vestjyden

Medlemmer
  • Posts

    717
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    43

Reputation Activity

  1. Like
    vestjyden got a reaction from Spinderella in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    et enkelt mål: 150 ugentlige "aktivitetsminutter".
    Jeg plejer at sige: Alt tæller.
    Bare et lille hep herfra.
  2. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

  3. Haha
    vestjyden reacted to BLACKICE in Hyggetræning   
    Mobilitet er overvurderet............Det er jo ikke ballet det her.......:-D
  4. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Omsider ude på cyklen. Det var på forhånd “skræmmende” at det er blevet kold. Og det var også noget rod at det var varmt i solen og koldt i skyggen. Men alt i alt VAR det faktisk rart at komme ud.

    Desværre har jeg sat hjulene fra vintergeden over på sommercyklen og gearskiftet var nok det værste jeg nogensinde har prøvet. Man skulle tro at der forkert antal tandhjul på kassetten.
    Fik kørt en god halv time i zone 2 og så to 95%-spurter.  Jeg turde ikke træde helt igennem, hvis kæden pludselig slet grebet. Men stadig bedre end at spurte i stuen, hvor man ender ender med en belastning, så man aldrig kommer over 75 RPM. Eller også er man på +120 i løbet af et sekund.

    Men alt det er ligegyldigt, for Trafikstyrelsen har set gennem fingre med min dårligere EKG, så jeg har fået lov at køre to år mere. Så er jeg blevet så gammel, at jeg derfra skal godkendes hvert år
  5. Like
    vestjyden got a reaction from Spinderella in Vestjysk dagligdag   
    Det er en god beskrivelse, Spinderella. Tankerne kan godt gå lidt på langfart sådan en morgen med tågen liggende.
     
    09-10-2023
    Yoga
    1 time
     
    10-10-2023
    Løb
    5,2 km
    36m21s
    En gammel ven skulle lige have moralsk opbakning til at løbe. Det tog lidt tid, men var hyggeligt
     
    11-10-2023
    Styrke
    Opvarmning:
    Crosstrainer 10 min.
    Hyber ext. 2 x 15 x Bw.
    Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
     
    Squat:  1 x 10 x 50kg.  3 x 10 x 70kg.
    Bryst pres (pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg.  3 x 10 x 50kg.
    Pull down (pure strength maskine):  1 x 10 x 40kg.  1 x 10 x 80kg.  2 x 10 x 90kg.
    Lidt foam rolling og stræk af hoftebøjer og balle
     
    12-10-2023
    Løb
    7,1 km
    47m11s
    Social tur.
     
    13-10-2023
    Styrke
    Opvarmning:
    Crosstrainer 10 min.
    Hyber ext. 2 x 15 x Bw.
    Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
     
    Squat:  1 x 5 x 50kg.  1 x 5 x 70kg.  2 x 3 x 80kg.  1 x 5 x 70kg.
    Bryst pres (pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg.  1 x 10 x 50kg.  2 x 10 x 55kg.
    Pull down maskine:  1 x 10 x 50  1 x 10 x 60  1 x 10 x 70  1 x 10 80
    Sædvanlige stræk af balle og hoftebøjer.
    Dagen efter kan jeg mærke, at jeg har forstrukket en sene i venstre håndled, igen! Jeg sjuske med grebet på brystpres.
     
    14-10-2023
    Løb
    8,3 km
    54m26s
    morgen tur. Det tog ualmindeligt lang tid, før der var energi i benene. De føles slidte.
  6. Haha
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
    Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
    Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
    EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.
  7. Like
    vestjyden reacted to Spinderella in Vestjysk dagligdag   
    Morgentåge lyder eventyrligt.
  8. Thanks
    vestjyden got a reaction from Spinderella in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Løb 1,9 km @ 6:17
    Bare et lille hep herfra. Alle løbeture tæller
  9. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    Jeg tænker nu stadig, at du når imponerende meget Vestjyde. God vind med benet og jagten på de gode løsninger  
  10. Like
    vestjyden reacted to Gregers TF in Vestjysk dagligdag   
    Overspringningshandlinger er meget, meget vigtige at øve sig på
  11. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Solid træning du får lavet.
    Håber du når det hele inden afgang og god tur.
  12. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    Så gik der lige 1½ uge. Virkeligheden kom forbi. Nogle opgaver skulle løses, men der findes ikke nogen god løsninger.
    Er ikke helt i mål endnu, men jeg er til gengæld, blevet virkelig god til overspringshandlinger.
    Kroppen har reageret ved at spænde op, så læringen må være at hvis jeg skal dyrke overspringshandlinger, bør en vis del bestå af fysisk aktivitet!
    18-09-2023,
    Spinning
    1 std. time
     
