ChristianLykke

Medlemmer
  • Content count

    69
  • Joined

  • Last visited

About ChristianLykke

  • Rank
    Medlem

Contact Methods

  • Website URL
    http://

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    København
  • Interesser
    Psykologi, fysiologi, landevejscykling, spinning og styrketræning

Previous Fields

  • Træningsformål:
    Gode træningsoplevelser for mig selv og andre. Holde dieselmotoren ved lige
  1. Hjælp!!! Jeg kan ikke få det til at passe sammen. Det er sikkert en regnefejl eller noget jeg ikke har fået med. Såvidt jeg ved er følgende gældende: 1 kcal = 4,16 kJ 1 g. kropsfedt/fedtmasse = 38 kJ eller (38/4,16) 9,13 kcal Dette giver 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 9134 kcal Men det skulle være 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 7000 kcal Hvad er det jeg roder rundt i???
  2. Coffein/effedrin piller

    Hjælp!!! Nu kan jeg ikke få det til at passe sammen. Det er sikkert en regnefejl eller noget jeg ikke har fået med. Såvidt jeg ved er følgende gældende: 1 kcal = 4,16 kJ 1 g. kropsfedt/fedtmasse = 38 kJ eller (38/4,16) 9,13 kcal Dette giver 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 9134 kcal Men det skulle være 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 7000 kcal Hvad er det jeg roder rundt i???
  3. CandyGirls logse

    Der er rigtig mange, der får stjålet "gode" racercykler fra deres kælderrum, så det vil jeg ikke anbefale
  4. CandyGirls logse

    Ved ikke hvem det er du taler om, jeg var oppe i god tid Overvejer om jeg skal begynde selv at skrive programmerne ned, du glemmer jo at nævne alt den dejlige hurtige enkelt takt (80 rpm.) Så her kommer det 3 x 27 min. (Sidste omgang uden hjælperyttere) 13 min. LANDEVEJ 3 min. SID 95 rpm. 6-6½ 2 min. STÅ 65 rpm. 7 4 min. SID 95 rpm. 7 4 min. SID 95 rpm. 7+ (15 sek. STÅ pr. min.) 14 min. BJERG (Belastning konstant, hvilket gav FYS skala nogenlunde som nedenstående) 3 min. STÅ 70 rpm. 7 1 min. SID 80 rpm. 7-7½ 3 min. SID/STÅ 80 rpm. 7½ 2 min. STÅ 80 rpm. 8 1 min. SID 80 rpm. 7-7½ 3 min. STÅ 80 rpm. 8 1 min STÅ løb 8+ I morgen står menuen på hård DDR træning :4mewantfood: og så er der ferie God cykelkarma
  5. CandyGirls logse

    AV!!! Måske en god ide med en hjelm
  6. Slankekure kan føre til fedme

    En af de psykologiske teser går på, at ”dietary restraint” fx slankekurer, hvor man har en spiseadfærd, der ikke opfylder energibehovet, giver større risiko for overspisninger. Der er en del undersøgelser der underbygget, at individer med dietary restraint har en forhøjet tendens til at overspise, fx som reaktion på bestemte kognitive eller affektive forhold. Om overspisninger leder til fedme, afhænger selvfølgelig af, hvor voldsomme de er, hvor ofte de forekommer og hvor meget kompenserende adfærd der er. Dette kunne give anledning til en tese om, at mennesker der oplever mere negativ affekt, stress, modgang osv., vil have større risiko for at udvikle fedme. Jeg er interesseret i undersøgelser/empiri, der både taler for og imod disse teser… Kilder: Lowe, M. R., Foster G. D., Kerzhnerman, I., Swain, R. M. & Wadden, T. A. Restrictive dieting vs. “undieting”. Effects on eating regulation in obese clinic attenders. Addictive Behaviors, 2001, vol. 26: 253-266. Polivy, J. Psychological consequences of food restriction. Journal of the American Dietetic Association, 1996, vol. 96, 6: 589-592. Stice, E., Akutagawa, D., Gaggar, A. & Agras, W. S. Negative Affect Moderates the Relation Between Dieting and Binge Eating. International Journal of Eating Disorders, 2000, vol. 27, 2: 218-229. Ruderman, A. J. Dietary restraint: A theoretical and empirical review. Psychological Bulletin, 1986, vol. 99, 2: 247-262. Westenhoefer, J., Broeckmann, P., Münch, A.-K. & Pudel, V. Cognitive Control of Eating Behaviour and the Disinhibition Effect. Appetite, 1994, 23: 27-41.
  7. Fedme og mæthedsfornemmelse

