Fedtforbrænding og træningsintensitet


Kaare P
 Share

Recommended Posts

Jeg er en af de løbere der ellers IKKE interesserer mig for fedtforbrænding. Jeg interesserer mig for at løbe hurtigt. Men jeg irriteres en smule over al den snak om fedtforbrændingszoner, herunder Motion-Onlines afvisning af at en sådan zone eksisterer. Motion-Online afviser at man taber sig mere ved at træne lavintensivt, med henvisning til at træning ved høj intensitet PER MINUT giver samlet mere kalorieforbrug (inkl. afterburning).

MEN pointen er jo netop at der er per minut. Den store fordel ved at løbe langsomt er jo netop at man kan løbe længere, og dermed opnå et samlet større kalorieforbrug. Isf 10 km på 85% af ydeevne, løber jeg 15 km på 70%. Jeg kan næppe tro der giver lavere kalorieforbrug.

Kommentar udbedes fra motion-online.

mvh

Kaare P

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Kaare P -> Måske skal du læse artiklen igen for at være helt sikker på om du nu er uenig med os!

Pointen vi forsøger at formidle er, at det altid giver bedst effekt at forsøge at arbejde med så høj intensitet som muligt indenfor den afsatte træningstid.

- man får mere ud at løbe 10 km på 85 % end på 70 %

- man får mere ud at løbe 2 gange 7,5 km på 85 % end 15 km på 70 %

Vi har aldrig påstået, at man ikke forbrænder flere kalorier ved at løbe 15 fremfor 10 km. Det er jo slet ikke det, der er spørgsmålet.

Link to comment
Share on other sites

Jamen, jeg er da også irriteret over al den snak om fedtforbrændningszonen. Men den kan ikke bruges til noget som helst!

Det er en udbredt misforståelse, som er bluset op pga en vis Claus Stykker!

Man må kunne sige sig selv at man forbrænder mest ved en højere intensitet. Har man en times træning, så skal man IKKE smålunte rundt og hele tiden holde øje med om man nu ligger i fedtforbrændningszonen. Bare kom derud af og få pulsen op. Det forbrænder man mest ved!

Man har også hørt om mange eliteidrætsfolk er har forberedet deres præstationer ved at øge intensiteten og mindske træningsmængden.

Link to comment
Share on other sites

Det handler kort fortalt om, at forbrænde mest muligt på den tid man har til rådighed. Hvis man kun har 15 minutter til rådighed, så er det jo bare med at komme derudaf og få fyret nogle kalorier af. Hvis man har 1 time til rådighed er ens forbrænding størst ved at holde et maximalt tempo hele vejen (her tænkes dog ikke på fornuften i at gøre det med henblik på næste dags træning). Har man 3 timer til rådighed, skal man... osv.!

Det er den måde man forbrænder mest fedt og kulhydrat på!

Link to comment
Share on other sites

lidt mere nuanceret er det nu nok.

Fx. er det ret tåbeligt at løbe 15min fordi man har begrænset tid. Det tager jo også tid at klæde om, gå i bad og klæde om igen.

Så du kunne istedet have gået 30min, hvilket ca. giver samme forbrænding.

Selvfølgelig begynder problemet at vise sig, jo længere tid, man har til rådighed, eller hvis det foregår sammen med anden træning.

flot smil forresten :)

Link to comment
Share on other sites

Til Morten Z, Hitman og Anders

Min anke til artiklen er netop forudsætningen "fast træningstid".

Den allervæsentligste pointe ved at træne med lav intensitet er jo netop at man kan øge træningsmængden. Fx. løbe eller cykle længere.

Derfor er jeg ret sikker på at jeg har forstået jeres artikel, Morten Z. Det jeg efterspørger er flere nuancer. Fx. at man ved at vælge lav træningsintensitet forbrænder færre kalorier og dermed mindre fedt PR MINUT. Det hjælper ikke, tværtimod, at arbejde i den såkaldte "fedtforbrændingszone". MEN at lav intensitet også giver mulighed for at træne i længere tid og dermed mulighed for samlet at forbrænde flere kalorier.