    19-09-2023
    Løb
    5,3 km
    36m15s
     
    21-09-2023
    Løb
    6,9 km
    45m23s
     
    25-09-2023
    Yoga
    1 time
    Er meget stiv i venstre ben.
    Har bestilt tid ved en massør.
     
    26-09-2023
    Løb
    6,1 km
    43m00s
     
     
  13. Like
    vestjyden reacted to Davai in Vejen tilbage til 4w/kg   
    Sikke en lang log pause igen. Jeg tænker tit på at logge min træning, men når det kommer til stykket, så får jeg det ikke gjort.
    Jeg er blevet opmærksom på at det egentlig er et generelt problem jeg har, det med at komme i gang med ting. Jeg ved lige præcis hvad jeg skal og hvordan det skal gøres, men så selve den udførende handling bliver udsat og udsat.

    Siden sidst har jeg blandt andet fundet mine indendørstræningssko frem igen, så i dag har jeg DOMs i det meste af kroppen efter den første styrketræning i går.
    Varmede op i 10 minutter på kondicykel.
    Legpress machine
    Seated cable rows
    Barbell bench press
    Deadlift
    Bulgarian split squat

    Der var rimelig mange mennesker, så seated cable rows blev kørt med en fyr der nærmest tog hele stacken, mens mine sad pænt i hul nummer to på stacken.
    Det gik rigtig godt med at køre øvelserne igennem med små vægte.

    På en god uge ligger træningsmængden på 5 timer, men jeg har også haft en enkelt uge der sneg sig op på hele 10 timer. Ellers var jeg lidt ramt mens børnene havde tre ugers sommerferie, hvor jeg ikke fik taget mig sammen til andet end lidt løb.

    Derudover har jeg også fået løbet regelmæssigt de to sidste par måneder. Tempoet er ikke værd at skrive hjem om, men følelsen er god og jeg kommer afsted. Gav en coopertest et skud, men fik lagt alt for hårdt ud og det slog mig mentalt ud da det gik op for mig, så smed desværre håndklædet i ringen efter 9 minutter.

    På cyklen har jeg blandt andet fået kørt enkeltstart i det lokale klubmesterskab.
    Sidste år kom jeg igennem med 315 watt og en snit fart på 40,7 km/t, i år blev det til 275 watt og 37,6 km/t.
  14. Like
    vestjyden got a reaction from Spinderella in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Som Gregers skriver. Tillykke.
  15. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    05-09-2023
    Løb
    10,6 km
    1h08m02s
     
    06-09-2023
    Styrke
    Opvarmning:
    Romaskine i ca. 10 min.
     
    Dødløft:  1 x 5 x 65kg.  4 x 5 x 85kg.
    Flyers, maskine:  1 x 10 x 40  2 x 10 x 60kg.
    Row, db:  1 x (10+10) x 20kg.  1 x (10+10) x 24kg.  1 x (10+10) x 26kg.
    Arnold pres:  1 x10 x 10kg.  1 x 10 x 12kg.
    Hurtig omgang i fremmede center.
     