    Takker :4thumbup: Nu er mit område psykologien og ikke fysiologien, så jeg søger lidt flere informationer på det fysiologiske område, hvad angår mæthedsfornemmelse og regulering af energiindtag. Noget af det jeg finder interessant, er at det er en utrolig balance, at skulle holde den samme vægt. Et meget lille energi overskud på ca. 60 kcal pr. dag, kan føre til 30 kg vægtøgning på 10 år. Altså et glas juice "for meget" eller 15 minutters "for lidt" motion om dagen, kan medfører svær fedme på sigt.
  8. Slankekure kan føre til fedme

    For nogen lyder det sikkert underligt, men inden for psykologien arbejder man i øjeblikket blandt andet med en tese om, at ekstreme slankekure kan øge risikoen for i sidste ende at tage mere på. Så man ender med at veje mere end da man startede på slankekuren. Hvad er jeres mening om dette?
  9. Fedme og mæthedsfornemmelse

    Der findes nogle teser om, at det er en ødelagt/forstyrret mæthedsfornemmelse, der kan være en af årsagerne til udviklingen af fedme. Noget af det der bruges til at underbygge disse teser, er børns evne til at regulere deres energiindtage efter behov. Kroppens evne til at regulere sig selv benævnes ”The wisdom of the body” og betragtes som en medfødt evne til at opfange og handle i overensstemmelse med kroppens sult- og mæthedssignaler (Ogden, 2003). Forfatterne hævder, at mennesket fødes med en evne til at regulere sit kalorieindtag, således at indtaget modsvarer det, som kroppen biologisk set behøver for at kunne vokse og opretholde sin eksistens (Birch, 1998a; Ogden, 2003). Et argument for at kroppens energiindtag som udgangspunkt er selvregulerende er, at spædbørn og mindre børn generelt set er gode til at regulere deres energibalance (Mela, 2001). Det fremhæves, at børn spiser, når kroppen har brug for at få tilført energi, og at de holder op igen, når kroppens energidepoter er fyldt tilstrækkeligt op (ibid.). Det ses ligeledes, at småbørn, der har indtaget meget energi fra et måltid, kompenserer for den store energimængde ved at spise mindre ved det efterfølgende måltid (Birch, 1998a). Henover en 24-timers periode varierer børns energiindtag fra måltider med cirka 40 %, mens variationen i kalorieindtaget henover flere dage kun er på 10 %. Jeg har ikke set empiri på disse undersøgelser, men hvis der er hold i dem, giver det efter min mening ingen garanti for at det samme gør sig gældende for voksne. Endvidere er en variation på 10 % over ”flere” dage også meget og ingen garanti mod fedme. Er der nogle der kender til andre undersøgelser på området? Kilder: Birch, L.L. (1998a). Development of food acceptance patterns in the first years of life. Proc Nutr Soc 1998: 57(4):617-624. Mela, D.J (2001). Determinants of Food Choice: Relationships with Obesity and Weight Control. Obesity Research. 2001:9:4(sup.):249S-255S. Ogden, J. (2003). The psychology of eating. From healthy to disordered behavior. Blackwell Publishers Ltd. Oxford.
  10. BMI og dødelighed

