Fedt FAQ


Hessel
 Share

Recommended Posts

Her er lige et revurderet skema af fedtsammensætningen i forskellige produkter. (Vedhæftet)

Her et et delvist sakset og skrevet indlæg. (noget af det tyvstjålet fra andre artikler)

Fedt skal der til for optimal sportsernæring

Fedtsyrerne kan opdeles i følgende typer:

- Mættede fedtsyrer

- Enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer

- Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer

Mættede fedtsyrer findes overvejende i animalske produkter som fx smør, margarine, blandingsprodukter, svinefedt, kød, ost og mælkeprodukter.

Enkeltumættede findes i fx olivenolie, rapsolie, avocado og nødder.

Flerumættede findes i fx vindruekerneolie, sojaolie, majsolie, plantemargarine og fede fisk fx sild og makrel.

Blandt de flerumættede fedtsyrer er n3- og n6 fedtsyrer som fx linolsyre og linolensyre essentielle fedtsyrer, dvs. vi skal have dem fra maden, fordi kroppen ikke selv danne kan dem. De fås fra plantefedtstoffer.

I fisk findes der nogle specielle langkædede n-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer menes at have en forebyggende virkning på udviklingen af hjerte-karsygdomme. De har antiinflammatorisk virkning, og i dyrestudier er det vist, at et højt indtag af n-3 fedtsyrer kan afhjælpe forskellige former for inflammation. N-3 fedtsyrer anbefales derfor ved forskellige inflammationsskader hos idrætsudøvere.

Hvad skal fedtet bruges til

Fedt giver først og fremmest energi, men er også med til at stimulere testosteron niveauet, samt nedsætte optagelseshastigheden på andre fødevarer vi indtager. Det fedt, der i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den energireserve, man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end kroppens kulhydratdepot.

Alle typer fedtsyrer giver lige meget energi og feder derfor lige meget. Et gram fedt indeholder 39,4 kJ/gram hvilket er mere end dobbelt så meget som kulhydrat og protein. Ved aflejring i kroppen bindes der ca. 20 procent vand, så et gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 kJ.

Fedtsyrerne har dog forskellig virkning på blodets indhold af kolesterol. Fedtsyrerne indgår også i vores cellemembraner som fosfolipider.

Linolsyre og linolensyre er nødvendige for normal vækst, normal hud, celle- og nyrefunktioner, de røde blodlegemers holdbarhed og dannelse af de såkaldte prostaglandiner.

Kolesterol

Kolesterol indgår ligeledes i cellemembranerne, og kroppens steroidhormoner dannes udfra kolesterol. Kolesterol bruges også til at danne galdesyrer og D-vitamin. Det meste af kroppens kolesterol dannes i leveren, men tilføres også med kosten.

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet bundet i lipoproteiner. Man skelner overvejende mellem de "skadelige" LDL- og de gavnlige HDL-partikler. Populært taler man om det "Lede" LDL- og det "Heldige" HDL-kolesterol. Det kolesterol der er bundet til LDL afgives til vævet, mens HDL-partiklerne henter overskydende kolesterol fra vævet.

Hvis blodet indeholder for meget LDL-kolesterol i forhold til HDL-kolesterol (LDL/HDL ratioen), øges risikoen for at kolesterol aflejres i blodårerne, hvilket på længere sigt kan give åreforkalkning.

LDL-kolesterol stiger, når man spiser en kost, der indeholder mættede fedtsyrer, og falder når man spiser mono- og polyumættede fedtsyrer. Det har specielt været fremme, at olivenolie skulle være specielt sundt pga. det høje indhold af monoumættede fedtsyrer. Det lader det dog ikke til! Er der derimod meget HDL-kolesterol i blodet, modvirker det åreforkalkningen. HDL-kolesterol i blodet stiger, hvis man får meget motion. Altså igen en vigtig grund til at motionere.

Kolesterolindholdet i blodet bliver højt, hvis man spiser for meget fed mad, specielt hvis det er mad med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Man skal dog huske på, at LDL/HDL-ratioen er vigtigere end det absolutte kolesterolindhold.

Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning, med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme.

Rygning, forhøjet blodtryk samt stress, overvægt og mangel på motion øger også risikoen for hjerte-karsygdomme.

Retningslinier for fedtindtag

- Indtag kun mættet fedt i små mængder!

- Undgå stegning og "hård" grillning.

- Undgå billige industriolier, hærdede fedtstoffer og alt der indeholder transfedtsyrer.

- Brug kun økologisk certificerede olier, der er produceret på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, i stedet for tarvelige og halvødelagte industriolier! Herunder som tidligere nævnt ekstra jomfru olivenolie, der fås til rimelige penge i ethvert supermarked.

- Få nok 1. klasses alpha-linolensyre og linolsyre hver dag, f.eks. ved at anvende FLAX-OIL, PERFECT BALANCE eller UDO`s CHOICE.

- Indtag evt. også et kosttilskud indeholdende DHA, EPA og GLA. Dette gælder specielt for ældre idet enzymer til konvertering af omega-3 med alderen bliver mindre.

Hvor meget fedt

Mange ernæringseksperter (heriblandt Dr. Michael Colgan) anbefaler at fedtindtaget ikke må overstige 15 procent af det daglige kalorieindtag. Det svarer til, at hvis man har et kalorieindtag på 3000, så er 15 procent kun 450 kalorier. Det svarer til 50 gram fedt. Heraf vil 20 gram være uundgåeligt fedt. Det vil sige, at så er der kun 30 gram tilbage. Disse 30 gram bliver til 2 spiskeskefuld olivenolie og 2 spiseskefuld Udo’s choice eller Perfect balance. Olien kan også opnåes ved at indtage andre lødige fødevarer som med den rigtige sammensætning.

Og så er der jo Jørgen Storms fantastiske artikel om fedt: HER

Hvis det er helt hen i hegnet må i lige sige til!

Fedtskema.doc

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

  • Replies 103
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Det er sikkert meget rigtigt alt det der står, men hvis det skal have virkning efter hensigten er lidt læsepædagogik strengt nødvendigt :) Hvis man kalder det faq mener jeg helt bestemt at det skal stilles op i spørgsmål/svar. Jeg mener også at der skal være mere struktur på hvad man som hhv. styrketræner, konditionstræner, vægttaber skal være særligt opmærksom på. Jeg synes at din fremstilling besvarer disse spørgsmål, men hvis man lige hurtigt vil danne sig et overblik over hvad fedt er og gør ved kroppen i den ene og den anden sammenhæng kræver det lidt mere... øh lad os kalde det populærformulering. En lidt svær grænse idet det faglige niveau ikke må lide under det. Lige en lille detalje til det faglige indhold... ikke at jeg er ekspert, men er der ikke nogen vitaminer der kun er fedtopløselige (til afsnittet om hvad man skal bruge fedt til)?

Men af faqs kunne være noget i retning af:

Hvor meget feder fedt?

Skal jeg altid vælge lightprodukter?

Hvor meget fedt forbrænder jeg ved den og den motionsform?

Må jeg spise alt det fedt jeg vil, hvis bare det er det sunde fedt?

Behøver man overhovedet fedt?

Jeg spiser næsten ingen fedt, men jeg taber mig alligevel ikke, hvorfor?

.... find selv på flere

Link to comment
Share on other sites

Litopsi det har du fuldstændig ret i. Der skal arbejdes med FAQ og jeg havde da også håbet at der ville komme nogle indlæg fra nogle kompetente MOL eksperter så mit indlæg ikke stod helt alene. Nedenstående er blot et lille opslagsværk som jeg lavede til mig selv i sin tid. Faktisk havde jeg håbet lidt på at en - med mere viden og bedre pædagigisk sans ville overtage lidt.... :)

Link to comment
Share on other sites

Det tog jo ikke så lang tid:

Hvor meget feder fedt?

Alle typer fedtsyrer giver lige meget energi og feder derfor lige meget. Et gram fedt indeholder 39,4 kJ/gram hvilket er mere end dobbelt så meget som kulhydrat og protein. Ved aflejring i kroppen bindes der ca. 20 procent vand, så et gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 32 kJ.

Skal jeg altid vælge lightprodukter?

Ikke nødvendigvis.

Lightordukter er ikke Guds gave til de overvægtige. Bortset fra at man ofte kan stille spørgsmålstegn ved hvor light det egentligt er, vil det i mange situationer være ligeså godt (eller bedre) at vælge et almindeligt produkt og så bruge lidt mindre af det. Som erstatning for fedtet i lightprodukter bruges en del tilsætningsstoffer som man kan mene en masse om. Et langt stykke hen ad vejen er det et temperamentsspørgsmål hvad man kan lide at putte i sin krop.