    07-09-2023
    Løb
    5,9 km
    41m03s
    Social tur der var varm. Hyggesnakkende dovent løb. Men super hyggeligt.
  16. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Update ret kort
    Mandag dejlig styrketræning med PT Stine. Havde vagt og tog direkte hjem.
    Onsdag morgen løb 35 minutters recovery i Z1
    hverken tirsdag eller torsdag noget træning.
    Meget, meget travle dage men med 3 uger væk fornylig og lige om lidt mange uger væk, så må det være sådan. 
    Desuden både onsdag og i går torsdag mave problemer. Meget typisk ovenpå 1 uges kaffe indtag men så er det bare tid til at stoppe op. Jeg har det fint med den sidste uges indtag men duer ikke. 
    Ja så alkohol dag 5 og kaffe dag 1
    Ville gerne nå lille jog eller lidt yoga i dag men vi får se. I morgen mini tri, som jeg lige nu ikke rigtig har styr på. 
    Stay strong derude  
  17. Haha
    vestjyden reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Kunne høre kiropraktoren snakke tennis med “kunden” før mig, så blev knækket ti minutter for sent.
    Videre på apoteket for at hente astmamedicin - allerede presset og så otte andre i kø før mig.
    Hjem og vælte i uniformen og nåede hverken af få mad med eller noget.

    Og så er jeg fanme mødt en time for tidligt 
     
  18. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
    Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 
  19. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 27.8
    Løb
    38 min tempo run med 18 min i Z3 men som jeg beskrev det i går, så eksperimenterede jeg med at finde intensiteten vha hældning. Ja så arbejdede mig op til 7 % og justerede så tempo i forhold til puls og perceived effort. Et sjovt alternativt pas. Først 5 min i Z1, 5 min i Z2 og de sidste 10 min på samme måde bare omvendt. Der justerede jeg hældning til først 3 og så 0 % = meget lækker følelse af nærmest at løbe nedad  
    Styrke
    15 minutters lår og balle træning vha barre app. Synes at abs var lidt medtagne og vil være så godt for mig at kunne få trænet de nedre "skuldre", som Stine og jeg nogen gange kalder det. Og det også når jeg fx den næste uge ikke lige har adgang til vægte, eller andet træningsgear. 
    Synes egentlig, at det er så lækker træning via app, at jeg burde kunne gøre det meget mere, fx morgen lige når jeg vågner, eller om aftenen, i stedet for at se fjernsyn 
    Yoga
    20 minutters hatha vha downdog app og ja samme overvejelser som ovenfor = bare mega LÆKKERT  
    Lige nu meget svært ved at se fidusen i at skulle afsted allerede i dag men er nok bare rejsefeber og vil sikkert sætte pris på det i morgen tidlig, når jeg måske både har morgen løbet og fået havdyp 
    Eller i hvert fald (forhåbentligt) har haft fået en god nats søvn. Tidligere i dag overvejede jeg at rejse i shorts og sandaler men lige nu ligner det mere noget ustadigt vejr med fuldt bjergudstyr, som der i forvejen er lagt op til, at vi skal have med inkl sovepose 
    Vi får se om der bliver tid/overskud til opdatering i løbet af ugen. Håber i hvert fald at nå noget træning  
    Stay strong derude  
     
