Antaeus

Medlemmer
  • Content count

    2,333
  • Joined

  • Last visited

About Antaeus

  • Rank
    Medlem

Contact Methods

  • Website URL
    http://

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Interesser
    Sport: Badminton, tennis, fodbold, diverse
    Udd: Cand. Scient.
    Arb: Senior Forsker
  1. Kosttilskuds reviews på mol

    I de videnskabelige databaser kan man finde en række reviews over kosttilskud (systematiske reviews er klart at foretrække). De kommer dog typisk ikke ind på opløselighed, smag og lign., men giver en god idé om de virker. Kunsten er så at finde rundt og vælge de rigtige reviews, hvilket kræver en ret erfaren bruger.
  2. Sødmælk, godt hvis man bulker?

    Mælk er aldeles glimrende umiddelbart efter træningen, det indeholder både protein og kulhydrater som er det der skal til efter træning. Du kan fint nøjes med en halv liter efter træning og vælg en mælketype med lavere fedtindhold end sødmælk da det ikke er den type fedt man ønsker mest af i sin kost. Skal kalorieindholdet øges så indtager du bare fødevarer med højt kalorieindhold, men som samtidig er gode fødevarer og ikke fx rent tilsat sukker eller andet skidt. Et par eksempler er alle nødeprodukter (ikke ristet i olie) som er fine fødevarer og kalorierige, brug lidt ekstra olivenolie direkte på maden, vælg avocado, tun og andet fisk, bananer, lidt rosiner, mørkt chokolade osv. osv. Der er ingen grund til proteinpulver og lign., man klarer sig fint med almindelige fødevarer.
  3. Meget lidt sandsynligt at det skulle være nogle af delene selv om flere af B-vitaminerne indtages i meget store mængder. I mange studier er der næsten altid nogle der reagerer med tynd mave eller andre mavegener og det er både i placebo- og aktivgruppen. Så hos nogle ser det ud til at være det bare at indtage en tablet/kapsel eller også er det bare det naturlige antal af infektioner.
  4. Hjemmeside om paleo kost

    Et godt sted at starte er her: http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2012/986_palaeo.aspx og lignende sider, hvor forskere har gennemgået det. Er det ok sundhedsmæssigt, så kan man så bevæge sig videre, hvis man har lyst til det.
  5. Boswellia - hvor får jeg det?

    Der er en del undersøgelser på Boswellia, men om der findes nogle for dit problem ved jeg ikke. Jeg har ikke undersøgt netop dette. Det var i hvert fald ikke på det danske marked for 7-8 år siden på grund af de mærkelige danske kosttilskudsregler. Det kan fås i Tyskland og åbenbart også i England, kan jeg se af dit indlæg. For at teste om det virker eller ej bør man altid afprøve et produkt i mindst tre måneder for at bedømme effekten, så man skal være villig til at betale lidt. Så vidt jeg husker var der stor forskel i kvaliteten af Boswellia tilskud. Var det boswellia syrer man skulle kigge efter?, jeg kan ikke rigtig huske det, det er 7-8 år siden jeg tjekkede op på det.
  6. Gennemsnitlig fedtindtag

    Jeg har ikke lige tallene (et gæt er tæt på 100 g/d), men prøv Fødevarestyrelsens hjemmeside eller ring til dem. De fører statistik på det og en udgivelse angående indtag af alle makro- og mikronæringsstoffer.
  7. EKSPERT: Vitaminpiller skal på recept - hvad nu?

    Vi har EFSA til at tage sig af sikkerheden for vitaminer og mineraler i EU og de har udgivet en publikation over hvilke mængder der er sikre (UL). Denne kan findes gratis på nettet. Amerikanerne har en tilsvarende udgivelse (DRI). Samlede meta-analyser osv. er dog altid interessante, men ikke når man tilsyneladende har sat målet på forhånd. Og Gluud går jo helt i selvsving og overfortolker sine egne resultater når han kommer i medierne, hvor han får det til at lyde som om det gælder alle kosttilskud i alle mængder og glemmer endvidere at oplyse om at de resultater han når frem til kun gælder storrygere. Gør man som Gluud så burde vand og salt også forbydes. Både vand og salt er dødelige hvis de indtages i de forkerte mængder.
  8. Mættet fedt bedre en monoumættet

    For mange år siden der havde jeg et projekt omkring fedtsyrer, især med fokus på monoumættet fedt ifht. diabetes. Her havde monoumættet fedt en positiv effekt. Leveren så vi dog ikke på.
  9. Forslag til morgenmad og tilbehør

    De fleste corn flakes er loaded med sukker. Så her skal du kigge dig godt for. Hvis man bare holder sig til mælkeprodukter og æg så får man ingen fibre, hvilket vil betyde at mave/tarm ikke vil fungere optimalt.
  10. Forslag til morgenmad og tilbehør

    Havregryn med mælk suppleret op med en masse mandler samt en banan eller to. Disse passer endda også godt sammen smagsmæssigt. Du kan evt. supplere med et stykke rugbrød. og det laves og spises på ingen tid.
  11. EKSPERT: Vitaminpiller skal på recept - hvad nu?

