Glykemisk Index


lisewinther
 Share

Recommended Posts

Mange tak for linket, her var da nogle oplysninger om hvorfor og hvorledes det glykemiske indeks virker.

Men sladig ingen oplysninger om en liste over gi-værdier af danske varer. Jeg har læst en bog på norsk og ligeledes en, der var oversat fra amerikansk, desværre kun med varer relateret til disse lande.

Så spørgsmålet er stadig ikke helt besvaret.

Med venlig hilsen,

Lise.

Link to comment
Share on other sites

Hej alle!

Jeg er også ny her.

Jeg interesserer mig også for det glykæmiske indeks og det er heller ikke lykkedes for mig endnu at finde en ordentlig oversigt på dansk. En side jeg har haft meget glæde af (selvom mange af fødevarerne er "udenlandske") er følgende:

www.glycemicindex.com

Det er her muligt at søge efter fødevarer og defor lidt nemmere at have med at gøre end f.eks. den lille (oversatte) tabel.

Hilsen

Evalina

Link to comment
Share on other sites

Links til index med maaange fødevarer, desværre på engelsk.

Næste link er til artiklen. Interessant læsning.

http://www.ajcn.org/cgi/content/full/76/1/5/T1

http://www.ajcn.org/cgi/content/full/76/1/5

Hvis det er et index med alle tænkelige fødevarer på dansk, du vil ha, bliver du nok skuffet.

Er det nogle bestemte varer eller vil du bare tjekke alle dine varer, og hvad er det i forbindelse med?

Og det bliver det desværre ikke i dete link.

Lise 

Her er der da lidt mere at hente, men ikke uddybende nok.
Så spørgsmålet er stadig ikke helt besvaret

Du lyder lidt negativ, men det kan da ikke passe når folk prøver at hjælpe dig B)

Link to comment
Share on other sites

Hej til alle!

Nej, nej. Det var skam ikke meningen, at jeg skulle signalere noget negativt. I så fald må I have min undskyldning.

Næ, mit formål er såmænd bare at få styr på blodsukkeret. Jeg har, sikkert som I, fået øjnene op for hvilken indflydelse eksv. hvidt mel, pasta o.s.v. har på blodsukkeret.

Så har jeg eksv. i dag fået forklaringen på hvorfor eksv. mel af hvedetypen giver en højere gi-værdi end hele hvedekorn. Og det via denne diskussion.

Så ville jeg også gerne kunne tjekke gi-værdien af det jeg indtager. Det er ikke helt nemt (og præsist), når man kun har en bog skrevet på et andet sprog. De varer man kan købe der, er ikke de samme som dem man kan købe her til lands.

Det er ikke nødvendigvis et index over alle tænkelige fødevarer, her fra landet, jeg søger. Bare i grove træk.

Med venlig hilsen,

Lise.

Link to comment
Share on other sites

:bigsmile::bigsmile::bigsmile:

Hvis du generelt spiser groft, ikke for meget tilsat sukker og ikke for raffineret, så er du langt.

GI er rent faktisk ikke særligt anvendeligt, men kan da bruges i et vist omfang.

Der er flere grunde. Nogle af dem er:

1. Gulerod 92, kartofler 70. Umiddelbart er det bedre at spise kartofler, men da kartofler har en del større indhold af kulhydrat vil 100g kartofler resultere i en større stigning i blodsukker end 100g gulerødder.

2. GI er kun lavet på enkelt fødevarer. Det vil sige at, så snart du kombinerer dem ved man ikke hvordan det påvirker GI.

3. Fedt og protein virker begge nedsættende på blodsukker. Så et sammensat måltid har man heller ikke noget GI på.

4. Fedt og fibre nedsætter begge ventrikeltømning og optagelse i tarmen. Igen, hvordan påvirker det GI.

Det er godt at vide hvilke begrænsninger GI har, for ikke at det skal blive et misvisende værktøj.

Link to comment
Share on other sites

Kaere lisewinther,

Jeg har haft glaede af Kend din mad af Gerda Rerup. I den er der saavidt jeg husker en liste over GI for mange foedevarer, men ogsaa aneden nyttig viden om at spise fornuftigt.

Den er skrevet med udgangspunkt i dansk kost, og er meget paedagogisk. Den forklarer ikke det hele, som Stubbe er inde paa, men den er et sted at starte.