  20. Like
    vestjyden reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Update 
    Har haft rigtig gode træningsdage men i dag måtte jeg erkende, at kroppen ikke vil være med til alt, hvad hovedet har lyst til. Starter bagfra...
    Træning d 26.8
    Styrke
    Dejlig PT med coach Stine. Særligt i benøvelserne kunne jeg mærke, hvor trætte at stængerne egentlig er. Men egentlig også da vi startede med pull ups føltes kroppen træt og mærket. 
    Droppede derfor planlagt løbepas men håber at nå noget hjemme yoga senere.
    Træning d 25.8
    Løb
    35 minutters recovery run i z1. Kroppen også træt i går men gik fint med at løbe.
    Styrke
    10 minutters core vha barre app = super hårdt og godt. Det ville jeg også gerne nå mere af i dag.
    Yoga
    20 minutters dejlig yoga vha down dog app = very nice
    Træning d 24.8
    Løb
    50 minutter i alt med lange intervaller. Normalt Fitzgerald program om fredagen men jeg havde jo en ambition om at forcere det lidt. 
    20 minutters opvarmning (normalt 10 men forlængede det lidt)
    5 x (3 min i Z4 med 2 minutter i Z1) - startede langsomt i 5 min/km x 2, så 4.36 x 2 og den sidste i 4.30. 
    Dejlig, dejlig følelse af fut i fødderne.
    5 minutter i Z 1
    Styrke
    Super dejligt funktionelt pas med PT Stine. Masser af gode TRX øvelser, burpees mv mv
    Yoga
    20 minutters hatha yoga
    Onsdag aften havde jeg et virkelig godt video møde med fantastisk Nepal guide Line og fik efterfølgende bestilt endnu flere avancerede Nepal ting. Mangler stadig lidt, men overordnet set, så er det detaljer og der er styr på de vigtigste ting og nogle af de lidt sværere beslutninger, som jeg har haft skullet træffe. Gear, som jeg har haft en formodning om ville fungere, men som jo aldrig vides med sikkerhed, førend at det ligesom er i hus. Små detaljer, som er så smarte, at det kræver tid at gennemskue. Super dun bukser kunne fx kun bestilles hjem i herre model og selv i xs, så var de noget store i livet. Ja og så opdagede jeg lige pludselig en lille smart accessory = justerbar elastik, som kan knappes på indvendigt i taljehøjde og svarende til bagre del af bukserne og på den måde gør dem mere til at tilpasse til min størrelse. Hold da op det er genialt. Fyldt med 900 fillpower dun virker de stadig meget volumniøse herhjemme men er helt sikker på, at de kommer til deres ret i kulden oppe på bjerget. Har også bestilt dampspærre sokker til at holde alpin støvler tørre over længere tid + 3 finger varme luffer, så at jeg også kan håndtere reb, bremser mv mv + at jeg har trænet både den dobbelte Fishermanns knude og Prusik knobet. 
    Stats: Kaffe rehab dag 48, alkohol dag 2 (har haft nydt lidt vin både onsdag og torsdag), 32 dage til Nepal 
    I morgen meldt til yoga kl 9 og så bliver det nok Fitzgerald long run i 50 % og forhåbentligt kunne jeg så mandag morgen være klar til tirsdagens tempo run. Fredagens interval pas udsætter jeg til lørdag 
    Hvis kroppen føles bedre senere i dag, så ville jeg virkelig gerne have long run i stedet i dag, tempo run i morgen og så udelukkende have foundation og recovery runs tilbage til i løbet af ugen. 
    At jeg ikke var 100 % frisk i morges. Ja det er jo ikke det samme, som at det ikke kunne være muligt senere i dag...  Også en mulighed, at jeg tilbagelægger pas i gang men op ad bakke. I det hele taget en overvejelse, som jeg har med alle løbepas de næste uger = at få sat noget hældning på og så sætte tempoet ned, dvs bibeholde 80/20 del men få aktiveret op ad bakke muskulaturen ekstra. Min eneste bekymring, at intensiteten risikererer at ryge op og jeg har jo netop haft så sindssygt gode resultater med de sidste måneders træning og det netop fordi, at jeg har haft holdt intensiteten nede meget af tiden. 
    Ellers bestilt tog billet og flex trafik  til i morgen. Føles meget som om, at jeg er en alderssvækket gammel dame men hører selvfølgelig med til historien, at der helt sikkert er nedlagt et hav af busruter.  Ja og uden egen bil, så er det hvad Rejseplanen tilbyder mig. 
    Har rigtig meget som jeg gerne vil nå inden da inkl noget hjernearbejde og plan for de sidste arbejdsuger inden Nepal. 
    Nå dejlig weekend til boardet her fra  
    NB var i øvrigt også hos astma læge i går, som så også er min rejse/bjergmediciner og meget betryggende både at have en fin pusteprøve og diskutere, hvad det er for noget medicin jeg skal have med. Både som almindelig højdetilpasningsmedicin men også som beredskab og den slags som jeg håber, at jeg ikke får brug for. Sidst hvor jeg sad i næsten 6000 meters højde og havde 2 dårlige rejsefæller, ja der ønskede jeg mig mere medicin, så denne gang er der ingen vej uden om. 
    NBB i øvrigt en sjov slå fejl, at jeg kom til at kalde ben øvelserne for bedøvelserne (rettet nu) og et godt eksempel på, at jeg er træt i krop og sind og ikke skal presse mig selv til andet end yoga og lidt core i dag. 
  21. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.
  22. Like
    vestjyden got a reaction from Bjergtrold in Vestjysk dagligdag   
    18-08-2023
    Yoga
    1 time
    Blev udfordret. Det er uhyre sjældent jeg har hovedet nederst og benene øverest. Men det var meningen i denne time. Kan afsløre at jeg væltede
     