Må jeg spise alt det fedt jeg vil, hvis bare det er det sunde fedt?

Mængden af fedt du kan spise uden at tage på afhænger af hvor meget du forbrænder i løbet af dagen. Alle typer fedt indeholder den samme mængde energi og det er derfor ikke afgørende for et vægttab, hvilken type fedt du spiser. Typen af fedt har dog stor betydning i andre sammenhænge:

Fedtsyrerne kan opdeles i følgende typer:

- Mættede fedtsyrer

- Enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer

- Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer

Mættede fedtsyrer findes overvejende i animalske produkter som fx smør, margarine, blandingsprodukter, svinefedt, kød, ost og mælkeprodukter.

Enkeltumættede findes i fx olivenolie, rapsolie, avocado og nødder.

Flerumættede findes i fx vindruekerneolie, sojaolie, majsolie, plantemargarine og fede fisk fx sild og makrel.

Blandt de flerumættede fedtsyrer er n3- og n6 fedtsyrer som fx linolsyre og linolensyre essentielle fedtsyrer, dvs. vi skal have dem fra maden, fordi kroppen ikke selv danne kan dem. De fås fra plantefedtstoffer.

I fisk findes der nogle specielle langkædede n-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer menes at have en forebyggende virkning på udviklingen af hjerte-karsygdomme. De har antiinflammatorisk virkning, og i dyrestudier er det vist, at et højt indtag af n-3 fedtsyrer kan afhjælpe forskellige former for inflammation. N-3 fedtsyrer anbefales derfor ved forskellige inflammationsskader hos idrætsudøvere.

Hvor meget fedt skal jeg have?

Mange ernæringseksperter (heriblandt Dr. Michael Colgan) anbefaler at fedtindtaget ikke må overstige 15 procent af det daglige kalorieindtag. Det svarer til, at hvis man har et kalorieindtag på 3000, så er 15 procent kun 450 kalorier. Det svarer til 50 gram fedt. Heraf vil 20 gram være uundgåeligt fedt. Det vil sige, at så er der kun 30 gram tilbage. Disse 30 gram bliver til 2 spiskeskefuld olivenolie og 2 spiseskefuld Udo’s choice eller Perfect balance. Olien kan også opnåes ved at indtage andre lødige fødevarer som med den rigtige sammensætning.

Behøver man overhovedet fedt?

JA!

Hvad skal fedtet bruges til

Fedt giver først og fremmest energi, men er også med til at stimulere testosteron niveauet, samt nedsætte optagelseshastigheden på andre fødevarer vi indtager. Det fedt, der i første omgang ikke omsættes til energi, oplagres i fedtdepoterne. Den energireserve, man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end kroppens kulhydratdepot.

Fedtsyrerne har dog forskellig virkning på blodets indhold af kolesterol. Fedtsyrerne indgår også i vores cellemembraner som fosfolipider.

Linolsyre og linolensyre er nødvendige for normal vækst, normal hud, celle- og nyrefunktioner, de røde blodlegemers holdbarhed og dannelse af de såkaldte prostaglandiner.

Visse vitaminer kan kun opløses i fedt og hvis du ikke spiser fedt vil du derfor heller ikke optage disse vitaminer – det er uafhængigt af om du indtager dem igennem kosten eller i pilleform.

Jeg spiser næsten ingen fedt, men jeg taber mig alligevel ikke, hvorfor?

Det er en misforståelse at man taber sig ved at støvsuge sin kost for fedt. Det afgørende for et vægttab er ikke mængden af fedt, men mængden af energi ialt. Man kan godt være overvægtig selvom man lever af pasta. Se i øvrigt faq om vægttab.

Retningslinier for fedtindtag

- Indtag kun mættet fedt i små mængder!

- Undgå stegning og "hård" grillning.

- Undgå billige industriolier, hærdede fedtstoffer og alt der indeholder transfedtsyrer.

- Brug kun økologisk certificerede olier, der er produceret på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, i stedet for tarvelige og halvødelagte industriolier! Herunder som tidligere nævnt ekstra jomfru olivenolie, der fås til rimelige penge i ethvert supermarked.

- Få nok 1. klasses alpha-linolensyre og linolsyre hver dag, f.eks. ved at anvende FLAX-OIL, PERFECT BALANCE eller UDO`s CHOICE.

