Børn og styrketræning


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Mister man egentlig ikke den motoriske træning der ligger gemt i andre idrætsformer, nok mest gymnastik, kampsport og lignende?

Hygge

Det kommer jo osse an på, hvordan man gør det. Jeg ville da mene at VL-træning er ligeså motorisk udfordrende som f.eks. fodbold. Iøvrigt vil jeg da mene at en "god" vægttræning bør implementere både noget flexibilitetstrøning og noget balancetræning af den ene eller anden art, såfremt der ikke trænes andet sport.

Link to comment
Share on other sites

Ikke fordi jeg ikke er enig i dine konklusioner angående børn og belastningstræning, men Feigenbaum-artiklen, som du refererer synes jeg har en besynderlig konklusion....

Fordi børn får mere ud af at lave et (1) sæt med 12-15 gentagelser til nærmax end de gør med et (1) sæt med 6-8 gentagelser til nærmax, er det lidt strengt at konkludere at de 12-15 gentagelser er "bedst". Jeg ville da umiddelbart mene at forskellen i fremgang mindst ligeså godt kunne skyldes volumen som et bedre intensitetsområde......

Link to comment
Share on other sites

Dem der snakker for at børn kan styrketræne:

- det virker lidt som om de forsvarer styrketræningen med at påpege at div. sportgrene giver langt større belastninger på knogler og muskler.

- Og det er det de bliver ved med at snakke om, akutte skader og nok engang akutte skader...

Ja, det er forhåbentlig klart at hvis der er mange udøvere af fodbold, håndbold, gymnastik, atletik osv, som generelt ikke har større problemer med skader eller bliver lavere end gennemsnittet, så vil der heller ikke være noget problem med styrketræning, når belastningerne er mindre.
Hvad jeg havde forstået på det hele er at Dem der er imod:

- taler om en endnu ikke bevist konkurrencesituation mellem muskelvækst og knoglevækst

Det holder jo ikke at fremføre en teori imod styrketræning for børn og unge, hvis man i bedste fald kun har yderst indirekte "beviser" (hvis nogen overhovedet), for at det rent faktisk forholder sig som påstået.

Nu er jeg ikke så meget inde i biologi, men "man" kender vel rimelig godt de mekanismer/processer som skaber muskelvækst og knoglevækst, så man i det mindste i teorien kan af- eller bekræfte om den påståede konkurrencesituation i det hele taget findes. I bekræftende fald må man så undersøge om det har nogen praktisk betydning.

Link to comment
Share on other sites

Dem der snakker for at børn kan styrketræne:

- det virker lidt som om de forsvarer styrketræningen med at påpege at div. sportgrene giver langt større belastninger på knogler og muskler.

- Og det er det de bliver ved med at snakke om, akutte skader og nok engang akutte skader...

Ja, det er forhåbentlig klart at hvis der er mange udøvere af fodbold, håndbold, gymnastik, atletik osv, som generelt ikke har større problemer med skader eller bliver lavere end gennemsnittet, så vil der heller ikke være noget problem med styrketræning, når belastningerne er mindre.

Si senior.... styrketræning under kropøvelses belastning fjong :)

Det holder jo ikke at fremføre en teori imod styrketræning for børn og unge, hvis man i bedste fald kun har yderst indirekte "beviser" (hvis nogen overhovedet), for at det rent faktisk forholder sig som påstået.
Jeg siger jo oz at det ikke er bevist. JEg kommer bare med min indgangsvinkel til det... Det holder jo lige så lidt at komme med ord som : forventet højde, ikke lavere end gennemsnittet osv. og igen hæmningen kan jo være få cm, men så er det jo stadig en hæmning(hvis det nu er tilfældet)

DBFF må jo have nogle referencer, ellers er de da godt tamme at slynge sådan noget ud... (jeg siger ik de har ret, jeg siger: at tingene er for uklare til at kunne bevise noget konkret, og det gælder for begge sider)

Selvom TJ's referencer siger ingen bevis på påvirkelse at epifyseskiverne... Hvem siger at det ville kunne ses, det kunne jo ligesågodt være at længdevæksten bare står stille :unsure:

Nu er jeg ikke så meget inde i biologi, men "man" kender vel rimelig godt de mekanismer/processer som skaber muskelvækst og knoglevækst, så man i det mindste i teorien kan af- eller bekræfte om den påståede konkurrencesituation i det hele taget findes. I bekræftende fald må man så undersøge om det har nogen praktisk betydning.