Held og lykke,

meadow

Link to comment
Share on other sites

Til Stubbe!

>3. Fedt og protein virker begge nedsættende på blodsukker. Så et sammensat måltid har man heller ikke noget GI på.<

>4. Fedt og fibre nedsætter begge ventrikeltømning og optagelse i tarmen. Igen, hvordan påvirker det GI.<

Kun fordi jeg gerne vil læse noget mere om dette: Hvor har du din viden på disse områder fra? Kan du huske hvorfra, vil jeg høre nærmere.

Med venlig hilsen,

Lise.

Link to comment
Share on other sites

Kaere lisewinther,

Jeg har haft glaede af Kend din mad af Gerda Rerup. I den er der saavidt jeg husker en liste over GI for mange foedevarer, men ogsaa aneden nyttig viden om at spise fornuftigt.

Den er skrevet med udgangspunkt i dansk kost, og er meget paedagogisk. Den forklarer ikke det hele, som Stubbe er inde paa, men den er et sted at starte.

Held og lykke,

meadow

Øh, har lige skimmet Gerda Rerup, hun taler kun om fibre, undskyld. Men bogen er interessant alligevel, bare ikke lige om GI...

En lille GI liste har jeg dog fundet i Anne Larsens og Per Brændgaar Mikkelsens "Ultimative slankeguide", på side 118. Der er ikke så meget andet at hente i den bog, - jo, flotte billeder. Åh, tør jeg henvise til de to her på MOL? :lol: Nå, jeg prøver.

Stubbe> Hvad er egentlig pensum på diætist studiet - hvad læser man for noget? Er der en bibel om human ernæring?

Link to comment
Share on other sites

Tja der er flere forskellige bøger om human ernæring hvis det er det du søger efter...

Det kommer an på hvor højt niveau du stiler efter....

En god biokemi bog:

Biochemistry - Lubert Stryer - engelsk

Eller på lavt niveau - Human ernæring - Gustav Nedergaard - dansk

Edited by Diæt
Link to comment
Share on other sites

Meadow- Human Nutrition and Dietetics af JS Garrow, WPT James og A Ralph.

Det er en af de bedste ernærings bøger der findes overhovedet, uden tvivl.

Den kan købes på amazon.co.uk

Ulemper:

Den kræver en ret god grund viden på området.

Den er på engelsk.

Nogen vil sige den er dyr. (jeg vil sige den er pengene værd)

Link to comment
Share on other sites

Hejsa

Jeg har netop i dag set en bog i en dansk boghandel (kan selvfølgelig ikke huske hvilken!!) til 69 kr der udelukkende var en liste over GI, så det kan da fås, prøv at spørg i en boghandel.

Jeg ved ikke om det er noget pjat, men jeg ved at det er meget debateret i øjeblikket hvordan de mange kulhydrater vi indtager påvirker kroppen, jeg har prøvet at spise kulhydrat fattigt, dvs. max 40 kulhydrater om dagen, kun i 1½ uge, men det har da haft en effekt, og jeg har tabt mig et par kilo, om det bliver ved i længden vil tiden jo vise, men princippet køre på, at højt blodsukker niveau som følge af højt kulhydrat indtag øger mængden af insulin i kroppen, og insulin fremmer lagringen af fedt.

GI går vist på at de "langsomme" kulhydrater giver længere methedsfornemmelse end de "hurtige"!

Det lyder jo ikke helt hen i vejret, og idag skærer vi jo typisk alt fedt ud af kostn og spiser masser af grønsager og frugt, som jo er serdeles rige på kulhydrater, så måske drejer det sig om at finde en balancegang!!! ;)

Link to comment
Share on other sites

Til Zena!

>GI går vist på at de "langsomme" kulhydrater giver længere methedsfornemmelse end de "hurtige"!<

Netop de langsomme kulhydrater får ikke blodsukkeret til at stige så højt.

>Jeg har netop i dag set en bog i en dansk boghandel (kan selvfølgelig ikke huske hvilken!!) til 69 kr der udelukkende var en liste over GI, så det kan da fås, prøv at spørg i en boghandel.<

Denne bog har jeg haft købt med hjem, for så at opdage, at det var en oversættelse, med overvejende udenlandske varer.

Med venlig hilsen,

Lise.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share