- Indtag evt. også et kosttilskud indeholdende DHA, EPA og GLA. Dette gælder specielt for ældre idet enzymer til konvertering af omega-3 med alderen bliver mindre.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol indgår ligeledes i cellemembranerne, og kroppens steroidhormoner dannes udfra kolesterol. Kolesterol bruges også til at danne galdesyrer og D-vitamin. Det meste af kroppens kolesterol dannes i leveren, men tilføres også med kosten.

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet bundet i lipoproteiner. Man skelner overvejende mellem de "skadelige" LDL- og de gavnlige HDL-partikler. Populært taler man om det "Lede" LDL- og det "Heldige" HDL-kolesterol. Det kolesterol der er bundet til LDL afgives til vævet, mens HDL-partiklerne henter overskydende kolesterol fra vævet.

Hvis blodet indeholder for meget LDL-kolesterol i forhold til HDL-kolesterol (LDL/HDL ratioen), øges risikoen for at kolesterol aflejres i blodårerne, hvilket på længere sigt kan give åreforkalkning.

LDL-kolesterol stiger, når man spiser en kost, der indeholder mættede fedtsyrer, og falder når man spiser mono- og polyumættede fedtsyrer. Det har specielt været fremme, at olivenolie skulle være specielt sundt pga. det høje indhold af monoumættede fedtsyrer. Det lader det dog ikke til! Er der derimod meget HDL-kolesterol i blodet, modvirker det åreforkalkningen. HDL-kolesterol i blodet stiger, hvis man får meget motion. Altså igen en vigtig grund til at motionere.

Kolesterolindholdet i blodet bliver højt, hvis man spiser for meget fed mad, specielt hvis det er mad med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Man skal dog huske på, at LDL/HDL-ratioen er vigtigere end det absolutte kolesterolindhold.

Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning, med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme.

Rygning, forhøjet blodtryk samt stress, overvægt og mangel på motion øger også risikoen for hjerte-karsygdomme.

Edited by Litopsi
Link to comment
Share on other sites

Kanon initiativ!!

Er der ikke nogen der kunne tænke sig at svare på hvad transfedtsyrer er, i hvilken slags mad transfedtsyrer findes, og hvorfor de er så skadelige?

Jeg synes i det lyder lidt ekstremt at fedtindtaget ikke må overstige 15% af det samlede kalorieindtag. Jeg havde egentlig den opfattelse at fedtsammensætningen er mere vigtig for sundheden end om det lige er 15% eller 25% af kalorieindtaget der kommer fra fedt.

Er det optimale fedtindtag ikke også afhængigt af hvor fysisk aktiv man er, og om man ønsker at tabe sig?

Link to comment
Share on other sites

Hej Tvilling!

Godt spørgsmål. :)

Hvad er transfedt:

Hvad er transfedtsyrer

Transfedtsyrer kan dannes i for eksempel olier ved hærdning af olien. Ved hærdning gøres olien mere fast ved at man fjerner nogle af dobbeltbindingerne i de umættede fedtsyrer. Under processen kan nogle af fedtsyrerne 'knække' ved en dobbeltbinding.

Tidligere var der transfedtsyrer i de fleste margariner, da der indgik hærdet fedt i blandingen, men i dag er mange margariner deklareret med 'fri for transfedtsyre'. Tabel 2 nederst på siden viser en oversigt over den procentvise fordeling af fedtsyretyperne i forskellige planteolier.

Transfedtsyrer

Et højt indhold af transfedtsyrer i kosten medfører en stigning i LDL-kolesterol og et fald i HDL-kolesterol, og dermed må det forventes at medføre en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Ovenstående er taget fra dette LINK

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes i det lyder lidt ekstremt at fedtindtaget ikke må overstige 15% af det samlede kalorieindtag. Jeg havde egentlig den opfattelse at fedtsammensætningen er mere vigtig for sundheden end om det lige er 15% eller 25% af kalorieindtaget der kommer fra fedt.

Der kan godt argumenteres for et højere indtag af fedt såfremt de er af den sunde slags. Dog vil jeg mene - og med den literatur jeg har tilrådighed - at 15 % er optimalt for den meget seriøse elite idrætsudøver.

Link to comment
Share on other sites

Der kan godt argumenteres for et højere indtag af fedt såfremt de er af den sunde slags. Dog vil jeg mene - og med den literatur jeg har tilrådighed - at 15 % er optimalt for den meget seriøse elite idrætsudøver.