Er jeg heller ikke. Jeg synes bare man springer lidt let og elegant hen over det, ved at sige, ah det var nok ca så høje man kunne forvente at de ville blive.

Men om det passer eller ej, så kan man jo igen stille sig det spørgsmål om der ovehovedet sker noget ved det :unsure:

Nu er jeg ikke så meget inde i biologi, men "man" kender vel rimelig godt de mekanismer/processer som skaber muskelvækst og knoglevækst,

Så engang i eller andet læge/videnskabsprogram noget om verdens højeste kvinde(det ligger nogle år tilbage så husker det kun svagt) hun voksede stadig fordi hendes vækscenter ikke kunne sige stop :w00t: gad godt vide hvor høj hun er nu :o

Devito

Edited by devito
Link to comment
Share on other sites

Jeg synes ligesom den tidligere tråd om dette emne at den mere har fået karakter af religionskrig - sort/hvid og egentlig ikke kommer frem til en konkret afvejning af hensyn, som der ellers er lagt op til i artiklen.

Mit første indlæg (hvis nogen har læst det) handlede om træneransvaret, hvor jeg bl.a. forsøgte at konkludere at træningen kræver:

Pointen er altså at træningen ikke i samme grad kan overlades til børnene selv, men bør ske via grundig trænerintroduktion, hvor træneren har et ekstra noralsk ansvar for sikkerhed omkring træningen, dvs. et forsigtighedsprincip både overfor øvelsestyper og udførelsen af øvelserne.

- meget grundig instruktion

- et højere ansvar som træner

- forsigtighedshensyn overfor øvelsestyper og udførelse af øvelser

- samt en omvendt bevisbyrde (det skal være dokumenteret at hård styrketræning eller anden træning ikke er skadligt)

Dette må gælde såvel styrketræning som anden form for træning.

Hermed nyt bidrag:

2. Vedr. beviset

Det er jo fint, hvis der er en samlet dokumentation for at det på ingen måde skader børn med hårde belastninger. Men er der det? En ting er at konstatere at styrketræning ikke i sig selv er skadeligt eller at belastningen i andre idrætsgrene er lige så stor eller større.

Men er det tilstrækkelig bevist at dette ikke er skadeligt for barnets/den unges udvikling???

Morten Z:

3. Undersøgelser på eliteidrætsbørn viser at selv ekstrem hård træning (generelt) ikke hæmmer væksten. I nogle tilfælde kan der være tale om en lettere forsinkelse af vækstspurten, men voksenhøjden bliver den forventede
En forsinkelse af væksten lyder jo ikke umiddelbart kritisk, men hvorfor indtræder denne forsinkelse for elitebørn?

DBFF

Meget tung styrketræning kræver kroppens fulde opmærksomhed i.f.t. cellevedligeholdelse og celleopbygning, derved fratages energien fra væksten, er at vedligeholde cellerne, er det altid dem som vinder.

Unge fyre kan vokse op til 35 cm. på et år i puberteten, som starter langt

senere hos drenge end hos piger. Derfor anbefaler vi først tung træning fra

18-års alderen.

Er myter som denne tilstrækkelig modbevidst???

Og i givet fald hvad medfører denne konkurrencesituation i.f.t. energifordeling og fysisk udvikling for andet end personens højde??

Hvilke effekter medfører tung styrketræning for den senere kropbygning? Påvirker denne ikke fokuseringen i knogle og muskeludviklingen på bestemte dele af kroppen, som ikke efterfølgende kan ændres??? Og er dette hensigsmæssigt eller indebærer andre hensyn i.f.t. til træningen end for voksne???

Det er disse spørgsmål jeg gerne vil have besvaret inden jeg kan vurdere om jeg som træner og forælder vil sige god for tung styrketræning!

Set ud fra et forsigtighedshensyn vil jeg derfor indtil videre hellere tage udgangspunkt i:

- meget tunge belastninger undgås

- Træningsopbygningen doseres gradvist således at der samtidig er plads til en naturlig kropslig vækst og udvikling

- det sikres gennem almen grundtræning at træningen ikke bliver for fokuseret på bestemte kropsdele eller muskelgrupper

Link to comment
Share on other sites

Devito: OK :)

Jan D: Det er lyder da som nogle ganske fornuftige forholdsregler.