    19-08-2023
    Løb
    6,5 km
    41m52s
    inc. 2,2 km tempo løb.
  23. Like
    vestjyden reacted to Kermit in Got legs?   
    Alt hepperiet, om end virtuelt, gav pote, for jeg snuppede en sejr ude på flyvestationen. 
    Jeg var derude i god tid, og kunne også bemærke de mange mennesker der var ved at ligne op i Bagsværd til Post Nord Danmark Rundt. 
    På vej derud fik jeg drukket en energidrik der var blandet lidt kraftigt op, og da jeg nåede derud var jeg mere eller mindre færdig med den. Derfra hoppede jeg så over på min preworkout fra Bodylab, som havde fået dobbelt dosis, så jeg kunne få 200 mg koffein, frem for de normale 100 mg. Så ned og sige hej til de andre, og lige lure hvad der egentlig var af konkurrenter. Jeg spottede en som jeg mente godt kunne være den største udfordrer med et sæt Princeton Carbonworks hjul, som er blandt de mest aerohjul i verden med et okay prisskilt - vi snakker lige over 30k. 
    Efter lidt intro, så var det tid til opvarmning. Jeg havde fået en god solid opvarmning på vej derud, så jeg skulle egentlig bare lige brænde 2x30 sekunder af, for lige at åbne dem op. Så tisse af, og hen til starten. 
    Jeg valgte at buldre afsted fra starten af, og fik hurtigt fart i cyklen i medvinden. Ned i aero position og så bare minde mig selv om ikke at køre for hårdt på i starten. 
    Rundt i svinget og så var der bare voldsom modvind lige i smasken. Finde en god rytme, selvom det nærmest føltes som om man stod stille når man kom fra 50 km/t i snit, og pludselig lå nede på 31. Igen den indre dialog om at løbet stadig var langt, og at jeg hellere ville have lidt ekstra at brænde af på sidste omgang, end at brænde ud. Jeg fik hentet rytteren der var startet foran mig, og så rundt i medvinden og hurtigt op i fart. 
    Sådan gik anden runde egentlig også - fik hentet nogle af de ryttere der var startet foran mig, og det gav uden tvivl ekstra moral, og jeg følte egentlig at jeg var godt kørende. 
    Sidste omgang fik den hvad den kunne trække. Jeg stod op på "bakken" og fik trådt nogle solide watt ud, holde ud i modvinden og så fuld gas de sidste 400-500 meter til stregen i medvinden, og så ellers bare komme ud med trætheden. 
    Jeg var så smadret. Der var ikke et gram mere at køre med. Jeg havde holdt min position så godt jeg kunne, og kunne gøre det uden de store problemer. 
    Min egen tid, jeg kan ikke huske den officielle, hed 23.47,77 hvilket gav et snit på 38,7 km/t og mine gennemsnitswatt var 297. Da jeg lige så det nåede jeg at tænke at det var så langt fra det jeg havde regnet med. Jeg kørte alle 3 omgange uden at kigge på hverken watt eller tid, kun feel. Jeg havde jo en idé om at jeg skulle under 23 minutter for at kunne gøre noget godt. Da jeg kiggede mine tal igennem kunne jeg dog se at jeg trods alt havde holdt de watt jeg havde regnet med at jeg ville - et sted mellem 290 og 300 watt, så kunne ikke være utilfreds. 
    De andre blev sendt afsted, og efter noget tid hvor alle var kommet i mål, inklusiv dem der kørte på TT cykler, var det tid til at få spændingen udløst. 3. pladsen blev til en der havde kørt 37 et eller andet i snit, 2. pladsen var heller ikke mit navn, og lige der blev jeg smånervøs. For hverken 2. eller 3. pladsen var en af dem jeg havde udset mig inden starten, så nåede lige at tænke at det var løgn hvis jeg ikke engang var kommet i top 3. Bare for at understrege hvordan jeg bare var komplet blank lige der, så vidste jeg jo at jeg havde kørt med over 38 i snit, og ham der blev 3'er havde kørt 37, så jeg skulle jo være den der vandt, men det fattede jeg bare ikke. 
    Så jeg stod helt nervøst og ventede på annonceringen af 1. pladsen, og det var bare en kæmpe lettelse da han sagde mit navn. Har sgu aldrig rigtig vundet noget, sådan for alvor, så det var sgu ret fedt. Det kunne jeg godt blive vant til. 
    Herefter var det egentlig bare hjemad. Jeg har ikke fået de officielle resultater endnu, så jeg ved ikke hvor meget afstand der har været fra 1 til 2, men håber da på at den har været stor. Dog kunne jeg se at resultaterne i TT klassen, der havde nummer 2 kørt i tiden 23.32 - så ca. 16 sekunder hurtigere end mig. Det er jeg sgu ret tilfreds med!
    En super fed rejse er slut, og lige nu er jeg pænt blæst. Det giver uden tvivl mod på mere, og det er som om mindsettet allerede er rettet mod 2024. De næste ca. 8 uger skruer jeg op for styrketræningen og lidt ned for cyklingen. I oktober begynder jeg så for alvor at bygge formen op mod 2024, og mon ikke målsætningen om en FTP på 315 watt skal efterleves?
  24. Like
    vestjyden reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Har løbet en af de faste ture på knap 9 km i dag og prøvede at holde kæden lidt mere stram. Det gav et tempo på en lille snas under 5:00/km, og det er jeg meget godt tilfreds med. Som nævnt sidst tror jeg egentlig bare, jeg skal til at presse mig selv lidt mere. Formen er ikke så ringe endda. Så jeg forsætter med at drysse nogle tempointervaller, lidt bakketræning og andet godt ind, så pulsen kan komme op. I dag var den på - for mig- svimlende 123/min i snit. Det er jo en puls i warp-speed-klassen 
    Jeg løber jo lidt planløst for tiden, så der er ikke noget egentligt mål med det, men der skal der nok komme, så der er noget at løbe efter, når det bliver en lang, mørk vinter. Lige nu tænker jeg, at jeg finder mig et halvmaraton i det tidlige forår. De korte distancer har jeg ikke hurtigheden til, og et maraton står ikke lige for døren, så et halvmaraton kunne være et godt lille projekt.