Denne nuance formidles desværre sjældent af fedtforbrændingszone-entusiaterne og sjældent af -kritikkerne

mvh

Link to comment
Share on other sites

Kaare der er vist ingen der anfægter at du kan brænde en masse kalorier af ved at arbejde i lang tid. Hvis det er det som passer lyst og temperament så er det fint, fint. Argumentet er at du kan brænde mange kalorier af på kortere tid ved høj intensitet og nyde godt af at dit stofskifte forbliver højt i mange timer efter. En anden vigtigt ting er, at træning ved høj intensitet bremser den proces i forbindelse med diæter hvor kroppen begynder at sæte stofskiftet ned, en proces der har væren enden på mange en slankekur og begyndelse til en tur op i yo-yoen.(ny væftforøgelse)

Link to comment
Share on other sites

Hej Arne

Grundlæggende er spørgsmålet:

Forestil dig, at du skulle rådgive en ven, der kun ønsker at holde vægten nede og som er helt ligeglad med tider og hastighed, om hans/hendes løbetræning. Ville du foreslå ham/hende at sætte farten op for at tabe sig mere per minut, med den konsekvens at han/hun ikke vil kunne løbe ligeså langt? Eller ville du foreslå dem at øge distancen og løbe lidt kortere?

Når man læser Motion-Online artikel om fedtforbrænding og træningsintensitet er der faktisk kun ét svar, nemlig: sæt intensiteten op.

Ville det ikke være rart med flere nuancer?

mvh

Kaare P

Link to comment
Share on other sites

Den situation har jeg såmænd været i. Nuancerne levere man selv. MOl rolle er at levere dokumentation på et videnskabeligt grundlag, så er det det op til en selv at få det optimale til at hæneg sammen med det praktiske og hvad der passer til en. MOL har set en rolle i at gøre op med alt det ævl der f.eks. er blevet sagt på TV. Nuancerne kan vi jo så også diskurtere her.

Link to comment
Share on other sites

Hej Kaare P,

Med al respekt. Er du ikke selv med til at gøre diskussionen temmelig unuanceret. Det lyder som om du udelukkende ser på det som en problematik der hedder "hvor meget kan vi forbrænde ved en given træningsrunde, på den ene eller på den anden måde". Du mener at har man rigeligt med tid til rådighed, så kan det bedst betale sig at lave lav intens træning, da man så samlet forbrænder flere kalorier end man gør ved høj intens træning. Høj intens træning forbræder flere kalorier pr. minut, men ved at træne længere ved lav intens træning, så kan man samlet set forbrænde flere kalorier. Og her stopper din argumentation så. Du har på baggrund af ovenstående argumentation konkluderet at lav intens træning må være bedre (hvis jeg har forstået det ret).

Lad os smide lidt flere nuancer på. Den væsentligste årsag til at jeg vil mene at høj intens træning er overlegen, skyldes efterforbrændingen. Efter høj intens træning, skulle efterforbrændingen så vidt jeg husker være forhøjet i op til 24 timer efter. Ved lav intens træning falder den i løbet af et par timer. Hvis vi skulle lave et regnestykker over hvor mange kalorier der er at hente her, så tror jeg udfra ren gætteri, at den lav intense træning skulle op på mange timer, for at kunne konkurrere. Jeg tror det er de færreste som vil spendere 2-3 timers hver dag, på træning. Jeg tror det er lettere at få folk til at træne intenst i 20-30 minutter.

Der er mange andre aspekter i det, end bare forbrændte kalorier. Man kunne også snakke fysiske tilpasninger. Jeg ville til en hver tid hellere anbefale folk høj intens træning, en lav intens træning, hvis de på de ville i form på kortest mulig tid.

Jeg er dog enig i at det er nytteløst at anbefale høj intens træning til folk som er i MEGET dårlig form. De skal have opbygget en base først.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

kunne man også argumentere med at højintensitetstræning giver større forbedringer i kondition og dermed kan man klare større træningsbelastninger (dvs. øgning af tid ved en given (høj) intensitet). Hvilket vil medføre et større vægttab???