Spørgsmålet er: Hvor præcise vil du have dine svar? Det er ikke nok for dig at vide, at belastningen ved andre sportsgrene langt overstiger styrketræning?

Problemet er nok, at det er så pokkers svært at komme med præcise videnskabelige beviser, idet det ikke er god tone at lave eksperimenter på børn B)

Skulle man helt undgå livslange skader, var der måske andre ting som også burde bekymre, eksempelvis ødelagte knæ som følge af tacklinger i fodbold...

Og hvad med korbåndsskaderne hos de kvindelige håndboldspillere?

Personligt ville jeg ikke have noget problem med at sætte mine drenge igang med tung træning, når de bliver lidt ældre.

Link to comment
Share on other sites

3. Sammenligninger med andre idrætsgrene

Skulle man helt undgå livslange skader, var der måske andre ting som også burde bekymre, eksempelvis ødelagte knæ som følge af tacklinger i fodbold...

Og hvad med korbåndsskaderne hos de kvindelige håndboldspillere?

Jeg er helt enig i at andre idrætsgrene kan indeholde lige så belastende øvelser/bevægelser som hård styrketræning. Her bør man dog skelne imellem selve træningen og kampsituationen/konkurrencen.

En fornuftig anlagt fodboldtræning, håndboldtræning etc. må bygge på øvelser, bevægelsesmønstre der er afbalanceret ift. skadesrisikoen og risikoen for overbelastninger mv. Hvorimod kampen eller for atletik konkurrencesituationen i højere grad pga. intensiteten indeholder et risikomoment.

Det adskiller sig fra styrketræning, som i udgangspunkt er tilbagevendende træning og derfor bør sikres mod alt for høje belastninger.

Lige et indskud - den med belastning ved landing i længdespring er noget bavl, da man lander som oftest i en sandgrav og med begge ben (se tidligere tråd).

Hvad angår kvindehåndbold er det gentagne gange konstateret at kvinders anatomi i knæleddet indebærer en høj risiko for belastningsskader og kan forebygges ved korrekt træning.

Når I sammenligner med andre idrætsformer skal man også være opmærksom på at træningen i høj grad netop er lagt an på opbygning af styrke til gennemførelsen af de enkelte øvelser fx. i gymnastik. Når det er sagt er der ingen tvivl om de største risikomomenter for permanente skader findes i kontaktidræt og i den stigende tendens til accept af mere hårdt spil, tackling og opdækning.

Man skal dog være opmærksom på at der i flere idrætsgrene sættes begrænsninger for børn for netop at undgå alt for tunge belastninger. Cykel=gearing, spring=-trespring, løb=løbedistancer ved stævner, fodbold=mere restriktiv regeltolkning osv.

Jeg må derfor værer tilhænger af et forsigtighedsprincip overfor tung styrketræning og derfor at der i højere grad arbejdes i den lette ende af skalaen sammenlignet med anbefalingerne for voksne - dvs. alt andet lige flere rep. og lavere relativ belastning.

Endvidere mener jeg ikke træning alene ved styrketræning for børn kan være hensigtsmæssigt, men bør suppleres med cardio-grene for at sikre alsidighed i den kropslige udvikling.

Her indeholder de fleste andre idrætsgrene i sig selv en alsidighed ved kombination af styrke og kondition.

Link to comment
Share on other sites

Man kan lave alle former for styrketræning med børn og unge, dog skal man passe på med belastningen, da børn og unge ikke er fuldt udvokset og har nemt ved at få overbelastnings skader.

Resultater fra en unddersøgelse ad Diekmann og Letzelter (1986) viser at styrketræning før puberteten har en god effekt, og det vil derfor være hensigtigt mæssigt at træne styrketræning for både at opnå en øget muskelstyrke og muskelkraft og for at forbedre muligheden for at lære at koordiner de forskellige teknikker med frivægte, så som frivend, råtræk, sqaut, bænk pres osv. :bigsmile:

Træningen med frivægte skal af vertikal belastning af hensyn til vækstzonerne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er helt enig i at andre idrætsgrene kan indeholde lige så belastende øvelser/bevægelser som hård styrketræning. Her bør man dog skelne imellem selve træningen og kampsituationen/konkurrencen.
Ikke desto mindre ved enhver elitetræner/fys, at optrænings/genoptrænings fasen bør indeholde elementer som mindst tilsvarer dem man møder i kamp, så den holder vist ikke helt :)
Det adskiller sig fra styrketræning, som i udgangspunkt er tilbagevendende træning og derfor bør sikres mod alt for høje belastninger.