  25. Like
    vestjyden got a reaction from Gregers TF in Vestjysk dagligdag   
    "Lyder hyggeligt at have nogen at løbe med"
    Det kan anbefales. Efter +30 års løb, fylder konkurrence elementet ikke meget, glæden ved at bevæge mig i løb, samt det sociale, er årsagen til at jeg løber.
     
    15-08-2023
    Løb
    8,8 km
    58m49s
    Inc. bakkeintervaller
     
    16-08-2023
    Styrke
    Opvarmning:
    Crosstrainer 10 min.
    Hyber ext. 2 x 15 x Bw.
    Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
    Stræk af ryg.
     
    Squatt:  1 x 10 x 50kg.  1 x 10 x 60kg.  1 x 10 x 70kg.
    Row, low (Pure strength maskine):  1 x 10 x 40kg.  3 x 6 x 80kg.
    Lige til den tunge side, burde variere min træning noget mere.
    Bryst pres (pure strength maskine): 1 x 10 x 40  kg.  3 x 10 x 50kg.
    Foam rolling af lænd og it-båndet.
    Div. Stræk af ryg, hoftebøjer m.m.
    Lille hurtig omgang.
     
     
     
    17-08-2023
    Løb
    6,6 km
    45m01s
    Social tur. Det gik ikke stærkt, men det var hyggeligt.