Link to comment
Share on other sites

Hej Thomas med flere

Jeg er selvfølgelig ked af det, hvis mine indlæg virker unuancerede. Det er slet ikke mit mål.

Det nuancerede synspunkt mente jeg blot var, at lav intensitet muligvis kan være bedre end høj intensitet hvis man vil tabe sig, forudsat at man løber længere. Hvorimod høj intensitet er bedst, hvis man har en afmålt tid, fx. 30 min. Motion-Online redegjorde imidlertid kun for det sidste.

Jeg kender et par kvinder der løber for de De kan lide det og for at holde vægten nede. De løber ikke timevis hver dag, men 2-3 gange per uge. De kunne vælge at løbe lad os sige 5 km på næsten max., eller som de gør 8-10 km. langsommere, men alligevel hårdt pga distancen og den lave ugemængde. Som Thomas skriver, skal vi gætte os til om den lave intensitet giver mindre vægtab. Jeg tror det ikke.

Til "js" og "Jacob" det er velkendt at høj intensitet muliggør mere træning. Men det er jo blot et middel til det mål man vil frem til, fx. træningsmængde eller hurtighed. Det kan være et godt råd til den der ikke kan øge sin træningsmængde fordi de altid løber i samme hastighed og mængde.

Jeg skal til sidst understrege at jeg altid selv træner med høj intensitet. Næsten altid over 80% af max. puls.

mvh og i den bedste mening

Kaare P

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Kaare P -> Vi er i bund og grund ikke uenige.

(1) Hvis man vil tabe sig, skal en del af motionen foregå ved en intensitet der tillader at man får tilstrækkelig mange træningsminutter til at kalorieomsætningen bliver væsentlig (denne pointe bliver også frembragt i artiklen, men ikke med tyngde).

(2) Indenfor et givent træningspas opnår man størst fordele ved at gennemføre det med den højeste intensiteten man kan klare.

Slankemotionsprogrammer bliver sædvanligvis designet med udgangspunkt i definerede aktiviter, eksempelvis løbe 8 km, cykle 25 etc. Udvælgelsen af (en del af) aktiviteterne skal gøres med udganspunkt i (1), hvorimod gennemførelsen af aktiviteterne skal tage udgangspunkt i (2).

Jeg tilføjer muligvis denne uddybning til artiklen (eller en ny "slankeartikel" der er på vej).

Link to comment
Share on other sites

Det er selvfølgelig klart, at maksimal intensitet inden for et given træningsperiode giver det bedste resultat.

Man bør dog ikke glemme, at træningen skal tilpasses den enkelte person.

I mine øjne afgør personens træningstilstand, vægt m.m, hvilken træningsintensitet der er bedst, set i lyst af skadesrisiko og formopbygning. Jeg ville aldrig sætte en overvægtig person i dårlig form til at træne med maksimal intensitet!

En anden faktor man bør have med i sine overvejelser, er personens chance for at opnå adherence til den givne aktivitet/intensitet. Hellere træning ved en relativ lav intensitet over en lang periode (måneder, år) frem for højintensiv træning over en kort periode (dage, uger), fordi personen ikke er i stand til at opnå adherence til den højintensive træning.

Blot endnu et par nuancer til debatten om intensitet og vægttab.

MultiCoach

Link to comment
Share on other sites

Jeg ville aldrig sætte en overvægtig person i dårlig form til at træne med maksimal intensitet!

Hvorfor nu ikke det? Ja selvfølgelig skal man være opmærksom på at kredsløb og bevægeapparat skal kunne holde til det. Men jeg tror at der er for megen forsigtighed her! Da jeg begyndte at træne for en år siden havde jeg problemer med diabetes, blodtryk og 100 kg. overvægt. Jeg blev sat til at træne intensivt (vi taler relative intensiteter på over 80 og hurtigt stigende til 90 %) med det det samme. det betød at jeg hurtigt oplevede en stor formfremgang, tydeligt mærkbart i hverdagen.

Hvis jeg var startet forsigtigt op, så havde jeg ikke så hurtigt (vi taler mindre end 14 dage) oplevet den massive fremgang. Nogen gange skal folk have et ordentligt los i røven - hvis du vil have resultater, så skal der arbejdes på det.