For høje belastninger er altid for høje, så det kan vi nok ikke blive uenige om ;)

Lige et indskud - den med belastning ved landing i længdespring er noget bavl, da man lander som oftest i en sandgrav og med begge ben (se tidligere tråd).
Før du kalder teorier for bavl, bør du overveje om ikke belastningen ved landingen stadigt er større end en hvilken som helst koncentrisk kontraktion? Det tror jeg nok den er :)
Hvad angår kvindehåndbold er det gentagne gange konstateret at kvinders anatomi i knæleddet indebærer en høj risiko for belastningsskader og kan forebygges ved korrekt træning.

Se, det er til gengæld bavl ;) Kvinders anatomi i knæet adskiller sig ikke fra mændenes! At træning kan forebygge (en del) skader er tilgengæld rigtigt.

Jeg må derfor værer tilhænger af et forsigtighedsprincip overfor tung styrketræning og derfor at der i højere grad arbejdes i den lette ende af skalaen sammenlignet med anbefalingerne for voksne - dvs. alt andet lige flere rep. og lavere relativ belastning.
Vi har alle ret til at mene vores :)
Endvidere mener jeg ikke træning alene ved styrketræning for børn kan være hensigtsmæssigt, men bør suppleres med cardio-grene for at sikre alsidighed i den kropslige udvikling.

Selvfølgelig :)

Mona:

Man kan lave alle former for styrketræning med børn og unge, dog skal man passe på med belastningen, da børn og unge ikke er fuldt udvokset og har nemt ved at få overbelastnings skader.
Ja det lyder jo rigtigt, men er det bevist?
Træningen med frivægte skal af vertikal belastning af hensyn til vækstzonerne.
Jeg går ud fra at du mener: Belastningen må ikke være på tværs af knoglerne? Hvis ja, er der et problem med squat i bunden.. Her er belastningen jo på tværs af femur..
Link to comment
Share on other sites

Hejsa Jørgen... :)

Ved ikke om der er noget lægeligt bevis på at børn har nemmer ved at komme i overtræning end voksne...

Men man kan læse lidt om det i Idrættens træningslære og jeg mener også i bogen som hedder Overtraing in sport.

Men hvis man ved hvad der sker fysiologisk under længde væksten, er der perioder hvor børn og unge især under puberteten hvor der er vækstsspurte, hvor de er mere følsommer overfor træningen VIL JEG TRO, men ved ikke om det er lægeligt bevist !!!

Ang. med vertikal belastning... Så kan man læse i det i bøgerne som hedder: Weigth and strength training for kids and teenagers, Strength and power for young athletes og i bogen Strength training for young athletes....

Så der er masser af matriale om styrketræning for børn og unge... Men det gælder jo om at danne sine egne mening om det, og prøve at skelne mellem hvad der er rigtig og hvad der er forkert, selv om det er en stor jungel :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Jørgen L

Ikke desto mindre ved enhver elitetræner/fys, at optrænings/genoptrænings fasen bør indeholde elementer som mindst tilsvarer dem man møder i kamp, så den holder vist ikke helt 
For det første er der ved træning typisk træning om kontrollerede planlagte bevægelsesmøstre og ikke spontagne bevægelser

For det andet er genoptræning eller for den sags skyld træning ofte fokuseret på enkeltelementer ift kampsituationen/konkurrencesituationen

For det tredje er faremomenterne ved kontaktidræt begrænsede ved træning, da man er mere tilbageholdende for at gå i hårde taklinger

For det fjerde kan træningen i mange idrætsgrene godt nok være fokuseret og intensiv men sjældent i samme omfang som ved konkurrence.

Man kan også sige det på en anden måde - træningen er naturligt nok ikke belastningsmæssigt på samme niveau som konkurrencesituationen.

Lige et indskud - den med belastning ved landing i længdespring er noget bavl, da man lander som oftest i en sandgrav og med begge ben (se tidligere tråd).