    Hey Arne Takker for hjælpen :4thumbup:
  11. BMI og dødelighed

    Jeg melder mig lidt sent ind i diskussionen her Fandt en undersøgelse, der viste, at der for mænd i fedmeklasse I (BMI 30-35) ikke sås en højere mortalitetsrisiko end for normalvægtige. Først ved BMI på ≥ 35 sås en stigning i risikoen. Den mindste mortalitetsrisiko fandtes ved et BMI på ca. 26 for mænd og 23-24 for kvinder. For kvinder sås en stigning i mortaliteten ved BMI over 27, men stigningen var svag og ustabil indtil et BMI-niveau på 35 og derover. Kilde: Gronniger, J. T. A Semiparametric Analysis of the Relationship of Body Mass Index to Mortality. American Journal of Public Health, 2006, vol. 96, nr. 1: 173-178. Jeg er desværre ikke i besiddelse af mere information om undersøgelsen end ovenstående, så jeg kan ikke udtale mig om, hvor man individer undersøgelsen bygger på, hvilke metoder der er brugt osv. Måske kender nogle af jer til undersøgelsen? Er der nogen af jer der kender til nogle undersøgelser af fedtes placering i forhold til mortalitet. Abdominale fedt giver så vidt jeg ved en øget risiko, men hvor stor en indflydelse det har på mortaliteten ved jeg ikke Hvad med fysisk inaktivitet? Der er mange fedme ramte, der er fysisk inaktive, men hvad er mortalitetsrisikoen for dem der er fysisk aktive? Fysisk inaktivitet har i flere mortalitets-undersøgelser vist sig at medføre en tilsvarende eller højere risikofaktor end fedme. Kilder: Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144. Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380. Blair, S. N., Kampert, J. B., Kohl 3rd, H. W., Barlow, C. E., Macera, C. A., Paffenbarger Jr, R. S. & Gibbons, L. W. Influences of cardiorespiratory fitness and other precursors on cardiovascular disease and all-cause mortality in men and women. JAMA, 1996, 276, vol. 3: 205-210. Lee et al. (1999, s. 376) har lavet en mortalitetsundersøgelse af 22.000 mænd i alderen 30 til 83 år. Forfatterne undersøgte både mortaliteten generelt og forekomsten af dødsfald i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, og de inddrog såvel kondition (kardiorespiratorisk fitness) som vægt. Fede mænd med en god kondition, havde en signifikant lavere dødelighed både generelt og hvad angår hjerte-kar-sygdomme end slanke mænd med en dårlig kondition. Der er således grund til at antage, at en del af de negative helbredsmæssige konsekvenser, som fedme kan indebære, snarere er forårsaget af fysisk inaktivitet end af den overflødige vægt i sig selv. Samtidig synes fysisk aktivitet at have en forebyggende effekt på helbredsproblemer, uanset BMI. Kilder: Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144. Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380. Berentzen, T., Madsblad, S., Sørensen, T. I. A. & Astrup, A. Betydning af fysisk aktivitet og fitness for fedmens komplikationer. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 144-149. Wei, M., Kampert, J. B., Barlow, C. E., Nichaman, M. Z., Gibbons, L. W., Paffenbarger Jr., R. S. & Blair, S. N. Relationship Between Low Cardiorespiratory Fitness and Mortality in Normal-Weight, Overweight and Obese Men. JAMA, 1999, 282, no. 16: 1547-1553. Er der nogen der kender til nogle undersøgelser, der viser hvilke forbedringer fysisk aktive kan have på risikoen for forskellige sygdomme, for fedme ramte. Områder jeg finder interessante er: Diabetes (Type 2-sukkersyge), Forhøjet blodtryk, Galdevejslidelser, Lunge- og åndedrætsproblemer, Slidgigt, Slagtilfælde, Hormon- og fertilitetsforstyrrelser, Hjerte-kar-sygdom, Kræft.
  12. CandyGirls logse

    Hey Candy Hvad er det nu for noget med at sove over Der var ellers masser at måde hurtig og almindelig enkelttakt. Er dog ikke helt sikker på, hvilken der er din favorit i øjeblikket? Er selv ret pjattet med den hurtige Men vi ses vel, når du engang er udsovet Rigtig god påske
  13. Psykiske problemer bag 42% af overvægtige