Men en FAQ skal vel også være møntet på andre end meget seriøse elite idrætsudøvere? Jeg synes FAQ'en i dens nuværende form lægger op til at det er usundt hvis f.eks. 25% af kalorieindtaget kommer fra fedt, og det er jo ikke tilfældet hvis der ellers er tale om en god fedtsammensætning.

Link to comment
Share on other sites

Colgan er formodentlig den eneste jeg har hørt om, som mener at man højest skal have 15 E% fra fedt.

De normale anbefalinger er under 30 E%. For eliteudøvere er den formodentlig 20-25 E% (pga. der skal være plads til et større kulh. indtag - for bodybuildere skal der være plads til et større protein indtag). Der er dog stadig nogle som mener man kan indtage store mængder fedt selv når man er elite udøver. Der har været nogle interessante resultater, som har vist bedre præstation ved højt fedtindtag ifht. højt kulh. indtag. Men den diskussion er langtfra færdig - og konsensus på nuværrende tidspunkt er at man skal have et højt kulh. indtag - her snakker jeg mest udholdenhedssport.

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det ser godt ud, det Litopsi har lavet, men hvordan undgår man at tråden lige så stille glider ned i bunken med gamle tråde - egentlig burde den vel være ngelig på forsiden eller sådan noget, så folk hurtigt og nemt kunne så adgang til de info de søgte (wow, der var vist ingen punktumer der :blink: )

Man kunne så have en subsekvent tråd på boardet hvor man debaterede ændringer og holdinger omkring emnet. Men som udgangspunkt synes jeg ikke at selve FAQ skal være en tråd der lige stille blive længere og længere. FAQ bør være så konkret som overhovedet mulig

Lidt off-topic, jeg beklager, jeg synes bare lige jeg ville nævne det - da det er lidt vigtigt.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har lige et par kommentarer mere til Fedt FAQ'en.

Blandt de flerumættede fedtsyrer er n3- og n6 fedtsyrer som fx linolsyre og linolensyre essentielle fedtsyrer, dvs. vi skal have dem fra maden, fordi kroppen ikke selv danne kan dem. De fås fra plantefedtstoffer.
Det fremgår ikke helt klart at linolensyre er en n3 fedtsyre og linolsyre er en n6 fedtsyre. Desuden bør det, for at ungå forvirring, fremhæves at n3, n6 og n9 er familier af fedtsyrer.
- Indtag evt. også et kosttilskud indeholdende DHA, EPA og GLA. Dette gælder specielt for ældre idet enzymer til konvertering af omega-3 med alderen bliver mindre.

Der er ikke nogen forklaring på hvad GLA er.

---

Jeg synes det ville være en god idé med en tabel der for hver ernæringsmæssigt interessant fedtsyre viser:

  • hvilken familie fedtsyren tilhører (n3, n6, n9, mættet fedt)
  • fedtsyrens ernæringsmæssige kvaliteter (herunder om det er en essentiel fedtsyre)
  • hvilken mad fedtsyren typisk optræder i
  • hvor meget af fedtsyren der bør indtages pr. dag

En sådan tabel ville være en glimrende partner til Hessel's fedtsyreskema.

Specielt mener jeg det er vigtigt at FAQ'en giver svar på hvor meget af de forskellige n3 og n6 fedtsyrer der bør indtages. Jeg ved ikke om der findes forskning der giver et klart svar på dette spørgsmål, men ellers er det jo umuligt at afgøre ud fra ens kost hvilken type fedt man evt. er i underskud i.

Desuden bør FAQ'en svare på hvilke olier der er bedst egnet til opvarmning (f.eks. stegning). Visse olier bør så vidt jeg ved ikke opvarmes, hvorimod andre olier bedre tåler opvarmning. Det er der nok andre der kan svare bedre på end mig.

Håber mine kommentarer kan bruges til noget konstruktivt!

mvh.

Anders

Link to comment
Share on other sites

Jeg har lavet en detaljeret beskrivelse af de forskellige fedtsyrer.

Hvad er fedtsyrer?

Fedtsyrer inddeles i 3 kategorier. Mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer og polyumættede fedtsyrer. Mættet fedt optræder typisk i animalske produkter, og de umættede fedtsyrer optræder typisk i plateolier samt i fisk.