Før du kalder teorier for bavl, bør du overveje om ikke belastningen ved landingen stadigt er større end en hvilken som helst koncentrisk kontraktion? Det tror jeg nok den er

Jeg påpeger blot at dette er et ekstermt dårligt eksempel. Jeg er ret sikker på afsættet er mere belastende end landingen. I trespring er 1 spring, derimod betydeligt mere belastende, idet der indgår 1 bens-landing og kraftigt afsæt i samme bevægelse.

Se, det er til gengæld bavl  Kvinders anatomi i knæet adskiller sig ikke fra mændenes! At træning kan forebygge (en del) skader er tilgengæld rigtigt.
Det må jeg så lige have fulgt op på - da min kilde i første omgang primært et tv-indslag, men jeg er ret sikker på kvinder er mere udsatte. Anyway er dit eksempel dårligt, da det under alle omstændigheder kan forebygges via korrekt træning.

Undertegnede

Jeg må derfor værer tilhænger af et forsigtighedsprincip overfor tung styrketræning og derfor at der i højere grad arbejdes i den lette ende af skalaen sammenlignet med anbefalingerne for voksne - dvs. alt andet lige flere rep. og lavere relativ belastning.

Jørgen L

Vi har alle ret til at mene vores 
Ja det er jo gratis at mene noget, hvis man ikke selv har ansvar for resultatet. Er det ikke bare for at legitimere fuld skue på træningen.

QUOTE

Man kan lave alle former for styrketræning med børn og unge, dog skal man passe på med belastningen, da børn og unge ikke er fuldt udvokset og har nemt ved at få overbelastnings skader.

Ja det lyder jo rigtigt, men er det bevist?

QUOTE

Det er omvendt bevisbyrde! Er det modsatte bevist???

Resultater fra en unddersøgelse ad Diekmann og Letzelter (1986) viser at styrketræning før puberteten har en god effekt, og det vil derfor være hensigtigt mæssigt at træne styrketræning for både at opnå en øget muskelstyrke og muskelkraft og for at forbedre muligheden for at lære at koordiner de forskellige teknikker med frivægte, så som frivend, råtræk, sqaut, bænk pres osv. 

Ja, styrketræning er jo udmærket, det er der jo ingen der modsiger.

Hensigtsmæssig for muskelstyrke og -kraft. Ja hvis dette er målet. Det siger jo ikke om det er hensigtsmæssigt ift. den fysiske udvikling og i hvilket omfang styrketræning er hensigtsmæssigt eller ud fra hvilke parametre.

Link to comment
Share on other sites

det var dog vildt så meget den akutte skaderisiko kan fylde i emnet når det ikke er den der hersker tvivl om.... 

Nå ikke! En del af diskussionen vedr. tung styrketræning må da også være vurdering af risikoen for akutte skader. Det interessante er selvfølgelig i hvilket omfang dette kan give permanente skader og om denne risiko er større for børn.

Link to comment
Share on other sites

det var dog vildt så meget den akutte skaderisiko kan fylde i emnet når det ikke er den der hersker tvivl om.... 

Nå ikke! En del af diskussionen vedr. tung styrketræning må da også være vurdering af risikoen for akutte skader. Det interessante er selvfølgelig i hvilket omfang dette kan give permanente skader og om denne risiko er større for børn.

Ja en del :) men som Morten Z skriver:

Sådan kan vi jo blive ved og gennemgå en masse øvelser
Link to comment
Share on other sites

Man kan også sige det på en anden måde - træningen er naturligt nok ikke belastningsmæssigt på samme niveau som konkurrencesituationen.
Og så vil jeg sige: Så er træningen i bedste fald begrænset effektiv, og med en potentiel skades risiko. Selvfølgelig skal træningen være hård - eller hårdere end kamp. "Train hard - fight easy" ;)
Jeg påpeger blot at dette er et ekstermt dårligt eksempel. Jeg er ret sikker på afsættet er mere belastende end landingen. I trespring er 1 spring, derimod betydeligt mere belastende, idet der indgår 1 bens-landing og kraftigt afsæt i samme bevægelse.

Det er ikke et dårligt eksempel - den afsatte energi i leddene ved en landing efter 5-6 meter spring må alt andet lige være større end i afsættet. Så din teori holder ikke B)

Se, det er til gengæld bavl  Kvinders anatomi i knæet adskiller sig ikke fra mændenes! At træning kan forebygge (en del) skader er tilgengæld rigtigt.

Det må jeg så lige have fulgt op på - da min kilde i første omgang primært et tv-indslag, men jeg er ret sikker på kvinder er mere udsatte. Anyway er dit eksempel dårligt, da det under alle omstændigheder kan forebygges via korrekt træning.

NÅ OK, hvis din kilde er et tv indslag så giver jeg mig :tongue: Spøg til side - du sagde at kvinders knæs anatomi er anderledes, og det er ganske enkelt ikke rigtigt.. Og hvad er det for noget med at mit eksempel er dårligt?? Jeg sagde jo også selv at træning kan forebygge skader!! Er du presset?? :sneaky:

Ja det er jo gratis at mene noget, hvis man ikke selv har ansvar for resultatet. Er det ikke bare for at legitimere fuld skue på træningen.

Hvad skal det betyde "hvis man ikke selv har ansvar for resultatet"???? <_<

Edited by Jørgen L
Link to comment
Share on other sites

Nu skal vi nok passe på ikke at bevæge os ud i alt for perifere diskussioner om konkrete eksempler og miste overblikket over den generelle diskussion omkring børn og styrketræning.

Hvad skal det betyde "hvis man ikke selv har ansvar for resultatet"???? Mener du at du har mere ansvar for resultater end jeg har?? Om igen Jan! 
Der hentydes til at jeg har et ansvar som træner overfor forældre og børn for bedst mulig at sikre mod skadesrisikoen. Har man ikke et trænerjob er det omvendt gratis at mene noget.
Og så vil jeg sige: Så er træningen i bedste fald begrænset effektiv, og med en potentiel skades risiko. Selvfølgelig skal træningen være hård - eller hårdere end kamp. "Train hard - fight easy"

Den gider jeg ikke kommenterer yderligere, da det næsten er selvindlysende, allerede forklaret og i øvrigt basisviden vedr. træningsprincipper. Hvis træning var hårdere end konkurrence intensitetsmæssigt - så må der da være noget galt!!!

Tilsvarende burde det vel også være selvindlysende at kraftudfoldelsen i længdespring er afsættet...(det er jo allerede skåret ud i pap). Brug dog for f..... trespring som eksempel her er belastningen flere gange højere (nå nej det er jo ikke for børn, så det passer ikke ind i din argumentation).

Hvis du ved en masse om korsbåndsskader og årsagen til disse, hvorfor ikke komme frem med den her i stedet for selv at postulere det modsatte. Har i øvrigt fundet en kilde, som dog ligger på mit arbejde dvs. bringes i morgen.

GENERELT.

Nu er vi præcist hvor vi startede - nemlig på vej ind i en ufrugtbar hakken ned på eksempler og argumenter. Jeg synes istedet du burde forholde dig mere nuanceret til problemstillingen og fx besvare nogle af de spørgsmål jeg stillede indledningsvist.

Link to comment
Share on other sites

Til ære for Jørgen L lidt om korsbåndsskader for kvinder :lol:

Jeg skal straks indskyde at jeg ikke vil postulere nedenstående er den endegyldige sandhed. Har andre nyere eller mere præcise informationer er de velkommen.

www.krop-fysik.dk (i øvrigt interessant hjemmeside):

Kvinder er udsatte

Risikoen for at beskadige det forreste korsbånd er fem gange højere hos kvinder end hos mænd. Det kan der være flere grunde til. På grund af kvinders bredere hofter har knæleddet en vinkel der øger belastningen på især indersiden af knæet. Den større relative mængde fedt i forhold til muskler spiller også ind. Kort fortalt har kvinder færre kræfter til at flytte deres egen vægt med, og det betyder meget i situationer hvor man skal afværge en ulykke. Kvinder er også oftere hypermobile, og det bringer leddene i sårbare positioner. Desuden har hormonelle forhold muligvis indflydelse.

Piger med strakt knæ

At piger får langt flere korsbåndsskader end mænd er dokumenteret i flere undersøgelser. Men hvorfor det er sådan, ved ingen med sikkerhed, men mange faktorer menes at spille ind:

En af dem er, at piger har større bevægelighed og dermed en større løshed i selve knæleddet. En anden er, at piger generelt kan strække deres knæ flere grader end mænd – nogle kan sågar overstrække benene så deres ben bliver sabelformet. En tredje årsag er formentlig, at piger har en klar tendens til at bevæge sig mere med strakte knæ end mænd. Fx viser videooptagelser, at piger oftere end mænd lander på strakte knæ efter et spring.

De fleste håndboldskader sker under kamp, men i modsætning til, hvad mange tror, sker de fleste skader uden ydre påvirkning – altså uden at spilleren er stødt sammen med en anden spiller eller har fået et skub. Der er med andre ord ofte tale om solo-uheld, fx i form af et vrid.

Problemet med korsbåndsskader er, at de ofte er langvarige og at det er svært at genoptræne knæet til fuld styrke. Det betyder høj risiko for senere at få en ny korsbåndsskade, og derfor er det vigtigste at forebygge disse skader.

Mig igen:

Det er selvfølgelig ikke korrekt at anatomien er forskellig i selve knæleddet, men i den sammesatte komposition. Når jeg mener eksemplet er dårligt er det fordi flere eksperter mener skadesrisikoen primært skyldes fejltræning. Hvis jeg trænede på en forkert måde med drengene til løb ville der sikkert også være flere skader. Hvis kritikken af træningsformen er rigtigt siger dette altså ikke umiddelbart noget om risikomomenter ved selve idrætsformen.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Den gider jeg ikke kommenterer yderligere, da det næsten er selvindlysende, allerede forklaret og i øvrigt basisviden vedr. træningsprincipper. Hvis træning var hårdere end konkurrence intensitetsmæssigt - så må der da være noget galt!!!

Jeg tror, Jørgen primært tænker på kampsport (eksklusiv sportsgrene hvor kampene er over 12 omgange), hvor træningen mange gange (mellem en og to timer), er hårdere end kampe (tre gange tre minutter). Så vidt jeg kan se vil det også gøre sig gældende i de fleste andre sportgrene. Der er en håndfuld eller to hvor det ikke er tilfældet såsom motorløb og langdistanceidræt (marathon, triathlon etc.).

Tilsvarende burde det vel også være selvindlysende at kraftudfoldelsen i længdespring er afsættet...(det er jo allerede skåret ud i pap). Brug dog for f..... trespring som eksempel her er belastningen flere gange højere (nå nej det er jo ikke for børn, så det passer ikke ind i din argumentation).

Jeg har hverken professionen eller den teoretiske viden til at bakke det op, men jeg vil påstå at du har misforstået noget. Badmintonspillere og håndboldspillere kommer til skade i landningen ikke i afsættet.

Med hensyn til trespring så vil det ved en simpel fysisk accelerationsmodel se nogenlunde sådan ud (tallene er eksempler og viser den tilførte acceleration, pilen retningen):

Start acc. ---> 4+1+1+1+1 afsæt +3 afsæt +3 afsæt +4 landing -18 <----

Det kan godt være kraftudfoldelsen er i afsættene (de er alle i samme retning) men den største belastning er i landingen hvor du går fra maks. fart til nul. At landingen sker i sand er med til at hjælpe deaccelerationen og dermed undgå skader. Redskabs og springgymnastik tydeliggør endnu bedre hvor belastningen ligger.

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Der hentydes til at jeg har et ansvar som træner overfor forældre og børn for bedst mulig at sikre mod skadesrisikoen. Har man ikke et trænerjob er det omvendt gratis at mene noget.
Det har du selvfølgelig ret i. Jeg mener dog ikke at du har større ret til at mene noget som træner, end jeg har som fysioterapeut. (Jeg har iøvrigt selv undervist i kampsport i mange år..) ;)
Den gider jeg ikke kommenterer yderligere, da det næsten er selvindlysende, allerede forklaret og i øvrigt basisviden vedr. træningsprincipper

Den basisviden om træningsprincipper vil jeg da gerne læse mere om??

Hvis træning var hårdere end konkurrence intensitetsmæssigt - så må der da være noget galt!!!
Nej, så er man netop på rette spor! Du kan ikke byde en atlet først at møde maxydelse på kampdagen. Det er en skade som venter på at ske!
Hvis du ved en masse om korsbåndsskader og årsagen til disse, hvorfor ikke komme frem med den her i stedet for selv at postulere det modsatte. Har i øvrigt fundet en kilde, som dog ligger på mit arbejde dvs. bringes i morgen.

Det vil jeg mene at jeg gør, men det var jo ikke korsbåndsskader vi diskuterede.. Tungen lige i munden ;)

Mig igen:

Det er selvfølgelig ikke korrekt at anatomien er forskellig i selve knæleddet

Godt, så fik vi da den af vejen :)
og fx besvare nogle af de spørgsmål jeg stillede indledningsvist.

Hvilke af dem? :)

Link to comment
Share on other sites

BELASTNING KONKURRENCE

Vandpyt

Jeg tror, Jørgen primært tænker på kampsport (eksklusiv sportsgrene hvor kampene er over 12 omgange), hvor træningen mange gange (mellem en og to timer), er hårdere end kampe (tre gange tre minutter). Så vidt jeg kan se vil det også gøre sig gældende i de fleste andre sportgrene. Der er en håndfuld eller to hvor det ikke er tilfældet såsom motorløb og langdistanceidræt (marathon, triathlon etc.).
QUOTE

Diskussion udspringer af nedenstående oprindelige sætninger, hvor der menes belastningen ift. skadesrisikoen

Man kan også sige det på en anden måde - træningen er naturligt nok ikke belastningsmæssigt på samme niveau som konkurrencesituationen.

Det er klart at et 100 m løb i konkurrencesituation kun varer ca. 10 sek. og træningen forinden er hårdere fordi denne finder sted over længere tid. Den primært udløsende skadesfaktor afhænger bortset fra overtræning i højere grad af intensiteten.

At påstå intensiteten eller skadesrisikoen er højere ved træning er derfor noget vås!!! Jeg skal ikke kunne sige om der konkret findes sådanne sportsgrene, men dette vil under alle omstændigheder være perifert.

Sammenlignet med tidsforbruget under konkurrence og træning er skadesrisikoen meget meget større under konkurrence. For alle idrætsgrene, der hovedsageligt er konditionsbaserede gælder også at max. intensitet ikke kan opretholdes under alle træningspas, men typisk 3-4 gange pr. uge (cykling, løb, triathon etc.)

For kontraktidræt er kampene med en højere intensitet og et meget større skadesrisikoen p.g.a. taklinger etc. (fodbold, håndbold, ishockey etc.).

For spinterdicipliner er intensiteten også tilsvarende højere selv om kraftpræstationen finder sted over kortere tid (løb, spring osv.)

LÆNGDESPRING:

Jeg har hverken professionen eller den teoretiske viden til at bakke det op, men jeg vil påstå at du har misforstået noget. Badmintonspillere og håndboldspillere kommer til skade i landningen ikke i afsættet.

Jeg må sige at jeg er ved at miste tålmodigheden med disse indlæg at personer, der ikke har sat sig ind i problemstillingen. Og barer postulerer.

Ja badminton og håndbold, hvor der endda foretages retningsændinger og vrid, men længdespring. For sidste gang ved længdespring lander man ikke på et gulv eller på jorden, men i en sandgrav. Landingen foretages desuden med begge ben samtidig. Landingen indeholder ingen aktiv kraftudvekling andet en det at modtage støddet fra landingen. Der ændres ikke retning under landingen. Omvendt finder kraftudfoldelsen sted ved afsættet, hvor fodafviklingen skal foretages kraftfuldt og hurtigste muligt som at man ikke mindsker fart. Ved landingen sker afbødningen af farten endvidere ved bøjning i knæleddet, men der ved de gulvbaserede idrætsgrene du nævnes forudsætter umiddelbar kraftudfoldelse.

Ved trespring sker landingen ved de to første spring derimod på jord/kunststof, med hele vægten på 1 ben, samtidig med at der foretages fuld kraftudvikling i fodleddet til næste spring endda hvor denne afvikling skal foretages hurtigt.

Jeg vil lige tilføje jeg selv har dyrket trespring og længdespring dog i en ret kort periode.

Så vandpyt. Længde- og trespring kan på ingen måde sammenlignes med redskabsgymnastik, badminton el.lign. I de idrætsgrene du nævner er landingen derimod gode eksempler på en høj skadesrisiko.

Link to comment
Share on other sites

 Share