    Der er 1.300.000 overvægtige (BMI 25-29,9) i Danmark, hvoraf ca. 400.000 lider af fedme (BMI > 30) (Ernæringsrådet, 2003). I artiklen bruges begreberne fedme og overvægt synonymt, hvilket er et stort problem. Der findes desværre ikke særlig mange undersøgelser, der giver et ordentligt billede af fordelingen af psykiske problematikker blandt fedmeramte. Fx bygger denne undersøgelse på alt for få individer. Endvidere bygger mange undersøgelser som denne på individer der fx har søgt behandling, hvilket igen gør, at den gruppe man undersøger, måske ikke er repræsentativ for området. Jeg vil dog hævde, at jo større vægten er, jo større sandsynlighed er der for, at der er psykiske problemer tilstede, selvom det på ingen måde er nogen garanti. Nu kan der være en del forskellige årsager til at et menneske lider af svær fedme (BMI > 35 - med lav muskel masse). Hvis vi laver en meget grov inddeling, kunne det se således ud: 1) Genetisk eller medicinsk betinget 2) Livsstilsbetinget 3) Psykologisk betinget For gruppe 1 & 2, vil det formentlig være som at skyde gråspurve med kanoner, at benytte psykologisk behandling. Med mindre, at individet har udviklet psykologiske problemer pga. fedmen. For gruppe 3 er psykologisk behandling vigtig. Selv inden for denne gruppe kan der dog være mange forskellige caseformuleringer, hvilket selvfølgelig kræver forskellige tilgange i behandlingen. Det er dog et område, hvor vi mangler empiri på rigtig mange faktorer, hvorfor det er umuligt at sige særlig meget endegyldige på nuværende tidspunkt. Nogle af de interessant spørgsmål man kunne stille - og ønske mere empiri på - er fx: - Hvad skal målet være med fedmebehandlingen? Vægttab eller vægtstabilitet? - Øger slankeadfærd risikoen for fedme? - Hvor mange % af de fedme ramte har selvværdsproblemer? - Hvor mange % af de fedme ramte har et forstyrret forhold til deres krop? - For hvor stor en gruppe af dem der lider af fedme, er overspisningsadfærd en copingstrategi for at håndterer negativ affekt? - Er fedme forbundet med en bestemt personlighedstype: usikker-ambivalent tilknytningstype? Jeg har vedhæftet det midlertidige udkast, til en kognitiv adfærdsmodel (for individer med svær fedme - psykisk betinget) som jeg arbejder på: KOGNITIV_ADF_RDSMODEL_FOR_FEDME___figur_6_B.doc
  14. CandyGirls logse

    Hey Candy Ja du har oppet dig lidt. Meget mere præcis gengivelse af programmet :4thumbup: Selvom du roder lidt med den fysiologiske skala Er faktisk vildt imponeret over hvor præcist du generelt kan huske programmerne. Kunne godt se, at du gav den gas på de 4 min. siddende og var også selv ved at sætte træskoene på de sidste 2 min. Gad godt se din pulsgraf fra timen. Hvor tæt kom du på max? Jeg var selv 3 slag fra på sidste interval God cykelkarma
  15. CandyGirls logse

    Hey Candy Fedt at se jer og ja det hjælper fx at booke en plads Du må have været lidt træt, for der er en del fejl i programmet, så jeg må lige rette lidt Opvarm 5 min siddende MT 100 rpm FYS 4-5½ 4 min stående ET 65 rpm FYS 5½-6½ Serie 1 3*6 min siddende MT 100 rpm 2 min FYS 6-7 2 min FYS 7-7½ 2 min FYS 7½-8 Serie 2 - 2 bjerge 10 min; 1 min stående ET 80 rpm - ½ min siddende ET 80 rpm FYS 7 4 min siddende MT 100 rpm FYS 6->7 10 min; 1 min stående ET 80 rpm - ½ min siddende ET 80 rpm FYS 7½ Serie 3 8 min 90 rpm FYS 7½ 45 siddende-15 stående Serie 4 4 runder á: 2 min stående ET 70 FYS7 Hhv. 2,3,4 eller 5 min siddende MT 100 rpm FYS8+ Oprindelig var der faktisk mere almindelig enkelttakt (70 rpm) i programmet, men jeg ændrede det faktisk fordi du kom, for du plejer jo at være vild med hurtig enkelttakt (80 rpm). Det er ikke nemt at gøre CandyGirl tilfreds Ha' en dejlig søndag aften :4thumbup: