Fedt FAQ


Hessel
 Share

Recommended Posts

  • Replies 103
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Behøver man overhovedet fedt?

JA! Fedt bruges i kroppen til mange processer blandt andet:

Strukturelle fedtsyrer: I alle kroppens cellemembraner kræves der fedt

Hormonelle fedtsyrer: Til nogle af kroppens hormoner. Steroidhormoner (kortisol, aldosterol og kønshormoner) og vitamin D.

Metaboliske fedtsyrer: Fosfolipider kan for eksempel omdannes til eicosanoider. Eicosanoider (prostaglandiner, leukotriner og thromboksaner) har betydningen for blandt andet immunforsvaret og blodets koagulation.

Energi: Fedt bruges også som energi, når kroppens blodglukose er lav.

Energi reserver: Overflødig fedt bliver lagret som fedtvæv.

Den energireserve, man har i kroppens fedtvæv er betydeligt større end kroppens kulhydratdepot.

Essentielle fedtsyrer: Linolsyre og alfa-linolensyre er desuden nødvendige for normal vækst, normal hud, celle- og nyrefunktioner, de røde blodlegemers holdbarhed og dannelse af eicosanoider.

Fedtopløselige vitaminer: Visse vitaminer kan kun opløses i fedt og hvis du ikke spiser fedt vil du derfor heller ikke optage disse vitaminer – det er uafhængigt af om du indtager dem igennem kosten eller i pilleform. Disse vitaminer er A, D, E og K.

Hvor meget fedt skal jeg have?

De danske anbefalinger siger:

Max 30 E% fra fedt i kosten

Hårdt fedt (mættet fedtsyrer og transfedtsyrer) Max 10 E%

Enkelt umættet fedtsyrer (N-9) 10-15 E%

Flerumættet fedtsyrer (N-3 og N-6) 5-10 E%

- og deraf N-3 fedtsyrer ca 1 E%

Linolsyre (N-6) og alfa-linolensyre (N-3) er essentielle.

Det vil sige, at de skal indtages med kosten, da vi ikke selv kan danne dem.

Hvilke typer fedt findes der?

Fedtsyrerne kan opdeles i følgende typer:

- Mættede fedtsyrer

- Enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer (N-9)

- Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer (N-3 og N-6)

Mættede fedtsyrer findes overvejende i animalske produkter som fx smør, margarine, blandingsprodukter, svinefedt, kød, ost og mælkeprodukter.

Enkeltumættede fedtsyrer findes i fx olivenolie, rapsolie, avocado og nødder.

Flerumættede fedtsyrer findes i fx vindruekerneolie, sojaolie, majsolie, plantemargarine og fede fisk fx sild og makrel.

Hvor meget feder fedt?

Alle typer fedtsyrer giver lige meget energi og feder derfor lige meget.

Et gram fedt indeholder 38 kJ, hvilket er mere end dobbelt så meget som kulhydrat og protein.

Ved aflejring af fedt i kroppen bindes der ca. 20% vand samt lidt protein, så et gram fedtvæv i kroppen indeholder ca. 30 kJ.

Må jeg spise alt det fedt jeg vil, hvis bare det er det sunde fedt?

Mængden af fedt du kan spise uden at tage på afhænger af hvor meget du forbrænder i løbet af dagen. Alle typer fedt indeholder den samme mængde energi og det er derfor ikke afgørende for et vægttab, hvilken type fedt du spiser.

Typen og mængden af fedt har dog stor betydning i andre sammenhænge:

Dannelse af hjerte/karsygdomme

Påvirker ens kolesterol i blodet

Nogle kræftsygdomme

Jeg spiser næsten ingen fedt, men jeg taber mig alligevel ikke, hvorfor?

Det er en misforståelse at man taber sig ved at støvsuge sin kost for fedt. Det afgørende for et vægttab er ikke mængden af fedt, men mængden af energi ialt. Man kan godt være overvægtig selvom man lever af pasta.

Skal jeg altid vælge lightprodukter?

Ikke nødvendigvis.

Lightprodukter er ikke Guds gave til de overvægtige. Bortset fra at man ofte kan stille spørgsmålstegn ved hvor light det egentligt er, vil det i mange situationer være ligeså godt (eller bedre) at vælge et almindeligt produkt og så bruge lidt mindre af det. Som erstatning for fedtet i lightprodukter bruges en del tilsætningsstoffer som man kan mene en masse om. Et langt stykke hen ad vejen er det et temperamentsspørgsmål hvad man kan lide at putte i sin krop.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol indgår ligeledes i cellemembranerne, og kroppens steroidhormoner dannes udfra kolesterol. Kolesterol bruges også til at danne galdesyrer og D-vitamin. Det meste af kroppens kolesterol dannes i leveren, men tilføres også med kosten.

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet bundet i lipoproteiner. Man skelner overvejende mellem de "skadelige" LDL- og de gavnlige HDL-partikler. Populært taler man om det "Lede" LDL- og det "Heldige" HDL-kolesterol. Det kolesterol der er bundet til LDL afgives til vævet, mens HDL-partiklerne henter overskydende kolesterol fra vævet.