Så Multicoach, du skal måske ikke være så generel som i det citerede - måske ville du gøre pågældende den største tjeneste ved at sætte ham/hende i gang med intensiv træning med hurtig formfremgang til følge, og dermed også øget motivation.

Link to comment
Share on other sites

Selvfølgelig kan jeg ikke generalisere. Igen, det handler om den enkelte persons forudsætninger.

Min erfaring er, at der er mange der hurtigt mister lysten til træning, hvis den er for hård og krævende. Så hellere en rolig tilgang til træningen, hvor formen stille og rolig forbedres.

Omvendt så findes der selvfølgelig også de personer, der er meget motiverede og hvor der umiddelbart ikke er den helt store sundhedsmæssige risiko ved højintensiv træning. De kan sagtens klare et intensivt træningsprogram både fysisk og adherence-mæssigt, og dem sætter jeg selvfølgelig også til at træne hårdt.

MultiCoach

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

MultiCoach skrev:

Omvendt så findes der selvfølgelig også de personer, der er meget motiverede og hvor der umiddelbart ikke er den helt store sundhedsmæssige risiko ved højintensiv træning.

Jeg er enig med dig i at man er nødt til at vælge intensitet ift. den enkeltes motivation, men med mindre der er tale om folk med deciderede hjerteproblemer er der ingen grund til at antyde en sundhedsmæssig risiko ved højintens træning.

Arnes argumenter er vigtige. Der findes jo generelt en fordom om, at overvægtige ikke kan træne med intensitet. Dette skyldes måske, at mange forbinder motion med løb, hvor der naturligvis kan blive problemer med bevægeapparatet, men hvis vi snakker non-impact motion (cykling, roning), så forsvinder argumentet.

Pga. diverse fordomme sker det jo ofte, at overvægtige ikke engang får tilbudt ordentlige intervalprogrammer, selv om mange sikkert vil finde disse mere motiverende end de typiske kontinuert-aktiviteter.

Link to comment
Share on other sites

For at komme videre her synes jeg det er nødvendigt at gøre det klart om vi taler om (svært)overvægtige som ellers ikke motionerer eller folk der vægttræner og så yderligere skal lave cardio.

Hvis vi taler om folk der ikke motionerer yderligere, vil jeg give mange af de ovenstående ret i at højintens træning kan være fint, men hvis der er tale om folk der allerede træner, synes jeg at lavintens træning er bedre.

Grunden er at højintens træning tærer mere på de begrænsede ressourcer man har til rådighed, hvis man er i et kalorieunderskud og skla træne på samme tid. Min erfaring er at lavintens cardio går mindre ud over ens styrkeniveau og masse.

Link to comment
Share on other sites

Vi må gøre os klart ja hvem vi diskutere i denne tråd. Jeg mener ikke vi diskutere BB´ere elller andre der lige skal smide 5 kg.

Den træning vi diskutere i denne tråd, handler om at opnå vægtab for deciderede overvægtige, gerne kombineret med en fremgang i fysisk kapacitet og velvære. Højintenstræning bliver så fremhævet som det mest effektive til det formål.

Dedt er oplagt at man ikke kan opnå maksimal muskelmasseudvikling når man er i kalorieunderskud, det har Crawdaddy ret i.

Men min egen erfaring viser, at jeg er gået væsentligt frem i muskelstyrke ved tung vægttræning 2-3 gange om ugen, kombineret med 10-14 intensive cardiotræningspas om ugen. En del af fremgangen er utvivlsom neural, men jeg er faktisk vokset.

At vokse har ikke været formåelt som sådan med vægttræningen, formålet har været at forhindre min krop i at spise af sig selv, sekundært er det et formål at øge muskelmassen og dermed vileforbrændingen.

Det er blevet påpeget over for mig at det kan være smart i perioder at øge kalorieindtaget til ligevægtspunktet for at give plads til masseforøgelse og få løftet stofskiftet.

Så jeg tror mere på en periodisering af træningen en på at spilde tid på lavintens cardiotræning.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share