekket min blodprocent indimellem, bare for at holde øje med, om det med jernmangel er noget jeg har tendens til, og evt kunne tage i opløbet. God Sommer Phoebe
  20. Hej med jer, jeg har lige været til et sundhedstjek på min arbejdsplads der bl.a. viste følgende resultater: Vægt 68,5 kg Højde 170 cm BMI 23,7 Fedtprocent 34,9% (kvinde 40 år) derudover blev jeg også konditestet, og den viste en kondition "noget over middel" Der var ikke rigtigt nogen overraskelse over disse tal, idet jeg er spinkel bygget, viste jeg godt, at på trods af en udmærket BMI, så sidder der nogle fedtdepoter hist og her (på lår og bagdel)... Jeg løbetræner nogenlunde fast, 1-3 gange om ugen, hvor jeg løber 3-5km pr. gang. Derudvoer er jeg også lige blevet lokket til spinning, som jeg kun har prøvet en enkel gang, men håber at komme til 1 gang om ugen. Jeg blev anbefalet af styrketræne, idet en større muskelmasse vil sænke fedtprocenten. Jeg fik at vide, at ½ time 1-3 gange om ugen burde være nok. Så er det mit spørgsmål går på, at jeg har brug for lidt hjælp til en simpel træningsprogram af ½ times varighed. Jeg regner med, at det nok skal være koncentreret om overkroppen, arme og ryg, da benene motioneres på anden vis. Jeg håber, at nogen herinde kan hjælpe mig lidt i gang.
  21. Simpel træningsprogram

    Tusinde tak, det kunne jeg havde sagt mig selv...jeg kunne have søgt efter det selv
  22. At tabe sig o_O

    Jeg synes det er godt, at du er bevist om hvad du spiser, men pas på, det ikke bliver en besættelse. Det vigtigste er at få gode kostvaner, men når du kun er 14 år, synes jeg det er meget tidligt at bekymre sig alt for meget om at tabe sig. Når du dyrker en del motion, og spiser både fornuftig og varieret, skulle det ikke være noget problem. Hvis du synes, din mave kunne se bedre ud, skulle du lave nogle maveøvelser, så musklerne kan strammes. Det vil helt sikkert hjælpe på din bule, og det er nemt at gå til.
  23. Misse en dag i løbeprogram

    Hej, jeg startede også med at løbe ud fra den samme program, der jeg var tilmeldt DHL i september. Jeg nåede at følge programmet til uge 10-11, men det lykkedes alligevel at gennemføre 5 km uden stop. Løber idag 3-4 km uden stop, og træner til Iform. Min erfaring og de råd der gives på www.dourun.dk er, at du godt kan gentage en uge, også flere gange hvis det er nødvendigt. Du kan altid gå en dag eller en uge tilbage, indtil man føler sig klar til at komme videre. Kroppen skal også kunne følge med. Det kan også godt være, at I skal løbe i et langsommere tempo, men så alligevel gennemføre løbetiden. Held og lykke med det.
  24. Rød sviende hud ved svømning

    Hej, det er egentlig ikke smart at smøre sig inden man går i vandet. Nogle svømmere bruger dog vaseline hvis badedragten gnaver. Har du prøvet forskellige svømmehaller? Der kan være forskel i indhol af chlor i vandet! Jeg ved, at nogle svømmere slår ud af at svømme i andre svømmehaller end deres egen. Hvis det er irritation pga gnidning, så kunne det være en idé at fjerne hårene, men du pådrager dig samtidigt en masse små sår, som risikere at gøre det hele meget værre. Spørg evt. en hudlæge, hvis ovenstående ikke hjælper.
  25. Raceindflydelse på muskelvækst

    Det lyder virkelig interessant at neger skulle have en højere knogle densitet, men det giver mig så en hel masse flere spørgsmål: 1 - Hvis man tager to personer, en neger og en hvid med samme højde og kropsbygning. Vil negeren så veje mest? 2 - Hvad med BMI for negroide, den må der være anderledes end for hvide. 3 - Hvad består den ekstra knoglemasse af, kalk? 4 - Hvis de har mere kalk i knoglerne, så er de måske ikke tilbøjelig til sygdommen osteoporose (afkalkning af knogler).