    Jan, review er et meget vidt begreb og er en sammenkog af en masse artikler. Ofte vælger forfatterne kun nogle studier ud og de kan dække meget bredt. De kan være af meget varierende kvalitet. Skal man have noget godt så skal det være systematisk review, hvilket jeg ofte foretrækker frem for meta-analyser da det hele ikke bare drejer sig om at komme alt i en kasse og herved kan misse en masse. Meta-analyse, her sætter man et kriterie op for kvalitet, finder alle studier og sorterer så alle studier fra der ikke opfylder kriteriet. Der kigges endvidere typisk på kun en ting. Således kan man få et samlet overblik over fx E-vitamin og hjertesygdom. Det hele kommes i EN kasse.
  12. EKSPERT: Vitaminpiller skal på recept - hvad nu?

    Det er ufatteligt at Gluud kan slippe igennem med hvad han siger til medierne. Det hele bunder i den gamle beta-caroten og A-vitamin undersøgelse, hvor store mængder øgede risikoen for at dø tidligere hvis man røg over 19 cigaretter om dagen (samt aspestarbejdere), der var ikke højere dødelighed hos andre. Herudover har der også været en gennemgang af E-vitamin, hvor man fandt at store mængder E-vitamin (linjen gik så vidt jeg husker lige under 400 mg) også øgede risikoen for død eller hjertesygdom. Der er mere end 25 gange højere end anbefalingerne. Det har tidligere været præsenteret og blev bl.a. kommenteret af vitalrådet. Det vi ser nu er gamle boller i ny suppe.Og at man kan slippe igennem med sådan en omgang volapyk som præsenteres i medierne er ufatteligt, men som altid køber journalisterne bare hele historien. Jeg har i sin tid gennemgået deres artikel da jeg arbejdede i et lægemiddel/kosttilskudsfirma på det tidspunkt og i 2004 skrev Vitalrådet også en kommentar og den rammer stadig ikke helt ved siden af. En søgning viser at Vitalrådet netop har skrevet en ny kommentar, kan læses her: http://www.vitalraadet.dk/304+M5f8267133d4.0.html Her er den gamle fra 2004 http://www.vitalraadet.dk/304+M5e6d89bb450.0.html?&tx_ttnews%5Bmonth%5D=10&tx_ttnews%5Byear%5D=2004
  13. Multivitaminer og dødelighed

    Jeg har ikke artiklerne liggende, så det vil sige jeg aktivt skal ud og finde dem. Det får jeg ikke gjort foreløbig kan jeg godt se. Men kig evt. inde på www.vitalraadet.dk (de kommenterer i hvert fald på nogle af de negative) eller lav selv søgningerne på www.pubmed.com Meta-analyser er gode til at give et samlet overblik på ét forhåndsdefineret område.
  14. Multivitaminer og dødelighed

    Der er lavet en del meta-analyser, systematiske reviews og store velkontrollerede studier. De to førstnævnte er dog typisk kun på én indikation så her får man kun overblikket på én indikation. Der findes dog også over dødelighed. Alle disse 3 rangeres for noget af det højeste evidens. Jeg har dog nogle problemer med meta-analyser, idet de typisk sorterer 4/5 af alle studier fra og samtidig overser vigtige resultater da de skal have det hele til at passe i de forudvalgte kasser. Jeg kan lige se hvad jeg har liggende en af dagene, hvis jeg husker det. Jeg kommer næsten aldrig på motion-online mere.
  15. Multivitaminer og dødelighed

    Hvis man satte sig ind i emnet ville man finde ud af at der er mange studier som viser positiv effekt efter indtag af vitaminer og mineraler. Der findes bestemt også det modsatte. Det går helt galt når diverse grupper har interesse i at få det ene eller det andet frem og medierne publiserer næsten altid fuldstændig ukritisk og endda nogle gange in vitro eller dyrestudier. Angående multivitamin-mineral så anbefaler over 70% af de amerikanske læger at dette tages, men fokus bør altid tages i evidensen og ikke hvad læger mener. I Danmark og EU har vi en stor lobby virksomhed imod næsten alle kosttilskud (den største i DK er formentlig fødevarestyrelsen). Hvis man vil læse lidt modvægt og man ikke er til videnskabelige artikler så kan man læse på Vitalrådet, de har så den modsatte hat på skal påpeges, men de har blandt andet en interessant fokus på hvordan nogle artikler tolkes og nogle positive artikler frasorteres i meta-analyser og bringer interessante positive artikler frem som ellers ikke kommer frem. Jeg har intet imod at fødevarestyrelsen, kræftens bekæmpelse osv. påpeger negative studier ud i offentligheden så længe det er rigtig og god forskning. Jeg har dog meget imod at der manipuleres eller menes noget andet når de samme personer skriver videnskabeligt sammenlignet med udtaler sig direkte i medierne. Formanden for fødevarestyrelsen gjorde bl.a andet dette for en del år siden. Til medierne kom den sædvanlige plade med at ingen havde gavn af kosttilskud, mens han samtidig netop havde publiceret i en videnskabelig artikel at op mod 1/3 af befolkningen burde tage kosttilskud. Kræftens bekæmpelse lavede engang et forsøg hvor folk spiste appelsiner og fandt en øget kræft risiko, deres konklusion var at folk ikke skulle indtage kosttilskud med vitamin C. Kæmpe fejl, som jeg blandt andet påpegede og forskerne gav mig ret og var forfærdede over kræftens bekæmpelse kunne fordreje resultatet så meget. I øvrigt ikke eneste fejl fra kræftens bekæmpelse. Hvordan det står til nu ved jeg ikke da jeg ikke følger så meget med i Danmark mere. Jeg arbejder som seniorforsker inden for blandt andet kosttilskudsindustrien, men har ikke den store interesse i Danmark da mit firmas produkter hovedsageligt sigter på udlandet. Men mit indlæg skal dog læses i den kontekst.