VLDL transporterer lipider til vævet, især fedtvæv og muskler.

Hvis blodet indeholder for meget LDL-kolesterol i forhold til HDL-kolesterol (LDL/HDL ratioen), øges risikoen for at kolesterol aflejres i blodårerne, hvilket på længere sigt kan give åreforkalkning.

Kolesterol kan påvirkes:

Mættede fedtsyrer: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol stiger.

Monoumættede fedtsyrer: LDL-kolesterol falder og HDL-kolesterol stiger.

Flerumættede fedtsyrer:

N-6: LDL-kolesterol falder og HDL-kolesterol stiger. Ved indtag over 10 E% falder HDL-kolesterol.

N-3: VLDL-kolesterol falder. Ved indtag over 10 E% falder både LDL og HDL-kolesterol.

Transfedtsyrer: LDL-kolesterol stiger og HDL-kolesterol falder.

Ved overvægt: VLDL og LDL-kolesterol stiger og HDL-kolesterol falder.

Ved motion: HDL stiger

Rygning, forhøjet blodtryk samt stress øger også risikoen for hjerte-karsygdomme.

Hvad er transfedtsyrer?

Transfedtsyrer kan dannes i for eksempel olier ved hærdning af olien. Ved hærdning gøres olien mere fast ved at man fjerner nogle af dobbeltbindingerne i de umættede fedtsyrer. Under processen kan nogle af fedtsyrerne 'knække' ved en dobbeltbinding.

Tidligere var der transfedtsyrer i de fleste margariner, da der indgik hærdet fedt i blandingen, men i dag er mange margariner deklareret med 'fri for transfedtsyre.

Et højt indhold af transfedtsyrer i kosten medfører en stigning i LDL-kolesterol og et fald i HDL-kolesterol, og dermed medfører det en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Hvad gør fisk/fiskeolie?

I fisk findes der nogle specielle langkædede n-3 fedtsyrer (Eicosapentaensyre, EPA og Docosahexaensyre, DHA).

Disse fedtsyrer menes at have en forebyggende virkning på udviklingen af hjerte-karsygdomme.

Hos personer med "lav-risiko" for at få hjerte/karsygdomme har det ingen forebyggende effekt

Hos personer med "høj-risiko" for at få hjerte/karsygdomme har det en positiv effekt.

Et indtag på 40-60g fisk (0.6-0.9g n-3)dagligt er det optimale, og resulterede i en reduktion af hjerte-karsygdom med op til 50%

De har antiinflammatorisk virkning, og i dyrestudier er det vist, at et højt indtag af n-3 fedtsyrer kan afhjælpe forskellige former for inflammation.

N-3 fedtsyrer anbefales derfor ved forskellige inflammationsskader hos idrætsudøvere.

Link til Test af 19 fiskeolieprodukter

Fra Tænk og Test August 2002

Det vedhæftede word-dokument indeholder en liste over fedtsyrer-fordelingen af de mest almindelige olier og margarinetyper.

Fedtsyre_tabel.doc

Link to comment
Share on other sites

Flot stykke arbejder stubbe! 
Tak. Nu havde du jo lavet en del af forarbejdet :xmas: , så det var til at gå til.
Det man måske godt kunne bruge som alternativ til FAQ'en er hvordan sportsfolk kan benytte sig af en praktisk tilgang til emnet. Hvordan gør jeg i praksis med hensyn til at optimere kosten i forhold til essentielle fedtsyre?

Det er jeg enig med dig i. Jeg vil gerne kigge lidt mere på det. Hvis der er nogen som ligger inde med viden omkring fedt og sportsfolk, må de meget gerne deltage med nogle gode referencer og kilder.

Uanset hvad og hvordan synes jeg den skal laves som med protein hvor man diskuterer i en ny tråd, så selve FAQ er til at overskue. Men det er jo op til høvdingerne. :xmas:

Link to comment
Share on other sites

Stubbes revidering af fedt faq'en er blevet flyttet til sin egen tråd og pinned.

Rigtig godt arbejde. :thumbwink:

Jeg synes måske den starter på et lige lovlig højt niveau uden at forklare begreber som fosfolipider, kolesterol (kommer dog senere), Steroidhormoner og eicosanoider.

I Kolesterol-afsnittet er VLDL-kolesterol heller ikke yderligere forklaret.

Den nye tråd er låst indtil videre (og eventuelle tilføjelser kan diskuteres i denne tråd), så smid lige en pm eller kontakt mig på msn, hvis/når du har lidt tilføjelser klar.

Link to comment
Share on other sites

Nice FAQ Stubbe :)

jeg har ik lige fået taget mig sammen til at finde netto energien i 1gram fedt. men sys det er værd at påpege at brutto energien i fedt er højest af de 3energikilder, men netto er den kun nr. 2.

jeg skal nok lige finde min kilde fra det,når jeg kommer tilbage til esbjerg...

Devito :xmas:

Link to comment
Share on other sites

Stubbe ->>

Olivenolie mangler da ikke. ;) Du skal bare kigge under mandel (jonfru oliven har dog været udsat for en tyrkfejl)

Ligeledes synes jeg betegnelsen"de gode olier" og "de næst bedste" er lidt misplaceret.