De mættede fedtsyrer er Palimitinsyre og Stearinsyre, som forekommer i animalsk fedt. Indtagelse af for store mængder mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme. Mættet fedt indeholder ingen ernæringsmæssige kvaliteter ud over som energikilde. Derfor bør indtaget af mættet fedt begrænses mest muligt. Dette gøres ved at vælge fedtfattige kød- og mælkeprodukter. Mættet fedt bør dække mindre end 7% af det samlede energiindtag.

De umættede fedtsyrer inddeles videre i undergrupper, som kaldes omega3 (w3), omega6 (w6) og omega9 (w9) fedtsyrer.

Til w3 familien tilhører fedtsyrerne Alfa-linolensyre, Eicosapentaensyre og Docosahexaensyre. De er alle tre polyumættede fedtsyrer. Alfa-linolensyre er en essentiel fedtsyre, dvs. den skal indtages gennem kosten. Alfa-linolensyre findes i visse planteolier. Eicosapentaensyre (EPA) og Docosahexaensyre (DHA) kan kroppen selv danne ud fra Alfa-linolensyre, men meget tyder på at kroppen ikke har kapacitet til at danne de nødvendige mængder, og derfor bør disse også indtages gennem kosten. EPA og DHA findes primært i fisk. Det samlede indtag af w3 fedtsyrer bør være ca. 5-8% af det daglige energiindtag.

Til w6 familien tilhører fedtsyrerne Linolsyre, Gamma-linolensyre og Arachidonsyre. Linolsyre er en essentiel fedtsyre, som findes i de fleste planteolier. Gamma-linolensyre kan kroppen selv danne ud fra Linolsyre, men den findes også i visse mere sjældne planteolier, herunder Natlysolie og Hjulkroneolie. Arachidonsyre findes primært i kød. Det daglige indtag af w6 fedtsyrer bør være ca. 1-2% af det daglige energiindtag.

Til w9 familien hører Oliesyre, en enkeltumættet fedtsyre som typisk findes i planteolier. Resten af fedtindtaget bør komme fra denne fedtsyre, således at det samlede fedtindtag bliver ca. 15-30% af det daglige energiindtag.

Transfedtsyrer er en særlig skadelig form for fedt, som dannes ved opvarmning af umættede fedtsyrer. Transfedtsyrer kan dannes også ved hærdning af planteolier, en proces som indgår i fremstilling af margarine. Transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar sygdomme og er desuden kræftfremkaldende.

Vedhæftet er et skema der opsummerer egenskaberne ved de forskellige fedtsyrer.

(Kilden der angiver det anbefalede daglige indtag af de forskellige fedtsyrer er http://www.who.int/hpr/nutrition/26Aprildraftrev1.pdf)

Håber mit indspark kan bruges i fedt FAQ'en!!

fedtskema2.doc

Link to comment
Share on other sites

  • 5 months later...

Ville bare lige påpege at FEDT godt nok har flere KJ som udgangspunkt, men i den sidste ende har KULHYDRATERNE jo "flere", da fedtet kræver mere energi i forbrændingen...

kan ik lige huske de præcise tal ;) skal lige rode lidt i anatomi og fysioligi notaterne..

DEvito :)

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Jeg regner med at vi i DK følger de nordiske næringsrekommendationer som lyder:

Hårdt fedt (mættet fedtsyrer og transfedtsyrer) Max 10 E%

Enkelt umættet fedtsyrer 10-15 E%

Flerumættet fedtsyrer 5-10 E%

n-3 fedtsyrer ca 1 E%

max 30 E% fedt i kosten

min 15-20 E% fedt i kosten

1gram fedt giver 38Kj (9Kcal), hvilket er de tal som bruges herhjemme.

Og var det ikke en ide at lave dette indlæg som protein hvor der er samlet op på det hele og man kommenterer i et nyt indlæg for at gøre det overskueligt :blink:

Stubbe

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...
  • 1 month later...

BUMP

Det ville være rigtig cool, hvis nogen med tilstrækkelig indsigt havde tid og lyst til at samle de informationer der hidtil er givet i denne tråd og lave en RIGTIG fedt-FAQ

Under afsnittet om hvad fedt bruges til bør der også tilføjes følgende:

Fedt skal bruges til at optage A-, D-, E- og K-vitamin, da disse er fedtopløslige. (eller noget i den stil :) )

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share