Tja, det er jo set i forhold til indholdet af mættet fedt, hvilket jeg derfor finder betegnelsen relevant.

Edited by Hessel
Link to comment
Share on other sites

Devito-- det havde jeg forstået at du mente :xmas:

Jeg tror bare ikke på det :santa2:

Derfor var det fedt hvis du havde noget konkret vi kunne diskutere.

Hvis det du siger holder stik, er den vestlige verdens ernæringsråd bygget på noget forkert. :santa2:

Så snart jeg er tilbage i fish-city skal jeg nok poste det ;)

you unbeliever :lol:

Link to comment
Share on other sites

MawP- Ja, nu du har sat skub i mig :xmas:

Juletravlhed du ved.

Hessel- Nej, oliven olie var der.

Andre der "mangler" er raps og majsolie. olier der blver brugt en del i DK, modsat Bomuldkerne, Risklid, Korn for at nævne nogle. :santa2:

Ligeledes ville det relevant at få smør, plantemargerine, margerine på. Syntes jeg, så det er jeg ved at sætte ind, men mangler lidt data så der går et par dage. Ellers kan man vel kigge tilbage i hessels oprindelige skema, eller det kan blive sat ind hvis det andet ikke har interesse. ;)

Tja, det er jo set i forhold til indholdet af mættet fedt, hvilket jeg derfor finder betegnelsen relevant.

Nu indeholder "de gode" og "de næstbedste" næsten lige meget mættet fedt?

Betegnelsen er, som jeg kan se, sat efter indholdet af N-3 fedtsyrer, hvilket min oprindelige kommentar var bygget på.

1. Hvilken af de 2 grupper er sundest?

2. Efter hvilken overbevisning er det bestemt?

3. "de gode" Bedre til det hele?

Find selv på flere :tongue:

Enten skal de under samme gruppe eller også skal de byttes om. Det sidste vil svare til de gældende anbefalinger med hensyn til fedtsyre valg.

Link to comment
Share on other sites

hmm det er nogle flade beviser,skal nok forbedre mig. nok ik lige med det her....

link

Forbrænding af fedt.

Ved lav intensitet og med god ilttilførsel vælger musklerne at nedbryde fedt for at skaffe energi.

Dette sker ved at forbrænde (aerob) fedtet.

fedt + O2 bliver til CO2 + H2O + energi (til genopbygning af 130 ATP)

Hvis man kikker på hvor mange ATP man kan genopbygge ved at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat vinder fedt, men der skal bruges meget mere ilt til at forbrænde fedt end kulhydrat. Derfor vælger kroppen at forbrænde kulhydrat når vi arbejder hårdere.

Men hvis man arbejder i mere end 45 min har kroppen opbrugt kulhydratdepoterne og der skiftes til at forbrænde fedt.

den har jeg sku ikke hørt før, 45min og så er det slut :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Hey STUBBE så har jeg fået kilde på det jeg ævler om....

Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

grunden til at kulhydrat har højere KJ i netto er at kulhydrat indeholder flere ilt molekyler og derved sparer man på åndedrætsprocessen...

Kilde: Menneskets fysiologi af Bente s Schibye fra FADL

Edited by devito
Link to comment
Share on other sites

Devito- Det er ikke et udtryk for brutto/netto energiindhold.

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

Det kan bruges til måling af inddirekte caloriemetri, hvor man ved hjælp af RQ kan estimere energiforbruget hos en person.

Link to comment
Share on other sites

Devito- Det er ikke et udtryk for brutto/netto energiindhold.

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

Det kan bruges til måling af inddirekte caloriemetri, hvor man ved hjælp af RQ kan estimere energiforbruget hos en person.

Jeg skulle jo kalde det et eller andet., min lærer syntes og at det var et godt "firkantet" udtryk for det....

Jeg skrev jo desuden også det her:

KJ Fedt brutto - KJ forbrug til forbrænding af = netto fedt KJ

Jeg synes det er meget relevant hvis man kigger på fedt som energikilde at det egentlige/netto energi der bliver "tilovers" efter forbrændingen er mindre end kulhydraterne, da fedt kræver var det omkring 4 gange så meget ilt til at blive forbrændt.....

Devito

Link to comment
Share on other sites

Jeg skrev jo desuden også det her:

KJ Fedt brutto - KJ forbrug til forbrænding af = netto fedt KJ

Det er netop også det der er fejlen.

Det du har skrevet har intet sagt om Kj forbrug til forbrænding, og derfor kan du ikke sige noget om "netto" ud fra det.

Jeg synes det er meget relevant hvis man kigger på fedt som energikilde at det egentlige/netto energi der bliver "tilovers" efter forbrændingen er mindre end kulhydraterne, da fedt kræver var det omkring 4 gange så meget ilt til at blive forbrændt.....

Fedt kræver ca dobbelt så meget ilt end kulhydrater, men det har ingen betydning for energiudfaldet.

At det kræver dobbelt så meget ilt siger jo ikke noget om der kræves dobbelt så meget energi.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share